Dato: 09-09-2009

1. Skal der laves Produktionsgrensopgørelse - J/N kode
2. Hvilken opgavespecifikation skal det interne regnskab have? *
   • Tilpasning af den ”almindelige” opgørelse mht. supplerende oplysninger og antallet af kontroller
3. Anvendelse af den Supplerende opgørelse
   • Dette valg kan vente til efter opgørelsen er i gang eller tjekket.

Valg 1 og 2 anbefales, i forbindelse med at opgaven startes op. Valg 3 kan tages på hvilket som helst tidspunkt – dog inden opgørelsen låses.

* = Opgavespecifikationen kan gøres under billedet Stamdata og fanebladet Opgavestyring. Her er det muligt at tilvælge følgende specifikationer:

• Internt regnskab – Basis # 1
• Internt regnskab – Finans # 2
• Internt regnskab – Avanceret # 3

Link til kursusmateriale fra Bjarne Dalgaards punkt.


Husk at aktiverer de enkelte analyser i dialogen ”Note til/fra valg”.

I denne beskrivelse fokuseres der på valg 3 – den supplerende opgørelse.


2. Supplerende opgørelse

I forbindelse med årsrapporten er opgørelsen, blevet tilføjet med en supplerende opgørelse. Grundidéen med den supplerende opgørelse er, at det skal være muligt at lave driftsøkonomiske analyser uden det påvirker tilstanden på opgørelsen.

Målgruppen for den supplerende opgørelse kan være en konsulent, der skal lave disse fordelinger eller følsomhedsberegninger mv.

Den supplerende opgørelse skal anvendes efter opgørelsen er gennemgået og tjekket. Det er dog muligt at arbejde i den supplerende opgørelse uden at den ”almindelige” opgørelse er færdig. Bemærk at mange af data, der skal anvendes i den supplerende opgørelse, laves undervejs i den ”almindelige” opgørelse.

Der er en ny knap i billedet Opgavevalg, hvor den supplerende opgørelse startes – der skal dog være en driftsopgave aktiv.

Arbejdsgang i den supplerende opgørelse
Arbejdsgangen i den supplerende opgørelse starter i billedet ”Opgavevalg”, hvor der er oprettet et nyt punkt på menuen med titlen ”Suppl. opgørelse.”



Fokus sættes på ”Suppl. Opgørelse” og start knappen anvendes. Første gang den supplerende opgørelse startes fremkommer en dialog med valg af elementer i den supplerende opgørelse.



Første gang er denne dialog blank, men i efterfølgende perioder vil dialogen huske hvilke fordelingsbilleder, der har været anvendt i den foregående periode. Det er muligt at til- eller fravælge dele af den supplerende opgørelse i denne dialog. Dialogen kan også findes under funktioner i fordelingsbillederne eller i Opgavevalg.

Ved OK startes den supplerende opgørelse og første valgte billede vises.



Første gang et fordelingsbillede åbnes, er det en blank side. Det nemmeste er at trykke på knappen ”Beregn” og se fordelingen mellem mark og husdyr. Der er angivet en række forvalgte kolonneoverskrifter, som brugerne kan ændre. Kolonnerne ”Mark”, ”Husdyr”, Andre erhverv1” og ”Tom” kan alle 4 ændres, så der kommer et andet indhold.

Tilstande
Tilstanden i de billederne under den supplerende opgørelse bliver ændret til berørt, hvor der kommer nye oplysninger fra enten posteringer eller supl. oplysninger fra opgørelsesbillederne, eller der er indtastet nye supplerende oplysninger i dialogerne under Opgavevalg.

Der sker INGEN ændring i tilstanden på billederne i den opgørelse, hvis der sker ændringer i den fordelingsbillederne under den supplerende opgørelse.

Billedrækkefølge
De nye billeder under den supplerende opgørelse indgå i den almindelige billedrækkefølge, så snart de er blevet valgt i dialogen ”Tilvalg af fordelingsbilleder”.




3. Generelt omkring fordelingsbillederne

Formål med billederne
Formålet med fordelingsbillederne er at kunne opdele resultatopgørelsen og dermed danne grundlaget for en lang række analyser i det interne regnskab og dermed være en erstatning for diverse regnearksløsninger. Desuden er der mulighed for at indtaste nogle følsomheder på fokusområder og se den økonomiske effekt af det.

Udgangspunktet for opstillingen i billederne er analysegrundlaget, og at dataindholdet er inkl. Intern omsætning.

Hovedprincipper i fordelingsbillederne

• Brug af produktionsgrenskoder til opdeling af resultatopgørelsen.
• Flere posteringer bliver automatisk påført produktionsgrenskode ved oprettelse.
• Fleksible opdelinger i kolonnerne på fordelingsbillederne.
• Muligt at fordele på max. 4 kolonner.
• Sammenhæng mellem analyser – kun indtast efterfordelingen en gang.
• Muligt at foretage en efterfordeling efter opgørelse er tjekket – muligt for konsulenten at arbejde uden at påvirke assistentens arbejde.
• Ændringer gemmes som interne posteringer på specielle kontonumre (797x xx), der ikke indgår andre steder i regnskabsopgørelsen. Summen af de specielle konti er altid 0, men med forskellige P-gren numre.
• Fordelingsbilledet kan være udfyldt på forhånd – brug beregn.
• Indgår i billedrækkefølgen – den røde tråd fortsættes.
• Fordelingsposteringer påvirker ikke tilstanden på den generelle opgørelse.
• Valg af enheder.
• Gem/gem ikke til udskrift.
• Standardkolonner, der kan vælges, men også ændres individuelt.
• Deling af arbejdsgang mellem assistent og konsulent – fleksibilitet.

Opbygningen af billederne
Fordelingsbillederne er bygget op med 4 kolonner i arbejdsblokken, hvor det er muligt at taste/efterfordele resultatopgørelsen. Der er yderligere kolonner i billedet som ikke er tastbare – det er ufordelt og i alt.

Der vil kunne forekomme kontroller og notatoversigt i fordelingsbillederne. Dog vil LC placere kontroller, som er globale for alle fordelingsbilleder i billedet Fordelingskontroller, som er det sidste billede i billedrækkefølgen.

Som udgangspunkt kan resultatopgørelsen deles i op til 4 dele, der i fordelingsbillederne har hver sin kolonne. De 4 dele behøver ikke at udgøre den samlede resultatopgørelse, da en evt. rest indgår i en 5. del, der er ufordelt. Det er mulig blot at anvende mindre end 4 kolonner – men max 4.
Der behøver ikke at være 4 dele i alle fordelingsbillederne. F.eks. kan der typisk være tale om at dækningsbidraget kan opdeles i flere dele end kapacitetsomkostningerne.

Link til opgørelsesbillederne.

Det er muligt at ændre opsætningen af billedet – hvilke overskrifter og kolonner der skal være. Det gøres i dialogen Kolonneopsætning Ctrl+E.

Endvidere er det muligt at se, hvilke P-gren intervaller der opsamles i de 4 kolonner i dialogen Kolonneindhold. Disse intervaller kan ændres på landsniveau.

LC anbefaler, at anvende de P-grene intervaller der er oprettet på landsnivea, idet det så er muligt at foretage benchmarking. Dvs. opsætningen af billedet primært vil være at skifte kolonner ud – ved at vælge standard kolonner (faglig dif. kolonner med P-gren intervaller på landsniveau).

Opsætning af kolonnerne
Fordelingsbillederne kan opsættes fleksibelt og individuelt i nedenstående dialog.


Overskrifter ændres ved at taste i linie 1 og linie 2 – begge de to overskrifter vil komme ud på udskriften. Kolonneoverskrifter kan angives individuelt. Der kan f.eks. i stedet for husdyr stå kvæg eller svin.

Valg af enheder
Til analyserne Fordel på DB eller fordel på driftsgren skal udskriften divideres med antal enheder. Det er muligt selv at vælge hvilken enhedstype, der skal anvendes. Det gøres i kolonneopsætning. I forbindelse med kolonneopsætning skal der vælges en relevant enhed til division af resultatet for den enkelte kolonne. Dette er forvalgt for husdyr til at være pr. dyreenhed og for mark til at være pr. hektar.

Standardkolonner
Opdelingen af resultatopgørelsen er som udgangspunkt meget fleksibel. For at hjælpe overskueligheden og letheden ved opstart er der lavet en del standard kolonner. Hver standard kolonne har et ”sæt” af P-grene intervaller lagt ind på landsniveau. Får at se P-gren intervallerne skal dialogen Kolonneindhold anvendes.

Første gang et fordelingsbillede bliver beregnet uden ændringer i valg af standardkolonne er mark, husdyr og andre erhverv valgt.


Disse kan i ovenstående dialog ændres til en vilkårlig anden standardkolonne, så her kommer det faglige kendskab til den enkelte ejendom ind i overvejelserne omkring hvilke standardkolonne, der passer til ejendommen.

Ændring af P-grene intervallerne ift. Landniveau
Hver enkelt standardkolonne har et indhold med et interval af produktionsgrene. Nedenfor vises de forvalgte produktionsgrene til standardkolonnerne mark, husdyr og andre erhverv.


Ændres P-gren intervallerne på ejendomsniveau på en standard kolonne, forsvinder P-grene intervallerne på landsniveau. Husk at P-gren nr. på standard kolonnen altid skal defineres som P-gren interval. Ændringen foretages ved at taste en linje – det er ikke muligt at slette linjer på landsniveau. Se eks. Nedenfor, her ændres standard kolonnen 0910 til at indeholde færre P-grene.

Ved ændring fremkommer denne dialog:



Dialogen kommer, idet det kun er muligt at foretage benchmarking på standardkolonner der indeholder/fastholder P-gren intervaller på landsniveau.

P-gren intervallet på standard kolonne 0910 (Mark uspec.) er nu ændret til 1000 – 1999 i stedet for 1000 – 5999. Bemærk at dialogen skal opdateres efter indtastning – luk dialogen og kald den igen.

  
De grønne linjer betyder, at P-grensintervallerne er lavet på ejendomsniveau. Sort betyder, at landsniveau anvendes. Bemærk at det ikke er muligt at have både ejendoms og landsniveau på samme standardkolonne. Det er muligt, som vist i ovenstående eksempel, at have lands- og ejendomsniveau i samme opsætning – men på forskellige standardkolonner.

P-gren intervaller skal ”hænges op på” en standard kolonne. Det er fri brug af P-gren intervallerne.

Hvordan anvendes billedet
Det er muligt at taste i de 4 kolonner efter beregn er foretaget. Anbefalet brug af fordelingsbillederne:

• Anvend Beregn og se resultat
• Ændre kolonneopsætning ud fra behov
• Anvend Beregn
• Ø90 giver bedste bud på fordeling ud fra kontering
• Indtast egen efterfordelinger
• Check radioknap
• Brug næset knappen.

Det er muligt at lave efterfordelinger ved at taste direkte ind i felterne, på samme måde som i Excel. Det er muligt at taste oveni et felt, selvom Ø90 har givet bedste bud.

Hvordan gemmes oplysninger
Når billedet forlades gemmes oplysningerne og er klar til at blive udskrevet i årsrapporten. Det kræver dog, at radioknappen i øverst højre hjørne står på ”Gem til udskrift”. Ønskes analysen ikke udskrevet ændres radioknappen til ”Udskrives ikke”.

Udskrives ikke/Gem til udskrift
På selve fordelingsbillederne er der i øverste højre hjørne angivet med radioknapper om fordelingsbilledet skal gemmes til udskrift i regnskabet.

Sammenhæng mellem analyser
Der er sikret sammenhæng mellem de enkelte analyser ved, at der ikke kan ske overlap mellem kolonneopdelinger i de forskellige fordelingsbilleder. Derudover vil fordelinger af f.eks. dækningsbidrag og kapacitetsomkostninger gå igen i de efterfølgende fordelingsbilleder, således at de ikke skal gentages.

Note til og fra valg
Noten skal være aktiv – det er den på landsniveau. Kræver at der er foretaget en markering i Internt regnskab i Opgavevalg. Det er ikke nødvendigt, at gå i Note til og fra valg for at passivere analyserne der anvendes fordelingsbilleder til – det kan gøres i billederne ved at flytte radioknappen til ”Udskrives ikke”.

Kontoplan 1 og 5
Det er muligt at anvende fordelingsbillederne ved både en plan 1 og en plan 5 ejendom. Ved en plan 5 ejendom vil landbrugsternerne være fjernet og de rigtig linjeoverskrifter vil være at finde.

Dog kræver det, at analysegrundlaget til plan 5 er lavet, idet det er grundlaget. Det kan være, at analysegrundlaget til plan 5 ikke er færdig ved igangsætningen.

Sammenhæng mellem Fordel DB og  P-gren opgørelse
Der er stor sammenhæng mellem fordelingsbilledet ”Fordel på DB” og ”P-gren opgørelsen”, LC anbefaler ikke at anvende begge måder at fordele resultatopgørelse på samme ejendom.

LC har udarbejdet i dokument, der beskriver denne sammenhæng.


Tilvalg af flere fordelingsbilleder
Det er muligt at tilføje flere fordelingsbilleder løbende. Det gøres ved at kalde dialogen ”Tilvalg af fordelingsbilleder”, der kan kaldes fra Opgavevalg eller fra et fordelingsbillede – begge steder under funktioner.

Brug af produktionsgrenskoder
Som noget nyt, for flertallet af regnskaber, så bliver der fremover fokus på brugen af produktionsgrenskoder allerede i forbindelse med bogføring. På kontoplanen er der for de fleste kontis vedkommende forvalgt en produktionsgrenskode, således at kontering på de enkelte konti medfører påførsel af de relevante produktionsgrenskoder. Især P-gren 910 og 915 er nye som forvalg på kontoplan, disse forvalg skal anvendes i fordelingsbillederne.

Produktionsgrenskoderne skal bruges til at dele resultatopgørelsen op i forskellige aktiviteter til brug i produktionsanalyserne i det interne regnskab. I fordelingsbillederne kaldes regnskabsdata som udgangspunkt ind i de relevante kolonner og felter udfra kontoopsamlinger og standardkolonneopsætninger. Kontoopsamlingerne til de enkelte linjer er faste, mens kolonneopsætningerne kan ændres på hver enkelt ejendom. Ø90 præsenterer dermed det bedste bud udfra konterede regnskabsdata og efterfølgende kan brugeren rette.

Med udgangspunkt i kontering med brug af produktionsgrene bliver hovedparten af data til produktionsanalyserne automatisk hentet ind i fordelingsbillederne. Eventuelle ændringer kan efterfølgende udføres gennem fordeling af de enkelte resultatlinjer i fordelingsbillederne. Det er dog altid muligt at lave en fordeling ved blot at taste i felterne.

Når flertallet af konti i Ø90 har en forvalgt produktionsgren, så bliver arbejdet ikke mere omfattende end hidtil i den løbende bogføring for flertallet af regnskaberne.

Interne posteringer
Som et grundlæggende princip bliver ændringer i et fordelingsbillede gemt som interne posteringer på standardkolonnens produktionsgrenskode med modpostering på produktionsgren 0. De konti, der benyttes til disse interne posteringer indgår ikke i tilstandsstyringen i den almindelige regnskabsopgørelse. Summen af de særlige fordelingskonti bliver som følge af modposteringen altid 0.



Detaljegrad på linjerne på fordelingsbilleder
Der er forskellige detaljeringsgrad på de 5 fordelingsbilleder afhængig af, hvilket fagligt behov de enkelte fordelingsbilleder understøtter.


4. Supl. opgørelsesbillede, Fordeling af dækningsbidrag

Fordel på DB er det første af 5 fordelingsbilleder, og har det højeste detaljeringsgrad på dækningsbidraget. Analysen hidrører bruttoudbytte (plan 5 Salg/produktion) og stykomkostninger (plan 5 vareforbrug). Bemærk i nedenstående eksempel er Husdyr delt op i Malkekvæg, opdræt og slagtesvin – ved at tilvælge en anden Standard kolonne.

Når dette fordelingsbillede udskrives kommer der et sammendrag, som viser det der ses i billedet. Endvidere vises hver enkelt kolonne på hver sin side, med 4 års tal og delt med antal enheder.

Link til analysekartotek (MRJ) (kommer senere)

Der er ikke tastet noget i fordelingsbillederne på viste eksempler – fordelingerne kommer fra grundkontering i Ø90. Det er nu muligt at tage faglig stilling til, om ufordelt kan/skal fordeles. Efterfordelingen sker ved at indtaste i felterne der er hvide, ved blot at taste som i Excel. Bemærk det er hele beløbet, der skal tastes og med fortegn.

Nederst i billedet vises nogle supplerende oplysninger – disse kan ikke rettes. Der vil efter igangsætningen være flere supplerende oplysninger i billedet.

Eksempel på enkelte linjer i fordelingsbilledet – Fordel DB. Del 1 ud af 3:


Eksempel på enkelte linjer i fordelingsbilledet – Fordel DB. Del 2 ud af 3:


Eksempel på enkelte linjer i fordelingsbilledet – Fordel DB. Del 3 ud af 3:



5. Supl. opgørelsesbillede, Fordeling af kapacitetsomkostninger

Fordelingsbilledet har fokus på kapacitetsomkostningerne, det gør så at DB fylder 3 linjer i denne analyse.

Link til analysekartotek (MRJ) (kommer senere)

Eksempel på enkelte linjer i fordelingsbilledet – Fordel på kapacitetsomkostninger. Del 1 ud af 2:


Eksempel på enkelte linjer i fordelingsbilledet – Fordel på kapacitetsomkostninger. Del 2 ud af 2:



6. Supl. opgørelsesbillede, Fordeling på driftsgrene

Fordelingsbilledet har en anden opstilling (linjer) end den normale resultatopgørelse jf. Business check.

Link til analysekartotek (MRJ)

Nederst i billedet vises nogle supplerende oplysninger – disse kan ikke rettes. Der vil efter igangsætningen være flere supplerende oplysninger i billedet.

Bemærk at i det viste eksempel er kolonneopsætningen lavet om, så alle posteringer vedr. ”korn” vises i en selvstædig kolonne.

Eksempel på enkelte linjer i fordelingsbilledet – Fordel på driftsgren. Del 1 ud af 4:


Eksempel på enkelte linjer i fordelingsbilledet – Fordel på driftsgren. Del 2 ud af 4:


Eksempel på enkelte linjer i fordelingsbilledet – Fordel på driftsgren. Del 3 ud af 4:


Eksempel på enkelte linjer i fordelingsbilledet – Fordel på driftsgren. Del 4 ud af 4: