Dato: 13-01-2006
Supplerende oplysninger er et begreb, der dækker over en række forskellige oplysninger til regnskabet, der ikke har form af posteringer.
1. Gyldighedsperiode
2. Lands-, kreds- og ejendomsniveau
3. Hvor støder man på supplerende oplysninger?
1. Gyldighedsperiode
I Ø90 findes to typer af supplerende oplysninger. I dialogerne er de to typer markeret med P eller F. Der er to forskellige typer af supplerende oplysninger, fordi de skal opfylde forskellige formål.
|
P
|
Periodespecifikke oplysninger: Gælder for den periode, de er indtastet for.
Hvis den samme oplysninger skal bruges igen i en senere periode, er det nødvendigt at indtaste den igen.
|
|
F
|
Faste oplysninger: Gælder fra til-datoen i den periode, de er oprettet. De gælder i de følgende perioder uden yderligere indtastning.
Mange af oplysningerne til regnskabet er faste oplysninger. Det betyder, at regnskaberne bliver beregnet på samme måde som tidligere år, indtil man bestemmer noget andet.
|
Dialoger og billeder er lavet sådan, at Ø90 sørger for at bruge den rigtige periode i forhold til den opgave, som I er i gang med. I skal ikke selv indtaste nogen datoer i forbindelse med indtastning eller rettelse.
2. Lands-, kreds- og ejendomsniveau
De supplerende oplysninger kan i nogle tilfælde indtastes på både lands-, kreds- og ejendomsniveau. Indtastning på ejendomsniveau undertrykker da indtastning på lands- og kredsniveau, og indtastning på kredsniveau undertrykker indtastning på landsniveau. Det er f.eks. muligt at indtaste de fleste oplysninger til beregninger på alle tre niveauer. Hvis der ikke er indtastet noget på ejendomsniveau, viser Ø90 kredsniveauet. Hvis der ikke er indtastet noget på kredsniveau eller ejendomsniveau, viser Ø90 landsniveauet.
3. Hvor støder man på supplerende oplysninger?
De typer af oplysninger, der er samlet under begrebet ”supplerende oplysninger” findes forskellige steder i Ø90:
- I de dialoger, der anvendes i funktionerne ”stamdata”, ”periodens data” og ”sidste års tal”
- I opgørelsesbilleder
- I billedet ”Stamdata”
Dialoger
I dialogerne under ”stamdata”, ”periodens data” og ”sidste års tal” findes oplysninger,
- der styrer beregninger i kasseregistrering, momsopgørelse og regnskabskørsler
- der styrer udskrifter, for eksempel ekstra oplysninger på forsiden
- der styrer datahåndtering, for eksempel om sidste års tal skal gemmes af Ø90
- som Ø90 gemmer under regnskabskørslerne, f.eks. sidste års tal.
- med oplysninger til regnskaber, f.eks. produktionsomfang.
Se også Supplerende oplysninger – fordeling i dialoger.
Opgørelsesbilleder
I opgørelsesbillederne er der to ruder med supplerende oplysninger. Det er:
- Supplerende oplysninger, der indeholder de oplysninger, der er tæt knyttet til billedet, og som det kan være relevant at rette i forbindelse med arbejdet i billedet.
- Tilknyttede supplerende oplysninger, som viser oplysninger, der kan have betydning for vurderingen af billedets indhold, men som det ikke er relevant at rette i denne arbejdsgang. Det kan for eksempel være kontroloplysninger fra SKAT.
Billedet Stamdata
I stamdatabilleder findes supplerende oplysninger.
- I ruden personoplysninger – til styring af skatteberegningen i Ø90.
- I ruden opgavestyring – til styring af opgaver i opgavevalg.
Ø90- DriftsInfo