Kontoplan 

Dato: 06-11-2008

Billedet Kontoplan indeholder alle tilgængelige konti, og det er her du kan finde en konto, eller tilrette og oprette nye konti.

1. Kontoplan anvendelse
2. Kontoplanens opbygning
2.1 Valg mellem to forskellige kontoplaner
2.2. Kontonummer
2.3. Kontotekst
2.4 Åbningskoder
2.5. Aflusningskoder
2.6. Forvalg
2.7. Betegnelse
3. Skærmbilledets indhold
3.1 Vejviser kontoplan
3.1.1 Find konto via vejviseren
3.2 Valglinie kontoplan
3.2.1 Find konto ved hjælp af kontonummer
3.2.2 Find konto ved hjælp af kontotekst
3.3 Indtastningsrude ”Kontoplan”
4. Navnekonti
5. Tilhørende posteringskoder sted og produktionsgren
6. Hovedopdeling kontoplan
7. Særlige forhold
8. Link til vejledning


1. Kontoplan anvendelse

Billedet "Kontoplan" findes på ejendomsniveau og indeholder ejendomskontoplanen for den enkelte ejendom, det vil sige, alle konti som er til rådighed for ejendommen.

En konto kan findes på forskellig måde:
  • Ved at søge på kontotekst
  • Ved at søge på kontonummer
  • Ved at følge strukturen i vejviseren

2. Kontoplanens opbygning

Kontostrengen i Ø90
Kontostrengen i Ø90 består af:

  • Grundkonto, fire cifre
  • Specifikationsnummer, to cifre
  • Kontotekst, eventuelt også tekst på op til 9 supplerende linier
  • Åbningskoder, som afgør, om kontoen kan bruges til f.eks. omsætning og status, og om den kan bruges med momskode
  • Forvalg: På det enkelte kontonummer kan man indtaste et forvalg, som Ø90 automatisk tilføjer, når man bruger kontonummeret. Der kan laves forvalg for ind- og udgående moms, steder, virksomheds-/ privatkode, personkode og produktionsgrene.
  • Aflusningskoder. Anvendes ved registreringen, er med til at sørge for at posteringer bliver registreret så korrekt som muligt.
  • Enheder

Navigering i kontoplanen foretages via Vejviseren (en træstruktur i billedets venstre side)

Eksempel på kontoplanen

Eksempel på Gå til konto 2100 00 i kontoplandialogen.

Kontoplanen er ”fødselshjælper”, hvilket vil sige, at når en postering er kartotekskontrolleret, har kontoplanen ingen betydning for posteringen. Ændring af koder på kontoplanen får ingen betydning for posteringer.

Undtagelse: Kontoteksten: Hvis du ændrer teksten på et kontonummer, ændrer du dermed teksten for alle posteringer på dette kontonummer.

Lands- kreds- og ejendomsniveau
Kontoplanen i Ø90 består af tre niveauer: Lands-, kreds- og ejendomsniveau. De tre niveauer er afhængige af hinanden på forskellige måder:

Ejendomsniveau:

  • Generelt er indtastning på ejendomsniveau overordnet kredsniveau, som igen er overordnet landsniveau.

Landsniveau:

  • Grundkonti kan kun oprettes på landsniveau. Specifikationskonti til eksisterende grundkonti kan oprettes på lands-, kreds- og ejendomsniveau. Hvis der ikke er indtastet forvalg på ejendomsniveau, gælder kredsniveauet, og hvis der ikke er indtastet forvalg på kredsniveau, gælder landsniveauet. Se yderligere om gennemlæsning her
  • Et kontonummer skal være åbent for anvendelse.
  • Indhold i udskrifter er hovedsageligt fastlagt ud fra grundkonti.

Der kan skiftes mellem niveauer med radioknapper.


2.1 Valg mellem to forskellige kontoplaner

I Ø90 er der mulighed for at vælge mellem to kontoplaner for den enkelte ejendom. Hvilken kontoplan, du skal vælge, afhænger af den konkrete ejendoms behov. (Valget foretages under Ejendom, Stamdata)

  • Kontoplan 1, landbrug indeholder kontoplanen til almindelig opgørelse af landbrugsregnskaber og opgørelse af driftsregnskaber med produktionsgrene.
  • Kontoplan 5, andre erhverv indeholder grundkontonumre og kontotekster til brug for opgørelse af forretningsregnskaber.

2.2. Kontonummer

Grundkonti med fire cifre fra landskontoplanen
I princippet kan man nøjes med de firecifrede grundkontonumre fra landskontoplanen, når man konterer et regnskab. Landskontoplanen er lavet, så det er muligt at lave et skatte- eller driftsregnskab udelukkende ved hjælp af grundkontonumre. I Ø90 er der mange funktioner, der så vidt muligt er uafhængige af specifikationsnumrene, f.eks.:

  • Beregninger i virksomhedsordningen
  • Beregning af totaler og subtotaler i regnskabsudskrifterne
  • Rubrikker i selvangivelser og virksomhedsskemaer.

Grundkontonumre kan kun oprettes på landsniveau. På kreds- og ejendomsniveau kan man kun oprette specifikationskonti til grundkonti, der findes på landsniveau.

Specifikationskonti fra kreds- og ejendomskontoplanerne
Specifikationskonti har to cifre ud over grundkontonumrene. De seks cifre gør konteringen mere specifik, end det er muligt med grundkontonumre.

  • Specifikationskonti bruges typisk til opdeling mellem forskellige vare- eller indkomsttyper
  • Specifikationskonti bruges også til at skelne mellem salg og beholdningsforskydning. Se f.eks. kredskontoplanens specifikation af Solgt græs, ensilage og hø skal konteres som omsætning på konto 3175 00, mens beholdningen skal konteres i status på konto 3175 90. Derved bliver salg og beholdningsforskydning vist hver for sig i regnskaberne.

Specifikationskonti kan styre virksomheds- og personkoder
Hvis man ikke ændrer noget ved de forvalgte virksomheds- og personkoder, gælder forvalget fra grundkontoen. Men hvis man ændrer ved de forvalgte koder for nogle af specifikationskontiene under en grundkonto, giver det en nem adgang til opdeling. Så kan man nøjes med at indtaste det sekscifrede specifikationsnummer og behøver ikke at ændre selve virksomheds- eller personkoden.


2.3. Kontotekst

Kontoteksten kan indeholde op til 45 tegn. Udskriften kan indeholde, hvad der svarer til ca. 7 centimeters tekst. Når der indtastes tekst i kontoplanbilledet, er der plads til, hvad der ca. svarer til indholdet på udskriften. Hvis der indtastes mere tekst, scrolles tekstfeltet. Dette er et udtryk for, at den sidste del af kontoteksten bliver kappet af på udskriften.

Brug af supplerende kontotekst
Hvis der er behov for mere end 45 tegn, kan du ved hjælp af supplerende tekst tilføje yderligere ni liniers tekst. Ø90 viser den supplerende kontotekst i alle udskrifter, hvor kontoen er i brug.


2.4 Åbningskoder

Åbningskoderne afgør, om man kan bruge en konto til omsætningsposteringer, efterposteringer og/eller statusposteringer. Åbningskoden for moms styrer, om man kan bruge momskode på kontoen

Åbningskoderne viser, hvad den enkelte konto kan bruges til. Der findes følgende åbningskoder

M

Momsuddragning

OM

Ekstern omsætning

ES

Efterposteringer Skat

ED

Efterposteringer Drift

IO

Intern omsætning

SS

Statusposteringer Skat

SD

Statusposteringer Drift

Åbningskoderne har følgende betydning:

Å

Åben

R

Reserveret

L

Lukket

På lands- og kredsniveau kan åbningskoden R og L anvendes, på ejendomsniveau er det kun muligt at lukke for anvendelse (L).

Hvis en konto er reserveret på lands- eller kredsniveau, bemærker Ø90 ved første forsøg på indtastning "Kontoen er reserveret". Ved brug af [F3] accepteres den valgte konto.
Reservering bruges til konti, det er besluttet at tage ud af brug.

Forvalg
Når der er forvalgt koder til en konto, og man bruger kontonumret i et af posteringsbillederne, overfører Ø90 automatisk forvalget. Forvalg kan altid overskrives ved indtastning.

Følgende koder kan forvælges:

M

Momskode: I=Indgående, U=Udgående

St

Stedkode  [Ctrl] + [S].

V

Virksomhed/privat: 1=Virksomhed, 2=Privat

P

Personkode: 1=Fælles, 2=Ejer, 3=Ægtefælle

Prod

Produktionsgrenskode  [Ctrl] + [G].

Se yderligere om åbningskoder mv. her.


2.5. Aflusningskoder

Til brug for aflusning i kasseregistreringen, indeholder kontoplanen aflusningskoder, som er med til at sikre, at det er korrekte posteringer du laver i Ø90.
 
Aflusningsfelter kan ikke ændres på ejendomsniveau.

Aflusningskoder findes til følgende posteringsfelter i kasseregistrering:

Posteringstekst
Kvantum 1
Kvantum 2
Beløbsfelt (fortegn)
Produktionsgrenkode

Følgende værdier anvendes:
"J" for felt skal udfyldes
"N" for felt skal ikke udfyldes
"-" bindestreg) "-" (minus) ingen aflusning, indholdet er uden betydning

For beløbsfeltet anvendes følgende:
"P" for at beløb skal være plus
"M" for at beløb skal være minus (negativt)
"-" bindestreg) "-" (minus) ingen aflusning, indholdet er uden betydning

Eksempel aflusningskode, og på advarsel i kasseregistrering:

 

 
På kontoplanen er der krav om, at der skal være kvantum (Ja til Kvantum 1).
Her mangler kvantum på indkøbt foder i kasseregistrering. Posteringen bliver rød, og forklaring vises i meddelelsesfeltet.


2.6. Forvalg

Forvalg på kontoplanen bruges til at gøre indtastningen af posteringer lettere og sikrere. Forvalgene på et kontonummer bliver overført til alle posteringer, der laves på kontonumret, men kan selvfølgelig undertrykkes eller rettes på de posteringer, hvor det ønskes.

Hvordan virker forvalg på posteringer?
Når man indtaster en postering og udfylder en eller flere koder, er det de indtastede koder, der gælder.

Overfør koder til posteringer
Når man indtaster en postering uden at udfylde alle koder, overfører Ø90 forvalg fra kontoplanen.

Det er de koder, der er på kontoplanen i opdateringsøjeblikket, der bliver brugt. Man kan altså ikke rette koder på "gamle" posteringer ved at rette forvalg på kontoplanen.

Ret / Undertryk
Når koderne først er hentet over på posteringen, kan de rettes på forskellige måder:

  1. Man kan rette ved at skrive oveni. Hvis en kode ikke skal udfyldes, kan den undertrykkes:
    • Ind- og udgående moms undertrykkes ved at skrive 9.
    • Sted eller produktionsgren undertrykkes ved at skrive 0 (nul).
          • Hvis man fortryder en rettelse, eller vil kontrollere at forvalget svarer til kontoplanen, kan man blanke det felt, der er tale om.
          • Alle koder overføres igen, hvis man retter kontonumret, se afsnittet om kassebogsregistrering.

          Hvilke felter kan forvælges?
          De koder, der kan forvælges på kontoplanen, er:

          • Momskode
          • Stedkode
          • Virksomhedskode
          • Personkode
          • Produktionsgrenskode

          Forvalg ved ændret kontonummer
          Hvis I ændrer et tidligere indtastet kontonummer i en postering i indtastningsbillederne, bliver forvalgskoderne ændret, idet det er koder fra den nye konto der påsættes posteringen.

          Ændringer i forvalget på ejendoms- og kredsniveau har kun betydning for de posteringer, som I foretager efter ændringstidspunktet.

          Rækkefølge for åbningskoder og forvalgskoder
          Ø90 slår op i ejendoms- kreds- og landskontoplanen, hver gang du indtaster et kontonummer. På den måde finder systemet åbningskoder og forvalgskoder.

          Indholdet af hvert enkelt felt på kontoplanen gennemlæses efter følgende princip:

          For specifikationskonti:

           

          Grundkonto

          Specifikationskonto

          Landsniveau

          5

          3

          Kredsniveau

          4

          2

          Ejendomsniveau

           

          1

          Hvis specifikationskonto:

          1. Først anvendes koder fra specifikationskontoen på ejendomsniveau
          2. Dernæst anvendes koder fra kredsniveau
          3. Dernæst anvendes koder fra landsniveau
          4. Dernæst anvendes koder fra grundkontoen på kredsniveau
          5. Dernæst anvendes koder fra grundkontoen på landsniveau.

          For grundkonti:

           

          Grundkonto

          Specifikationskonto

          Landsniveau

          3

           

          Kredsniveau

          2

           

          Ejendomsniveau

          1

           

          1. Først anvendes koder fra grundkontoen på ejendomsniveau
          2. Dernæst anvendes koder fra grundkontoen på kredsniveau
          3. Dernæst anvendes koder fra grundkontoen på landsniveau.

          Momskode
          Momskoden kan kun forvælges på en konto, hvis den er åben for moms (åbningskode "M"). Hvis man har forvalgt moms på en kreds- eller ejendomskonto og derefter lukker åbningskoden for moms på kredsniveau, bliver momsforvalget automatisk slettet på både kreds- og ejendomskonto.

          På kontoplanen vælges moms med i, u eller 9
          Momskode kan udfyldes med:

          i

          for indgående moms (moms af køb), på posteringerne bliver det til momskode 2

          u

          for udgående moms (moms af salg) på posteringerne bliver det til momskode 1

          9

          når der ikke skal beregnes moms på posteringerne bliver det til momskode 9

          Forvalget 9 bruges f.eks. på en specifikationskonto uden moms, hvis grundkontoen har forvalg "i". 9 kan også bruges til at markere, at der ér taget stilling til, at der ikke er moms på en konto.

          Forvalgskoden kan påsættes kontoen ved at åbne dialogen ”Momssatser”, og overføre momsforvalget til kontoen.

          Stedkode
          Et sted skal oprettes via dialogen "Steder", før det kan vælges som forvalg på kontoplanen. Hvis I vil undertrykke en stedkode på en specifikationskonto, skal I skrive "0". Hvis undertrykkelsen skal fjernes igen, skal I slette forvalget.

          Forvalgskoden kan påsættes kontoen ved at åbne dialogen ”Steder” og overføre stedforvalget til kontoen.

          Produktionsgrenskode
          En produktionsgren skal oprettes via dialogen "Produktionsgrene", før den kan vælges som forvalg på kontoplanen. Ligesom stedkode kan forvalget undertrykkes på specifikationsnumre ved at skrive "0”. Hvis undertrykkelsen skal fjernes igen, skal I slette forvalget.

          Personkode
          Personkoden bruges i skatteregnskaber til at adskille de to selvangivelser. Koden er forvalgt på alle konti på landsniveau, den kan rettes men ikke slettes.

          Virksomhedskode
          Virksomhedskoden bruges til at adskille erhvervsmæssig virksomhed fra "privatområdet" i alle skatteregnskaber og i forretningsregnskab drift. Ligesom personkoden er virksomhedskoden forvalgt på alle konti på landsniveau, den kan rettes men ikke slettes.


          2.7. Betegnelse

          På Lands- kreds- ejendomsniveau er der mulighed for at indtaste enheder. Betegnelsen kan anvendes på kvantum 1 og på kvantum 2. Benævnelsen anvendes på udskrifter.

          Enhedsbenævnelsen er flere steder låst for anvendelse på landsniveau, og der kan også låses på kredsniveau, så der ikke kan ændres i den enhedsbenævnelse, der findes på kontoplanen.

          Enhedsanvendelsen på landsniveau er blandt andet afstemt med anvendelse i beretningssystemet og med fagområder i DLBR ØkonomiIT.

          Brugeren kan indtaste en anden enhedsbenævnelse, hvis feltet er åbent for ændring.

          Mulige betegnelser til enheder i Ø90:
          kg
          stk.
          liter
          kWh
          tons
          hold
          m3
          enhed
          Fe
          ha
          konto

          Eksempel på betegnelse til kvantum

          3. Skærmbilledets indhold

          3.1 Vejviser kontoplan

          Vejviseren er lavet i en træstruktur, som benyttes til hurtigt at navigere rundt i kontoplanen. Ved at markere en ny gren i træet ændrer visningen af kontonumre i højre side sig i forhold til den valgte gren. Navigering fortages med piletasterne på tastaturet.


          3.1.1 Find konto via vejviseren

          I vejviseren foldes træet ud, indtil det rette område findes. [Alt] + [J]
          Når det rette sted er fundet på kontoplanen, så skiftes over til højre side med [F6] eller [Tab], og den eksakte konto kan vælges med pil op/ned.

          Eksempel på skærmbillede kontoplan:

          Eksempel på vejviser til kontointervallet med indkøb husdyr.


          3.1.2 Nye og ændrede overskrifter i vejviseren

          Ønskes en tekst rettet på en gren, rettes teksten direkte i træet. ”Ret Tekst”, vælges med [Shift] + [F10].

          Der kan oprettes nye grene i træet på både lands-, kreds og ejendomsniveau. Under menupunktet Rediger vælges ”Rediger kontooverskrifter”.

          I træstrukturen kan der oprettes overskriftslinier til et givet kontonummer for en ejendom.
          Det nummer der anvendes til at oprette overskriftslinien med, kan betragtes som et indeksnummer, (som svarer til kontonummeret.)

          De numre, der anvendes til overskriftslinier, svarer til kontonumre, således at en overskrift, der starter med 3000 00 "peger" på en tilhørende konto på kontoplanen med nummer 3000 00.
          Der kan oprettes overskriftslinier til den enkelte 6-cifrede konto.

          Der kan kun oprettes en overskriftslinie (én linie) pr. gren i træstrukturen.

          Vejviseren indeholder et miks af overskriftslinier på lands-, kreds- og ejendomsniveau.

          Når du arbejder i arbejdsblokken følger træstrukturen ikke med. Den fastholdes derimod på det sted med de åbne grene, som den havde, da den blev forladt. Ved retur til træstrukturen returneres til det sted, hvor du forlod den.

          Eksempel. Du vælger grenen 3000 korn. Skifter til arbejdsblokken med [F6], og scroller til konto 4400 Foderkorn, laver en ændring af produktionsgrenskode og skifter tilbage til træstrukturen. Træstrukturen "står" stadig uændret i venstre side af billedet, og du returnerer til "aktiv" overskrift "Korn" på linie 3000.

          Rediger
          Når man ønsker at ændre i overskriftslinierne, skal man have fokus på den overliggende overskriftslinie. Herfra vælges funktionen for overskriftslinier, og man får vist en dialog, som lister alle overskriftslinier på næste niveau. Man har således mulighed for at ændre i disse, slette eller tilføje nye.

          Tekstlængde på overskriftslinier er 45 positioner.

          Rediger overskriftslinier:

          Eksempel på dialogen ”Overskriftslinier”.


          3.2 Valglinie kontoplan

          Valgliniens indhold er afgørende for, hvad der vises i kontoplanen.

          Eksempel på valglinie:


          Valg mellem forskellig visning af kontoplanen
          Der er mulighed for at vælge forskelligvisning af kontoplanen

          Gå til konto

          Her kan indtastes et kontonummer, hvorefter man går direkte til dette kontonummer i indtastningsruden.
           

          Find konto med tekst

          Her indtastes en kontotekst, og ved opdatering vises de konti som lever op til søgekriteriet.
           

          Plannummer

          Her vises det kontoplannummer som er tilvalgt på ejendommen. På kreds- og landsniveau kan man vælge at få vist et andet kontoplannummer.

          Vis alle

          Her bliver alle konti på kontoplanen vist. Sorteringen er primært i numerisk rækkefølge. For Navnekonti gælder, at der kun bliver vist hovedkontiene. Aktiveres funktionen Åben/luk navnekonto åbnes det pågældende navnekontointerval.
           

          Vis rettede

          Her vises alle konti, der på en eller anden måde er blevet rettet. Det kan være, at kontoteksten er rettet eller suppleret, eller der er ændret ved koder mv. Samtidig vises også alle de konti, der er markeret som anvendt. I Vis rettede er der ikke en speciel sortering for konti, der hører ind under navnekonti. Alle konti sorteres i numerisk rækkefølge.

          Vis anvendte

          Denne visning er primært rettet mod Online bruger. Ud for hver konto er der mulighed for, at markere om kontoen skal vises, når man vælger denne visning. Online bruger kan derfor sammensætte en brugskontoplan, der indeholder de mest brugte konti og dermed er kontoplanen hurtig at overskue. I Vis anvendte er der ikke en speciel sortering for konti, der hører ind under navnekonti. Alle konti sorteres i numerisk rækkefølge
           

          Land-, kreds-, ejendomsniveau.

          Her skiftes mellem visning af landsniveau, kredsniveau og ejendomsniveau.
          Landsniveau indeholder kun landsniveau
          Kredsniveau indeholder landsniveau og kredsniveau
          Ejendomsniveau indeholder både landsniveau, kredsniveau og ejendomsniveau

          3.2.1 Find konto ved hjælp af kontonummer

          I feltet ”Gå til konto” indtastes et kontonummer og billedet opdateres, så vises kontoen i billedet, eller den efterfølgende konto, hvis den valgte konto ikke findes. [Alt] + [Å]

          Eksempel på skærmbillede kontoplan:

          Her søges på konto 2100


          3.2.2 Find konto ved hjælp af kontotekst

          På kontoplan billedet er der et felt i valglinien”Find konto med tekst:”. Når der tastes en kontotekst i dette felt, og billedet opdateres, så vises de kontonumre, som svarer til søgekriteriet.  [Alt] + [S]

          Der kan søges på kontotekst, eller dele af kontotekst.

          Det er muligt at indtaste op til tre dele af den søgte kontotekst. Blanke adskiller de enkelte ord.
          Der skelnes ikke mellem små og store bogstaver.

          Eksempler:
          Søgning efter "løn"
          finder både "løn", "LØN", "Lønudgifter" og "udgifter løn".

          Søgning efter "udgifter løn"
          finder "Lønudgifter" og "udgifter løn" (men ikke "løn" eller "udgifter feriepenge").

          Søgning efter "løn udgifter"
          virker på samme måde som søgning efter "udgifter løn".

          Tilsvarende virker søgning efter "løn udgifter løn" som søgning efter "udgifter løn".

          Eksempel på skærmbillede kontoplan:

          Her er der søgt på ”diesel”


          3.3 Indtastningsrude ”Kontoplan”

          Indtastningsrude

          Man flytter fokus til indtastningsruden Kontoplan med [Alt] + [X]

          Find konto

          Ved opslag på kontoplan fra kasseregistrering eller opgørelsesbilleder kan man komme til en konto ved helt eller delvist at anføre kontonummeret. Brug F4 i konto nr. feltet.

          Indtast for eksempel følgende og tast [F4]:
          3: slår op på konto 3000 Byg
          34: Slår op på konto 3401 Orner
          342: Slår op på konto 3425 Sopolte overført
          3426: Slår op på konto 3426 Orner overført

          Findes kontonummeret ikke vælges det næstfølgende kontonummer. Der bliver slået op i den visning, der er valgt som default.

           

          Slår man op i intervallerne 47xx eller 83xx eller 9xxx, når man har valgt visningen ”Vis alle” skal man huske at slå op på navnekontoen, for derefter at åbne navnekontointervallet.

          Oprettelse

          En konto ajourføres ved at taste oveni.
          Man kan oprette specifikationskonti ved at taste [Ctrl ]+ [Y]. For at oprette en konto, skal du som minimum indtaste grundkonto, specifikationskonto og kontotekst. [Ctrl] + [Y] kan anvendes overalt i kontoplanen, og derfor kan man indtaste en ny konto under en hvilken som helst konto, anvende kopi af ovenstående felt ved hjælp af [*]-tasten. Ved opdatering indgår den oprettede konto i sorteringsrækkefølgen på kontoplanen.

          Rettelse

          Alle oplysninger undtagen kontonummeret og aflusningskoder kan rettes ved at taste oveni.

          Hvis et forvalgt sted- eller en forvalgt produktionsgrenskode fra højere niveau ikke ønskes overført til ejendomskontoen tastes 0 (nul) i det pågældende felt. Hvis momsforvalget ikke ønskes overført fra højere niveau tastes 9 i momsforvalget.

          Sletning

          En konto kan slettes ved at taste [Ctrl] + [Del]. Det er kun ejendomskonti, der kan slettes fra billedet. (Afhænger af dine rettigheder)

          Suppl.tekst

          Der kan laves supplerende kontotekst til en konto ved at vælge dialogen ”Supplerende kontotekst”. [Alt] + [R] + [K]

          Ønsker du en supplerende tekst, sætter du markøren på den pågældende konto, og vælger funktionen: Supplerende tekst. Det bevirker, at der kommer en dialog med mulighed for at indtaste ni supplerende linjer.


          4. Navnekonti

          Navnekonti er særlige konti, hvor de forskellige konti er knyttet sammen via specifikationsnummer. Hoved-nummeret kaldes for ”Navnekonto”.

          Med ”Vis alle” er der nogle kontointervaller, hvor der kun vises navnekonti. De samhørende konti bliver først vist, når funktionen Åben/luk navnekonti aktiveres. Kontiene i intervallet for navne konto bliver sorteret efter specifikations nummer. Denne visning gør det nemmere at få sammenhængen mellem de pågældende konti, end hvis de var sorteret i nummerorden.

          Har man åbnet en navnekonto, kan den lukkes igen ved at trykke på Åben/luk navnekonto. Der er også mulighed for at have flere navne konti åbne samtidig.

          Brug af navnekonti
          Eksempel
          Her er der 3 medarbejdere. Medarbejder Hans Hansen har fået tildelt medarbejder nummer ”04”, og navnet oprettes på konto 4700 04.



          Det eneste sted navnet på Hans Hansen skal oprettes, er på kontoplanen, med medarbejdernummer 04.

          Det betyder, at alle posteringer vedr. Hans Hansen skal konteres på medarbejder nummer 04, dvs. følgende konti kan anvendes. Oversigten vises ved hvælp af [Alt] + [V] + [B] når fokus er på konto 4700 04:


          Her vises mulige konti til løn posteringer vedr. medarbejder Hans Hansen

          Følgende kontointervaller er ”navnekonti”

          1000 xx Ejendomsværdi

          1000 xx til 1019 xx

          1020 xx Ejendomsværdi

          1020 xx til 1039 xx

          4700 xx Folkehold

          4700 xx til 4719 xx

          8270 xx Andre erhverv 3

          8270 xx til 8299 xx

          8300 xx Blandede driftsmidler

          8300 xx til 8346 xx

          8800 xx Mellemregning I/S

          8800 xx til 8899 xx

          9000 xx Dræningsanlæg

          9000 xx til 9049 xx

          9100 xx Bygninger m.v.

          9100 xx til 9149 xx

          9150 xx Bygninger m.v.

          9150 xx til 9199 xx

          9200 xx Bygninger m.v.

          9200 xx til 9249 xx

          9250 xx Bygninger m.v.

          9250 xx til 9299 xx

          9300 xx Bygninger m.v.

          9300 xx til 9349 xx

          9350 xx Bygninger m.v.

          9350 xx til 9399 xx

          9400 xx Inventar

          9400 xx til 9449 xx

          9500 xx Bil

          9500 xx til 9549 xx

          9600 xx Grundforbedring

          9600 xx til 9629 xx

          9700 xx Bygninger mv.

          9700 xx til 9729 xx

          9800 xx Inventar

          9800 xx til 9829 xx

          9850 xx Inventar anden virksomhed

          9850 xx til 9879 xx

          9900 xx Blandede driftsmidler

          9900 xx til 9949 xx


          5. Tilhørende posteringskoder sted og produktionsgren

          I kontoplanen under menuen Funktioner kan følgende generelle dialoger åbnes:

          • Steder
          • Produktionsgrene
          • Moms
          • Kontokoblinger

          Yderligere beskrivelse findes i vejledningen her.


          6. Hovedopdeling kontoplan

          Kontoplan oversigt
          Kontoplanen er delt i otte 1000-tals-grupper. Hovedopdelingen er vist nedenfor.

          Kontoplan 1 vedrørende landbrug

          Kontoplan 5 vedrørende byerhverv
          Ændringer i forhold til kontoplan 1

          Materielle aktiver   
          1000 00 - 1999 99

           

           

          1000 - 1099

          Fast ejendom

           

           

          1400 - 1599

          Husdyrhold

           

           

          1600 - 1649

          Beholdninger

           

           

          1650 - 1699

          Øvrige aktiver

           

           

          1900 - 1999

          Status andre erhverv

           

           

           

           

           

           

          Finansielle aktiver / passiver  
          2000 00 - 2999 99

           

           

          2000 - 2029

          Kasse og bank/sparekasse

           

           

          2030 - 2150

          Værdipapirer

           

           

          2151 - 2199

          Diverse fordringer

           

           

          2300 - 2399

          Prioritetsgæld

           

           

          2600 - 2699

          Kassekredit + anden "ordnet" gæld

           

           

          2700 - 2749

          Varegæld, gæld i øvrigt

           

           

          2790 - 2799

          Henlæggelser

           

           

           

           

           

           

          Indtægter landbrug  
          3000 00 - 3999 99

          Indtægter erhverv  
          3000 00 - 3999 99

          3000 - 3019

          Korn

          3000 - 3049

          Varesalg

          3020 - 3049

          Frø

           

           

          3080 - 3099

          Andre salgsafgrøder

          3080 - 3099

          Engros salg

          3140 - 3149

          Gartneriafgrøder

           

           

          3170 - 3179

          Grovfoder

           

           

          3180 - 3185

          Udtagne arealer

           

           

          3186 - 3199

          Tilskud

           

           

          3300 - 3399

          Kvæg

          3300 - 3366

          Tjenesteydelser

          3400 - 3499

          Svin

          3400 - 3409

          Arbejde i øvrigt

          3500 - 3599

          Andre husdyr

          3500 - 3519

          Andre indtægter

          3800 - 3899

          Andre kilder

          3800 - 3899

          Andre kilder

           

           

           

           

          Udgifter landbrug   
          4000 00 - 4999 99

          Udgifter erhverv   
          4000 00 - 4999 99

          4000 - 4099

          Planteavl

          4000 - 4072

          Indkøb

          4100 - 4399

          Indkøb husdyr

          4111 - 4174

          Fradrag varesalg

           

           

          4300 - 4317

          Fradrag kørsel

          4400 - 4499

          Husdyromkostninger

          4400 - 4489

          Underleverandører

           

           

          4550 - 4550

          Tab debitorer

          4550 - 4599

          Energi m.v.

          4580 - 4592

          Energi m.v.

          4600 - 4649

          Fast ejendom

          4600 - 4630

          Fast ejendom vedligehold

          4650 - 4599

          Inventar

          4660 - 4679

          Inventar vedligehold

           

           

          4680 - 4684

          Småinventar straksfradrag

          4700 - 4749

          Folkehold

          4700 - 4745

          Løn

          4750 - 4899

          Omkostninger i øvrigt

          4755 - 4899

          Omkostninger i øvrigt

          4950 - 4999

          Afskrivninger

          4948 - 4979

          Afskrivninger

           

           

          4980 - 4999

          Andre afskrivninger

           

           

           

           

          Tab og vinding   
          5000 00 - 5999 99

           

           

          5000 - 5099

          Andre erhverv m.v.

           

           

          5100 - 5199

          Personlig indkomst

           

           

          5250 - 5299

          Kapitalindkomst ekskl. renter

           

           

          5300 - 5449

          Renteindtægter

           

           

          5450 - 5799

          Renteudgifter m.v.

           

           

          5800 - 5849

          Fradrag i kapitalindkomst

           

           

          5850 - 5899

          Fradrag i personlig indkomst

           

           

          5900 - 5999

          Ligningsmæssige fradrag

           

           

           

           

           

           

          Kapitalkonto   
          7000 00 - 7999 99

           

           

          7000 - 7099

          Privatforbrug

           

           

          7100 - 7199

          Udtræk og indskud I/S

           

           

          7200 - 7299

          Skatter

           

           

          7300 - 7399

          Formueindtægter og –udgifter

           

           

          7500 - 7699

          Konjunktur og kursændringer

           

           

          7700 - 7799

          Formuereguleringer

           

           

          7900 - 7929

          Indkomstreguleringer

           

           

          7990 - 7999

          Kortperiodisk opgørelse / fejl

           

           

           

           

           

           

          Mellemregning   
          8000 00 - 8999 99

           

           

          8100 - 8199

          Investeringer

           

           

          8200 - 8249

          Andre erhverv

           

           

          8300 - 8349

          Blandede driftsmidler

           

           

          8400 - 8409

          Moms (halvårs)

           

           

          8410 - 8415

          Moms (kvartal)

           

           

          8416 - 8419

          Omsætning til CO2

           

           

          8420 - 8427

          Energi- og CO2-afgifter

           

           

          8428 - 8428

          Refusion CO2-afgifter

           

           

          8429 - 8429

          Særlig energirefusion

           

           

          8450 - 8479

          Skatter og feriepenge

           

           

          8500 - 8519

          Indskudskonto

           

           

          8530 - 8539

          Rentekorrektion

           

           

          8550 - 8579

          Kapitalafkast inkl. grundlag

           

           

          8580 - 8589

          Hensættelser

           

           

          8590 - 8599

          Opsparingskonto

           

           

          8600 - 8629

          Mellemregningskonto

           

           

          8630 - 8649

          Hævninger

           

           

          8800 - 8899

          Mellemregning i I/S

           

           

          8950 - 8999

          Frie mellemregninger

           

           

           

           

           

           

          Afskrivningsgrundlag   
          9000 00 - 9999 99
          Skat

           

           

          9000 - 9049

          Grundforbedringer mv.

           

           

          9100 - 9199

          Bygninger m.v.

           

           

          9300 - 9349

          Installationer

           

           

          9400 - 9449

          Inventar

           

           

          9500 - 9549

          Bl. driftsmidler

           

           

           

           

           

           

          Drift

           

           

          9600 - 9649

          Grundforbedring m.v.

           

           

          9700 - 9749

          Bygninger m.v.

           

           

          9800 - 9849

          Inventar

           

           

          9900 - 9949

          Bl. driftsmidler

           

           

          7. Særlige forhold

          Skift af kontoplan nummer
          Bemærk, hvis du skifter kontoplan fra et kontoplan nummer til et andet på ejendommen, og der i den forbindelse er oprettet ejendomskonti, som ikke længere er legale, skal disse fjernes.

          Det kan opstå, hvis der er oprettet specifikationskonti eller ændret på en grundkonto på kontoplan 1 (fx 1630 jordbeholdning som findes på kontoplan 1 men ikke på kontoplan 5).
          Hvis ejendomme skifter til plan 5, bliver konti på 1630 ikke legale.

          Sletning skal foretages manuelt på kontoplansbilledet.

          Specifikationskonti må ikke oprettes
          I intervallet 8400-8649 foregår der beregninger på grundlag af indholdet på de enkelte specifikationskonti. Det er beregninger af moms, afgifter og VS-ordning. Du må ikke oprette yderligere specifikationskonti i dette interval.

          Find konto med tekst (navnekonti)
          Hvis du har behov for at finde en konto, som er en del af en navnekonto, så kan du ikke åbne navnekontoen, når du er i Find status. Løsningen er at afbryde find og åbne navnekonto.

          Eksempel.
          Find kontonummer til brændstof til bil nr. 1.
          Find først ”bil 1” (benyt find konto med tekst)
          Når konto 8300 00 vises, så sætter du fokus på denne konto
          Dernæst ophæves find konto med [Ctrl] + [F5]
          Nu åbnes navnekonto med [Alt] + [V] + [B]
          og det fremgår hvilken konto der skal benyttes til brændstof (8310 00)

          Lukning på ejendoms- og kredsniveau
          Hvis en åbningskode lukkes på ejendomsniveau på en grundkonto, lukkes samtidig koderne for alle specifikationskonti under grundkontoen. Lukkes på kredsniveau, gælder den alle ejendomme på
          kredsen. Specifikationsnumre oprettet på landsniveau vil dog ikke blive lukket, når kreds grundkontoen lukkes. Dette skyldes, at den 6-cifrede konto oprettet på landsniveau henter åbnings (- og forvalgskoder) dels fra den 6-cifrede konto på kredsniveau, dels fra den 6-cifrede konto på landsniveau.

          Lukning af momskode sletter momsforvalg
          Specielt skal du være opmærksom på, at hvis du lukker åbningskoden for momsuddragning, sletter du samtidig kontoens momsforvalg (I eller U). Hvis du lukker åbningskoden for momsuddragning på en grundkonto, sletter du derved også momsforvalget for alle specifikationskonti under grundkontoen.

          Lukkes på kredsniveau, gælder det alle ejendomme på kredsen.


          8. Link til vejledning

          Betalingsart, sted og produktionsgren

          Posteringskoder

          Kontokoblinger

          Beskrivelse af skatteregnskaber

          Beskrivelse af driftsregnskaber

          Beskrivelse af selskabsregnskaber

          Ø90- DriftsInfo
          Forside Udskriv
          Ø90 er tilgængelig

          Søn-fre 
          Lør
          kl 6-24
          kl 6-23

          Support

          Man-tor 
          Fre
          kl 8-16.00
          kl 8-15.30

          Jens Chr. 
          Susanne
          Søren E
          Søs
          Morten
          87405223
          87405150
          87405153
          87405556
          87405199

          E-mail:
          o90support@vfl.dk 

          support teamet 


          Hvis du er virksomhedsejer og ønsker faglig support kontakt din lokale rådgivningsvirksomhed

          Teknisk support
          70 15 50 15, tast 1

          E-mail:
          support@dlbr.dk