• Opgavevalg – kontrolniveau mv.
• Kontoplan – aflusningskoder
• Kontroller – kontrolgrænser og aktivering/passivering
• Kontroller – politik for brug af kortperiodisk opgørelse
• Kontorpolitik for tjek og lås
• Sammenhæng til reviewplan

Opgavevalg
Når der bliver oprettet opgaver, er det stamdata på ejendommen og i et vist omfang på kredsniveau, der bestemmer opgavens egenskaber. Kredsniveau rettes i det gamle Ø90.



Kortperiodisk moms:
Når kontormedarbejdere opretter momsopgave ved at markere moms og bruge [start], er markering af kortperiodisk afhængig af, hvad der er valgt på kredsniveau. Valget foretages i kredsbilledet "Normtal fælles" (KNF), og kan være forskellig for momsopgaver, der svarer til skatteregnskabsperioden og andre.
Markeringen for kortperiodisk har betydning for kontrolniveauet i momsopgørelsen. Det fremgår af vejledningen til billederne i momsopgørelsen, hvilke kontroller der udelades i kortperiodiske opgørelser.

Når landmanden opretter, bliver opgaven altid kortperiodisk, og dermed med lavt kontrolniveau.

Kontrolniveau skat:
På landsniveau er der sagt Ja til almindeligt kontrolniveau. Hvis man intet foretager sig på nye ejendomme, bliver der derfor sat markering for almindeligt kontrolniveau på skatteopgaver.


Aflusninger ifølge kontoplan
Det er vigtigt, at I på kredsniveau tager stilling til om de aflusninger, der er defineret på landskontoplanen, sikrer, at jeres krav til kasseregistrering bliver opfyldt. Det er meningen, at aflusningerne for eksempel skal erstatte punkter på tjeklisten af typen: Der skal være posteringstekst på alle investeringer. Der må ikke konteres indtægter af nogen art på foderkonti osv.
De samme aflusninger bliver foretaget på efterposteringer og interne opgørelsesposteringer, med undtagelse af fortegn på beløb. Statusposteringer afluses ikke.

I kan selv tilrette kravene på jeres kredskontoplan. Der er mulighed for pr. kontonummer at angive:

• Der skal være posteringstekst
• Der skal være kvantum 1
• Der skal være kvantum 2
• Om beløb skal være negativt (udgift) eller positivt (indtægt), eller om begge dele accepteres
• Der skal være produktionsgren.

Specielt for produktionsgren: I kan godt tilrette kredskontoplanen efter de (få) ejendomme, der anvender produktionsgren, fordi det på hver ejendom skal angives at denne aflusning er relevant, før den træder i kraft.

Lige som i kasseregistrering bliver alle opgørelsesposteringer kontrolleret af Ø90, før de bliver opdateret. For efterposteringer, og interne opgørelsesposteringer er reglerne lidt strammere, idet de kun bliver opdateret, hvis man straks kan acceptere de aflusninger, der måtte være.


Kontroller - politik for brug af kortperiodisk opgørelse
Generelt er det sådan, at mange af kontrollerne kun er relevante for nogle opgaver. Forudsætningen for at få de rigtige kontroller gennemført, er derfor at Ø90 ved, hvilken opgave brugeren er i gang med.

Specielt om kortperiodisk bør I have en aftale om, hvordan man anvender denne. Opgaver, der er markeret som kortperiodiske, har et lavere kontrolniveau end opgaver for regnskabsåret. Det kan for eksempel udnyttes til at lave momsopgørelser i løbet af året på et lavere niveau end momsopgørelsen for hele året.

Politikken skal ses i sammenhæng med hvilke kontroller I har aktive. Hvis I for eksempel har mange kontroller af typen "Kontrollér konto xxxx xx", så er det væsentligt, at man ikke gør det ved alle momsopgørelser, idet man så let kan komme til at kontrollere de samme posteringer mange gange.


Kontorpolitik for tjek og lås
Det kan være relevant at tage stilling til, om elever skal / må sætte tjekmærker, og hvor sikker man i det hele taget skal være, før mærket sættes – må der for eksempel være et notat med et spørgsmål, der ikke er besvaret?

Med hensyn til lås skal I være opmærksomme på forskellen på tjek og lås og på skelnen mellem opgørelse og færdiggørelse.

Når I låser opgørelsen, bliver der blokeret for alle rettelser i kasseregistrering og i op­gø­rel­ses­billeder. Der bliver også blokeret for rettelser i de dele af stamdata, periodens data og sidste års tal, der kan påvirke det talmæssige resultat. Det vil sige, at hvis I har låst opgørelsen, før I udskriver det endelige regnskab, så kan I stole på kontrollen i Ø90, der sammenligner sidste års udgående balance (gemt i regnskabskørslen) med dette års indgående og dermed undgå spildtid med manuel sammenligning.

De kredsansvarlige kan fortsat, hvis det undtagelsesvis er nødvendigt, låse op, så der kan rettes i en tidligere låst periode. Når der først er rettet og låst igen, kan Ø90 ikke se, at det har været foretaget, så I skal selv have en forretningsgang, der tager højde for dette.

Hvis I for eksempel gerne vil have lukket af for rettelser i det talmæssige indhold i regnskabet, men vil bevare muligheden for at udskrive igen, så skal I låse opgørelse, før I bestiller det endelige regnskab, og nøjes med at tjekke færdiggørelsen efter bestillingen. Hvis I senere bestiller en udskrift, vil det have disse konsekvenser:

• Der bliver gemt nye ”sidste års tal”, men da der ikke kan være rettet i regnskabets tal, vil de være mage til sidste gang. I vil kunne se på datoerne for lås af opgørelse og tjek af færdiggørelse, at dette er tilfældet.
• Hvis der i mellemtiden er ændret kontotekster, bemærkninger eller andre tekster i regnskabet, vil det slå igennem.
• Hvis der i mellemtiden er ændret i beregningerne i regnskabskørslen (usandsynligt), vil det slå igennem og vil kunne påvirke både de gemte ”sidste års tal” og indgående primo til næste år.

Kontorpolitik for kontroludfald
Der er ikke nogen tekniske krav om, at der skal skrives en bemærkning på accepterede kontroludfald. Der bør fastlægges retningslinier for, om der er krav i relation til kontorets kvalitetsstyring på dette område:
Er der krav om en bemærkning i alle accepterede kontroludfald? – eller hvornår er der krav?