Dato: 22-01-2010
Nedenfor beskrives billedet stamdata, og de oplysninger dette billede indeholder.
1. Beskrivelse af billedet og dets indhold
1.1 Oplysninger i den øverste faste del af billedet
1.2 Oplysninger under Ejendomsoplysninger
1.3 Oplysninger under Kontor/aftaler
1.4 Oplysninger under Personoplysninger
1.5 Oplysninger under Opgavestyring
1.6 Tekst
2. Hvis ejendommen er ny i Ø90
3. Hvis ejendommen er eksisterende i Ø90
1. Beskrivelse af billedet og dets indhold
Billedet stamdata ([Alt] + [M] + [N] + [S]) indeholder de mest basale oplysninger, som er nødvendige for at benytte Ø90. Desuden giver billedet mulighed for at gemme nogle oplysninger, som I kan få brug for i diverse sammenhænge, f.eks. tidspunkt for, hvornår I bedst kan træffe kunden på et givet telefonnummer.
Billedet er overordnet opdelt i:
- En fast del øverst i billedet, som indeholder:
- En rude med adresseoplysninger mv.
- En rude med radioknapper, hvor der kan vælges mellem 5 variable ruder.
- En variabel del nederst i billedet, som består af følgende ruder:
1. Ejendomsoplysninger
2. Kontor/aftaler
3. Personoplysninger
4 Opgavestyring
5. Tekst.
De enkelte ruders oplysninger beskrives i afsnittene nedenfor.
Bemærk, at når I indtaster en oplysning i billedet gemmes oplysningerne først, når billedet forlades eller der skiftes mellem ruder i den nederste del. Der kan således, når billedet forlades eller ved skift af rude komme meddelelser i meddelelsesfeltet samt kontroludslag, der ikke vedrører den oplysning, I aktuelt er ved at indtaste. Om der er kontroludslag fremgår af statuslinien – er der nogen - vælg dialogen Kontroller oversigt [Ctrl + Q] for at se dem.
Oplysningerne i ruderne Personoplysninger og Opgavestyring er datostyrede, dvs. de gemmes som faste supplerende oplysninger.
Oplysninger, der ikke kan ændres er:
- Oplysninger fra medlemsdata
- Oplysninger Ø90 har udtrukket på anden vis.
1.1 Oplysninger i den øverste faste del af billedet
Den øverste faste del indeholder:
- Adresse
- Alternativadresse
- Oprettelsesdato og ajourføringsdato/initialer.
Adresse
Adresseoplysningerne er bortset fra Ægtefælletitel fra Medlemsdata. Adresseoplysningerne benyttes på Ø90-forsider.
Alternativadresse
Alternativ adresse oplysningerne benyttes ikke af Ø90. Er til brug for kontorets registrering af en evt. anden adresse, f.eks. hvor driftsherren opholder sig kun en del af året.
Oprettelsesdato og ajourføringsdato/initialer
Oprettelsesdatoen, er den dato ejendommen bliver oprettet i Ø90.
Når der indtastes/rettes i oplysninger ajourføres dato/initialer øverst i den faste del. Bemærk dog, at ved indtastning/rettelse af oplysninger i de ruder, hvor der er supplerende oplysninger, ajourføres dette felt ikke – her skal I i stedet for benytte funktionen Vis init/dato for at se, hvem og hvornår der er ændret.
1.2 Oplysninger under Ejendomsoplysninger
Ruden ejendomsoplysninger indeholder overskrifterne (se billedet ovenfor):
- Ejendom
- Kontakt indehavere
- Andre oplysninger.
Ejendom
Oplysningen SE-nr (sted 0), skal være indtastet, før I kan bruge Ø90.
CVR-nr. skal I også taste, hvis det ikke er udfyldt.
Produktionsnummer er en underopdeling af CVR-numret på produktionssteder. Udfyldes normalt ikke. CVR-nr. og Produktionsnummer anvendes pt. ikke af Ø90.
For at få adgang til Ø90 skal I som minimum også indtaste Status primo skat og Status ultimo skat. Status drift primo og Status drift ultimo udfyldes kun, hvis der skal laves en årsopgørelse.
Kontakt indehavere
Oplysningen telefonnummer 1 og 2 oprettes i medlemsdata.
Der er I dette billede givet mulighed for at indtaste et telefonnummer 3, træffetidspunkter til alle 3 telefonnumre, samt et par e-mailadresser. Disse ekstra oplysninger er kun til kontorets registrering – benyttes i øvrigt ikke af Ø90.
Andre oplysninger
Der optælles antal stedkoder, hvor der er tilkoblet et SE-nr. i dialogen Sted.
Hvis den aktuelle ejendom er interessent i et I/S, fremgår ejendomsnumret på I/S´et i feltet ”Deltager i I/S”. Hvis aktuel ejendom er et I/S, står der ”Ja” i feltet – ellers ”Nej”.
Kontoplannummer skal være indtastet før I kan benytte Ø90.
Overførselsplan til Dataoverførsel er default 1. Oplysningen kan ændres - er datostyret, dvs. er en supplerende oplysning.
|
Overførselsplan
|
|
Nr.
|
Navn
|
|
1
|
Generel specificeret
|
|
2
|
Grund kontering
|
|
3
|
Kvæg specificeret
|
|
4
|
Svin specificeret
|
Medlemsnummer til bedriftsløsning kan registreres her til kontorets brug. Oplysningen benyttes hverken af Ø90 eller bedriftsløsning.
1.3 Oplysninger under Kontor/aftaler
Ruden Kontor/aftaler indeholder overskrifterne (se billedet nedenfor):
- Regnskabskontor
- Andre aftaler.
Regnskabskontor
Kode for forsendelsesadresse. Henvendelse til Landcentret, hvis der skal oprettes nye koder til forsendelsesadresse.
Kode for forsendelsesadresse kendes af den kredsansvarlige.
Holdnummer oprettes fortsat i medlemsdata, og benyttes af Ø90.
I felterne ”Økonomikonsulent - skat”, ”Økonomikonsulent - drift”, og ”Regnskabsassistent” bør I evt. registrere jeres navne. Så kan andre på kontoret nemt finde ud af, hvem der er kundens kontaktpersoner.
Andre aftaler
Under denne overskrift findes der pt. nogle nedtonede felter, som I ikke kan indtaste i (felterne er tiltænkt til evt. fremtidig udvikling af Ø90). I kan dog her registrere, hvorvidt statusseddel indsendes af landmand via WEB, men Ø90 benytter ikke denne oplysning til noget.
1.4 Oplysninger under Personoplysninger
I denne rude (se nedenfor) indtastes øverst CPR-numre på driftsherren og ægtefælle/samlever. CPR-nummer skal være indtastet på Driftsherren på ejendommen, før I kan benytte Ø90.
Nedenfor CPR-numrene er alle oplysningerne supplerende oplysninger, som datostyres udfra ”til” dato i opgavevalg på den periode I arbejder med.

De øverste oplysninger i ruden vedrører skatteberegningen i Ø90. Der er til disse oplysninger lavet kontroller, hvis der til skatteberegningen kræves, at I skal tage stilling (ja/nej) til oplysningen. Desuden er der lavet kontroller, der sikrer, at hvis I f.eks. har svaret Ja til Førtidspension (driftsherre), så skal I også tage stilling til Førtidspensionist, efter 1/1 2003 (driftsherre). Følg med I statuslinien nederst i ruden, og se om der er kontroludslag - er der det - åben da dialogen Kontroller oversigt med [Ctrl + Q] for at se, hvad problemet konkret er.
Bilag med oversigt over kommunenummer, der er mulige at indtaste i billede stamdata, er fra KL´s Struktursekretariatet.
Nederst i ruden kan I registrere oplysninger vedr. Børn, f.eks. Navn i tekstfeltet og fødselsdag i oplysningsfeltet. Oplysningerne vedr. børn benyttes ikke af Ø90.
1.5 Oplysninger under Opgavestyring
Ruden opgavestyring (se nedenfor) indeholder stamdata til opgavestyringen i Ø90. Oplysningerne er supplerende oplysninger, som datostyres udfra til dato på perioden i billede opgavevalg.

Oplysningerne anvendes af billedet Opgavevalg, når der oprettes en ny opgave. Det er vigtigt for en rationel arbejdsgang at disse stamdata er korrekte, og at de er indtastet før, I opretter opgaver i billede opgavevalg.
Valg af omfang af internt regnskab
Valg af pakke har betydning for de oplysninger, der kræves indberettet under Ø90 opgørelsen, og hvor meget af det interne regnskab, der skal udskrives. Henvisning til vejledning om analysepakker
Beskatningsform
Hvis der står ja til virksomhedsordning, så gælder dette uanset om der står ja eller nej til kapitalafkastordning.
Oplysningen om kapitalafkastordning påvirker egenskaberne i nye opgaver, og dermed gennemførslen af kontroller mv. i opgørelsesbillederne. Den har derimod ingen indflydelse på, om beregningen af skatteregnskabet er med eller uden kapitalafkastordning. Dette styres af en oplysning, der kan rettes i periodens data eller i opgørelsesbilledet med indkomstdisponering.
1.6 Tekst
Ruden tekst kan benyttes til at gemme overordnede oplysninger vedr. ejendommen. Der er plads til at skrive 999 linier tekst.

I tekstruden, er der mulighed for at anvende følgende simple redigeringsfunktioner:
- Indsæt ny linie (række) [Ctrl] + [Y].
- Kopi af markeret tekst i en linie [Ctrl] + [C].
- Indsæt det kopierede i en linie (og slet det evt. markerede før funktionen anvendes) [Ctrl] + [V]. Bemærk, hvis der ikke er plads til at indsætte det hele efter markøren, så indsættes kun det, der er plads til i linien.
- Slet det markerede i en linie og kopier det til evt. efterfølgende indsæt [Ctrl] + [X].
- Slet det markerede i en linie og hvis en hel linie er markeret slettes linien (rækken) helt [Ctrl] + [Del].
- Slet en karakter ad gangen eller slet det markerede i en linie [Del]. Her slettes linien (rækken) ikke, men kun indholdet.
- Fortryd det indtastede i en linie [Ctrl] + [Z], dvs., når man har skiftet linie, så kan man ikke fortryde, det der blev indtastet i den forrige linie. Se nedenfor, hvis I vil fortryde alt det indtastede.
Når tekstruden forlades vil I i en lille dialog skulle vælge mellem at:
- Gemme de rettelser der er lavet i ruden, eller
- Fortryde af alle rettelser, der er lavet imens tekstruden har været åben.
Enhver rettelse, som er lavet med funktionerne ovenfor, er således ikke gemt, før der svares "Ja" til at gemme i den lille dialog.
2. Hvis ejendommen er ny i Ø90
Hvis ejendommen er ny i Ø90, vil I i billedet opgavevalg få en meddelelse i meddelelsesfeltet, om at der mangler stamdataoplysninger. Oplysningerne skal da være udfyldt i billedet stamdata i følgende ruder, før menuerne til valg af øvrige billeder i Ø90 åbnes op:
- Ejendomsoplysninger: SE-nr. (sted 0), Status primo skat, Status ultimo skat og kontoplannummer
- Personoplysninger: CPR-nr. - ejer og kommune-nr. – ejer
I kan godt vælge billedet opgavevalg, selv om I ikke har indtastet de 6 oplysninger. F.eks. for at vælge en anden ejendom. Men når I forlader billedet stamdata, får I at vide, at I stadigvæk mangler nogle af de 6 oplysninger. Svar Ja i den lille dialog, der popper op, at I vil over i billedet opgavevalg.
3. Hvis ejendommen er eksisterende i Ø90
Hvis ejendommen er eksisterende, og der er en eller flere oplysninger, der skal rettes, som f. eks. Ja/nej til gift, ændring af kommune nr. mv., er den anbefalede arbejdsgang:
-
Opret opgaverne moms, skat og drift med perioden 01-01-0x – 01-01-0x (f.eks. 01-01-06 – 01-01-06)
-
Ret de ønskede oplysninger.
-
Slet derefter opgaverne igen.