Statusseddel  

 
Dato: 21-11-2009

I Ø90 er der mulighed for at indberette oplysninger via en statusseddel, der er individuelt tilpasset den enkelte kundes behov. Indberetningen kan enten ske ved at kunden udfylder og indsender papirversionen af statussedlen, eller ved at statusoplysningerne indberettes elektronisk via statusseddelbilledet i Ø90 eller via webstatussedlen på www.O90.dk.

1. Hvordan virker statussedlen

2. Hvordan gives adgang til indberetning via internet
3. Hvordan ændres statussedlens indhold
3.1 Hvordan vælges mindst mulig statusseddel
3.2 Forskel på udgaver i bestillingsbilledet
4. Indberetning af statusoplysninger
4.1 Statussedlens tilstand
4.2 Indtastningsvalidering
4.3 Afstemning af areal
5. Hvordan oprettes kreds- og ejendomsbemærkninger til statussedlen
6. Hvordan udskrives den godkendte statusseddel
6.1 Hvordan undgås blanke sider i Statusseddeludskriften


1. Hvordan virker statussedlen

Statussedlen tilpasses individuelt til den enkelte ejendom, ved at Ø90 under dannelsen af udskriften tjekker hvilke kontonumre eller referencenumre, der er bevægelse eller primosaldo på. Hvis der eksempelvis findes bogføring på kontonumre til køb og salg af kvæg, så danner Ø90 en statusseddel, der indeholder de noter der skal til, for at indberette oplysninger vedrørende kvæg. Samme princip gælder for de fleste noter på statussedlen, men der er dog også nogle noter, der altid udskrives, uanset hvilken produktion der er på ejendommen.

Udover den automatiske tilpasning af statussedlens indhold kan man som bruger påvirke statussedlens detaljeringsgrad, ved at ændre i ejendommens stamdata (se afsnit 3), eller ved at til-og fravælge noter - se
Ø90 vejledning om til- og fravalg af noter.

For både statusseddelbilledet i Ø90 og webstatussedlen gælder, at en statusseddel til en bestemt periode, først kan ses, når der er bestilt en statusseddeludskrift til perioden. Den elektroniske statusseddel er altså ikke bare et billede i Ø90, der altid er klar til at taste i. Forudsætningen for at kunne indtaste oplysninger er, at nogle handlinger foretages i en bestemt rækkefølge. Denne rækkefølge og hvad der i praksis sker, er beskrevet i punktform nedenfor.

  1. Statusseddeludskriften har bestillingsnummer 685 og bestilles på samme måde, som alle andre udskrifter i Ø90 [Alt] + [m] + [f] + [u]. Herved dannes der en papirudskrift og samtidig gemmes grundlaget for papirudskriften i et særligt statusseddelkartotek, hvorfra statusseddelbilledet i Ø90 eller webstatussedlen opbygges. Dvs. udskriften og billedet indeholder præcist de samme oplysninger.
  2. Statusoplysningerne indtastes i statusseddelbilledet og godkendes. Når statussedlen er godkendt, er de indberettede oplysninger klar til at blive kopieret over i Ø90.
  3. Når opgavevalg åbnes, kommer der en lille dialog, der fortæller, at der findes en godkendt statusseddel til den valgte periode. Vil du overføre? Svares der ja bliver de indberettede oplysninger kopieret over i Ø90, og de dukker herefter op i de relevante opgørelsesbilleder som posteringer, notater eller supplerende oplysninger. Oplysningerne fra statussedlen kan rettes direkte i opgørelsesbillederne, hvis der er behov. Selv om der rettes i opgørelsesbillederne, sker der ingen ændring af de godkendte data fra statussedlen.

2. Hvordan gives adgang til indberetning via internet

For at en kunde kan få adgang til at indberette statusseddeloplysninger via internet eller via Ø90 online skal kunden legaliseres til det. Legaliseringen foretages af den kredsansvarlige via legaliseringsbilledet i Ø90.

I skemaet nedenfor er de forskellige legaliseringsmuligheder, der har betydning for statussedlen beskrevet:

Brugertype

Beskrivelse

680

Giver kunden adgang til at indberette statusoplysninger via internet. Når kunden er legaliseret med brugertype 99 skrives der automatisk en tastselvkode på statusseddeludskriftens forside, som kunden kan bruge til at logge på www.o90.dk og dermed få adgang til webstatussedlen. Legalisering af kunder med brugertype 99 er gratis.

30 – 90 (Ø90 online legalisering)

Giver kunden adgang til at indberette statusoplysninger via internet og via statusseddelbilledet i Ø90 online. På statusseddeludskriftens forside skrives der automatisk en bemærkning om, at statusoplysningerne kan indberettes via www.o90.dk, og at kunden skal bruge sædvanlig login til Ø90 online. Legalisering af kunder med Ø90 online legalisering koster almindelig abonnementspris for Ø90 online.

Ikke legaliseret

Kunden kan ikke indberette statusoplysninger via www.o90.dk. På statusseddeludskriftens forside skriver Ø90 automatisk en bemærkning om, at statusoplysningerne ikke kan indberettes via www.o90.dk, og at kunden kan kontakte regnskabskontoret for at få adgang til at indberette via webstatussedlen. Hvis en kunde henvender sig for at blive legaliseret, kan webstatussedlen bruges, så snart kunden er legaliseret, og har fået den midlertidige adgangskode.

3. Hvordan ændres statussedlens indhold

I billedet stamdata [Alt] + [m] + [n] + [s] under opgavestyring findes der under driftsmæssige produkter seks oplysninger, som har indflydelse på statussedlen indhold. De seks oplysninger er vist nedenfor.

Der udarbejdes årsrapport?

Ja / nej*

Der udarbejdes produktionsgrensopgørelse

Ja / nej

Regnskabet indg. stati./prod.gren. Landscentret

Ja / nej

Internt regnskab

Ja / nej**

Regnskabet indgår i statistik Landscentret

Ja / nej

Regnskabet indgår i statistik FØI

Ja / nej



*

Som standard er der altid svaret Ja til oplysningen, hvilket betyder, at der uarbejdes både skatteregnskab og årsrapport. Hvis der svares Nej til oplysningen betyder det, at der kun udarbejdes skatteregnskab for kunden.

**

Internt regnskab – basis #1, Internt regnskab – finans #2 og Internt regnskab – avanceret #3 påvirker ikke hvilke oplysninger der bliver udskrevet på statussedlen. Det skyldes at de oplysninger der er nødvendige for pakke #2 og #3 i øjeblikket ikke er medtaget på statussedlen. Dels har vi vurderet at oplysningerne er så specielle at landmanden ikke umiddelbart kan indberette dem, og dels er analyserne ikke færdigudviklede endnu. Konsekvensen er at oplysningerne skal indberettes i de relevante opgørelsesbilleder.

3.1 Hvordan vælges mindst mulig statusseddel

Som bruger kan man påvirke statussedlens detaljeringsgrad på to måder. Dels via stamdata, og dels via de statuskonti der er brugt primo.

Oplysninger i stamdata
For at få udskrevet en statusseddel med så lav en detaljeringsgrad som muligt, skal der svares Nej til de seks oplysninger, der findes under opgavestyring i stamdatabilledet. Oplysningerne er beskrevet ovenfor i afsnit 3.


Hertil kommer stamoplysningen med navnet "Foderbeholdninger" som påvirker skatteudgaven af statussedlen. Oplysningen findes: Opgavevalg > Funktioner > Stamdata mv > Beregninger udskrifter [Alt] + [f] + [m] + [B], skattemæssige beregninger under overskriften "Føres der fuldt beholdningsregnskab".

Hvis der er svaret Nej til oplysningen, bliver linjerne til indberetning af foderbeholdninger ikke udskrevet på skatteudgaven af statussedlen.

Primoposteringernes betydning
Når der er taget stilling til de syv stamoplysninger, der har indflydelse på statussedlens indhold, er der overordnet taget stilling til, om det er en skatteudgave af statussedlen der udskrives, eller det er en statusseddel til både skat og årsrapport.

Det er imidlertid ikke nok til at gennemtvinge den ønskede detaljeringsgrad i besætningsnoterne, hvis der primo findes en anden detaljeringsgrad. Det skyldes, at besætningsnoterne er lavet sådan, at de altid tager hensyn til den detaljeringsgrad, der er brugt primo.

Hvis der derfor er behov for et skift i specifikationsgrad, eksempelvis hvis en kunde går fra at få lavet både skatteregnskab og årsrapport til kun at få lavet skatteregnskab, er der følgende muligheder for at få den ønskede specifikationsgrad på statussedlen:

  1. Besætningens primostatus rettes ved hjælp af "Ret primo" så den ønskede specifikationsgrad findes inden statussedlen bestilles.
  2. Statussedlen udskrives og udsendes uden der er lavet rettelser til primo. Resultatet vil være, at kunden bliver spurgt om den samme specifikationsgrad, som der er i primostatus. Indberetningen fra kunden kan derefter omkonteres i forbindelse med opgørelsen i Ø90, så ultimo i regnskabet har den ønskede specifikationsgrad. Når der så bestilles en statusseddel næste år vil specifikationsgraden svare til det ønskede niveau.


3.2 Forskel på udgaver i bestillingsbilledet

Der findes to forskellige landsudgaver af statussedlen i bestillingsbilledet i Ø90. Standardudgaverne der indeholder alle afsnit og udgave E, hvor afsnit "20 Markbrug" er passiveret fra landsniveau. Udgave E er primært beregnet til kredse, der ønsker en skatteudgave af statussedlen, som ikke indeholder noterne til indberetning af arealer og udbytter. Teknisk set er der ikke nogen forskel på de to udgaver af statussedlen, bortset fra at afsnit 20 er passiveret i udgave E.

På kreds- og ejendomsniveau er det endvidere muligt at til-og fravælge noter - se
Ø90 vejledning om til-og fravalg af noter.


4. Indberetning af statusoplysninger

Statusseddelbilledet i Ø90 er enkelt at bruge, da der kun er et indtastningsfelt pr. linie og kun meget få funktioner. Når indtastningsfelterne er åbne for indtastning, indtastes oplysningerne linie for linie, og til sidst godkendes det indtastede. Herved låses statussedlen, og det er ikke længere muligt at rette i oplysningerne.

Indberetning via webstatussedlen er en smule anderledes, fordi indtastede oplysninger først bliver gemt, når der trykkes på "Gem" knappen. Øverst på webstatussedlen er der en "Hjælp" knap, som indeholder en vejledning i, hvordan indtastningen lettest og mest sikkert kan foregå på webstatussedlen. Vejledningen kan læses ved at klikke her.

I de næste to afsnit er de vigtigste ting beskrevet, som man skal vide for at indberette statusoplysninger via statusseddelbilledet eller webstatussedlen.


4.1 Statussedlens tilstand

Den elektroniske udgave af statussedlen kan have forskellige tilstande, alt efter om indtastningen er påbegyndt eller afsluttet. Betydningen af de forskellige tilstande, og hvor de kan ses, er gennemgået nedenfor.

Statussedlens ”Tilstand” kan ses direkte i indtastningsbillederne eller i "Vælg periode" dialogen, som vises som det første, uanset om det er statussedlen i Ø90 eller webstatussedlen, der åbnes.

Er der behov for at kende det præcise klokkeslæt for en ændring af statussedlens tilstand, kan det ses sammen med initialerne på den, der har ændret ”tilstanden” ved hjælp af funktionen vis detaljer. Vis detaljer kan fremkaldes ved at højreklikke på et af felterne i den lille "Vælg periode" dialog i Ø90, eller ved at holde musen et kort øjeblik over et af felterne i det tilsvarende billede til webstatussedlen.

Betydningen af de forskellige "tilstande", som en statusseddel kan have, er beskrevet nedenfor.

Tilstand

Betydning

Dannet

Statussedlen er dannet i Ø90, men der er ikke indberettet oplysninger via statusseddelbilledet endnu. Dato og initialer svarer til bestillingstidspunkt og initialer på den person der har bestilt statusseddeludskriften i Ø90. Hvis der bestilles en ny statusseddeludskrift overskrives statussedlen med den nye udgave.

Gemt

Der er indberettet og gemt en eller flere oplysninger på statussedlen. Når statussedlen har tilstanden "gemt" kan der rettes ubegrænset i oplysningerne. Dato og initialer vises på den der sidst har indtastet og gemt oplysninger. Hvis der bestilles en ny statusseddeludskrift overskrives statussedlen med den nye udgave og allerede indtastede oplysninger forsvinder.

Godkendt

Statussedlen har fået en elektronisk underskrift, hvorved den låses for rettelser og er klar til at blive overført til Ø90. Dato og initialer gemmes på den, der har godkendt statussedlen. En godkendt statusseddel overskrives ikke, hvis der bestilles en ny statusseddel gældende for samme periode. Det vil sige, at så længe en statusseddel har tilstanden ”godkendt” er det ikke muligt at rette eller slette den. Godkendelsen kan ophæves af den kredsansvarlige via KDSL.

Overført

Tilstanden ”Overført” betyder, at de indberettede og godkendte oplysninger fra statussedlen er kopieret over i Ø90. Når tilstanden er ”overført”, er det ikke muligt at overføre oplysningerne til Ø90 igen. Dato og initialer gemmes på den, der har overført statussedlen. Tilstanden ”overført” kan ophæves af den kredsansvarlige via KDSL, men det bør aldrig ske, uden at den kredsansvarlige samtidig sletter de tidligere overførte posteringer fra statussedlen. Det skyldes, at man ellers får oprettet oplysningerne i Ø90 to gange, hvis statussedlen overføres igen.

Afvist

”Afvist” er en slags stempel, man kan sætte på statussedlen, der betyder, at man ikke ønsker at få statusoplysningerne overført til Ø90, selv om de er godkendt. Når statussedlen er ”afvist” slipper man for, at den lille "Overfør statusseddel" dialog popper op, hver gang opgavevalg passeres i Ø90. Dato og initialer gemmes på den, der har afvist statussedlen. Det er ikke muligt at overføre statussedlen til Ø90, når status er ”afvist”, og fortrydes afvisningen kan den kun ophæves af den kredsansvarlige via KDSL.

4.2 Indtastningsvalidering

Hver indtastningslinie i statusseddelbilledet er ”født” med en egenskab, der styrer, hvad der kan indtastes i feltet.

Det kan eksempelvis være, at der kun må indtastes hele tal, eller at et tal maksimalt må indtastes med én decimal, eller at der kun må tastes tallene 1, 2, 3 eller 4 osv.

På webstatussedlen skrives der en rød fejlmeddelelse ud for den fejlramte linie lige så snart indtastningsfeltet forlades. Man kan godt få lov til at fortsætte indtastningen, selv om der findes en eller flere fejlramte linier, men det er ikke muligt at gemme før fejlene er rettet. Det anbefales at rette indtastningsfejl så snart de konstateres, fordi en indtastningsfejl i værste tilfælde kan resultere i at de indtastede værdier mistes.

I statusseddelbilledet i Ø90 kan der ikke indtastes mere, før indtastningen er rettet i et fejlramt indtastningsfelt.


4.3 Afstemning af areal

Det er muligt at få gennemført en afstemning af de indberettede arealer, når der indtastes oplysninger på webstatussedlen eller i statusseddelbilledet i Ø90. Afstemningskontrollerne slår ud, hvis det indberettede areal med afgrøder ikke stemmer med landbrugsareal dyrket eller areal med indberettet bonitet.
Det er kun muligt at få gennemført afstemningen, hvis der er svaret ja til en eller flere af nedenstående oplysninger i ejendommens stamdata:

  • Regnskabet indgår i statistik til landscentret
  • Regnskabet indgår i statistik til FØI
  • Regnskabet indeholder analyser

Det er de samme kriterier, som der er for gennemførelse af de tilsvarende kontroller i Ø90 opgørelsen. På webstatussedlen laves der automatisk en arealafstemning af de indberettede arealer når oplysningerne på statussedlen gemmes.

I statusseddelbilledet i Ø90 skal man vælge funktionen "Afstem" for at få gennemført arealafstemningen.

Hvis arealerne ikke stemmer, skrives der en fejlmeddelelse i meddelelsesfeltet. Hvis arealerne stemmer, dannes der ingen fejlmeddelelse.

Afstemningskontrollerne blokerer ikke for, at Statussedlen kan godkendes. Dvs. at det er op til brugeren om arealerne afstemmes, inden statussedlen godkendes, eller om man først tager sig af problemet i forbindelsen med opgørelsen i Ø90.


5. Hvordan oprettes kreds- og ejendomsbemærkninger til statussedlen

Kreds- og ejendomsbemærkninger oprettes på samme måde som andre bemærkninger til udskrifter i Ø90. Den eneste væsentlige forskel er at det ikke er muligt at lave kolonneopstillinger og anden formatering til statussedlen..
Se også Kom godt i gang med bemærkninger


6. Hvordan udskrives den godkendte statusseddel

Den udfyldte statusseddel kan udskrives fra webstatussedlen på www.o90.dk. For at gøre det rimelig let at hoppe direkte fra Ø90 til webstatussedlen, findes der et link til den fra dialogen der dukker op i opgavevalg, når der findes en godkendt statusseddel til den aktive periode. Linket findes nederst i hjælpefilen til dialogen. Hvis den godkendte statussedler altid ønskes udskrevet, vil det derfor være en god idé, at udskrive statussedlen før den overføres til Ø90.


6.1 Hvordan undgås blanke sider i Statusseddeludskriften

Hvis det viser sig, at udskriften af den udfyldte statusseddel indeholder blanke sider, skyldes det formodentlig sideopsætningen i den internetbrowser, der bruges. Problemet kan løses ved at gøre følgende:

1:

I internetbrowseren vælges Menupunktet Filer > Sideopsætning

2:

Alle margener rettes til 15 millimeter.

Ø90- DriftsInfo
Forside Udskriv
Ø90 er tilgængelig

Søn-fre 
Lør
kl 6-24
kl 6-23

Support

Man-tor 
Fre
kl 8-16.00
kl 8-15.30

Jens Chr. 
Susanne
Søren E
Søs
Morten
87405223
87405150
87405153
87405556
87405199

E-mail:
o90support@vfl.dk 

support teamet 


Hvis du er virksomhedsejer og ønsker faglig support kontakt din lokale rådgivningsvirksomhed

Teknisk support
70 15 50 15, tast 1

E-mail:
support@dlbr.dk