Kontokoblinger 

 
Dato: 08-06-2007

Kontokoblinger i Ø90 er lavet for at lette indtastningen af posteringer i kasseregistrering. Det kan være posteringer, der kræver beregning af forskellige modposter, eller postering af bilag, hvor det altid er de samme kontonumre og måske også beløb, der skal posteres flere gange om året.


Kontokoblinger kan tilrettes og oprettes på lands- kreds- og ejendomsniveau.

Kontokoblinger i Ø90 afviger fra Kontokoblinger i bedriftsløsning ved at der findes et lands- og kredsniveau, og ved at beregnede kontokoblinger vises i en dialog, i stedet for at blive vist direkte i Kasseregistrering. Det betyder blandt andet, at tomme linier ikke vises i Kasseregistreringen. Brugen af Kontokoblinger i Ø90 er optimeret efter indtastning efter bilag.

Indhold:
1. Kontokoblinger generelt
1.1 Kontokoblinger Oversigt
1.2 Kontokoblinger Redigering
1.3 Beregningsdialog
1.4 Sammenhæng med bedriftsløsning
2. Periodeangivelse
2.1 Ny kontokobling
2.2 Periodevalg
2.3 Valg af kontokobling
3. Opret ny kontokobling
3.1 Ny kontokobling
3.2 Navnekonti til Løn
4. Ændring af satser
5. Beregninger
6. Sammenhænge mellem lands- kreds- og ejendomsniveau
6.1 Supplerende beregningslinier
6.2 Slet kontokoblinger


1. Kontokoblinger generelt

Kontokoblinger anvendes til at beregne posteringer, og som konteringshjælp i kasseregistrering. Kontokoblinger kan anvendes, hvor der er behov for at fordele beløb fra et bilag til flere forskellige konti.

Når der i kasseregistreringen indtastes en konto der er tilknyttet en Kontokobling, så beregnes posteringer som det er fastlagt i Kontokoblingen, resultatet kan ses i en dialog, hvorfra posteringerne overføres til kasseregistreringen. Når posteringerne er overført til kassen, betragtes de som almindelige kasseposteringer. Posteringer fra Kontokoblinger kan kendes via oprindelseskoden som er KB. Oprindelseskoden KB ændres ikke, selv om der rettes i posteringerne.

Når posteringerne findes i kasseregistrering, er der ikke længere sammenhæng til kontokoblingen. Hvis der skal rettes eller slettes, så skal der rettes i de enkelte posteringer, på samme måde som for andre posteringer.

Vejledende kontokoblinger
Der findes en række kontokoblinger til energi, løn til medarbejdere, A-skat, egen løn, ægtefælles løn, folkepension, B-skat, overførsel mellem betalingsarter, egne produkter og private andele.

Energi og Co2-afgifter
På de vejledende kontokoblinger er afgifterne for de forskellige år lagt ind, og bliver vedligeholdt fra landsniveau, så de kan anvendes når man af en eller anden grund ønsker at færdiggøre momsopgørelsen for hele året i kasseregistrering.

Private andele og egne produkter
Staten udgiver hvert år nogle standard takster for f. eks:

  • Hvor meget mælk eller fjerkræprodukter der skal overføres til privat
  • Hvad et kg kød for hhv. okse og svin koster
  • Hvor meget den private andel af el bliver sat til

Disse takster bliver hvert år opdateret i Kontokoblingerne fra Landscentret

6-cifrede kontokoblinger
Kontokoblinger oprettes på en 6-cifret konto. Det betyder at der ikke kan laves en kontokobling på fx løn 4701-00, og så anvende denne kontokobling på alle specifikationsnumre på konto 4701. Kontokobling 4701 00 skal oprettes til konto 4701-00, og kontokobling 4701-01 skal oprettes til konto 4701-01

Oversigt over kontokoblinger, og sammenhænge til kontoplan og kasseregistrering:



Fra kontoplanen kan man skifte over til oversigtsdialogen, hvorfra der er adgang til redigeringsdialogen.
Fra kasseregistrering er der ligeledes adgang til oversigtsdialogen. Endelig er der mulighed for skifte over til redigeringsdialogen fra registreringsdialogen.

Indtastning efter bilag
Kontokoblingerne er optimeret efter indtastning efter bilag. Her er det en fordel at beregninger vises i en dialog, således indholdet i beregningen kan sammenholdes med bilaget fx energiafgifter.

Indtastning efter kassebog
Ved indtastning efter kassebog, kan det være en fordel at passivere visse kontokoblinger, for ikke at få vist beregningsdialogen,. fx vedr. energiafgifter kan det være svært af kontrollere indholdet, når man ikke har bilaget sammen med kassebogen.


1.1 Kontokoblinger Oversigt

Oversigtsdialogen indeholder en oversigt over tilgængelige kontokoblinger. Man kan vælge mellem at få alle kontokoblinger vist, eller kun dem der er aktive i den aktuelle periode.

I oversigtsbilledet kan den enkelte kontokobling aktiveres/passiveres, og man kan skifte til andet niveau. Det er også muligt at få vist indholdet af de enkelte felter på det niveau der ligger lige over det aktuelle (ved hjælp af funktionen: Vis ovenliggende)

Oversigtsbilledet kan vælges fra Kasseregistrering eller fra Kontoplanen med [Ctrl + R]

Eksempel på oversigtsbillede



1.2 Kontokoblinger Redigering

Redigeringsdialogen giver mulighed for at:

  • oprette nye kontokoblinger
  • rette indholdet på en kontokobling
  • passivere enkelte linier
  • supplere med flere linier på en kontokobling der er oprettet på et ovenliggende niveau.

Alle/aktive
I dialogen kan man vælge, om man ønsker at se alle koblinger i perioden, eller kun de aktive kontokoblinger.

Eksempel på redigeringsdialog



1.3 Beregningsdialog


Beregningsdialogen er den dialog der bliver vist i forbindelse med kasseregistreringen.

Dialogen aktiveres automatisk, når der anvendes en konto i kasseregistreringen, hvor der findes en aktiv kontokobling på den pågældende dato, og der bliver dannet et antal posteringer. I dialogen tager brugeren stilling til, om de dannede posteringer er i orden, og hvis dette er tilfældet, overføres posteringerne til kasseregistreringen. Hvis bruger ikke er tilfreds med posteringerne, kan der rettes eller tilføjes beløb i de foreslåede linier inden posteringerne overføres til kasseregistreringen. Overførslen sker, når du taster [enter], eller ved at anvende Overfør-knappen. Hvis posteringerne ikke skal overføres (på grund af forkert kontonummer og dermed forkert kobling, eller fordi koblingen skal rettes), skal du anvende knappen luk.
Kolonnerne i beregningsdialogen Kontokoblinger følger opsætningen i kasseregistrering.

Fra beregningsdialogen kan redigeringsdialogen vælges med [Ctrl+I] eller via menupunktet Rediger, og indholdet i beregningen i kontokoblingen kan kontrolleres eller ændres. Hvis der ændres i kontokoblingen, har ændringen ingen betydning for det resultat der allerede er beregnet, men ændringen vil være gældende næste gang kontokoblingen anvendes.

Herefter er der ikke længere sammenhæng til kontokoblingen, men de dannede posteringer opfører sig som almindeligt indtastede posteringer. Hvis der skal rettes i posteringerne, så gøres det i hver enkelt linie for sig. Oprindelseskoden er KB, hvilket viser, at posteringen er dannet via kontokobling.  (En konto med oprindelseskode KB kan ikke aktivere kontokoblinger). Kontokoblinger er altså en form for ”fødselshjælper” til kasseposteringer.

Eksempel på beregningsdialog



Eksempel på posteringer dannet via kontokobling, som er overført til kasseregistrering.




1.4 Sammenhæng med bedriftsløsning

Kontokoblinger i Ø90 har ikke nogen sammenhæng til bedriftsløsning og kontokoblinger kan ikke udveksles mellem de to systemer.


2. Periodeangivelse

2.1 Ny kontokobling

Til-dato kan indtastes, men kan også være blank. Hvis til-dato er blank, vil kontokoblingen virke uendeligt. Hvis en kontokobling ikke længere skal gælde uendeligt, men skal erstattes af en anden med en ny sats, så skal du stoppe den oprindelige ved at indsætte til-dato.


2.2 Periodevalg

Periode er valgt:
Hvis du har valgt opgaven ”Opgørelse” i opgavevalg og dermed tilkendegivet hvilken periode, du vil arbejde med, så vises de kontokoblinger der har en gyldig periode enten i en del af opgørelsesperioden, eller i hele opgørelsesperioden. Blandt de gældende kontokoblinger kan man vælge at få alle kontokoblinger vist, eller kun de aktive.
 
Periode er ikke valgt:
Hvis du har valgt opgaven ”Kasseregistrering” i opgavevalg og dermed ikke valgt en bestemt periode:
Ø90 viser de kontokoblinger som findes i perioden ud fra statustidspunktet på personoplysninger.

Ovenstående gælder uanset om du har valgt kontokoblinger fra kasseregistrering eller fra kontoplanen.


2.3 Valg af kontokobling

Kontokoblinger anvendes altid ud fra posteringsdatoen i kasseregistrering. Det er posteringsdatoen der er afgørende for, hvilken kontokobling der anvendes, uanset om der findes en opgørelsesperiode eller ej.


3. Opret ny kontokobling

3.1 Ny kontokobling


En ny kontokobling oprettes fra dialogen ”Kontokoblinger – oversigt”. Dialogen vælges fra kasseregistrering eller fra kontoplanen [Ctrl+R]
I oversigten vælges Ny [Ctrl+Y]
Herefter indtastes den konto som kontokoblingen skal aktiveres af.
Navn er valgfrit, men kan anvendes til at skrive et navn på koblingen, så det fremgår af oversigten, hvad kontokoblingen kan anvendes til.
Fra dato skal indtastes
Til-dato kan indtastes, men kan også være blank. Hvis til-dato er blank, vil kontokoblingen virke uendeligt. Herefter oprettes detaillinier i kontokoblingen.

Hver detaillinie svarer til en postering når koblingen anvendes.

Felter i dialogen:
Aktiv
En enkelt detaillinie passiveres ved at skrive P i feltet. A betyder at detaillinien er aktiv

Be
Betallingsart kan anvendes til at angive, om en postering skal være Ompostering, Rettelsespostering eller Intern omsætning. Hvis typefeltet er blankt, påsættes samme type som der indtastes i kasseregistreringen på den postering som kalder kontokoblingen.

Nummer
Kontonummer til den postering der bliver dannet i detaillinien

Beregningsfelter
Se afsnittet om Beregninger.

Ajourført af
Hvem der har oprettet/rettet

Dato
Hvornår der sidste gang har været rettet i en oplysning på detaillinien

Oprindelseskode
Feltet visser, om en kontokobling/ detaillinie er oprettet på landsniveau (L) kredsniveau (K), eller på ejendomsniveau (E)


3.2 Navnekonti til Løn

Koblinger på kontonummer 4701 xx  og 4711 xx: I oversigt over kontokoblinger vises medarbejdernavn fra konto 4700 xx, så man i oversigten kan se hvilken medarbejder der er tale om.


4. Ændring af satser

Generelle satser vedligeholdes fra Landscentret.
Kreds- og ejendomsoprettede satser skal man sørge for selv at vedligeholde.

Koblinger oprettet på lands- kredsniveau
Fra ejendomsniveau kan man:

  • aktivere eller passivere en hel kontokobling, eller dele af en kontokobling, ved at passivere enkelte beregningslinier.
  • supplere med egne nye linier på ejendomsniveau
  • rette i en beregning som er oprettet på ovenliggende niveau. Når man ændrer på indholdet i en beregning, med en anden oprindelseskode, så overtager man selv styringen. Der bliver ikke længere ajourført noget fra ovenliggende niveau. Ved ændring af en beregning til et felt, nulstilles de øvrige felter. Derfor skal alle værdier til beregningen af et felt f.eks. beløb ændres.
  • Stoppe en gældende kontokobling, ved at sætte til-dato på kontokoblingen.

5. Beregninger

Beregninger
Der kan oprettes beregninger til alle enkeltlinier i en kontokobling via Kontokoblinger – Redigering. Dialogen vælges fra oversigtsbilledet.

Udgangspunktet for beregningen er altid indholdet i ”hoved-linien” (den der er indtastet i kasseregistrering)

Definition af beregninger foretages til hvert af felterne: Kvantum 1, Kvantum 2 og Beløb ud fra følgende formel:  A x B / C. I beregningsdialogen har formlens led følgende overskrifter:
A: Grundlag
B: Værdi
C: Divisor

Grundlag
I feltet kan man vælge hvilket felt i den oprindelige postering beregningen skal tage udgangspunkt i.
Der kan vælges mellem Beløb, kvantum 1, kvantum 2 eller blank (ingen) Indtast ”1”, ”2” eller ”B”, eller vælg fra listen ved hjælp af Alt + pil ned.

Op
Operator er en fast værdi, som angiver at indholdet i ”grundlag” ganges med den værdi, som indtastes i feltet ”værdi”

Værdi
Satser og faste værdier kan indtastes i dette felt. Indholdet ganges med det der er valgt som grundlag.
Feltet kan indeholde 4 decimaler og 7 cifre foran kommaet.

Divisor
Feltet anvendes hvis der skal divideres i beregningen. Anvendes f.eks. til beregning af procentfordelinger. Feltet kan indeholde 4 decimaler og 7 cifre foran kommaet.

Eksempel på beregninger i en detaillinie.


I eksemplet ses hvorledes beregningen på kontoen er sammensat:
Beløb:
Den første beregning af beløb siger fx at beløbet fra hovedlinien skal ganges med 0,568, og resultatet skal indsættes i beløbsfeltet af detaillinien.
Kvantum 1:
Den anden beregning til kvantum 1 skal tolkes således, at indholdet i hovedliniens kvantum 1 felt divideres med 5 og resultatet af beregningen indsættes i detailliniens Kvantum 1 felt.
Kvantum 2:
Den tredje beregning til kvantum 2 feltet siger, at der indsættes en konstant mængde (6000) i detailliniens kvantum 2 felt.

Beregning foretages altid ud fra de aktive kontokoblinger, gældende på posteringsdatoen


6. Sammenhænge mellem lands- kreds- og ejendomsniveau

6.1 Supplerende beregningslinier

Når en kontokobling oprettes, findes en fra-dato og en til-dato ( kan være uendelig – dvs. blank). Denne periode er gældende for de beregningslinier som findes på kontokoblingen. Når man supplerer med flere beregningslinier på underliggende niveau, er der ingen fra-/ til-dato på beregningslinierne. Beregningslinierne knytter sig til den ovenliggende kontokobling, og vil være gældende så længe der findes en kontokobling på ovenliggende niveau.

Det kan være tilfældet, hvis der ændres i satser på landsniveau. Så stoppes den oprindelige kontokobling, og der oprettes en ny kontokobling med en ny sats, med en ny fra-dato. Supplerende beregningslinier på ejendoms niveau fortsætter uændret. 

Eksempel:
På kontokobling, konto 4000 00:

1/1-01

 

01/01-02

 

01/01-03

 

31/12-03

 

 

 

 

 

 

Oprindelse

 

Sats 2001: 0,33

Sats 2002: 0,40

Sats 2003: 0,50

L

Linie 1

 

Sats: 1000,00

 

 

K

Linie 2

I eksemplet er der oprettet en kontokobling 4000 00 med gældende satser. Kontokoblingen findes i 3 varianter, en til hvert år.
På Kredsniveau er der oprettet en supplerende beregningslinie, som indeholder et fast beløb på 1000 kr. denne oplysning er ikke periodestyret, men den knytter sig til kontokobling 4000 00. Linien vil eksistere så længe der findes en landskobling på 4000 00, eller den slettes manuelt.

Supplerende beregningslinier er altså uafhængige af kontokoblingens periode, når kontokoblingen er oprettet på ovenliggende niveau (oprindelseskoden). Detaillinierne vil eksistere og kunne anvendes så længe der eksisterer en kontokobling på det kontonummer som detaillinien er oprettet på.


6.2 Slet kontokoblinger

Beregningslinier i en kontokobling kan slettes med [Ctrl + Del]. Det er dog kun beregningslinier oprettet på eget niveau der kan slettes. Beregningslinier fra ovenliggende niveau kan ikke slettes, men man kan passivere linien.

En hel kontokobling kan slettes fra oversigtsbilledet med [Ctrl + Del] hvis oprindelseskoden svarer til det niveau man er på.

Ø90- DriftsInfo
Forside Udskriv
Ø90 er tilgængelig

Søn-fre 
Lør
kl 6-24
kl 6-23

Support

Man-tor 
Fre
kl 8-16.00
kl 8-15.30

Jens Chr. 
Susanne
Søren E
Søs
Morten
87405223
87405150
87405153
87405556
87405199

E-mail:
o90support@vfl.dk 

support teamet 


Hvis du er virksomhedsejer og ønsker faglig support kontakt din lokale rådgivningsvirksomhed

Teknisk support
70 15 50 15, tast 1

E-mail:
support@dlbr.dk