Virksomhedsordning 


Dato: 11-06-2010

Beregningerne i virksomhedsordning gennemføres i regnskabskørslen, hvis skatteopgaven har markering for virksomhedsordning.  For at få det ønskede resultat, skal man dels vedligeholde kapitalafkastgrundlaget, dels tage stilling til indkomstdisponeringen. Det første år med ordningen skal man desuden oprette indskudskonto. Se vejledningen til billederne:

Kapitalafkastgrundlag  
Indkomstdisponering og hæverækkefølge
Indskudskonto ved start


1. Arbejdsopgaver
1.1 Valg af ordningen
1.2 Ønsker til beregning i regnskabskørslen
2. Den løbende bogføring: Mellemregning mellem virksomhed og privat
2.1 Tilvalg af automatisk mellemregning
2.2 Dokumentation af mellemregning
2.3 Manuel kontering af mellemregning
2.4 Manuel rettelse af den automatiske mellemregning
3. Regnskabskørslen
3.1 Indkomstdisponering og hæverækkefølge
3.2 Kapitalafkast
3.3 Mellemregningen
3.4 Rentekorrektion
4. Ofte stillede spørgsmål
4.1 Rettelse på grund af ændret indkomstansættelse
4.2 Overtagelse af igangværende regnskab fra andet regnskabssystem
4.3 Flytning mellem stuehuse
4.4 Bil flyttes mellem virksomheden og privat
4.5 En igangværende virksomhed begynder at bruge VS-ordning
4.6 Start af virksomhed i løbet af året
4.7 Virksomheden er solgt i løbet af året
4.8 Virksomheden er delvis solgt eller ophørt i løbet af året
4.9 Skift af beskatningsform



1. Arbejdsopgaver

1.1 Valg af ordningen

For at få Ø90 til at beregne kapitalafkast, opsparing mv. i skatteregnskabet, skal I oprette skatteopgaven med markering for virksomhedsordning (i opgavevalg). Det sker automatisk, hvis stamdata er rigtige.

Stamdata
I billedet stamdata kan man markere, at der skal anvendes virksomhedsordning.

Forsøgsvis brug af ordningen
Hvis I forsøgsvis vil trække et regnskab med virksomhedsordning, kan I rette opgaven i stamdata ved hjælp af funktionen "Ret opgave". Herved vil de billeder, der er relevante, blive berørt og I kan anvende "Start opgørelse" og "Næste" til at finde dem og foretage de nødvendige tilføjelser.

Så længe der er uoverensstemmelse, vil Ø90 tilbyde at rette opgaven, hver gang man vælger billedet "Opgavevalg". Man kan godt udarbejde et regnskab, der ikke svarer til stamdata, men Ø90 danner kontroludfald, så regnskabet ikke kan tjekkes.

Før det endelige regnskab udarbejdes skal man bringe stamdata og opgave i overensstemmelse med hinanden ved:

  • Enten rette stamdata, hvis der skal skiftes beskatningsform
  • Eller sige ja tak til at bringe opgaven i overensstemmelse med stamdata.

Ægtefæller
I beregningerne bliver der taget hensyn til alle posteringer i virksomheden uanset personkode. De posteringer, der dannes automatisk, har alle virksomhedskode = 1 og personkode = 1.

Det betyder, at Ø90 kun kan håndtere én virksomhedsordning i hvert regnskab. Hvis ægtefællen også har selvstændig virksomhed, skal der udarbejdes to regnskaber, hvis man vil være sikker på, at resultatet er rigtigt.



1.2 Ønsker til beregning i regnskabskørslen

Indtastede posteringer opfattes som "ønsker" til resultatet af VS-ordningen, og de bliver automatisk rettet af Ø90, hvis de er udenfor lovens grænser.

Hvis der slet ingen ønsker er til VS-ordningen bliver resultatet:

  • Ingen opsparing
  • Ingen hævning af gammel opsparing (bortset fra tvungen hævning)
  • Eventuel saldo på mellemregningen overføres til næste år
  • Intet indskud (bortset fra eventuelle direkte indskud)
  • Størst mulig hensættelse til næste år.

Se i øvrigt Indkomstdisponering og hæverækkefølge.


2. Den løbende bogføring: Mellemregning mellem virksomhed og privat

Mellemregningskontoen er en "buffer" mellem virksomheden og privatområdet. Mellemregningen gør det muligt at låne penge til virksomheden, uden at det betragtes som indskud på indskudskonto, og "lånene" kan tilbagebetales, uden at det opfattes som hævning i virksomheden.

I Ø90 kan man få lavet mellemregningskontoen automatisk, eller man kan kontere den selv.


2.1 Tilvalg af automatisk mellemregning

Hvis man vil have mellemregningen opgjort automatisk, skal der stå "J" (ja) til "Mellemregningskonto i dialogen med stamdata til skattemæssige beregninger. I kan se, men ikke rette stamdata i ruden med tilknyttede supplerende oplysninger billedet "Indkomstdisponering og hæverækkefølge".
 
Opgørelse pr. måned eller kvartal
Normalt opgøres den automatiske mellemregning pr. afstemningsdato, det vil i de fleste tilfælde sige pr. måned. Man kan dog vælge at få mellemregningen gjort op pr. kvartal eller pr. måned, selv om der er afstemt oftere. Hvis man ønsker det, skal man skrive "J" (ja) til enten "Afstem pr. kvartal" eller til "Afstem pr. måned". Der skal være afstemt på de ønskede datoer, for at mellemregningen kan beregnes. Vejledning om hvornår det er "lovligt" at anvende kvartalsafstemning, omtales blandt andet i "Skattemeddelelser 1992" side 171 og følgende.


2.2 Dokumentation af mellemregning

Udskriften "VS-mellemregning" er dokumentation for, hvordan mellemregningen mellem virksomheden og privatområdet er gjort op. Eksempel:

 

Be

Bilag

ID-nr

Konto

Beløb

Startdato 01.01.04

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

8601 31 Januar

 

 

 

 

 

Privat kontant

O

 

 

7000 00

-5.600,00

Privat kontant

2

 

 

7000 00

-500,00

Brændstof

1

1

 

8314 01

-202,00

                      :

:

:

 

:

:

                      :

:

:

 

:

:

Privat kontant

2

6

 

7000 00

-243,00

Syge- og ulykkesforsikring

2

6

 

7360 30

-350,00

Brændstof

1

30

 

8314 01

-100,00

Omsætningsposteringer i alt

 

 

 

 

-20.699,45

 

 

 

 

 

 

8602 28 Februar

 

 

 

 

 

o.s.v.

 

 

 

 

 


For hver opgørelsesperiode viser "VS mellemregning":

  1. Overskrift med sidste dato i perioden
  2. Linier med de enkelte hævninger og indskud. Hver linie svarer til en postering, og for hver postering vises:
    • Posteringstekst eller kontotekst
    • Betalingsart
    • Bilag
    • Id-nr
    • Konto
    • Beløb
              • Sum for perioden


              2.3 Manuel kontering af mellemregning

              Det kan være relevant at kontere mellemregningen manuelt, hvis man for eksempel ønsker at afstemme mellemregningen for et helt år, men alligevel har afstemt oftere i kasseregistrering.

              Den letteste måde er:

              • Sig ja til automatisk mellemregning og vælg det antal afstemninger, der ligger tættest muligt på det ønskede (kvartal)
              • Udskriv mellemregningen
              • Indtast i de ønskede perioder på grundlag af udskriften
              • Sig nej til automatisk mellemregning

              Hvis man selv gør mellemregningen op, skal konteringen ske som enten omposteringer eller rettelsesposteringer i kasseregistrering [Alt] + M + R + K.

              Kontonumret skal svare til datoen, sådan at man bruger konto 86YY XX, hvor YY = månedsnummer  og XX = dato. For de forskudte regnskaber skal der lægges 12 til månedens kontonummer, når det er efter 1. januar. Alle posteringerne skal modkonteres på konto 8629 00.

              Eksempler:    
              Konto 8601 31 Anvendes til mellemregning opgjort 31/1
              Konto 8602 10 Anvendes til mellemregning opgjort 10/2
              Konto 8614 28 Anvendes til mellemregning opgjort 28/2 i sommerregnskab

              Man kan vælge enten at kontere hver enkelt bevægelse eller summen for dén periode, der afstemmes.

              Kontering af hver enkelt bevægelse
              Hvis man opgør mellemregningen ved at angive de enkelte bevægelser, kan man skrive "VS-mellemregning"  ud som dokumentation. I så fald er det en fordel at udfylde flere af felterne og ikke nøjes med beløb. På den enkelte linie kan man i manuelle posteringer udfylde:

              Tekst

              med posteringstekst

              Bilagsnummer

              med bilag

              Konto

              med kvantum 1 (altid 6-cifret kontonummer)

              Beløb

              med beløb


              Det anbefales altid at udfylde tekst, bilagsnummer eller konto, så man kan se hvilken hævning, det drejer sig om.

              Hvis der er afstemningsfejl i mellemregningen
              Undersøg om alle de posteringer er med, som "krydser" mellem virksomhed og privat.


              2.4 Manuel rettelse af den automatiske mellemregning

              Der kan være behov for at rette i mellemregningen, efter at kasseregistrering er låst. Det kan skyldes, at man ved en fejl er kommet til at låse for rettelser, eller det kan skyldes, at man ikke kan bruge rettelsesposteringer, fordi posteringerne skal overføres fra et I/S som mellemregningsposteringer (altid omposteringer).

              Det anbefales at bruge en efterpostering til at foretage rettelsen. Den mellemregningspost som efterposteringen medfører placeres altid i den sidste opgørelsesperiode på mellemregningen.

              Hvis placeringen i sidste periode ikke har nogen betydning for årets hævninger, behøver I ikke at gøre mere.

              Hvis placeringen giver for lille eller for stor hævning, kan I flytte rettelsen til den måned, hvor den hører hjemme, se eksemplet nedenfor.

              Eksempel, hvor et kalenderårsregnskab skal have tilføjet en privat indkomst i juni måned:
              Selve rettelsen gennemføres som en efterpostering

               

               

               

               

               

              Honorar modtaget

              25.000

              konto

              5130 00

              V-kd=2

               

               

              modkonto

              2029 00

              V-kd=1

              I kasseregistrering indtastes rettelsesposteringer den 31 december

               

               

               

               

               

              Honorar modtaget

              -25.000

              konto

              8612 31

               

              Honorar modtaget

              25.000

              konto

              8606 30

               


              3. Regnskabskørslen

              Først når I bestiller et regnskab vil Ø90 beregne virksomhedsordningen, og afgøre om de indtastede ønsker til indkomstdisponering kan opfyldes inden for lovlige rammer. I kan se resultatet af Ø90's beregninger i revisionslisten og i regnskabets afsnit om virksomhedsordning.

              Bemærk at det kan ændre på grundlagene for virksomhedsordningen, hvis I bestiller et "gammelt" regnskab for det/de foregående år. Det har specielt betydning, hvis I f.eks. selv har rettet i virksomhedsordningen eller har startet på virksomhedsordning i efterfølgende år. I bør derfor ikke trække de "gamle" regnskaber igen og den letteste måde at forhindre det på er at låse færdiggørelsen når regnskabet er afleveret.


              3.1 Indkomstdisponering og hæverækkefølge

              Resultatet af indkomstdisponering kan ses i note 600. Her kan man også se primo og ultimo på opsparing, indskud og hensættelser til senere hævning.

              Se om disponering af afkastet i Indkomstdisponering og hæverækkefølge.


              3.2 Kapitalafkast

              Afkastgrundlaget skal opgøres primo og ultimo som aktiver og gæld i virksomheden.

              • Aktiverne indgår med deres normale, skattemæssige værdi.
              • Fast ejendom medregnes med enten kontant anskaffelsessum eller 18. vurdering.
              • Korrektion for diverse saldi i virksomhedsordningen tages automatisk med.

              Se om oprettelse og vedligeholdelse af kapitalafkastgrundlag i Kapitalafkastgrundlag.

              Selve kapitalafkastet beregnes først i regnskabskørslen. Effekten af rettelser kan altså først ses, når der er trukket et regnskab efter rettelserne.

              Der er mulighed for at disponere over det beregnede afkast:

              • Overføre en andel til ægtefællen (hvis der indgår aktiver fra en virksomhed, som ægtefællen driver i grundlaget)
              • Omdøbe en del af kapitalafkastet til personlig indkomst.

              Se om disponering af afkastet i Indkomstdisponering og hæverækkefølge.


              3.3 Mellemregningen

              Man må ikke låne i sin virksomhed. Hvis man hæver fra virksomheden, og der ikke er en saldo at tage af på mellemregningen, beregner Ø90 en hævning. De løbende hævninger kan ses i noten "Mellemregningskonto"

              Saldoen opgøres ikke for hver bevægelse, men pr. opgørelsesperiode, der normalt er en måned og svarer til afstemningsperioderne i kassebogen. Summen af  årets løbende hævninger indgår i hæverækkefølgen. Eksempel:

              620    Mellemregning mellem virksomhed og privat
                                                                                           
              Mellemregningen holder styr på de overførsler, der sker mellem virksomheden og privatområdet i løbet af året. Beløbet "Hævet i virksomheden" skal hæves i hæverækkefølgen.

              Saldo primo

               

               

               

              0

              Netto overført fra privat

               

               

               

              220.456

              Hævet fra virksomheden

               

               

               

              31.606

              Saldo ultimo

               

               

               

              252.062

                                                                                              
              Specifikation af bevægelserne på mellemregningskontoen:

               

               

              (-) Hævet til og
              (+) indskudt fra
              privat i alt

               

               

               

               

              Saldo primo

               

               

              0

               

              8606 30

              Juni

              -11.500

               

              -11.500

              11.500

              8607 31

              Juli

              4.500

               

              4.500

               

              8608 31

              August

              1.000

               

              5.500

               

              8609 30

              September

              -16.000

               

              -10.500

              10.500

              8610 31

              Oktober

              -9.606

               

              -9.606

              9.606

              8611 30

              November

              106.750

               

              106.750

               

              8612 31

              December

              172.862

               

              279.612

               

              8613 31

              Januar

              -5.600

               

              274.012

               

              8614 28

              Februar

              -152.741

               

              121.271

               

              8615 31

              Marts

              -10.200

               

              111.071

               

              8616 30

              April

              -55.962

               

              55.109

               

              8617 31

              Maj

              196.953

               

              252.062

               

               

              I alt

              220.456

               

              252.062

              31.606


              3.4 Rentekorrektion

              Ø90 beregner automatisk rentekorrektion. I kan se resultatet og grundlaget for beregning i noten med rentekorrektion.


              4. Ofte stillede spørgsmål

              4.1 Rettelse på grund af ændret indkomstansættelse

              Hvis resultatet af sidste års VS-ordning er ændret f.eks. på grund af ændret skatteansættelse, kan man i nogle tilfælde lave rettelserne i sidste års regnskab og bestille et nyt regnskab. Det kræver selvfølgelig, at posteringerne stadig findes i Ø90.

              Hvis ændringen medfører større indskud eller opsparing kan det dog være lige så let at rette i indgående status året efter. Rettelsen sker lettest i billedet "Indkomstdisponering og hæverækkefølge", hvor man kan se de eksisterende primosaldi.

              Opsparingskonto
              Opsparing fra tidligere år findes på forskellige kontonumre, alt efter hvilken virksomhedsskat, der er betalt. Saldoen på opsparingskontiene er efter virksomhedsskat.

              Indskudskonto
              Hvis konto 8510 00 ikke har noget indhold i primostatus, tror Ø90, at der er tale om en nystartet VS-ordning. Hvis indskudskonto er 0 kr., f.eks. efter nulstilling ved start på VS-ordning, skal der indtastes et tal (f.eks. 1) i kvantum 1 på konto 8510 00.


              Øvrige rettelser primo
              Der kan også være tale om rettelser til specifikationer af kapitalafkastgrundlaget, hensættelser til senere hævning eller saldo på mellemregning.


              4.2 Overtagelse af igangværende regnskab fra andet regnskabssystem

              Når VS-ordningen blev anvendt sidste år, men regnskabet ikke blev lavet i Ø90, mangler alle primooplysninger til VS-ordningen. Der kan være tale om:

              • Værdi af fast ejendom til kapitalafkastgrundlag
              • Øvrige korrektioner til kapitalafkastgrundlag
              • Indskudskonto
              • Saldo på mellemregning
              • Hensættelser til senere hævning
              • Opsparet overskud
              • VS-underskud, der ikke er udnyttet i tidligere år.

              Posteringerne skal laves på samme måde, som når der rettes i en eksisterende VS-ordning i Ø90. Se ovenfor.


              4.3 Flytning mellem stuehuse

              Ud af et stuehus
              Hvis man flytter ud af et stuehus, som derefter indgår i virksomheden, skal værdien af stuehuset indskydes på indskudskonto. Det vil sige, at mellemregningen skal påvirkes, og værdien skal efterposteres som direkte indskud. Fordi det direkte indskud ikke påvirker saldoen på mellemregning, har tidspunktet ikke betydning, og det er lettest af lave begge posteringer som efterposteringer.

              Eksempel: Der flyttes ud af et stuehus med en værdi på 350.000 kr, der er tale om et kalenderårsregnskab. Der skal laves disse efterposteringer:

               

               

               

               

               

              "Salg" af hus i privatområdet

              350.000

              konto

              7502 xx

              V-kd=2

               

               

              modkonto

              7502 xx

              V-kd=1

              Direkte indskud

              350.000

              konto

              8627 00

               

               

               

              modkonto

              8612 31

               


              Ind i et stuehus
              Hvis man flytter ind i et stuehus, som tidligere indgik i virksomheden, skal værdien af stuehuset hæves (via mellemregningen). Hævningen skal ske på det rigtige tidspunkt, og posteringen skal derfor laves som ekstern omsætning på flyttedatoen.

              Eksempel: Der flyttes ind i et stuehus med en værdi på 400.000 kr. Der skal laves en ompostering på flyttedatoen:

               

               

               

               

               

              "Salg" af hus i virksomheden

              400.000

              konto

              7502 xx

              V-kd=1

              "Køb" af hus i privatområdet

              -400.000

              modkonto

              7502 xx

              V-kd=2

              Når der flyttes ind i et stuehus (sommerhus), der tidligere var placeret i virksomhed, skal kapitalafkastgrundlaget reguleres efter særlige regler. Reglerne fremgår af cirkulæret. Reguleringerne konteres som skattemæssige efterposteringer på kontiene 8550-8555.


              4.4 Bil flyttes mellem virksomheden og privat

              Bil flyttes ud af virksomheden
              Når en bil flyttes ud af virksomheden, skal det ske med virkning fra den første dag i indkomståret, og flytningen skal ske over mellemregningen.

              Eksempel: I et kalenderårsregnskab bliver en bil flyttet til privatområdet. Bilens saldoværdi primo er 75.000 kr. Det er nødvendigt at lave denne ompostering den 1. januar:

               

               

               

               

               

              "Salg" af bil i virksomheden

              75.000

              konto

              9516 03

              V-kd=1

              "Køb" af bil i privatområdet

              -75.000

              modkonto

              9530 01

              V-kd=2

              Husk at kontere de løbende udgifter på det nye specifikationsnummer.

              Bilen flyttes ind i virksomheden
              Hvis en bil flyttes ind i virksomheden, skal det ske med virkning fra den første dag i indkomståret. Flytningen skal altid ske som et  direkte indskud.

              Eksempel: I et kalenderårsregnskab bliver en bil flyttet til virksomheden. Bilens saldoværdi primo er 275.000 kr. Det er nødvendigt at lave disse posteringer:

              Omsætning den 1. januar:

               

               

               

               

              "Salg" af bil i virksomheden

              275.000

              konto

              9516 01

              V-kd=2

              "Køb" af bil i privatområdet

              -275.000

              modkonto

              9530 03

              V-kd=1

               

               

               

               

               

              Efterpostering:

               

               

               

               

              Direkte indskud

              275.000

              konto

              8627 00

               

               

               

              modkonto

              8601 31

               

              Husk at kontere de løbende udgifter på det nye specifikationsnummer.
               

              4.5 En igangværende virksomhed begynder at bruge VS-ordning
               
              Ved start på VS-ordning går man over til at periodisere de renter, der indgår i virksomhedens indkomst. De fleste renter forfalder bagud, og den første termin i VS-ordningen vil ofte være en “blandet” regning, der indeholder to perioder:
              Fra sidste termin frem til status - udenfor VS-ordning
              Fra status frem til denne termin - i VS-ordning.
              Renterne fra 1. periode må ikke regnes med i virksomhedens indkomst og derfor skal I dele renterne, så 1. periode placeres på en privat rentekonto og 2. periode placeres på virksomhedens rentekonto.
                                                         
               
              4.6 Start af virksomhed i løbet af året

              I regnskaber, der er startet i løbet af indkomståret, skal indskudskonto og kapitalafkastgrundlag gøres op ud fra virksomhedens formue på tidspunktet for virksomhedens start. Ø90 opgør indskudskonto og kapitalafkastgrundlag ved start ud fra virksomhedens skattepligtige formue i primostatus. Hvis virksomheden først er startet i løbet af året, vil primostatus kun indeholde private poster. De oplysninger, der mangler i primostatus, vil typisk være:

              Værdi af fast ejendom
              Besætning
              Beholdninger
              Inventar
              Gæld overtaget/optaget vedrørende "handlen".

              Se om indtastning i Kapitalafkastgrundlag og Indskudskonto ved start.

              Mellemregning: Stuehus ved køb
              Når der købes fast ejendom, og gæld vedrørende stuehuset bliver placeret under virksomhedsordningen, svarer det til at stuehuset købes for virksomhedens midler. Den kontante købspris for stuehuset skal derfor påvirke mellemregningskontoen på købstidspunktet.

              Eksempel: Den kontante anskaffelsessum for stuehus er 458.600 kr., virksomheden starter 1. juni og al gæld placeres i virksomheden. Der skal laves omposteringer i kasseregistrering den 1. juni:

               

               

               

               

               

              Kontant anskaffelsessum

              458.600

              konto

              1000 xx

              V-kd=1

               

              -458.600

              modkonto

              1000 xx

              V-kd=2

              Mellemregning: Etableringskonto
              Hvis der bruges etableringskonto til forlods afskrivning, og man blot efterposterer fra henlæggelseskontoen til afskrivningskontoen, bliver beløbet "fanget" af den automatiske mellemregning. For at undgå det, skal man efterpostere anvendelsen af etableringskonto via en mellemregning:

               

               

               

               

               

              Forlods afskrivning

              beløb

              konto

              9x30 xx

              V-kd=1

              med etableringskonto

               

              modkonto

              7549 xx

              V-kd=1

              Henlæggelse anvendt

              beløb

              konto

              7549 xx

              V-kd=2

               

               

              modkonto

              279x xx

              V-kd=2


              4.7 Virksomheden er solgt i løbet af året

              Hvis virksomhedsordningen stoppes
              Når virksomheden sælges eller ophører, kan man vælge at stoppe virksomhedsordningen. I kan så bestille et PS-regnskab, hvor eventuel opsparing automatisk vil blive hævet.

              Hvis virksomhedsordningen fortsætter
              Hvis I ønsker at beholde rentefradraget i virksomheden i salgsåret, kan I fortsætte virksomhedsordningen i salgsåret. Betingelsen for dette er, at I opretholder adskillelsen af virksomheden og privatområdet og bestiller et VS-regnskab.

              I salgsåret, skal man sikre sig, at mellemregningen er rigtig. Der kan både være tale om at tilføje og korrigere posteringer med krydsende virksomhedskoder for utilsigtede bevægelser i forbindelse med salget. Der kan være tale om:

              • Direkte indskud på mellemregningen i forbindelse med salg af stuehuset.
              • Hævning fordi privatområdet bliver frigjort for gældsposter i forbindelse med salget.
              • Hævning af den del af salgssummen, der er berigtiget ved gave.

              I skal eventuelt være opmærksomme på at korrigere kapitalafkastet, så det svarer til den periode, virksomheden har været i gang.

              Året efter salg kan der i Ø90 bestilles et PS-regnskab. Her bliver hele opsparingen automatisk hævet. Alternativt kan man helt undlade at lave regnskab og blot selvangive den hævede opsparing.

              Opsparing i salgsåret
              Hvis der er en stor opsparing i virksomheden, eller I ønsker opsparing i salgsåret, skal I være opmærksomme på automatikkerne i virksomhedsordningen.

              For at undgå automatisk hævning af opsparing som følge af hæverækkefølgen, skal man være meget opmærksom på, at der ikke må være for store hævninger til privat. Provenuet fra salg af ejendommen bør derfor så vidt muligt blive stående i virksomheden året ud. Salg af stuehuset skal konteres udenfor virksomhedsordningen. Man skal især være opmærksom på større hævninger som følge af gaver og køb af ny bolig mv.

              Der startes ny virksomhed året efter
              Hvis man senest året efter salg eller ophør begynder på en ny virksomhed, som skal ind i VS-ordningen, kan ordningen fortsætte uafbrudt.


              4.8 Virksomheden er delvis solgt eller ophørt i løbet af året

              Ved delvis salg eller ophør af en virksomhed, kan man overføre et beløb fra indskudskonto til mellemregning. Beløbet beregnes forskelligt ved salg og ophør, og man bestemmer selv, om muligheden skal udnyttes helt  eller delvis.

              Overførslen skal efterposteres i billedet "Indkomstdisponering og hæverækkefølge".

              Konsekvenser af delsalg
              Overførsel fra indskudskonto til mellemregning ved delsalg påvirker de automatiske beregninger i Ø90 på disse punkter:

              • Primosaldoen på mellemregningskonto forøges med det overførte beløb.
              • Kapitalafkastgrundlaget primo formindskes med det overførte beløb, dette medfører mindre kapitalafkast.
              • Der er ikke i Ø90 mulighed for, at foretage ny opsparing i året (se dog nedenfor). Hvis der findes opsparing fra tidligere år, skal en del af denne hæves.
              • Indskudskontoen formindskes med delsalg. Herved kan indskudskontoen ultimo blive negativ eller mere negativ og give grundlag for rentekorrektion efter stk. 1.
              • Det overførte beløb indgår i grundlaget for rentekorrektion efter stk. 2.

              Hvis man vil opspare i delsalgsåret
              Ø90 tillader ikke opsparing og hævning samme år. Hvis man vil opspare i det år, hvor man bruger delsalgsreglerne, skal man derfor:

              1. Selv beregne hvor meget der kan opspares (eller hvor meget, der ønskes opsparet).
              2. Skrive en bemærkning i regnskabet, om at der foretages opsparing, selv om det ikke fremgår af indkomstdisponeringen, som det plejer.
              3. Skrive notat til opgørelsen næste år for eksempel konto 8591, om at rette opsparing primo.
              4. Undlade at bruge overførsel af selvangivelse fra Ø90, og selv tilføje årets opsparing på den selvangivelse, der afleveres.
              5. Rette primostatus næste år, så opsparingen er på plads.

              Denne løsning betyder, at man kan udnytte automatikken omkring de tvungne hævninger.


                4.9 Skift af beskatningsform

                Hvis man skifter beskatningsform, skal man ikke foretage sig noget specielt ud over at rette stamdata og sige ja tak til at rette opgaven, så den bliver i overensstemmelse med stamdata. Herefter vil rækkefølgen vise de billeder, det er nødvendigt at tage stilling til igen.

                Ejendomsværdier mv. i kapitalafkastgrundlag
                Hvis der på en ejendom én gang har været bestilt et regnskab med virksomheds- eller kapitalafkastordning, er der dannet statusposter vedrørende fast ejendom i intervallet 8550-8558. Hvis I derefter skifter til PS-regnskab, vedligeholder Ø90 disse konti ved automatisk at overføre primoposteringerne til ultimo.

                Hvis man er sikker på at skulle fortsætte med personskatteordning, kan man indtaste efterposteringer, der udligner saldoen, så man fremover slipper for afkastgrundlaget.

                Hvis der er chance for at skulle bruge virksomheds- eller kapitalafkastordning igen senere, anbefales det at holde grundlaget ved lige.

                Automatisk ”modpostering” af specielle VS-konti, når ordningen ikke anvendes.
                I behøver ikke at slette posteringer til virksomhedsordning, for at køre kapitalafkast eller personskat.

                I personskatte- og kapitalafkastordningen må man ikke kontere på de særlige VS-konti. Derfor modposterer Ø90 automatisk alle indtastede efterposteringer og ultimoposteringer af betydning for VS-regnskabet. 

                Tilbageførsel af

                Konto

                Emne

                Indtastede
                efterposteringer

                8567 01-8567 99
                8590-8598

                Omdøb indkomst (forkert konto)
                Opsparing eller hævning

                Indtastede
                ultimoposteriger

                8500-8549
                8559-8568
                8580-8699

                Indskudskonto
                Kapitalafkastgrundlag
                Hensættelser, opsparing og mellemregn.

                Ø90 tilbagefører ikke konto 8567 00 "Kapitalafkast overført til personlig indkomst", fordi den også kan bruges i kapitalafkastregnskaber.

                Hvis et regnskab normalt anvender virksomhedsordning, og I forsøgsvis bestiller et regnskab uden virksomhedsordning, så husk at afslutte med et VS-regnskab for ikke at få problemer med primo status det følgende år.

                Ø90- DriftsInfo
                Forside Udskriv
                Ø90 er tilgængelig

                Søn-fre 
                Lør
                kl 6-24
                kl 6-23

                Support

                Man-tor 
                Fre
                kl 8-16.00
                kl 8-15.30

                Jens Chr. 
                Susanne
                Søren E
                Søs
                Morten
                87405223
                87405150
                87405153
                87405556
                87405199

                E-mail:
                o90support@vfl.dk 

                support teamet 


                Hvis du er virksomhedsejer og ønsker faglig support kontakt din lokale rådgivningsvirksomhed

                Teknisk support
                70 15 50 15, tast 1

                E-mail:
                support@dlbr.dk