Ejendomsværdi 

 
Dato: 20-12-2007

I billedet med ejendomsværdi vises konti med posteringer i opgørelsesperioden. Det vil typisk være en primosaldo. Billedet kan beregne en ultimo værdi, ud fra den seneste overførte ejendomsvurdering fra SKAT. Findes den rette vurdering ikke på opgørelsestidspunktet, anvendes den seneste vurdering i forhold til ultimostatus. Man kan også selv indtaste ultimo værdi direkte i billedet. Når der findes en manuelt indtastet ultimoværdi, undertrykker dette en eventuel beregning på kontoen.


1. Billedets indhold

2. Anbefalet arbejdsgang
3. Tilføjelse af ny ejendom
4. Beregn
4.1 Generelt
4.2 Beregn af posteringer tilknyttet et BBR-nummer
4.3 Beregning af andre posteringer
4.4 Foreløbige opgørelser
4.5 Driftsopgørelser
5. Ejendomsvurderinger overført fra SKAT
5.1 Tilkobling af vurderingsoplysninger fra SKAT
5.2 Stop af overførsel
5.3 Se vurderingsoplysninger
5.4 Vurderingsliste
6. Fejlsituationer
6.1 Hvis man har beregnet eller indtastet i billedet, selv om det ikke var meningen:
6.2 Hvis der er oprettet en forkert sammenhæng mellem konto og BBR-nummer
6.3 Hvis overførsel fra SKAT er passiveret
6.4 Hvis BBR nummer skal flyttes til en anden konto
6.5 Hvis ejendomsværdiskat ikke beregnes korrekt
7. Kontroller
8. Links



1. Billedets indhold

Konti
I billedet behandles kontointervallerne: 1000 00 til 1014 99 og 1016 00 til 1099 99.
I billedet sorteres kontiene efter specifikationsnummer.

Der kan indtastes i kolonnerne BBR-nummer, kvantum 1 (areal) og ultimo (beløb).

Tilknyttede konti
I ruden tilknyttede konti vises konti med konjunktur og investering fast ejendom, investeringer og køb/salg fast ejendom, samt investering i beboelse og driftsbygninger:
1000 00 til 1089 99 Ejendomsværdi
7500 00 til 7502 99 Konjunktur og investering fast ejendom
7505 00 til 7506 00 Konjunktur fast ejendom uden for landbrug
8100 00 til 8119 99 Investeringer køb/salg ejendom
8150 00 til 8164 99 Investering beboelse og driftsbygning.

Supplerende oplysninger
I ruden til supplerende oplysninger vises oplysninger til selvangivelse og til beregning af ejendomsværdiskat.

Tilknyttede supplerende oplysninger
I ruden Tilknyttede supplerende oplysninger vises:
Ja/Nej til beregning af ejendomsværdiskat.


2. Anbefalet arbejdsgang

Når billedet vælges vil Ø90 som udgangspunkt vise en linie for hver konto der findes vurderingsoplysninger på. Der vises primo (kvantum og beløb) samt eventuelt ultimo (kvantum, beløb). Billedet er berørt, og kan beregnes.

Landscentret anbefaler denne arbejdsgang i billedet med ejendomsværdier:

  1. Hvis der mangler linier (hvis der er køb af ejendom), tilføjes den nye linie. Se nedenfor.
  2. Beregn.
  3. Gennemgå hver linie, for at kontrollere at ultimo er rigtig.
    1. Tjek linjen, hvis beløb ultimo er korrekt
    2. Hvis ultimo ikke stemmer indtastes den rigtige ultimo værdi direkte i billedet. (Husk vurdering pr. 1.10. skal også rettes af hensyn til beregning af ejendomsværdiskat).
        1. Tjek billedet.
        2. Vælg næste.

            3. Tilføjelse af ny ejendom

            Denne arbejdsgang er relevant, hvis der er købt en ejendom i løbet af året. I så fald vil de tilhørende linier ikke blive vist i billedet, når det vælges første gang, fordi der hverken er primo eller bevægelser.

            Landscentret anbefaler, at man bruger funktionen [Ny] og følger denne arbejdsgang:

            1. Udfyld kontonummer og ultimo i Ejendomsværdi billedet.
            2. Tast [Enter].
            3. Vælg dialogen Prisgrupper og opret sammenhæng mellem prisgruppe og BBR-nummer, og indtast ejerprocent.
              • Indtast BBR-nummer i tekstfeltet på prisgruppen
              • Indtast Ejerprocent (Talværdi 3)
              • Indtast BBR-nummer
              • Opdater linien
              • Slet til-dato i Gyldighedsperiode (Vigtigt ellers vil oplysningen kun være gældende indtil ultimostatus. Ved at slette til-dato vil sammenhængen være gyldig indtil den stoppes.)
                      • Kontroller sammenhængen mellem kontonummer og prisgruppe i dialogen Kontering af prisgrupper.
                      • Luk dialogen og returner til Ejendomsværdi. Herefter vil billedet være berørt, og der kan beregnes. Hvis flere ejendomme, gentag punkt 1-5.
                      • Vælg beregn [Ctrl + B]. Ved beregningen vil der ikke være grundlag for beregning på Vurderingsoplysninger (der er endnu ikke overført noget fra SKAT), og der vises en meddelelse: Der findes ingen vurderingsoplysninger som grundlag for beregningen, beregningen er ikke udført for konto xxxx.

                      BBR nummer indtastes med 9 cifre. De første 3 cifre er kommunenummer, de resterende er ejendomsnummer.

                      Hvis der er Ja til "Ønskes ejd.værdi overført f. Told/skat", så bliver der bestilt vurderingsoplysninger på det nye BBR-nummer ved næste overførsel fra SKAT. Oplysningen findes under Funktioner, Stamdata, Beregninger og udskrifter, vælg Datahåndtering.  [Alt]+[F]+[M]+[B]

                      Husk også at oprette Stamdata for ejendomsværdiskat i dialogen Stamdata > beregninger og udskrifter > Skattemæssige beregninger [Alt]+[F]+[M]+[B], og grundlag for 1. års beregning i ruden med supplerende oplysninger og i dialogen: Sidste års tal [Alt]+[F]+[Å]+[S].
                      Se vejledning til Ejendomsværdiskat
                      .


                      4. Beregn

                      4.1 Generelt

                      Beregningen i billedet virker sådan, at hvis der findes en vurdering på det tilhørende BBR-nummer, så bliver den seneste vurderingsoplysning i forhold til ultimostatus anvendt ved beregningen.

                      En beregning i opgørelsesbilledet vil danne en postering. Hvis der findes en manuel indtastet postering, bliver der IKKE beregnet på denne konto i forbindelse med Beregn.

                      Oversigt over beregningsformler og deres anvendelsesområde:

                      Formel

                      Anvendes til

                      200

                      Anvendes til konti hvor der er tilknyttet vurderingsoplysninger på BBR-kartoteket.
                      Formlen beregner statusposteringer for hver detailpostering tilknyttet det pågældende specifikationsnummer.

                      202

                      Anvendes til beregning af ultimoværdi ud fra primoværdi + bevægelse på kontoen


                      4.2 Beregn af posteringer tilknyttet et BBR-nummer

                      4.2.1 - Når vurderingsoplysninger findes

                      Beregningen foretages for hver "gruppe" af konti, hvor navnekontoen er tilknyttet et BBR-nummer.
                      Ved beregning anvendes den nyeste vurdering til beregning.

                      Hvis grundlaget for beregning ikke findes på beregningstidspunktet, så anvendes nyeste vurdering i forhold til ultimostatus i stedet for.

                      Hvis der slet ikke findes vurderingsoplysninger på BBR-nummeret, så udskrives en meddelelse: "Der findes ingen vurderingsoplysninger som grundlag for beregningen. Konto er ikke beregnet".

                      Ejerandel.
                      Ved beregningen tages der hensyn til ejerandelen. Ejerandelen anvendes til at reducere ejendomsværdien i status i forhold til den offentlige vurdering (kun formel 200).

                      Sammenhæng mellem kontonumre og BBR-vurderingsoplysninger:

                      Konto

                      Konto

                      Kontotekst

                      BBR-Vurderingstekst

                      1000

                      1020

                      Ejendomsværdi xxxx

                      Ejendomsværdi

                      1002

                      1022

                      Heraf grundværdi

                      Heraf grundværdi

                      1003

                      1023

                      Heraf fradrag grundforbedring

                      Heraf fradrag grundforbedring

                      1004

                      1024

                      Heraf forskelsværdi driftsbygninger

                      Heraf forskelsværdi driftsbygning

                      1005

                      1025

                      Heraf difference beløb byzone

                      Fradrag differencebeløb byzone

                      1006

                      1026

                      Heraf grundværdi ubebyggede lodder

                      Heraf grundværdi ubebygget landbrugslod mv.

                      1007

                      1027

                      Heraf stuehusværdi incl. grundværdi

                      Heraf stuehusværdi incl. grund

                      1008

                      1028

                      Heraf stuehusgrundværdi

                      Heraf stuehusgrundværdi

                      1009

                      1029

                      Heraf skov (over 25 ha)

                      Heraf skovværdi


                      4.2.2 - Når vurderingsoplysninger IKKE findes

                      Ved en Beregning i billedet og der ikke findes grundlag overført fra SKAT så udskrives en meddelelse: "Der findes ingen vurderingsoplysninger som grundlag for beregningen. Konto er ikke beregnet"

                      Når der ikke findes vurderingsoplysninger, kan man indtaste vurderingen direkte i opgørelsesbilledet.


                      4.2.3 Ændring til beregnet vurdering

                      Hvis der skal ændres til en beregnet vurdering, gøres det ved at vælge Indtast posteringer [Ctrl + I], sætte fokus på posteringen og vælge ny linie. Herefter indtastes en ny linie benyt * og gentag BBR og vurderingsdato, og indtast det rette ultimobeløb.


                      4.3 Beregning af andre posteringer

                      Beregning for konti som ikke indgår i grupper der tilknyttes BBR-numre.
                      Beregning af ultimo statusværdi foretages ud fra primoværdi på kontoen + periodens bevægelse. (Beregningsformel 202)

                      Oversigt over kontonumre:

                      Konto

                      Konto

                      Kontotekst

                      1016

                      1036

                      Værdi ikke vurderet jord

                      1017

                      1037

                      Ej vurderet

                      1018

                      1038

                      Regulering til handelsværdi

                       

                      Konto

                      Kontotekst

                      1080

                      Ejendomsværdi forpagtning

                      1082

                      Heraf grundværdi

                      1083

                      Heraf fradrag grundforbedring

                      1084

                      Heraf forskelsværdi

                      1085

                      Heraf diff.beløb byzone

                      1086

                      Heraf grundværdi ubebyggede lodder

                      1087

                      Heraf stuehusværdi

                      1088

                      Heraf stuehusgrundværdi

                      1089

                      Heraf skov

                      1098

                      Regulering til handelsværdi


                      4.4 Foreløbige opgørelser

                      I foreløbige opgørelser og opgørelser før den endelige vurdering er overført til Ø90, kan beregning foretages.

                      På konti som tilhører en "BBR-gruppe" bliver beregningen foretaget på baggrund af den foregående vurdering (hvis den findes) dvs. primoværdien.

                      Der vil vise sig et kontroludslag, hvis ultimoværdi svarer til primoværdien.

                      Opfrisk nye data
                      Når der bliver overført vurderinger, som vedrører den opgørelsesperiode der er beregnet foreløbige posteringer for, så bliver det registreret, at der er ændret i grundlaget for beregningen, og næste gang opgaven vælges, vises dialogen "Opfrisk nye data" i opgavevalg. Når dialogen accepteres, så ændres billedets status til berørt, og der kan foretages en ny beregning som anvender den nye vurdering.

                      Hvis opgørelsesbilledet er låst, kan man også vælge at acceptere dialogen, men lås vil ikke blive ophævet, derimod bliver der oprettet et kontroludfald, som efterfølgende kan accepteres. Bliver låsen derimod senere ophævet, så vil billedets status ændres til berørt, og bruger må genberegnes og tjekke igen.

                      Sommerregnskaber:
                      Sommerregnskaber med ultimostatus før 1/10 får også tilstandene opfrisket ved overførsel af nye ejendomsvurderinger. Dette skyldes, at der ved beregningen, før den nye vurdering findes, er dannet et kontroludslag om at grundlag for beregning af ejendomsværdiskat ikke er opdateret. Dette kontroludslag forsvinder ved en ny beregning efter opdateringen af de nyeste vurderinger.


                      4.5 Driftsopgørelser

                      Til driftsregnskaberne kan man vælge, om man ønsker at anvende den seneste offentlige vurdering, eller om man vil anvende en anden vurdering.


                      Offentlig vurdering
                      Anvendes den offentlige vurdering, så benyttes prisgrupper og beregningsformel 200. (der beregnes herved statusposteringer på både skat og drift).

                      Driftsopgaven afsluttes før vurderingsoplysninger er overført fra SKAT
                      Ved lås:
                      Hvis driftsregnskabet afsluttes FØR vurderingsoplysningerne er overført til Ø90, så kan man fastlåse den foreløbige vurdering ved at låse opgørelsen. Herved sikrer man sig mod, at der bliver rettet i den driftsmæssige vurdering efter driftsregnskabet er afleveret.

                      Når vurderingsoplysningerne senere bliver overført til BBR-vurderingsoplysninger i Ø90, bliver det registreret, at grundlaget for beregninger er ændret, men posteringerne ændres ikke. Et kontroludslag vil vise, at der er ændret i grundlaget, og billedet er berørt, efter det er låst. Dette kontroludslag accepteres, og den oprindelige vurdering fastholdes hermed.

                      Ved manuel ændring:
                      Hvis driftsopgaven ikke låses, så bliver det registreret, at grundlaget er ændret, og billedets status ændres til berørt. Ved en efterfølgende beregning, så vil den nyeste vurdering blive anvendt. Det vil betyde, at den driftsmæssige statusværdi vil blive ændret i forhold til den værdi, der var i det afleverede regnskab.

                      Anbefaling: Inden beregningen foretages i billedet, så åbnes dialogen "Indtast posteringer", og vælg vis: "Alle billedets konti". Her tastes ny linie [Ctrl + Y], tastes D i regnskabskode, og "stjerne" i beløbsfeltet. Herved opdateres vurderingen manuelt, og det betyder, at der ikke bliver ændret på værdien ved en beregning.


                      Markedsværdi
                      Anvendes markedsværdien, så er der mulighed for enten at indtaste værdien direkte i opgørelsesbilledet (anbefales), eller at skifte til en anden beregningsformel, som tager primoværdien og anvender denne som ultimoværdi. Bemærk, denne beregning bliver foretaget både for drifts- og for skatteregnskaber. Det betyder, at den offentlige vurdering ikke automatisk bliver anvendt, selv om ejendommen har valgt overførsel af vurderinger fra SKAT.


                      5. Ejendomsvurderinger overført fra SKAT


                      Hvert år (i februar) sender IBM en bestilling til SKAT ud fra BBR-numre i Ø90. Herefter leverer SKAT vurderingsoplysninger på de pågældende BBR-numre. Vurderingsoplysningerne overføres til Ø90, hvor de bliver placeret til brug for beregninger ved opgørelse i Ø90. Der er adgang til at se værdierne via dialogen "Vurderingsoplysninger" fra opgørelsesbilledet Ejendomsværdi.
                       

                      5.1 Tilkobling af vurderingsoplysninger fra SKAT

                      Tilmeld overførsel
                      Hvert år sender IBM en bestilling til SKAT. Bestillingen indeholder alle BBR-numre i Ø90, hvor der på kreds- og ejendomsniveau er JA til overførsel af vurderingsoplysnigner fra SKAT.

                      På kredsniveau findes oplysningen på billedet: KNF
                      På ejendomsniveau findes oplysningen på: Stamdata > Beregning og udskrifter > Datahåndtering

                      Valget skal være foretaget inden udgangen af februar måned (eksakt tidspunkt orienteres via Ø90-Meddelelse).

                      Fra og med 2004 gælder valget for alle BBR-numre på ejendommen, det vil sige alle BBR-numre, hvor der er oprettet en sammenhæng mellem prisgruppe og BBR-nummer i dialogen "Prisgruppe".

                      Skulle der være en enkelt ejendom, hvor man ikke ønsker at få vurderingsoplysninger overført fra SKAT, så kan man undlade at oprette sammenhæng mellem BBR og kontonummer, og indtaste værdi direkte i opgørelsesbilledet.


                      Opret BBR-nummer
                      Sammenhængen mellem BBR-nummer og kontonummer oprettes i dialogen "Prisgrupper" som kan vælges via opgørelsesbilledet Ejendomsværdi. [Alt] + [F] + [D] + [P] eller [Ctrl + P]
                      Sammenhængen skal anvendes til to ting:

                      • Kun BBR-numre oprettet i denne dialog bliver anvendt ved bestilling af BBR fra SKAT
                      • Sammenhængen mellem BBR-nummer og kontonummer anvendes ved Beregn i opgørelsesbilledet.

                      5.2 Stop af overførsel

                      Overførsel kan stoppes ved at vælge Nej til "Ønskes BBR overført fra SKAT?" på Stamdata > Beregning og udskrifter > Datahåndtering.
                      Valget gælder for alle ejendomme (BBR-numre) på ejendommen.

                      Overførsel kan også stoppes, ved at indtaste stopdato på prisgruppen på det pågældende BBR-nummer.

                      For ikke at få vist linien fremover i opgørelsesbilledet, skal man ændre vis-koden på Kontering af Prisgrupper fra Ja til Nej. 

                      Stop overførsel af gamle vurderinger
                      Hvis der findes gamle BBR numre på prisgruppe billedet, bør overførsel fra SKAT stoppes.

                      Der er to måder at slette overførsel på:

                      1. Gå ind på opgørelsesbilledet Ejendomsværdi, og vælg prisgrupper. På den prisgruppe, hvor det gamle BBR nummer findes, slettes BBR nummeret i feltet "BBR-nummer" (Talkode 3).
                        Det gamle BBR nummer findes fortsat som tekst på prisgruppen, og de gamle vurderingsoplysninger findes også fortsat på dialogen "Vurderingsoplysninger".
                        Denne løsning anbefales.
                         
                      2. Overførsel kan også stoppes de ved at sætte en stopdato på prisgruppen hvor årstallet er et år ældre end aktuelle år.
                        Eksempel: Der ønskes stop inden overførsel i marts 2006, For at stoppe, skal til-dato være 31.12.2004, eller ældre. Dette kan gøres ved at vælge en opgave med til-dato i 2004, og via Ejendomsværdi rette til-dato på prisgruppen.

                      5.3 Se vurderingsoplysninger

                      Hvert år (i marts måned) overføres vurderingsoplysninger til Ø90. Oplysningerne kan ses ved opslag på dialogen: Vurderingsoplysninger" via opgørelsesbilledet Ejendomsværdi. I dialogen er det muligt, at se hvilken vurderingsdato vurderingen vedrører, og hvornår oplysningerne er overført til Ø90.
                      Benyttelseskode og omvurderingsårsag fremgår også af dialogen.

                      Der findes vurderingsoplysninger for de nyeste vurderinger.

                      Der kan skiftes mellem BBR-numre ved hjælp af vis næste BBR / vis foregående BBR.

                      Bemærk: Vurderinger fra 2006 og tidligere er berørt pr. 01.02.07 på grund af konvertering af BBR nummer jfr. strukturreformen.


                      5.4 Vurderingsliste

                      Når vurderingsoplysninger modtages i Ø90, kan de vises i dialogen Vurderingsoplysninger.
                      Ved opdateringen holder Ø90 styr på, hvilke vurderinger der er opdateret på vurderingsdatoen. En eventuel genoverførsel på den samme vurderingsdato betyder, at Vurderingsoplysninger bliver opdateret med ændringerne.

                      Der udskrives en vurderingsliste på baggrund af indholdet i Vurderingsoplysningerne (Det betyder, at der første gang udskrives en total liste, og ved eventuel genoverførsel af samme vurdering udskrives kun ændringer).

                      Når det på vurderingslisten fremgår, at der er ”Opdateret i Ø90”, så betyder det, at Vurderingsoplysninger er opdateret. Det betyder IKKE, at der også er opdateret posteringer. Opdateringen af posteringer foretages kun af bruger i opgørelsesbilledet Ejendomsværdi.


                      6. Fejlsituationer

                      6.1 Hvis man har beregnet eller indtastet i billedet, selv om det ikke var meningen:

                      Benyt funktionen: [Slet alt].


                      6.2 Hvis der er oprettet en forkert sammenhæng mellem konto og BBR-nummer

                      Ret sammenhængen i dialogen Kontering af prisgrupper.


                      6.3 Hvis overførsel fra SKAT er passiveret

                      Tilvælg overførsel på det påglældende BBR-nummer via Prisgrupper.
                      Indtast vurderingsoplysninger ud fra ejendomsskemaet, eller hent oplysningerne fra
                      SKAT , eller i Skattemappen via .


                      6.4 Hvis BBR nummer skal flyttes til en anden konto

                      Hvis en ejendom skal flyttes til en anden placering/til et andet kontonummer, gøres det på følgende måde:

                      Skift til Prisgruppe, og ret BBR-nummeret på prisgruppen, og ret også prisgruppens tekst (hvis BBR-nummer fremgår af tekstfeltet, hvilket anbefales. Herved vil det fremgå af kontering og prisgrupper, hvilket BBR-nummer der er tilknyttet kontoen).

                      Eventuelle ændringer på kontoplanen gennemføres.

                      I opgørelsesbilledet rettes primo, hvis primostatus ønskes flyttet. Husk alle specifikationsnumre.

                      I opgørelsesbilledet foretages en ny beregning.

                      Rettelser foretages på supplerende oplysninger. Bemærk at ejendomme med beregning af ejendomsværdiskat skal have flyttet oplysninger vedr. dette til referencenumre, der svarer til den flyttede ejendom.

                      Opret eventuelt et notat til året før, hvor det noteres, at værdien er ændret i efterfølgende primostatus.


                      6.5 Hvis ejendomsværdiskat ikke beregnes korrekt

                      Hvis ejendomsværdiskat ikke beregnes korrekt, kontrolleres oplysningerne som danner grundlag for beregningen. Ejendomsværdiskat kan beregnes på følgende konti:
                      1007 00
                      1007 01
                      1020 50
                      1020 51
                      1020 52
                      (Beregningen foretages i forbindelse med regnskabskørslen)

                      Manglende beregning kan skyldes at der ikke er overført vurderinger fra SKAT, og dermed mangler vurderingen pr. 1/10.

                      I andre tilfælde se vejledning til ejendomsværdiskat
                      .


                      7. Kontroller

                      I dette afsnit er der en beskrivelse af, hvilken kontrol der er foretaget, når kontroludslaget forekommer.

                      Der er bevægelser på kontoen i perioden
                      Kontrollen undersøger om der er konteret omsætning (kasseregistrering eller efterposteringer) på kontiene i intervallet 1000 00 – 1009 99 og 1020 00 – 1029 99. Hvis dette er tilfældet, skal der måske ændres på ultimoværdien på grund af køb/salg.

                      Der er ikke et års ændring i den anvendte vurdering
                      Kontrollen undersøger, om der er samme vurderingsdato på kvantum 1 både primo og ultimo. Hvis dette er tilfældet, kan det være et udtryk for, at det ikke er den nye vurdering der er anvendt til ultimo.

                      Den anvendte vurdering er mere end 1 år gammel på statustidspunktet
                      Kontrollen undersøger, om den anvendte vurderingsdato er mere end 1 år gammel. Dette gøres ud fra den dato der påsættes i kvantum 1 feltet (vurderingsdatoen) og opgavens ultimostatus. Hvis der er mere end et års forskel på disse datoer, udskrives kontroludslaget.

                      BBR-nummer xxxxxxxxx findes på flere prisgrupper
                      Kontrollen undersøger om et BBR-nummer anvendes på flere konti. Hvis dette er tilfældet er det en fejl, og kontroludslaget udskrives.

                      Der findes ingen vurderingsdato ultimo? Indtast eventuelt vurderingsdato i kvantum 1
                      Kontrollen undersøger, om der er indtastet manuelle status ultimo posteringer i billedet. Hvis ja, og hvis kvantum 1 ikke findes ultimo på konto 1000 eller konto 1020, så udskrives kontroludslaget.

                      Der findes samme vurderingsdato primo som ultimo. Skal vurderingdato ændres på ultimodagen? Indtast eventuelt vurderingdato i kvantum 1
                      Kontrollen undersøger om ultimo er indtastet manuel i billedet. Hvis ja, så undersøges om primo kvantum 1 på konto 1000 /1020 er lig med kvantum 1 ultimo, og hvis det er samme vurderingsdato der findes, så udskrives kontroludslaget.


                      For kontonumre med BBR-vurderinger, skal prisgruppenummer være lig med konto 1000 xx eller 1020 xx. Anvendte prisgruppenummer xxxxx svarer ikke til det tilknyttede kontonummer
                      Kontrollen undersøger om der er sammenfald mellem kontonummer og prisgruppenummer for konti i intervallet 1000 00 til 1000 99 og 1020 00 til 1020 99. Hvis der ikke er sammenfald, så udskrives kontroludslaget.

                      Grundlag for ejendomsværdiskat (vurdering pr. 1/10 i indkomståret) findes ikke, eller er endnu ikke overført fra SKAT
                      Kontrollen undersøger, om kontoen er et af de numre, der kan beregnes ejendomsværdiskat for. Hvis dette er tilfældet, og der ikke findes nogen vurdering pr. 1/10 i indkomståret (det årstal der indgår i opgørelsesperiodens til dato), så udskrives kontroludslaget.
                      (Det vil sige, at der ikke er opdateret referencenummer med grundlag for beregning af ejendomsværdi skat, en beregning som foretages i regnskabskørslen. Denne oplysning opdateres samtidig med, at vurderingerne modtages fra SKAT. På ejendomme der anvender beregning ud fra BBR, vil dette kontroludslag komme til at stå i regnskaberne senere. Ved overførsel af ejendomsværdier dannes data til opfrisk berørt, og billedet ejendomsværdi bliver berørt. Derfor skal billedet genberegnes og kontrolleres, og i den forbindelse vil kontroludfaldet forsvinde. Hvis man trækker et regnskab efter overførsel uden først at beregne, vil udfaldet altså stå der, selv om det ikke længere er aktuelt).

                      Der er ikke samme ejerprocent på ejendommen i billede Vurderingsoplysninger, som den procent der anvendes ved beregning af ejendomsværdiskat
                      Kontrollen undersøger, om der for konti der indgår i beregning af ejendomsværdiskat anvendes samme procent. (Konti: 1007 00, 1007 01, 1020 50, 1020 51, 1020 52) Hvis der er forskel i ejerprocenten på prisgruppen, og ejerandel ved beregning af ejendomsværdiskat (Funktioner > Stamdata > Beregninger og udskrifter > Skattemæssige beregninger) udskrives kontroludslaget.

                      Ejendomsværdiskat på 1007 00 bliver ikke beregnet, fordi loft over grundlag mangler i Sidste års tal > skatter. Tilføj loft, fortryd beregning, beregn igen.
                      Kontrollerne slår ud, når alle 3 betingelser er opfyldt for en ejendom:

                      1. Der er ja til beregning af ejendomsværdiskat (Stamdata > Beregninger og udskrifter, Opgave = skattemæssige beregninger)
                      2. Der er indtastet (eller overført) et grundlag til beregningen (se i billedet ejendomsværdi i ruden med supplerende oplysninger)
                      3. Der mangler loft over beregningsgrundlag (Sidste års tal > Skatter)

                      Hvis man vil have kontroludfaldet til at forsvinde, er det nødvendigt selv at fortryde beregning og beregne igen, når loftet er tilføjet.

                      Hvis det ikke var meningen, at der skulle beregnes ejendomsværdiskat, anbefales det at sige nej til beregning på stamdata, for ikke at få samme situation næste år. Også her skal man selv fortryde beregning og beregne igen for helt at fjerne udfaldet. Det kan også være relevant at overveje koden for virksomhed/privat på kontoen med stuehusværdien, for at undgå opdatering af grundlaget, når der overføres vurderingsoplysninger.

                      Vurderingen har benyttelseskode 98, som betyder at der er tale om en opkrævningsejendom i anden kommune. Normalt skal vurderingen ikke medtages på dette BBR-nummer
                      Kontrollen undersøger benyttelseskoden. Hvis den er 98 udskrives kontroludslaget.


                      8. Links

                      Vurdering og ejendomsnummer kan findes ved hjælp af adressen her: http://www.vurdering.skat.dk/Ejendomsvurdering

                      Oversigt over gamle kommunenumre og nye kommunenumre ved strukturreformen 1. januar 2007 findes i bilaget Kommunenummer fra KL's Struktursekretariatet på www.kl.dk

                    • Ø90- DriftsInfo
                      Forside Udskriv
                      Ø90 er tilgængelig

                      Søn-fre 
                      Lør
                      kl 6-24
                      kl 6-23

                      Support

                      Man-tor 
                      Fre
                      kl 8-16.00
                      kl 8-15.30

                      Jens Chr. 
                      Susanne
                      Søren E
                      Søs
                      Morten
                      87405223
                      87405150
                      87405153
                      87405556
                      87405199

                      E-mail:
                      o90support@vfl.dk 

                      support teamet 


                      Hvis du er virksomhedsejer og ønsker faglig support kontakt din lokale rådgivningsvirksomhed

                      Teknisk support
                      70 15 50 15, tast 1

                      E-mail:
                      support@dlbr.dk