Varelager – andre erhverv
Dato: 19-01-2007
Beholdningsbillederne i Ø90 indeholder alle automatik til korrekt regnskabsmæssig beregning af beholdninger. Automatikken kan med stor fordel bruges på alle de konti, hvor det giver mening at indtaste et kvantum, fordi det giver en stor arbejdsbesparelse i forhold til manuel behandling af beholdningskontiene. Automatikken er som standard tilkoblet fra landsniveau på langt de fleste konti, der kan indeholde statusværdier i 3xxx og 4xxx intervallerne på landbrugskontoplanen, samt de særlige beholdningskonti til skattemæssige varelagerbeholdninger.
Hovedparten af de status-mængder (stk. og kg.) der indgår i beholdninger, vil komme fra statussedlen. Hvis det er kunder, der hyppigt skifter varetyper eller anden beholdning, vil en del af oplysningerne dog typisk være indberettet, så de skal findes via ”Notater”.
De mængdeoplysninger der indtastes via statussedlen, bliver automatisk til fælles statusposter i Ø90.
1. Anvendelse af beholdningsbilleder
1.1 Indtastning og kontonumre
1.2 Billedbrug – arbejdsgang
1.3 Beholdninger – find pris
2. Værdiansættelse af beholdninger
2.1 Grundlaget til værdiansættelse
2.2 Driftsmæssig værdiansættelse
2.3 Skattemæssig værdiansættelse
3. Formler til beregning i beholdningsbilleder
3.1 Beholdningsbilleder
3.2 Formler til beregning i beholdningsbilleder
3 .3 Prisgrupper til beholdningsbilleder
3.4 Beholdninger prisgrupper indhold
3.5 Kontering af beholdning – ved automatisk beregning
4. Andre beholdninger
4.1 Beholdninger - beregninger varelager - andre erhverv
4.2 Beholdningsbilleder lønudgifter
1. Anvendelse af beholdningsbilleder
1.1 Indtastning og kontonumre
Indtastning i Opgørelsesbillederne
Hvis man ønsker at indtaste direkte i opgørelsesbillederne til beholdninger, hvilket normalt vil være det letteste, skal man være opmærksom på følgende:
Statuskolonnen i opgørelsesbillederne er speciel. Hvis man selv taster beholdningen ind, bliver al indtastning til F-posteringer. Hvis der i forvejen er indtastet nogle forskellige S- og D-posteringer, vil en indtastning i beholdningsbillederne ”Antal / mængde Status” medføre at mængden fremover er ens for skat og drift.
Det der indtastes i statuskolonnen (mængde) er det resultat der ønskes. (Ø90 beregner differencen i forhold til det der var der tidligere og konterer det som en F-postering).
Der kan altid indtastes i kolonnerne:
- Indkomst Kv1 (indeholder kvantum 1 – for kontoens saldo)
- Indkomst (indeholder beløb for kontoens saldo).
Når man taster, skal man bemærke den regnskabskode (F/S/D) der står forrest i linien.
- Det der skal indtastes i Indkomstkolonnerne (mængde og beløb), er den ændring af resultatet, der ønskes.(Ø90 beregner IKKE differencen i forhold til det, der var der tidligere, men konterer altid det indtastede med den regnskabskode (F/S/D), der er i linien.)
- Brug evt. regnemaskinen til at finde differencen.
Kontonumre til beholdninger
Kontonumre til indtastning af beholdninger
I Ø90 skal beholdninger indtastes i opgørelsesbillederne, eller de kan overføres direkte fra Ø90-Statussedel.
Ved registreringen i Ø90 anvendes kontonumre således:
Beholdninger af varesalg / indtægter registreres i kontointervallet 3000-3999 på specifikationsnummer 90, mfl. 9X. – dog registreres beholdninger af egen avl til foder skattemæssigt på kontiene 1615-1629 (overføres automatisk, når Ø90-automatik anvendes).
Indkøbte beholdninger registreres i kontointervallet 4000-4999 på specifikationsnummer 90, mfl. 9X.
Jordbeholdninger registreres dog i intervallet 1630-1649.
Særskilt eller fællesindtastning?
Af skemaet ovenfor fremgår, at de fire kategorier af beholdninger skal optages i status efter forskellige principper i årsrapport og skatteregnskab. I nogle situationer er der dog ikke grund til at gøre forskel på beløbene i de to regnskaber, og det er f.eks. muligt at indtaste indkøbte beholdninger som fælles posteringer.
Valg af særskilt indtastning
Vælg særskilt indtastning, når enten:
- Der er tale om beholdninger, der kun skal med i det ene regnskab (f.eks. beholdninger der normalt kun skal med i driftsregnskabet)
- Der er væsentlig forskel på opgørelsesprisen i årsrapporten og skatteregnskabet, og mængden samtidig er så stor, at beløbet giver en væsentlig forskel mellem regnskaberne.
- De driftsmæssige og skattemæssige kontonumre er vist nedenfor.
- Ellers fælles indtastning. Vælg fælles indtastning, hvor der er overensstemmelse mellem beholdningerne, og prisen er ens i årsrapporten og skatteregnskabet.
Kontonumre til beholdninger
Kontonumre til indtastning af beholdninger
|
Beholdning
|
Opgørelsesprincip og kontonumre drift
|
Opgørelsesprincip og kontonumre skat
|
|
Indkøbte beholdninger
|
Kostpris
4xxx 90
|
Kostpris eller dagspris
4xxx 90
|
|
Eks.: underentreprenør
|
4400 90
|
4400 90
|
|
varesalg / indtægter:
|
Dagspris
3xxx 90
|
Kostpris eller dagspris
3xxx 90
|
|
Eks.: varesalg
|
3004 90
|
3004 90
|
1.2 Billedbrug – arbejdsgang
Hovedparten af billederne i Ø90-opgørelse viser et emne ad gangen, som der så skal behandles helt færdigt før man går videre til det næste. Det gælder også beholdningsbillederne.
Man kommer typisk ind i et af disse billeder via funktionen ”Næste”. For at behandle billedet kan man følgende nedenstående ”arbejdsgang”:
- Få overblik før man fortager sig noget.
- Se de primære konti.
- Gennemgå derefter alle ruderne under radiofanerne (Supplerende oplysninger, Notater, Kontroller (kan overspringes, indtil efter beregn), Tilknyttede konti, Tilknyttede supplerende oplysninger).
- Tjek især:
- Notater fra statussedlen
- Indtast evt. disse ekstra oplysninger
- Lav evt. notat om at man har gjort det (kontorpolitik).
Vurder nu billedets indhold
- Gennemgå primærkonti med kontokort, når dette er relevant – ser det normalt ud.
- Notater, kontrolleres under denne gennemgang.
- Under kontogennemsynet findes også de priser, der skal anvendes til ultimo status (skat og drift) og disse indtastes (se nedenfor om ”Find pris” i beholdningsbilleder).
- Gennemgå statusmængderne – ser de normale ud.
Supplerende oplysninger
- Vælg ”Vis alle” [ Alt + A ] – derved vises de supplerende oplysninger, der skal overvejes udfyldt ud fra den definition, man har lavet opgaverne med på opgavevalg.
- Indtast dem man kan udfylde på grundlag af billedets data. (eller andet man har til rådighed).
Beregn
- Der kan forekomme en række meddelelser – som man er nødt til at reagere på før beregningerne kan afsluttes.
- Tjek resultatet.
- Vurder de beregnede tal – normalt vil der ikke være noget at bemærke, men der kan forekomme underligheder (der er f.eks. konsekvens ved forkert pris i forhold til ”antal enheder” i prisgruppen).
Gennemgå kontroller
- Find først de udfald der kræver rettelser (F = fejl), eller hvor I kan se at ”kontrollen har ret” – gå tilbage i rækkefølgen og lav de nødvendige rettelser. Brug IKKE tid på i første omgang at acceptere nogle af udfaldene, fordi det kan være at de ”falder” bort, når I laver rettelserne jf. de alvorlige udfald. Så skal man nemlig bagefter til at fjeren denne accept, når grundlaget for udfaldet ændrer sig.
- Når man ikke kan se, at der skal rettes mere – og man har indtastet alle de nødvendige supplerende oplysninger – så – Vurder de enkelte resterende udfald – accepter de udfald, hvor man er sikker på at ”data-materialet” er i orden.
- Bemærk, der bør normalt skrives en kort forklaring til et accepteret kontroludfald. Det vil lette en efterfølgende opklaring af, hvorfor kontroludfaldet er blevet accepteret.
- Se nedenfor vedrørende notater, hvis man blot mangler en enkelt kontrol pga. manglende oplysninger.
Tjek mod eksterne bilag, når dette er relevant.
Vurder om der er modstrid til de oplysninger, man kan ”læse” under ”Tilknyttede konti” og ”Tilknyttede supplerende oplysninger”.
Skriv notater
- Hvis der er manglende oplysninger – Man har måske accepteret et åbent kontroludfald – eller der er noget man synes: ”ser underligt ud” – så laves der et notat enten til færdiggørelsen eller til afleveringen.
- Der bør også laves notater til emner, der bør nævnes i regnskabskommentarerne (notat til færdiggørelse).
Tjek billedet (evt. kun enkeltkonti, hvis der er flere åbne ”problemer” – typisk manglende bilag).
1.3 Beholdninger – find pris
For at finde den pris, der typisk skal indtastes for beholdningerne, anbefales det generelt at anvende kontokortet.
Det vil sige, at man – typisk i forbindelse med kontrollen af de enkelte konti – gennemfører følgende:
- Find seneste indkøbspris for indkøbte beholdninger – brug evt. regnemaskinen
- Find seneste salgspris for egenproducerede beholdninger – brug evt. regnemaskinen.
De fundne priser indtastes i beholdningsbilledet i priskolonnen ude for de relevante beholdninger.
2. Værdiansættelse af beholdninger
2.1 Grundlaget til værdiansættelse
Overordnet
Ændringer i beholdningerne påvirker resultatet
Opgørelse af en virksomheds beholdninger er afgørende for virksomhedens resultat og formue.
Værdiansættelsen giver mulighed for at påvirke regnskabets resultat. Hvis der er fejl i værdiansættelsen, flytter overskuddet fra det ene år til det andet. Derfor er det vigtigt med en præcis opgørelse af beholdningerne.
I årsrapporten skal man registrere årets faktiske ændringer i beholdningerne. Eller bliver dette års regnskab misvisende, f.eks. vil et dårligt produktionsresultat først vise sig i regnskabet for det følgende år, hvis beholdningerne er for højt vurderet.
I skatteregnskabet er der legale muligheder for at regulerer værdien af beholdningerne, så skatteyderen kan justere en for høj eller for lav indkomst det pågældende år.
Mulige værdiansættelsesprincipper for beholdninger.
|
|
Driftsmæssig opgørelse
|
Skattemæssig opgørelse
|
|
Indkøbte beholdninger
|
Kostpris, dog evt. korn til dagspris
|
Kostpris eller dagspris
|
|
Beholdninger til salg
|
Dagspris
|
Kostpris eller dagspris
|
2.2 Driftsmæssig værdiansættelse
Årsrapporten skal normalt omfatte både beholdninger af egen produktion og indkøbte vare. Værdien skal hvert år opgøres efter de samme principper for at undgå forskydninger, der kan tilsløre årets resultat.
Nedenfor er vist værdiansættelsen for de forskellige beholdningstyper.
|
Beholdning
|
Værdiansættelse
|
Konjunktur
|
|
Vare til salg
|
Markedspris
|
Nej
|
|
Indkøbt vare
|
Indkøbs- /markedspris
|
Nej
|
Driftsmæssig konjunktur på beholdninger
Driftsmæssig konjunktur er ophørt pr 1. december 2005. Regnskaber med ultimostatus efter denne dato bliver opgjort uden driftsmæssig konjunktur.
2.3 Skattemæssig værdiansættelse
I skatteregnskabet er der mulighed for at regulere værdien af beholdningerne, så skatteyderen undgår for høj eller for lav indkomst dette år.
Den skattemæssige værdiansættelse forslås gennemført til den laveste pris, der kan anvendes.
Værdiprincipper
Jordbeholdninger opgøres til kostprisen, dvs. minimum som de direkte produktionsomkostninger (udgift til udsæd, gødning, maskinstation og fremmed arbejdskraft). Eventuelt kan landmanden også inddrage de indirekte produktionsomkostninger, dvs. en del af de faste omkostninger. I købs- og salgsåret kan man også tillægge planternes tilvækst.
Beholdning af egen avl til foder skal opgøres efter samme regler som salgsbeholdninger, dvs. til dagspris eller kostpris.
Reglerne for værdiansættelse af varelagre kan kort beskrives ved følgende:
|
Beholdningstype
|
Skattemæssig opgørelse
|
|
Indkøbte beholdninger
|
Kostpris eller dagspris
|
|
Beholdninger af vare til salg:
|
Kostpris eller dagspris
|
3. Formler til beregning i beholdningsbilleder
3.1 Beholdningsbilleder
Beholdningsbillederne virker generelt – på samme måde. Det vil sige, der indtastes et kvantum (kg/mængde) herefter kan der beregnes.
Priserne, der er lagt ind på landsniveau, kan suppleres på kredsniveau. Hovedreglen vil være, at der skal indtastes den relevante pris på ejendomsniveau.
Der er p.t. følgende billeder, hvor beholdninger og erhvervsmæssig omsætning behandles:
|
Undermenu – under opgørelse
|
Billeder
|
|
Omsætning i øvrigt
|
Andre erhverv DB (KONTOPLAN 5)
Maskinstation (AE: Honorarer mv.)
Bortforpagtning og udleje
Vindmølle (AE: Tab debitorer mv.)
Skov og Råstoffer m.m.
Tilskud og andre indtægter
Energi
Lønudgifter
Andre lønomkostninger
Forsikring, kontorhold, rådgivning m.v.
Diverse og forpagtning
|
3.2 Formler til beregning i beholdningsbilleder
Der er nogle særlige formler til ”Beholdninger og varelager” under undermenuen til ”Anden virksomhed” (19xx-konti). Disse formler beregner ligesom formlerne 111 og 112, men de flytter også resultatet på kontiene til en resultatkonto (typisk 82xx-konti).
Man skal være opmærksom på, at når resultatet flyttes over på en resultatkonto, må der ikke være låst.
|
Formel nummer
|
Beskrivelse
|
|
121
|
Andre erhverv.
Alm. indkøbte beholdninger samt beholdninger af vare til salg.
Kvantum indtastes på kontoen (typisk 3XXX og 4XXX konti) og de beregnede drifts- og skattemæssige værdier konteres til kontoen.
Derudover beregnes der et driftsmæssigt og skattemæssigt resultat for kontoen, der modposteres til den angivne driftsmæssige henholdsvis skattemæssige resultatkonto
|
|
122
|
Andre erhverv.
Alm. Indkøbte beholdninger samt enkelte beholdninger af egen produktion –, der kun aktivers driftsmæssigt, men aldrig medtages i skattemæssigt.
Kvantum indtastes på kontoen (typisk 3XXX og 4XXX konti) -
det skattemæssige kvantum modposteres på kontoen OG den beregnede driftsmæssige værdi konteres til kontoen.
Derudover beregnes der et driftsmæssigt og skattemæssigt resultat for kontoen, der modposteres til den angivne driftsmæssige henholdsvis skattemæssige resultatkonto.
|
Advarsel
I forbindelse med beregningerne skal man være opmærksom på, om perioden er låst. Der sker nemlig en automatisk overførsel af postering til kontointervallet 5000 00 – 5299 99 eller 8200 00 – 8299 99. Hvis posteringerne er låst, skal man derfor manuelt undersøge, om posteringen er blevet overført korrekt.
3.3 Prisgrupper til beholdningsbilleder
På landsniveau er der oprettet prisgrupper i følgende intervaller:
Prisgruppe intervaller
De relevante prisgrupper kan findes, når man er i opgørelsesbillederne og vælg Funktion > Grundlag > Prisgrupper ( Ctrl + P ).
Generelt findes prisgrupperne på et prisgruppenummer der svarer til kontonummeret.
På landsniveau er der oprettet prisgrupper i følgende intervaller:
|
Emne
|
Prisgruppe beholdning 1)
|
|
|
Andre erhverv
|
191.000 – 191.689
300.000 – 359.999
400.000 – 404.999
409.000 – 448.999
|
|
|
Honorarer mv.
|
407.000 – 407.299
|
|
|
Skov og Råstoffer
|
384.000 – 384.299
455.000 – 455.099
|
|
|
Tilskud og andre indtægter
|
384.800 – 384.999
458.000 – 458.999
|
|
|
Diverse og forpagtning
|
388.800 – 388.930
|
|
1) for prisgrupperne beholdning er det generelt numrene i intervallet fra xxx.x90 til xxx.x99, der anvendes til prisgrupper for beholdninger.
3.4 Beholdninger prisgrupper indhold
Grundlaget til beregningerne i beholdningsbillederne findes altid kun i den fra prisgruppe, der er gyldig på ultimodato for opgørelsen. For yderligere oplysning om funktionerne i Prisgrupper henvises til vejledningen om prisgrupper.
De relevante grupper i Kontering af prisgrupper, kan findes mår man er i opgørelsesbillederne og vælg Funktion > Grundlag > Prisgrupper ( Ctrl + U ).
3.5 Kontering af beholdning – ved automatisk beregning
Det er indholdet i dialogen ”Kontering af prisgrupper”, der styrer den automatiske beregning for beholdningen. Grundlaget til beregningerne for beholdningen i ”Kontering af prisgrupper”, der er gyldig på ultimodato for opgørelsen. For yderligere oplysning om funktionerne i Kontering af prisgrupper, henvises til vejledningen om prisgrupper.
4. Andre beholdninger
I det følgende er der nævnt nogle andre af grupper opgørelsesbilleder, der overordnet anvender samme principper for beholdningsopgørelse. Der hvor der er nogle specielle forhold for de pågældende områder, er der i det følgende listet de punkter, hvor man skal være opmærksom på forskellene.
4.1 Beholdninger - beregninger varelager - andre erhverv
Se vejledningen for beholdninger – beregninger.
4.2 Beholdningsbilleder lønudgifter
Se vejledningen for lønudgifter.
Ø90- DriftsInfo
|