Beholdninger - beregninger 

 
Dato: 12-01-2007

Beholdningsbillederne i Ø90 indeholder alle automatik til korrekt regnskabsmæssig beregning af beholdninger. Automatikken kan med stor fordel bruges på alle de konti, hvor det giver mening at indtaste et kvantum, fordi det giver en stor arbejdsbesparelse i forhold til manuel behandling af beholdningskontiene. Automatikken er som standard tilkoblet fra landsniveau på langt de fleste konti, der kan indeholde statusværdier i 3xxx og 4xxx intervallerne på landbrugskontoplanen, samt de særlige beholdningskonti til skattemæssige foderbeholdninger og alle jordbeholdninger i 16xx intervallet.      

Hovedparten af de status-mængder (stk. og kg.), der indgår i beholdninger vil komme fra statussedlen. Hvis det er kunder, der hyppigt skifter afgrøde eller anden beholdning, vil en del af oplysningerne dog typisk være indberettet, så de skal findes via ”Notater”.

De mængdeoplysninger der indtastes via statussedlen, bliver automatisk til fælles statusposter i Ø90.

1. Anvendelse af beholdningsbilleder  
1.1 Indtastning og kontonumre
1.2 Billedbrug – arbejdsgang
1.3 Beholdninger – find pris
2. Værdiansættelse af beholdninger
2.1 Grundlaget til værdiansættelse
2.2 Driftsmæssig værdiansættelse
2.3 Skattemæssig værdiansættelse
3. Formler til beregning i beholdningsbilleder
3.1 Beholdningsbilleder
3.2 Formler til beregning i beholdningsbilleder
3.3 Prisgrupper til beholdningsbilleder
3.4 Beholdninger prisgrupper indhold
3.5 Kontering af beholdning – ved automatisk beregning
4. Andre beholdninger
4.1 Beholdningsbilleder grovfoder
4.2 Beholdningsbilleder varelager - andre erhverv
4.3 Beholdningsbilleder lønudgifter


1. Anvendelse af beholdningsbilleder

1.1 Indtastning og kontonumre

Indtastning i Opgørelsesbillederne
Hvis man ønsker at indtaste direkte i opgørelsesbillederne til beholdninger, hvilket normalt vil være det letteste, skal man være opmærksom på følgende:

Statuskolonnen i opgørelsesbillederne er speciel. Hvis man selv taster beholdningen ind, bliver al indtastning til F-posteringer. Hvis der i forvejen er indtastet nogle forskellige S- og D-posteringer, vil en indtastning i beholdningsbillederne ”Antal / mængde Status” medføre at mængden fremover er ens for skat og drift.

Det, der indtastes i statuskolonnen (mængde), er det resultat, der ønskes. (Ø90 beregner differencen i forhold til det, der var der tidligere, og konterer det som en F-postering).

Der kan altid indtastes i kolonnerne:

  • Indkomst Kv1 (indeholder kvantum 1 – for kontoens saldo)
  • Indkomst (indeholder beløb for kontoens saldo).

Når man taster, skal man bemærke den regnskabskode (F/S/D), der står forrest i linien.

  • Det, der skal indtastes i Indkomstkolonnerne (mængde og beløb), er den ændring af resultatet, der ønskes.(Ø90 beregner IKKE differencen i forhold til det, der var der tidligere, men konterer altid det indtastede med den regnskabskode (F/S/D), der er i linien).
  • Brug evt. regnemaskinen til at finde differencen.

Kontonumre til beholdninger
Kontonumre til indtastning af beholdninger.

I Ø90 skal beholdninger indtastes i opgørelsesbillederne, eller de kan overføres direkte fra Ø90-Statussedel.

Ved registreringen i Ø90 anvendes kontonumre således:

  • Beholdninger af egen avl registreres i kontointervallet 3000-3999 på specifikationsnummer 90, mfl. 9X. – dog registreres beholdninger af egen avl til foder skattemæssigt på kontiene 1615-1629 (overføres automatisk, når Ø90-automatik anvendes)
  • Indkøbte beholdninger registreres i kontointervallet 4000-4999 på specifikationsnummer 90, mfl. 9X.
  • Jordbeholdninger registreres dog i intervallet 1630-1649.

Særskilt eller fællesindtastning?
Af skemaet ovenfor fremgår, at de fire kategorier af beholdninger skal optages i status efter forskellige principper i årsrapport og skatteregnskab. I nogle situationer er der dog ikke grund til at gøre forskel på beløbene i de to regnskaber, og det er f.eks. muligt at indtaste indkøbte beholdninger som fælles posteringer.

Valg af særskilt indtastning
Vælg særskilt indtastning, når enten:

  • Der er tale om beholdninger, der kun skal med i det ene regnskab (f.eks. beholdninger af egen avl til foder og jordbeholdninger, der normalt kun skal med i driftsregnskabet)
     
  • Der er væsentlig forskel på opgørelsesprisen i årsrapporten og skatteregnskabet, og mængden samtidig er så stor, at beløbet giver en væsentlig forskel mellem regnskaberne.
     
  • De driftsmæssige og skattemæssige kontonumre er vist nedenfor.
     
  • Ellers fælles indtastning. Vælg fælles indtastning, hvor der er overensstemmelse mellem beholdningerne, og prisen er ens i årsrapporten og skatteregnskabet.

Kontonumre til beholdninger
Kontonumre til indtastning af beholdninger

Beholdning

Opgørelsesprincip og kontonumre drift

Opgørelsesprincip og kontonumre skat

Indkøbte beholdninger

Kostpris
4xxx 90

Kostpris eller dagspris
4xxx 90

Eks.: Indkøbt foderstof

4400 90

4400 90

Egen avl til salg:

Dagspris
3xxx 90

Kostpris eller dagspris
3xxx 90

Eks.: Hvede til salg

3004 90

3004 90

Egen avl til foder

Dagspris eller
Udnyttelsespris
3xxx 90

Kun ved fuldt beholdnings-regnskab: Kostpris
1615-1617

Eks.: Grovfoder

3170 90

1616

Jordbeholdninger:

Kostpris
1630-1636

Kun ved fuldt beholdnings-regnskab: Kostpris
1630-1636

Eks. Jordbeh. gødning

1631

1631

1.2 Billedbrug – arbejdsgang

Hovedparten af billederne i Ø90-opgørelse viser et emne ad gangen, som der så skal behandles helt færdigt, før man går videre til det næste. Det gælder også beholdningsbillederne.

Man kommer typisk ind i et af disse billeder via funktionen ”Næste”. For at behandle billedet kan man følgende nedenstående ”arbejdsgang”:

  • Få overblik før man fortager sig noget.
  • Se de primære konti.
  • Gennemgå derefter alle ruderne under radiofanerne (Supplerende oplysninger, Notater, Kontroller (kan overspringes, indtil efter beregn), Tilknyttede konti, Tilknyttede supplerende oplysninger).
  • Tjek især:
    • Notater fra statussedlen
    • Indtast evt. disse ekstra oplysninger
    • Lav evt. notat om at man har gjort det (kontorpolitik).
      • Vurder nu billedets indhold
        • Gennemgå primærkonti med kontokort, når dette er relevant – ser det normalt ud.
        • Notater, kontrolleres under denne gennemgang.
        • Under kontogennemsynet findes også de priser, der skal anvendes til ultimo status (skat og drift) og disse indtastes (se nedenfor om ”Find pris” i beholdningsbilleder).
        • Gennemgå statusmængderne – ser de normale ud.
              • Supplerende oplysninger
                • Vælg ”Vis alle” [ Alt + A ] – derved vises de supplerende oplysninger, der skal overvejes udfyldt ud fra den definition, man har lavet opgaverne med på opgavevalg.
                • Indtast dem man kan udfylde på grundlag af billedets data. (eller andet man har til rådighed).
                      • Beregn
                        • Der kan forekomme en række meddelelser – som man er nødt til at reagere på før beregningerne kan afsluttes.
                        • Tjek resultatet.
                        • Vurder de beregnede tal – normalt vil der ikke være noget at bemærke, men der kan forekomme underligheder (der er f.eks. konsekvens ved forkert pris i forhold til ”antal enheder” i prisgruppen).
                              • Gennemgå kontroller
                                • Find først de udfald, der kræver rettelser (F = fejl), eller hvor I kan se at ”kontrollen har ret” – gå tilbage i rækkefølgen og lav de nødvendige rettelser. Brug IKKE tid på i første omgang at acceptere nogle af udfaldene, fordi det kan være at de ”falder” bort, når I laver rettelserne jf. de alvorlige udfald. Så skal man nemlig bagefter til at fjeren denne accept, når grundlaget for udfaldet ændrer sig.
                                • Når man ikke kan se, at der skal rettes mere – og man har indtastet alle de nødvendige supplerende oplysninger – så – Vurder de enkelte resterende udfald – accepter de udfald, hvor man er sikre på at ”data-materialet” er i orden.
                                • Bemærk, der bør normalt skrives en kort forklaring til et accepteret kontroludfald. Selv om det ikke er endelig afklaret, er der stor sandsynlighed for, at kontroludfald der overføres til beretningen eller til FØI, vil blive krævet udfyldt med en kort forklaring.
                                • Se nedenfor vedrørende notater, hvis man blot mangler en enkelt kontrol pga. manglende oplysninger.
                                      • Tjek mod eksterne bilag, når dette er relevant.
                                      • Vurder om der er modstrid til de oplysninger man kan ”læse” under ”Tilknyttede konti” og ”Tilknyttede supplerende oplysninger”.
                                      • Skriv notater
                                        • Hvis der er manglende oplysninger – Man har måske accepteret et åbent kontroludfald – eller der er noget man synes: ”Ser underligt ud” – så laves der et notat enten til færdiggørelsen eller til afleveringen.
                                        • Der bør også laves notater til emner, der bør nævnes i regnskabskommentarerne (notat til færdiggørelse).

                                                  Tjek billedet (evt. kun enkeltkonti, hvis der er flere åbne ”problemer” – typisk manglende bilag).


                                                  1.3 Beholdninger – find pris

                                                  For at finde den pris, der typisk skal indtastes for beholdningerne, anbefales det generelt at anvende kontokortet.

                                                  Det vil sige, at man – typisk i forbindelse med kontrollen af de enkelte konti – gennemfører følgende:

                                                  • Find seneste indkøbspris for indkøbte beholdninger – brug evt. regnemaskinen
                                                  • Find seneste salgspris for egenproducerede beholdninger – brug evt. regnemaskinen
                                                  • Find Beløb (og mængde), der skal aktivers som jordbeholdning.

                                                  De fundne priser indtastes i beholdningsbilledet i pris-kolonnen ude for de relevante beholdninger.
                                                  De fundne jordbeholdninger indtastes på de relevante konti.


                                                  2. Værdiansættelse af beholdninger

                                                  2.1 Grundlaget til værdiansættelse

                                                  Overordnet

                                                  Ændringer i beholdningerne påvirker resultatet
                                                  Opgørelse af en virksomheds beholdninger er afgørende for virksomhedens resultat og formue.

                                                  Værdiansættelsen giver mulighed for at påvirke regnskabets resultat. Hvis der er fejl i værdiansættelsen, flytter overskuddet fra det ene år til det andet. Derfor er det vigtigt med en præcis opgørelse af beholdningerne.

                                                  I årsrapporten skal man registrere årets faktiske ændringer i beholdningerne. Eller bliver dette års regnskab misvisende, f.eks. vil en dårlig grovfoderhøst først vise sig i regnskabet for det følgende år, hvis beholdningerne er for højt vurderet.

                                                  I skatteregnskabet er der legale muligheder for at regulerer værdien af beholdningerne, så skatteyderen kan justere en for høj eller for lav indkomst det pågældende år.

                                                  Mulige værdiansættelsesprincipper for beholdninger.

                                                   

                                                  Driftsmæssig opgørelse

                                                  Skattemæssig opgørelse

                                                  Indkøbte beholdninger

                                                  Kostpris, dog evt. korn til dagspris

                                                  Kostpris eller dagspris

                                                  Beholdninger af egen avl til salg

                                                  Dagspris

                                                  Kostpris eller dagspris

                                                  Beholdninger af egen avl til foder            

                                                  Dagspris eller udnyttelsespris

                                                  Skal kun medregnes når der føres fuldt beholdningsregnskab.
                                                  Kostpris

                                                  Jordbeholdninger

                                                  Kostpris

                                                  Skal kun medregnes når der føres fuldt beholdningsregnskab.
                                                  Kostpris

                                                  2.2 Driftsmæssig værdiansættelse

                                                  Årsrapporten skal normalt omfatte både beholdninger af egen avl til foder og jordbeholdninger. Værdien af eget foder og af jordbeholdninger skal med i status, uanset om ejeren skattemæssigt fører fuldt beholdningsregnskab eller ej. Værdien skal hvert år opgøres efter de samme principper for at undgå forskydninger, der kan tilsløre årets resultat.

                                                  Nedenfor er vist værdiansættelsen for de forskellige beholdningstyper.

                                                  Beholdning

                                                  Værdiansættelse

                                                  Konjunktur

                                                  Egen avl til salg

                                                  Markedspris

                                                  Nej

                                                  Egen avl til foder

                                                  Markeds- /udnyttelsespris

                                                  Nej

                                                  Indkøbt foder    

                                                  Indkøbs- /markedspris

                                                  Nej

                                                  Jordbeholdninger

                                                  Indkøbspris (kostpris)

                                                  Nej

                                                  Grovfoder
                                                  Grovfoderet optages til en skønnet værdi baseret på kostprisen plus dækningsbidraget af den bedste alternative anvendelse af det areal, der er brugt til dyrkning af de pågældende beholdninger. Satsen for grovfoder fastsættes årligt, men ændres kun ved væsentlige forskelle i prisniveauet.

                                                  Driftsmæssig konjunktur på beholdninger
                                                  Driftsmæssig konjunktur er ophørt pr 1. december 2005. Regnskaber med ultimostatus efter denne dato bliver opgjort uden driftsmæssig konjunktur.


                                                  2.3 Skattemæssig værdiansættelse

                                                  I skatteregnskabet er der mulighed for at regulere værdien af beholdningerne, så skatteyderen undgår for høj eller for lav indkomst dette år.

                                                  Den skattemæssige værdiansættelse forslås gennemført til den laveste pris, der kan anvendes.

                                                  Specielt om foder- og jordbeholdninger
                                                  Hvis en landmand skattemæssigt fører fuldt beholdningsregnskab, skal det både omfatte jordbeholdninger og beholdninger af egen avl til foder. I billedet Opgavevalg, Funktioner > Stamdata, Opgave: Skattemæssige beregninger, er der mulighed for at angive om der føres foderbeholdningsregnskab og/eller jordbeholdningsregnskab.

                                                  Værdiprincipper
                                                  Jordbeholdninger opgøres til kostprisen, dvs. minimum som de direkte produktionsomkostninger (udgift til udsæd, gødning, maskinstation og fremmed arbejdskraft). Eventuelt kan landmanden også inddrage de indirekte produktionsomkostninger, dvs. en del af de faste omkostninger. I købs- og salgsåret kan man også tillægge planternes tilvækst.
                                                  Beholdning af egen avl til foder skal opgøres efter samme regler som salgsbeholdninger, dvs. til dagspris eller kostpris.

                                                  Reglerne for værdiansættelse af varelagre kan kort beskrives ved følgende:

                                                  Beholdningstype

                                                  Skattemæssig opgørelse

                                                  Indkøbte beholdninger

                                                  Kostpris eller dagspris

                                                  Beholdninger af egen avl til salg:

                                                  Kostpris eller dagspris

                                                  Beholdninger af egen
                                                  avl til foder

                                                  Tæller kun med ved
                                                  fuldt beholdningsregnskab:
                                                  Kostpris

                                                  Jordbeholdninger:

                                                  Tæller kun med ved fuldt beholdningsregnskab:
                                                  Kostpris

                                                  3. Formler til beregning i beholdningsbilleder

                                                  3.1 Beholdningsbilleder

                                                  Beholdningsbillederne virker generelt – på samme måde. Det vil sige, der indtastes et kvantum (kg/mængde) herefter kan der beregnes.

                                                  Priserne der er lagt ind på landsniveau kan suppleres på kredsniveau. Hovedreglen vil være, at der skal indtastes den relevante pris på ejendomsniveau. 

                                                  Der er p.t. følgende billeder, hvor beholdninger og landbrugsmæssig omsætning (ekskl. besætning) behandles:

                                                  Undermenu – under opgørelse

                                                  Billeder

                                                  Markbrug/Foder

                                                  Korn
                                                  Kraftfoder
                                                  F
                                                  Olie- og bælgplanter (Ærter, Raps)
                                                  Roer
                                                  Kartofler
                                                  Industri- og tørringsafgrøder
                                                  Gartneriafgrøder
                                                  Grovfoder
                                                  Energi – Nonfood
                                                  Gødning
                                                  Planteværn (kemikalier)
                                                  Diverse markbrug
                                                  Husdyr – diverse og dyrlæge

                                                  Omsætning i øvrigt

                                                  Andre erhverv DB                           (KONTOPLAN 5)
                                                  Maskinstation (AE: Honorarer mv.)
                                                  Bortforpagtning og udleje
                                                  Vindmølle (AE: Tab debitorer mv.)
                                                  Skov og Råstoffer m.m.
                                                  Tilskud og andre indtægter
                                                  Energi
                                                  Lønudgifter
                                                  Andre lønomkostninger
                                                  Forsikring, kontorhold, rådgivning m.v.
                                                  Diverse og forpagtning

                                                  3.2 Formler til beregning i beholdningsbilleder

                                                  I billederne til beholdninger anvendes der generelt nogle beregningsformler. Det er formlerne:

                                                  alle

                                                  Der kan beregnes og konteres driftsmæssig konjunktur i alle formlerne
                                                  - styres af J/N kode på prisgruppen.

                                                  111

                                                  Alm. indkøbte beholdninger samt beholdninger af egen avl til salg.
                                                  Kvantum indtastes på kontoen (typisk 3XXX og 4XXX konti) og de beregnede drifts- og skattemæssige værdier konteres til kontoen.

                                                  112

                                                  Alm. indkøbte beholdninger samt enkelte beholdninger af egen produktion – omfatter forbrugsstoffer, der kun aktivers driftsmæssigt, men aldrig medtages i skattemæssigt.
                                                  Kvantum indtastes på kontoen (typisk 3XXX og 4XXX konti) -
                                                  det skattemæssige kvantum modposteres på kontoen OG den beregnede driftsmæssige værdi konteres til kontoen.

                                                  113

                                                  Foderbeholdninger af egen avl til foderanvendelse.
                                                  Kvantum indtastes på det driftsmæssige nummer (typisk 3XXX-konti). Hvis der ikke føres skattemæssigt regnskab med foderbeholdningerne (referencenummer 701.124 = N [-1)), så modposteres det skattemæssige kvantum på kontoen uden yderligere beregninger. Hvis der føres skattemæssigt regnskab med foderbeholdningerne (referencenummer 701.124 = J [+1)), så modposteres det skattemæssige kvantum på kontoen, OG den skattemæssige værdi og kvantum posteres på den angivne skattemæssig konto.

                                                  114

                                                  Jordbeholdninger.
                                                  Kvantum indtastes på det driftsmæssige kontonummer (typisk 16XX-konti). Hvis der ikke føres skattemæssigt regnskab med jordbeholdningerne (referencenummer 701.125 = N [-1)), så modposteres det skattemæssige kvantum på kontoen uden yderligere beregninger. Hvis der føres skattemæssigt regnskab med jordbeholdningerne (referencenummer 701.125 = J [+1)), så posteres det skattemæssige værdi på kontoen.

                                                  NB! Der er også nogle særlige formler til ”Beholdninger og varelager” under undermenuen til ”Anden virksomhed” (19xx-konti). Disse formler beregner ligesom formlerne 111 og 112, men de flytter også resultatet på kontiene til en resultatkonto (typisk 82xx-konti).


                                                  3.3 Prisgrupper til beholdningsbilleder

                                                  Prisgruppe intervaller
                                                  De relevante prisgrupper kan findes, mår man er i opgørelsesbillederne og vælg Funktion > Grundlag > Prisgrupper (Ctrl + P).

                                                  Generelt findes prisgrupperne på et prisgruppenummer der svarer til kontonummeret.

                                                  På landsniveau er der oprettet prisgrupper i følgende intervaller:

                                                  Emne                                

                                                  Prisgruppe beholdning 1)

                                                  Prisgruppe jordbeholdning

                                                  Korn

                                                  300.000 – 301.899
                                                  400.000 – 400.099
                                                  440.000 – 440.099

                                                  163.000 – 163.001

                                                  Kraftfoder

                                                  440.100 – 441.999

                                                   

                                                  Frø

                                                  302.000 – 302.299
                                                  304.600 – 304.899
                                                  400.190 – 400.197

                                                  163.010 – 163.014

                                                  Olie & Bælgplanter

                                                  303.000 – 303.899
                                                  308.000 – 308.099
                                                  400.391
                                                  400.394
                                                  400.396

                                                  163.015 – 163.019

                                                  Roer

                                                  308.400 – 308.499
                                                  400.198

                                                  163.030 – 163.039

                                                  Kartofler

                                                  308.600 – 308.899
                                                  400.290

                                                  163.020 – 163.029

                                                  Industri & tørrefoder

                                                  309.600 – 309.899

                                                  400.390
                                                  400.392 – 400.393
                                                  400.395
                                                  400.397

                                                  163.040 – 163.049

                                                  Gartneri afgrøder

                                                  314.000 – 314.899
                                                  400.490 – 400.491

                                                  163.050 – 163.059

                                                  Grovfoder

                                                  317.000 – 317.999
                                                  400.590 – 400.599
                                                  442.000 – 442.999

                                                  163.060 – 163.079

                                                  Energi – Nonfood

                                                  318.000 – 318.599

                                                  163.080 – 163.099

                                                  Gødning

                                                  402.000 – 403.999

                                                  163.100 – 163.199

                                                  Planteværn

                                                  404.000 – 404.999

                                                  163.200 – 163.299

                                                  Diverse markbrug

                                                  409.000 – 409.999

                                                  163.400 – 163.499

                                                  Maskinstation

                                                  407.000 – 407.799

                                                  163.300 – 163.399

                                                  Husdyr diverse og dyrlæge

                                                  447.000 – 448.999

                                                   

                                                  1) for prisgrupperne beholdning er det generelt numrene i intervallet fra xxx.x90 til xxx.x99, der anvendes til prisgrupper for beholdninger.


                                                  3.4 Beholdninger prisgrupper indhold

                                                  Grundlaget til beregningerne i beholdningsbillederne findes altid kun i den fra prisgruppe, der er gyldig på ultimodato for opgørelsen. For yderligere oplysning om funktionerne i Prisgrupper henvises til vejledningen om prisgrupper
                                                  .

                                                  De relevante grupper i Kontering af prisgrupper, kan findes mår man er i opgørelsesbillederne og vælg Funktion > Grundlag > Prisgrupper (Ctrl + U).


                                                  3.5 Kontering af beholdning – ved automatisk beregning

                                                  Det er indholdet i dialogen ”Kontering af prisgrupper”, der styrer den automatiske beregning for beholdningen. Grundlaget til beregningerne for beholdningen i ”Kontering af prisgrupper”, der er gyldig på ultimodato for opgørelsen. For yderligere oplysning om funktionerne i Kontering af prisgrupper, henvises til vejledningen om prisgrupper.


                                                  4. Andre beholdninger

                                                  I det følgende er der nævnt nogle andre af grupper opgørelsesbilleder, der overordnet anvender samme principper for beholdningsopgørelse. Der hvor der er nogle specielle forhold for de pågældende områder, er der i det følgende listet de punkter, hvor man skal være opmærksom på forskellene.

                                                  4.1 Beholdningsbilleder grovfoder

                                                  Se vejledningen for grovfoder beregning.

                                                  4.2 Beholdningsbilleder varelager - andre erhverv

                                                  Se vejledningen for varelager – andre erhverv.


                                                  4.3 Beholdningsbilleder lønudgifter

                                                  Se vejledningen for lønudgifter.

                                                • Ø90- DriftsInfo
                                                  Forside Udskriv
                                                  Ø90 er tilgængelig

                                                  Søn-fre 
                                                  Lør
                                                  kl 6-24
                                                  kl 6-23

                                                  Support

                                                  Man-tor 
                                                  Fre
                                                  kl 8-16.00
                                                  kl 8-15.30

                                                  Jens Chr. 
                                                  Susanne
                                                  Søren E
                                                  Søs
                                                  Morten
                                                  87405223
                                                  87405150
                                                  87405153
                                                  87405556
                                                  87405199

                                                  E-mail:
                                                  o90support@vfl.dk 

                                                  support teamet 


                                                  Hvis du er virksomhedsejer og ønsker faglig support kontakt din lokale rådgivningsvirksomhed

                                                  Teknisk support
                                                  70 15 50 15, tast 1

                                                  E-mail:
                                                  support@dlbr.dk