• Gennemgå primærkonti med kontokort, når dette er relevant – ser det normalt ud.
• Notater, kontrolleres under denne gennemgang.
• Under kontogennemsynet findes også de priser, der skal anvendes til ultimo status (skat og drift) og disse indtastes (se nedenfor om ”Find pris” i beholdningsbilleder).
• Gennemgå statusmængderne – ser de normale ud.

• Vælg ”Vis alle” [ Alt + A ] – derved vises de supplerende oplysninger, der skal overvejes udfyldt ud fra den definition, man har lavet opgaverne med på opgavevalg.
• Indtast dem man kan udfylde på grundlag af billedets data. (eller andet man har til rådighed).

• Der kan forekomme en række meddelelser – som man er nødt til at reagere på før beregningerne kan afsluttes.
• Tjek resultatet.
• Vurder de beregnede tal – normalt vil der ikke være noget at bemærke, men der kan forekomme underligheder (der er f.eks. konsekvens ved forkert pris i forhold til ”antal enheder” i prisgruppen).

• Find først de udfald, der kræver rettelser (F = fejl), eller hvor I kan se at ”kontrollen har ret” – gå tilbage i rækkefølgen og lav de nødvendige rettelser. Brug IKKE tid på i første omgang at acceptere nogle af udfaldene, fordi det kan være at de ”falder” bort, når I laver rettelserne jf. de alvorlige udfald. Så skal man nemlig bagefter til at fjeren denne accept, når grundlaget for udfaldet ændrer sig.
• Når man ikke kan se, at der skal rettes mere – og man har indtastet alle de nødvendige supplerende oplysninger – så – Vurder de enkelte resterende udfald – accepter de udfald, hvor man er sikre på at ”data-materialet” er i orden.
• Bemærk, der bør normalt skrives en kort forklaring til et accepteret kontroludfald. Selv om det ikke er endelig afklaret, er der stor sandsynlighed for, at kontroludfald der overføres til beretningen eller til FØI, vil blive krævet udfyldt med en kort forklaring.
• Se nedenfor vedrørende notater, hvis man blot mangler en enkelt kontrol pga. manglende oplysninger.

• Hvis der er manglende oplysninger – Man har måske accepteret et åbent kontroludfald – eller der er noget man synes: ”Ser underligt ud” – så laves der et notat enten til færdiggørelsen eller til afleveringen.
• Der bør også laves notater til emner, der bør nævnes i regnskabskommentarerne (notat til færdiggørelse).

Tjek billedet (evt. kun enkeltkonti, hvis der er flere åbne ”problemer” – typisk manglende bilag).


1.3 Beholdninger – find pris

For at finde den pris, der typisk skal indtastes for beholdningerne, anbefales det generelt at anvende kontokortet.

Det vil sige, at man – typisk i forbindelse med kontrollen af de enkelte konti – gennemfører følgende:

• Find seneste indkøbspris for indkøbte beholdninger – brug evt. regnemaskinen
• Find seneste salgspris for egenproducerede beholdninger – brug evt. regnemaskinen
• Find Beløb (og mængde), der skal aktivers som jordbeholdning.

De fundne priser indtastes i beholdningsbilledet i pris-kolonnen ude for de relevante beholdninger.
De fundne jordbeholdninger indtastes på de relevante konti.


2. Værdiansættelse af beholdninger

2.1 Grundlaget til værdiansættelse

Overordnet

Ændringer i beholdningerne påvirker resultatet
Opgørelse af en virksomheds beholdninger er afgørende for virksomhedens resultat og formue.

Værdiansættelsen giver mulighed for at påvirke regnskabets resultat. Hvis der er fejl i værdiansættelsen, flytter overskuddet fra det ene år til det andet. Derfor er det vigtigt med en præcis opgørelse af beholdningerne.

I årsrapporten skal man registrere årets faktiske ændringer i beholdningerne. Eller bliver dette års regnskab misvisende, f.eks. vil en dårlig grovfoderhøst først vise sig i regnskabet for det følgende år, hvis beholdningerne er for højt vurderet.

I skatteregnskabet er der legale muligheder for at regulerer værdien af beholdningerne, så skatteyderen kan justere en for høj eller for lav indkomst det pågældende år.

Mulige værdiansættelsesprincipper for beholdninger.

	Driftsmæssig opgørelse	Skattemæssig opgørelse
Indkøbte beholdninger	Kostpris, dog evt. korn til dagspris	Kostpris eller dagspris
Beholdninger af egen avl til salg	Dagspris	Kostpris eller dagspris
Beholdninger af egen avl til foder	Dagspris eller udnyttelsespris	Skal kun medregnes når der føres fuldt beholdningsregnskab. Kostpris
Jordbeholdninger	Kostpris	Skal kun medregnes når der føres fuldt beholdningsregnskab. Kostpris

2.2 Driftsmæssig værdiansættelse

Årsrapporten skal normalt omfatte både beholdninger af egen avl til foder og jordbeholdninger. Værdien af eget foder og af jordbeholdninger skal med i status, uanset om ejeren skattemæssigt fører fuldt beholdningsregnskab eller ej. Værdien skal hvert år opgøres efter de samme principper for at undgå forskydninger, der kan tilsløre årets resultat.

Nedenfor er vist værdiansættelsen for de forskellige beholdningstyper.

Beholdning	Værdiansættelse	Konjunktur
Egen avl til salg	Markedspris	Nej
Egen avl til foder	Markeds- /udnyttelsespris	Nej
Indkøbt foder	Indkøbs- /markedspris	Nej
Jordbeholdninger	Indkøbspris (kostpris)	Nej

Grovfoder
Grovfoderet optages til en skønnet værdi baseret på kostprisen plus dækningsbidraget af den bedste alternative anvendelse af det areal, der er brugt til dyrkning af de pågældende beholdninger. Satsen for grovfoder fastsættes årligt, men ændres kun ved væsentlige forskelle i prisniveauet.

Driftsmæssig konjunktur på beholdninger
Driftsmæssig konjunktur er ophørt pr 1. december 2005. Regnskaber med ultimostatus efter denne dato bliver opgjort uden driftsmæssig konjunktur.


2.3 Skattemæssig værdiansættelse

I skatteregnskabet er der mulighed for at regulere værdien af beholdningerne, så skatteyderen undgår for høj eller for lav indkomst dette år.

Den skattemæssige værdiansættelse forslås gennemført til den laveste pris, der kan anvendes.

Specielt om foder- og jordbeholdninger
Hvis en landmand skattemæssigt fører fuldt beholdningsregnskab, skal det både omfatte jordbeholdninger og beholdninger af egen avl til foder. I billedet Opgavevalg, Funktioner > Stamdata, Opgave: Skattemæssige beregninger, er der mulighed for at angive om der føres foderbeholdningsregnskab og/eller jordbeholdningsregnskab.

Værdiprincipper
Jordbeholdninger opgøres til kostprisen, dvs. minimum som de direkte produktionsomkostninger (udgift til udsæd, gødning, maskinstation og fremmed arbejdskraft). Eventuelt kan landmanden også inddrage de indirekte produktionsomkostninger, dvs. en del af de faste omkostninger. I købs- og salgsåret kan man også tillægge planternes tilvækst.
Beholdning af egen avl til foder skal opgøres efter samme regler som salgsbeholdninger, dvs. til dagspris eller kostpris.

Reglerne for værdiansættelse af varelagre kan kort beskrives ved følgende:

Beholdningstype	Skattemæssig opgørelse
Indkøbte beholdninger	Kostpris eller dagspris
Beholdninger af egen avl til salg:	Kostpris eller dagspris
Beholdninger af egen avl til foder	Tæller kun med ved fuldt beholdningsregnskab: Kostpris
Jordbeholdninger:	Tæller kun med ved fuldt beholdningsregnskab: Kostpris

3. Formler til beregning i beholdningsbilleder

3.1 Beholdningsbilleder

Beholdningsbillederne virker generelt – på samme måde. Det vil sige, der indtastes et kvantum (kg/mængde) herefter kan der beregnes.

Priserne der er lagt ind på landsniveau kan suppleres på kredsniveau. Hovedreglen vil være, at der skal indtastes den relevante pris på ejendomsniveau. 

Der er p.t. følgende billeder, hvor beholdninger og landbrugsmæssig omsætning (ekskl. besætning) behandles:

Undermenu – under opgørelse	Billeder
Markbrug/Foder	Korn Kraftfoder Frø Olie- og bælgplanter (Ærter, Raps) Roer Kartofler Industri- og tørringsafgrøder Gartneriafgrøder Grovfoder Energi – Nonfood Gødning Planteværn (kemikalier) Diverse markbrug Husdyr – diverse og dyrlæge
Omsætning i øvrigt	Andre erhverv DB                           (KONTOPLAN 5) Maskinstation (AE: Honorarer mv.) Bortforpagtning og udleje Vindmølle (AE: Tab debitorer mv.) Skov og Råstoffer m.m. Tilskud og andre indtægter Energi Lønudgifter Andre lønomkostninger Forsikring, kontorhold, rådgivning m.v. Diverse og forpagtning

3.2 Formler til beregning i beholdningsbilleder

I billederne til beholdninger anvendes der generelt nogle beregningsformler. Det er formlerne:

alle	Der kan beregnes og konteres driftsmæssig konjunktur i alle formlerne - styres af J/N kode på prisgruppen.
111	Alm. indkøbte beholdninger samt beholdninger af egen avl til salg. Kvantum indtastes på kontoen (typisk 3XXX og 4XXX konti) og de beregnede drifts- og skattemæssige værdier konteres til kontoen.
112	Alm. indkøbte beholdninger samt enkelte beholdninger af egen produktion – omfatter forbrugsstoffer, der kun aktivers driftsmæssigt, men aldrig medtages i skattemæssigt. Kvantum indtastes på kontoen (typisk 3XXX og 4XXX konti) - det skattemæssige kvantum modposteres på kontoen OG den beregnede driftsmæssige værdi konteres til kontoen.
113	Foderbeholdninger af egen avl til foderanvendelse. Kvantum indtastes på det driftsmæssige nummer (typisk 3XXX-konti). Hvis der ikke føres skattemæssigt regnskab med foderbeholdningerne (referencenummer 701.124 = N [-1)), så modposteres det skattemæssige kvantum på kontoen uden yderligere beregninger. Hvis der føres skattemæssigt regnskab med foderbeholdningerne (referencenummer 701.124 = J [+1)), så modposteres det skattemæssige kvantum på kontoen, OG den skattemæssige værdi og kvantum posteres på den angivne skattemæssig konto.
114	Jordbeholdninger. Kvantum indtastes på det driftsmæssige kontonummer (typisk 16XX-konti). Hvis der ikke føres skattemæssigt regnskab med jordbeholdningerne (referencenummer 701.125 = N [-1)), så modposteres det skattemæssige kvantum på kontoen uden yderligere beregninger. Hvis der føres skattemæssigt regnskab med jordbeholdningerne (referencenummer 701.125 = J [+1)), så posteres det skattemæssige værdi på kontoen.

NB! Der er også nogle særlige formler til ”Beholdninger og varelager” under undermenuen til ”Anden virksomhed” (19xx-konti). Disse formler beregner ligesom formlerne 111 og 112, men de flytter også resultatet på kontiene til en resultatkonto (typisk 82xx-konti).


3.3 Prisgrupper til beholdningsbilleder

Prisgruppe intervaller
De relevante prisgrupper kan findes, mår man er i opgørelsesbillederne og vælg Funktion > Grundlag > Prisgrupper (Ctrl + P).

Generelt findes prisgrupperne på et prisgruppenummer der svarer til kontonummeret.

På landsniveau er der oprettet prisgrupper i følgende intervaller:

Emne	Prisgruppe beholdning 1)	Prisgruppe jordbeholdning
Korn	300.000 – 301.899 400.000 – 400.099 440.000 – 440.099	163.000 – 163.001
Kraftfoder	440.100 – 441.999
Frø	302.000 – 302.299 304.600 – 304.899 400.190 – 400.197	163.010 – 163.014
Olie & Bælgplanter	303.000 – 303.899 308.000 – 308.099 400.391 400.394 400.396	163.015 – 163.019
Roer	308.400 – 308.499 400.198	163.030 – 163.039
Kartofler	308.600 – 308.899 400.290	163.020 – 163.029
Industri & tørrefoder	309.600 – 309.899 400.390 400.392 – 400.393 400.395 400.397	163.040 – 163.049
Gartneri afgrøder	314.000 – 314.899 400.490 – 400.491	163.050 – 163.059
Grovfoder	317.000 – 317.999 400.590 – 400.599 442.000 – 442.999	163.060 – 163.079
Energi – Nonfood	318.000 – 318.599	163.080 – 163.099
Gødning	402.000 – 403.999	163.100 – 163.199
Planteværn	404.000 – 404.999	163.200 – 163.299
Diverse markbrug	409.000 – 409.999	163.400 – 163.499
Maskinstation	407.000 – 407.799	163.300 – 163.399
Husdyr diverse og dyrlæge	447.000 – 448.999

1) for prisgrupperne beholdning er det generelt numrene i intervallet fra xxx.x90 til xxx.x99, der anvendes til prisgrupper for beholdninger.


3.4 Beholdninger prisgrupper indhold

Grundlaget til beregningerne i beholdningsbillederne findes altid kun i den fra prisgruppe, der er gyldig på ultimodato for opgørelsen. For yderligere oplysning om funktionerne i Prisgrupper henvises til vejledningen om prisgrupper.

De relevante grupper i Kontering af prisgrupper, kan findes mår man er i opgørelsesbillederne og vælg Funktion > Grundlag > Prisgrupper (Ctrl + U).


3.5 Kontering af beholdning – ved automatisk beregning

Det er indholdet i dialogen ”Kontering af prisgrupper”, der styrer den automatiske beregning for beholdningen. Grundlaget til beregningerne for beholdningen i ”Kontering af prisgrupper”, der er gyldig på ultimodato for opgørelsen. For yderligere oplysning om funktionerne i Kontering af prisgrupper, henvises til vejledningen om prisgrupper.


4. Andre beholdninger

I det følgende er der nævnt nogle andre af grupper opgørelsesbilleder, der overordnet anvender samme principper for beholdningsopgørelse. Der hvor der er nogle specielle forhold for de pågældende områder, er der i det følgende listet de punkter, hvor man skal være opmærksom på forskellene.

4.1 Beholdningsbilleder grovfoder

Se vejledningen for grovfoder beregning.

4.2 Beholdningsbilleder varelager - andre erhverv

Se vejledningen for varelager – andre erhverv.


4.3 Beholdningsbilleder lønudgifter

Se vejledningen for lønudgifter.