Her behandles alle konti vedrørende ligningsmæssige fradrag. På nogle områder kan man få Ø90 til at foretage automatisk beregning og kontering af fradrag.
1. Ligningsmæssige fradrag m.m.
2. Befordringsfradrag
3. Gaver – fradrag for foreningsbidrag m.m.
4. Dagpleje – fradrag
5. Bundgrænse ligningsmæssige fradrag
1. Ligningsmæssige fradrag m.m.
De ligningsmæssige fradrag behandles normalt på billedet ”Fradrag ligningsmæssige” under opgørelsesmenuen, der hedder: ”Løn, privat, skat m.m.”
Ø90 beregner altid automatisk, hvis der er konteret til et kontonummer, der indgår som grundlag for en automatisk beregning.
2. Befordringsfradrag
Ø90 beregner befordringsfradrag på konto 5930 00 og 5930 50 automatisk, hvis du oplyser korrekt om:
- Antal km. pr. arbejdsdag
- Antal arbejdsdage
- J/N til om satsen skal nedsættes ved km. udover grænsen (ret prisgruppe – husk dato for gyldighed).
Forudsætninger
Det er kun det almindelige befordringsfradrag efter ligningslovens § 9C, der beregnes.
Det er en forudsætning for at bruge automatikken at afstanden har været den samme hele året.
Beregning
Antal km. pr. arbejdsdag og antal arbejdsdage skal oplyses i ruden med supplerende oplysninger [Alt + S]. Normalt vil oplysningerne være overført fra statussedlen. Bemærk km-tallet er kun den ene vej!
Bemærk at disse supplerende oplysninger (om kilometer og antal dage) også anvendes ved fordelingen af bilomkostninger, når der er valgt fordeling ud fra kilometre til disse – det vil sige, at de IKKE må slettes, selv om kørselsfradrag eventuelt beregnes manuelt.
På landsniveau er valgt prisgruppe 510.000 (ejer) og 510.001 (ægtefælle), der forudsætter, at de sidste km beregnes med nedsat takst. Hvis der er tale om en bopælskommune uden nedsættelse, skal du ændre i prisgruppen, der anvendes for henholdsvis ejer og ægtefælle – se evt. i "Kontering og typer" [Ctrl + U] for korrekt prisgruppenummer. Pas på dato for gyldig til ved denne rettelse – skal her gælde mere end blot på ultimodato.
Kontering
Ø90 foretager en postering af befordringsfradraget, der indeholder det samlede antal km, og det beregnede beløbsfradrag. Modkonto på landsniveau er 7900 90, du kan ændre modkontoen i "Kontering af prisgrupper" [Ctrl + U].
Hvis automatik ikke ønskes
Hvis I ikke ønsker automatikken, skal I oprette en ny kontering med formel = 0, og A/P-kode = A (aktiv). Konteringen med formel 500 ændres, så A/P-kode = P (passiv). Vælges uafhængigt for ejer henholdsvis ægtefælle.
3. Gaver - fradrag for foreningsbidrag m.m.
Ø90 kan begrænse fradraget for gaver efter ligningslovens §8A, hvis du først har konteret efter disse retningslinjer:
- Gaver er konteret med det fulde beløb på konto 5910 30 (ejer) eller 5911 30 (ægtefælle)
- Gaver, der er mindre end 500 kr. pr. modtager pr. år er flyttet manuelt til kapitalkonto (fx 7350 20)
- Gaver, der ikke er indberettet til SKAT er flyttet manuelt til kapitalkonto (fx 7350 20)
Ø90 beregner fradraget ved at efterpostere beløb, der ikke er fradrag for. Det vil sige bundgrænsen og eventuelt beløb over topgrænsen. Den ikke fradragsberettigede andel konteres til kapitalkonto (7350 20)
Hvis automatik ikke ønskes
Hvis I ikke ønsker automatikken, skal I oprette en ny kontering med formel = 0, A/P-kode = A (aktiv). Konteringen med formel 502 ændres, så A/P-kode = P (passiv). Vælges uafhængigt for ejer henholdsvis ægtefælle.
Løbende ydelser, hvor fradrag afhænger af indkomst
Gaver i form af løbende ydelser efter ligningslovens §12 kan højst fratrækkes med 15 % af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst.
Der er en tjeklistekontrol, der slår ud, hvis der er fradrag over 15.000 kr. pr. person i kontointervallerne 5900 32-33 og 5911 32-33.
Vent med at acceptere udfaldet, til indkomsten er fastlagt.
4. Dagpleje – fradrag
Ø90 kan beregne dagplejefradrag (kommunal dagpleje) på konto 5910 50 og 5911 50 med procentsats (ligningslovens §9H), hvis du først har konteret efter disse retningslinjer:
- Dagplejeindtægt (kommunal) er den eneste indtægt i kontointervallet 5119 00 – 5119 49 (ejer) eller 5119 50 – 5119 99 (ægtefælle)
Ø90 kan beregne dagplejefradrag (privat dagpleje) på konto 5910 51 og 5911 51 med procentsats (ligningslovens §9H), hvis du først har konteret efter disse retningslinjer:
- Dagplejeindtægt (privat) er den eneste indtægt i kontointervallet 5170 00 – 5170 49 (ejer) eller 5170 50 – 5170 99 (ægtefælle)
Dagplejefradragene modkonteres på konto 7001 05 som standard. Placeringen under ”Privat” skyldes, at denne skattefri indtægt forventes modsvaret af udgifter under privat m.m.
Forudsætninger
Indeholdt AM-bidrag og SP-bidrag bliver fratrukket før beregning. Ø90 forudsætter, at der er tale om de normale satser for disse bidrag – pct. hentes fra prisgruppen.
Der kontrolleres så beregnet AM- og SP-bidrag ikke er væsentlig forskellig fra de tilsvarende beløb på 7208-7209, 7210-7211, 7221-7222 og 7223-7224.
Ø90 forudsætter her at dagplejeindtægten er kommunal (Kontroludslaget kan efter en manuel kontrol for korrekt beregning og kontering af AM- og SP-bidrag accepteres).
Uden SP-bidrag
Hvis der er tale om en skatteyder, der ikke betaler SP-bidrag, kan man rette den samlede bidragsprocent i prisgruppen, der er knyttet til beregningen.
Et andet kontonummer til indtægten eller andre indtægter
Hvis I har brugt et andet kontonummer til indtægten (for eksempel pga. privat dagpleje), skal I rette i grundlag 1 i "Kontering af prisgrupper", så der beregnes på det rigtige grundlag.
Hvis der er andre lønindtægter, skal I også rette grundlaget, så kun dagplejeindtægten indgår.
Hvis automatik ikke ønskes
Hvis I ikke ønsker automatikken, skal I oprette en ny kontering med formel = 0, og A/P-kode = A (aktiv). Konteringen med formel 501 ændres, så A/P-kode = P (passiv). Det kan fx. være aktuelt, hvis de faktiske udgifter fratrækkes som "øvrige lønmodtagerudgifter".
5. Bundgrænse ligningsmæssige fradrag
Hvis der findes "øvrige lønmodtagerudgifter", beregner Ø90 bundfradrag og konterer dette (ligningslovens §9). Det forudsætter at konteringen er gennemført så:
- Øvrige lønmodtagerudgifter findes på konto 5940 00 – 5940 09 (ejer)
- Øvrige lønmodtagerudgifter findes på konto 5940 50 – 5940 59 (ægtefælle).
Ø90 beregner fradrag på ca. 5.500 kr. Aktuel sats (reguleres årligt) fremgår af prisgruppen, der styrer beregningen. Formel 505 anvendes. Fradraget konteres på 5940 49 henholdsvis 5940 99.
Den ikke fradragsberettigede andel modkonteres på konto 7900 91 som standard. Placeringen under ”Reguleringer” skyldes, at disse fradrag ofte er faste ”satser” uden egentlige bagvedliggende udgifter.
I selvangivelsesfeltet medregnes også specifikationskontiene 11-39, 41-48, 61-89 og 91-98.
Der er en tjeklistekontrol, der slår ud, hvis du har konteret på disse konti, og det ser ud som Ø90 ikke har beregnet det fulde bundfradrag.
Hvis automatik ikke ønskes
Hvis I ikke ønsker automatikken, skal I oprette en ny kontering med formel = 0, A/P-kode = A (aktiv). Konteringen med formel 505 ændres, så A/P-kode = P (passiv). Vælges uafhængigt for ejer henholdsvis ægtefælle.