Obligationer 

 
Dato: 21-11-2006

I billedet med obligationer vises obligationskonti med posteringer i opgørelsesperioden. Når billedet åbnes første gang, vil det typisk indeholde en primosaldo og bevægelser i årets løb. Efter beregning vises også ultimo. Billedet viser en linie med summer af posteringer for hver kombination af konto og koder.


1. Billedets indhold

2. Anbefalet arbejdsgang
2.1 Tilføjelse af ny konto
2.2 Ret kvantum efter beregning
3. Beregn
3.1 Formel 150: beregning med kurs
3.2 Formel 0: undertryk beregning
4. Kontroller
5. Ofte stillede spørgsmål
5.1 Hvis en bevægelse er konteret på et forkert kontonummer i kassen
5.2 Hvis der er oprettet en forkert efterpostering til en konto
5.3 Hvis beregningen ikke er nøjagtig nok



1. Billedets indhold

Konti
I billedet behandles kontointervallerne:
2110 00 til 2129 99 Obligationer
5355 00 til 5359 99 (bortset fra 5355 sp. 55 og 75) Obligationsrenter
5399 05, 55 og 75 Periodisering af obligationsrenter
7565 00 til 7569 99 Kursændringer.

Der kan indtastes i kolonnerne bevægelser, antal og kurs. Se under indtastning af posteringer.

Supplerende oplysninger
Der er ingen supplerende oplysninger i dette billede.

Tilknyttede konti
Der vises alle obligationsrenter. Desuden vises kontonumre vedrørende pantebreve, der indgår i en samlet kontrol mod oplysninger fra SKAT:
2130 00 til 2139 99 Pantebreve
5360 00 til 5369 99 Pantebrevsrenter.

Tilknyttede supplerende oplysninger
I billedet kan man se oplysninger overført fra SKAT, som indgår i kontroller i billedet.


2. Anbefalet arbejdsgang

Når billedet vælges, vil Ø90 som udgangspunkt vise en linie for hver obligation (konto). Der vises primo (beløb) og bevægelser (beløb) samt eventuelt ultimo (kvantum, kurs, beløb). Det, der vises, er summer af posteringer for hver konto.
Landscentret anbefaler denne arbejdsgang i billedet med obligationer:

  1. Se i statuslinjen og notatruden om der er notater, der skal tages hensyn til.
  2. Accepter notaterne, efterhånden som I tager hensyn til dem.
  3. Indtast prisen på de linier, Ø90 viser i billedet. (Ø90 åbner dialogen "Prisgrupper", hvor I skal sige ok til at anvende den indtastede pris både skat og drift)
  4. Hvis der mangler linier (fordi køb af en ny type ikke er konteret endnu), tilføjes den nye linie. Se nedenfor.
  5. Beregn.
  6. Gennemgå hver linie, for at kontrollere at beløbet ultimo er rigtigt.
    1. Tjek linjen, hvis beløb ultimo er korrekt
    2. Hvis ultimo beløb er forkert kan det skyldes at kvantum ultimo er forkert eller at prisgruppen er forkert udfyldt
    3. Hvis kvantum ultimo er forkert efterposteres evt. køb eller salg, der ikke er registreret. Se nedenfor. Ø90 vil genberegne, så man straks kan se om linjen nu er rigtig og tjekke den.
    4. Hvis kvantum ultimo er rigtig, men beløbet alligevel er forkert, skal I se i prisgruppen [Ctrl + P]. Kontroller pris og antal enheder - beløb beregnes som kvantum 1 * pris / antal enheder.
  1. Gennemgå linjer med rente og ret eventuelt ved hjælp af efterposteringer.
  2. Når alle linjer findes og er i orden, tjekkes billedet.


      2.1 Tilføjelse af ny konto

      Obligationer
      Denne arbejdsgang er relevant, hvis der er købt obligationer af en ”ny slags” i løbet af året, og købet ikke er konteret. I så fald vil linjen ikke blive vist i billedet, når det vælges første gang, fordi der hverken er primo eller bevægelser.

      Landscentret anbefaler, at man bruger funktionen [Ny] og følger denne arbejdsgang:

      1. Ny linje [Ctrl + Y].
      2. Udfyld regnskabskode, kontonummer og bevægelser. Kontonumret kan udfyldes ved opslag på kontoplan.
      3. Brug funktionen posteringsforslag [Ctrl + F].
      4. Indtast kvantum, beløb og eventuelt bilagsnumre for køb og salg samt modkonto.
      5. Luk dialogen.

      Renter
      Arbejdsgangen kan også være relevant, hvis der ikke løbende er konteret renter, så rentekontoen ikke vises. Her følges den samme arbejdsgang: Det beløb, som man ønsker at efterpostere indtastes i kolonnen "bevægelser".


      2.2 Ret kvantum efter beregning

      Denne arbejdsgang er relevant efter beregning, hvis der mangler kontering af køb eller salg på en obligation, der bliver vist i billedet. Manglende køb/salg vil vise sig ved, at Ø90 beregner et forkert kvantum ultimo.

      Landscentret anbefaler, at man følger denne arbejdsgang:

      1. Indtast den nødvendige korrektion til kvantum 1 i kolonnen bevægelser i den linie, der skal rettes. Brug regnemaskinen til at beregne med.
      2. Når linien opdateres eller forlades, åbner Ø90 dialogen ”slut postering”, og med plads til at indtaste salgs- eller købspris og et modkontonummer. Udfyld og tryk Ok.
      3. Når dialogen lukkes igen, vil Ø90 automatisk gentage beregningen og vise ny beregnet ultimo (kvantum og beløb).


      3. Beregn

      Beregningen i billedet (formel 150) virker sådan, at det i selve billedet sikres, at kvantum 1 stemmer. Når der skrives beregn sker følgende for hver obligation i billedet:

      • Først afstemmes kvantum 1, og ultimo kvantum 1 opdateres.
      • Hvis der findes en pris bliver der derefter beregnet et ultimo beløb ud fra pris, antal enheder og kvantum.

      Hvis der findes ultimoposteringer i forvejen, er det kun en eventuel difference, der konteres.


      3.1 Formel 150: beregning med kurs

      Denne formel er forvalgt på landsniveau. Fra Kontering af prisgrupper anvendes kontonummer, formel og prisgruppe. Fra prisgruppe anvendes pris skat og drift, antal enheder og kode for speciel behandling af kortperiodisk.

      Beregning af kvantum: ultimo kvantum 1 beregnes så kontoen stemmer.
      Beregning af beløb: ultimo beløb = ultimo kvantum 1 * pris / antal enheder
      Kontrol af pris: hvis prisgruppen gælder fra en gammel dato (ældre end ultimo i den opgørelse man er ved), skriver Ø90 kontroludfald om forældet kurs.
      Spec.Kort: "J" (ja) betyder at der tages specielt hensyn til kortperiodisk, og det betyder at der tillades en forældet kurs i kortperiodiske opgørelser, uden at der kommer kontroludfald.


      3.2 Formel 0: undertryk beregning

      Anvendes, hvis ovenstående beregning ikke kan anvendes på en bestemt konto.

       
      4. Kontroller

      I billedet gennemføres nedenstående kontroller. Advarsler kan accepteres, fejl skal rettes.

      Advarsler pr. obligationskonto

      1. Der er anvendt en forældet kurs (ikke i kortperiodisk, med mindre hensyn til kortperiodisk er fravalgt)
      2. Indtastet eller overført ultimosaldo er korrigeret i beregningen (hvis der er en saldo i forvejen, men kontoen ikke stemmer)
      3. Ultimo skat og drift er forskellige (ikke i kortperiodisk)
      4. Ultimo er negativ.
      5. Der er kvantum, men intet beløb ultimo. Kan skyldes at der mangler pris.
      6. Kvantum 1 stemmer ikke

      Advarsler pr. rentekonto

      1. Der findes renteperiodisering primo, men ikke ultimo
      2. Der findes renteperiodisering ultimo, selv om der ikke er primo
      3. Renteperiodisering skat og drift er forskellige (ikke i kortperiodisk)
      4. Renteperiodisering er mindre end 0

      Advarsler vedrørende billedet som helhed

      1. Der findes renteperiodisering ultimo, selv om der udarbejdes personskatteregnskab
      2. Der findes renteperiodisering ultimo, selv om der anvendes kapitalafkastordning
      3. Sum af obligations- og pantebrevsrente afviger mere end tilladt fra kontroloplysning fra SKAT (ikke i kortperiodisk, kun hvis kontrol tilvalgt)
      4. Sum af kursværdi af obligationer og pantebreve afviger mere end tilladt fra kontroloplysning fra SKAT (ikke i kortperiodisk, kun hvis kontrol tilvalgt)

      Nr. 3 og 4 vises og gennemføres også i billedet "Pantebreve".


      5. Ofte stillede spørgsmål

      5.1 Hvis en bevægelse er konteret på et forkert kontonummer i kassen

      Vend fortegn i bevægelseskolonnen og tryk [Enter]. Ø90 svarer med Slutposteringsdialogen hvor kvantum og modkonto tilføjes.


      5.2 Hvis der er oprettet en forkert efterpostering til en konto

      Sæt fokus i den fejlramte konto
      Åbn Indtast postering
      Find den forkerte postering
      Slet eller ret posteringen.


      5.3 Hvis beregningen ikke er nøjagtig nok

      Ø90 har kun 2 decimaler på prisen i prisgruppen. Man kan øge antallet til 4 ved at ændre antal enheder til 10.000 og angive prisen pr. 10.000 i stedet for prisen pr. 100.

      Alternativt kan beregning undertrykkes og ultimo indtastes manuelt i Indtast posteringer.

    1. Ø90- DriftsInfo
      Forside Udskriv
      Ø90 er tilgængelig

      Søn-fre 
      Lør
      kl 6-24
      kl 6-23

      Support

      Man-tor 
      Fre
      kl 8-16.00
      kl 8-15.30

      Jens Chr. 
      Susanne
      Søren E
      Søs
      Morten
      87405223
      87405150
      87405153
      87405556
      87405199

      E-mail:
      o90support@vfl.dk 

      support teamet 


      Hvis du er virksomhedsejer og ønsker faglig support kontakt din lokale rådgivningsvirksomhed

      Teknisk support
      70 15 50 15, tast 1

      E-mail:
      support@dlbr.dk