Afskrivninger oversigt skat 

Dato: 19-04-2012

Afskrivninger oversigt skat i Ø90 bruges til at beregne skattemæssige afskrivninger inden selve regnskabet dannes. Resultatet af beregningerne fremgår af skærmbillederne med det samme. Beregningerne foretages ud fra dels primoværdier, dels køb, salg og forbedringer i perioden. Beregningerne resulterer i en årsafskrivning, uanset hvilken periode der beregnes for.

1. Billedets indhold
1.1 Afskrivningskomplekser i skatteregnskabet
1.2 Levetid på bygninger fra 2008
1.3 Afskrivninger specifikation skat
2. Anbefalet arbejdsgang
3. Beregn
4. Oprettelse af et nyt afskrivningsobjekt
5. Afskrivninger summer


1. Billedets indhold

Afskrivningsmodulet benyttes når diverse investeringer, køb og salg til afskrivninger mv. er konteret på plads, og inden regnskabet dannes.

Der findes samlet konteringsvejledning om:

Billedet indeholder kolonnerne Genv., Pct., Sum Pct., Levetid, Afskrivningsgrundlag og Periodens afskrivninger.



Eksempel på billedet med Tilknyttede konti vist.

Genv.

Der kan indberettes J eller N til Genvundne afskrivninger:
J = alm. beregning af genvundne afskrivninger
N = der beregnes ingen genvundne afskrivning

Pct.

Angiver med hvilken procent, der skal afskrives i den valgte periode. Procenten kan indberettes / rettes her. Rettelsen har virkning for alle efterfølgende afskrivninger på objektet.

Sum Pct.

Den beregnede sum af afskrivninger ultimo. Feltet kan ikke rettes. Hvis der ikke er beregnet, er søjlen tom.

Levetid

Angiver levetid til brug for kontrol af tilladt maksimal afskrivning. Når der ikke er indberettet pct. på ejendommen, beregner Ø90 automatisk maksimal afskrivning på objektet.

Afskrivnings­grundlag

Viser objektets afskrivningsgrundlag inden årets afskrivninger. Feltet kan ikke rettes. Hvis der ikke er beregnet, er søjlen tom.

Periodens afskrivninger

Viser periodens beregnede afskrivninger. Feltet kan ikke rettes. Hvis der ikke er beregnet, er søjlen tom.

Ovenstående rettelser til genvundne afskrivninger og afskrivningsprocenter rettes i dialogen ”Prisgrupper”. Dialogen åbnes automatisk, når man retter i feltet. Man kan rette flere afskrivningsobjekter samtidig ved at springe til den næste prisgruppe eller søge efter den med feltet ”Gå til prisgruppenummer”.

I dialogen ”Kontering af prisgrupper” [Ctrl+U] kan man rette modkontiene til periodens afskrivninger og pristalsregulering. Modkonto kan f.eks. ændres til anden virksomhed.

Flyt objekter
Hvis et afskrivningsobjekter står på et forkert nummer i forhold til nedenstående, kan i flytte objektet i billedet "Flyt posteringer" (RPF).


1.1 Afskrivningskomplekser i skatteregnskabet

I skatteregnskabet bliver afskrivningerne opdelt i afskrivningskomplekser. Opdelingen giver mulighed for gruppering af afskrivningsobjekter i komplekser der hører sammen i henhold til reglerne om straksfradrag. Komplekserne kan navngives i ”Tekster og sumlinjer”. Komplekserne udskrives i skatteregnskabets note 722 og 723:

Note

Navn

Konto

722

Goodwill

9050 00-09

722

Andre immaterielle aktiver

9050 25-59

722

Udvikling

9050 60-79

722

Udvikling anden virksomhed

9050 80-99

723

Dræningsanlæg

9000 00-59

723

Dræningsanlæg 2

9000 60-69

723

Grundforbedringer anden virksomhed

9000 70-79

723

Grundforbedringer anden virksomhed 1

9000 80-89

723

Grundforbedringer anden virksomhed 2

9000 90-99

723

Ombygning i lejede lokaler

9050 20-24

723

Bygningskompleks 1

9100 00-39

723

Bygningskompleks 2

9100 40-69

723

Bygningskompleks 3

9100 70-99

723

Bygningskompleks 4

9150 00-19

723

Bygningskompleks 5

9150 20-39

723

Bygningskompleks 6

9150 40-59

723

Bygningskompleks 7

9150 60-79

723

Bygningskompleks 8

9150 80-99

723

Bygningskompleks 9

9200 00-39

723

Bygningskompleks 10

9200 40-69

723

Bygningskompleks 11

9200 70-99

723

Bygningskompleks 12

9250 00-19

723

Bygningskompleks 13

9250 20-39

723

Bygningskompleks 14

9250 40-59

723

Bygningskompleks 15

9250 60-79

723

Bygningskompleks 16

9250 80-99

723

Bygningskompleks 17

9300 00-39

723

Bygningskompleks 18

9300 40-69

723

Bygningskompleks 19

9300 70-99

723

Blandet benyttede installationer

9350 00-99

9050 10-19 udskrives ikke i under afskrivninger men er reserveret til EU betalingsrettigheder for mæle- og sukkerkvoter.

Driftsmidler (konto 9400) og blandede driftsmidler/biler (konto 9500) udskrives i noterne 725 og 726.



1.2 Levetid på bygninger fra 2008

SKAT har generelt nedsat afskrivninger på bygningsafskrivninger fra 5% til 4%. Prisgrupperne i Ø90 er rettet til 4% med virkning fra 1. januar 2008. SKAT har dog med virkning for indkomståret 2008 foretaget tilføjelser og tilpasning af listen over vejledende levetider for bygninger, hvis fysiske levetid antages at være på 25 år eller mindre, og som dermed kan afskrives med en forhøjet afskrivningssats:

 

 

Bygningstype/anvendelse

Skønnet levetid

Maksimal afskrivningsprocent fra og med 2008

Uisoleret

Husdyrproduktion:
Kvægstalde
Haller/stalde til pelsdyr
Økologisk svineproduktions-bygninger
Drægtighedsstalde (mindre omfang)

20

8 %

·      Lagerbygning/lagerplads mv. (køresilo, ensilageplads):
Grovfoder eller andet fugtigt oplag

20

8 %

Lagerbygning mv.:
Kornlagre og tørreri
Foderoplag og foderfremstilling (kvæg, svin og andre husdyr)
Halmlagre og lignede typer oplag

30

4 %

Note 1

·      Udendørs faste anlæg:
Gyllebeholdere mv.

25

7 %

Note 2

 

Maskinhuse/maskinhaller

30

4 %

Note 1

Isoleret

Husdyrproduktion:
Svinestalde (alle aldersgrupper)
Fjerkræstalde (alle aldersgrupper)

25

7 %

Lagerbygning/lagerplads mv.:
Grovfoder eller andet fugtigt oplag

25

7 %

Note 1. En skønnet levetid på 30 år ifølge Landscentrets afdeling for Plan & Miljø.
Note 2. Afskrivningsprocenten på 7 er angivet ud fra, at gyllebeholderen mv. afskrives som en selvstændig bygning. Hvis gyllebeholderen afskrives som et accessorisk anlæg, kan gyllebeholderen mv. afskrives med samme procent som den bygning, den knytter sig til. 


1.3 Afskrivninger specifikation skat

Ve d at placere markøren på en linie med et objekt og taste [Ctrl+A] fås dialogen ”Afskrivninger specifikation” for det objekt markøren stod på.

Her kan man se alle periodens bevægelser på afskrivningsobjektet og se resultatet af beregningen. Ved at flytte prikken fra ”Vis i brug” til ”Vis alle” [Alt+A] får man vist alle mulige linier på afskrivningsobjektet.



Eksempel på dialogen med ”Vis alle”.

Indtastninger i dialogen
Der kan indtastes forskellige rettelser og forlods afskrivninger i dialogen. Der er følgende vejledende anvendelse:

Kontonummer

Anvendelse

9101

I forbindelse med oprettelse af et nyt afskrivningsobjekt, kan anskaffelsesdatoen indberettes.

9102

Levetid kan indberettes. Dermed undgås kontrol når der afskrives med mere end 5 pct.

9103

Salgs-/nedrivningsdato indberettes som oplysning. Beregningen stopper.

9104

Samlet andel bruges til blandet benyttede bygninger og installationer.

9105

Afskrivningsberettiget andel skal være mindre eller lig med samlet andel.

9108

Opsummeret afskrivningspct. kan rettes.

9122 til 9131

Her skal eventuelle forlods afskrivninger indtastes. Modkonto hentes fra ”Kontering af prisgrupper”. Hvis man ønsker en anden konteringspraksis på ejendommen eller generelt på kredsen, kan forslag til modkontiene ændres der.

2. Anbefalet arbejdsgang

Landscentret anbefaler denne arbejdsgang i billedet:

  1. Kontroller, om eventuel nyinvestering er konteret til det rigtige afskrivningsobjekt
  2. Tilpas afskrivningsprocenterne (evt. pristalsregulering)
  3. Se efter om der er notater til afskrivningerne
  4. Beregn med [Ctrl + B]. Se nærmere forklaring under beregn nedenfor
  5. Se efter om der er kontroludfald
  6. Tjek billede [Ctrl+T]
  7. Vælg Næste.

Hvis ikke man er færdig til, at tjekke alle afskrivningsobjekterne kan man vælge at bruge ”Tjekke linie” [Ctrl+J] for at markere de objekter, man er færdige med. De objekter, der er tjekket, vil ikke blive genberegnet før tjek ophæves igen.


3. Beregn

Beregningen i oversigtsbilledet beregner altid for alle afskrivningsobjekter, også hvis der er så mange objekter, at de ikke alle vises i billedet.

Beregningerne bliver lavet ud fra grundlagene primo, samt køb, salg og forbedringer i perioden.

Eventuelle investeringer, der er posteret til et nyt afskrivningsobjekt, bliver automatisk vist og beregnet i billedet.

Tjekkede linier/objekter bliver ikke genberegnet før tjek ophæves.

Slet beregning/alt
I menuen ”Funktioner” kan man vælge ”Slet beregning/alt” og få slettet alle beregningerne og posteringer i billedet. Evt. tjekkede linier bliver også slettet.

Desuden sletter funktionen alle de posteringer fra investeringer, der er lavet til af til afskrivninger.

Revisionsliste
Alle beregnede afskrivningsposteringer får påsat en posteringsundertype ”AOD”, som fremgår af revisionslisten i kolonnen "Opr".

Meddelelsesfeltet
I meddelelsesfeltet vises alle unormale afvigelser fra beregningen, og fejl der stopper beregningen. Hvis beregningen er gået godt uden nogen former for afvigelser eller fejl, ændres billedets status til ”Beregnet”.


4. Oprettelse af et nyt afskrivningsobjekt

Ved oprettelse af et nyt afskrivningsobjekt skal man starte med at oprette navnekontoen, med et beskrivende navn, på kontoplanen. Ved oprettelse skal der tages stilling til hvilken afskrivningsprocent, der skal bruges, om der skal pristalsreguleres, og om objektet skal ligge i privat delen eller i virksomheden.

Ejendomsoprettelse
Ved ejendomsoprettelse indtastes objektet med statusværdi i. Indtastning i status gøres normalt på følgende kontonumre:

Afskrivningstype

Kontonummer

Grundforbedringer

9038 xx

Bygninger

9138 xx, 9188 xx, 9238 xx, 9288 xx, 9338 xx eller 9388 xx

Inventar

9438 xx

Blandede driftsmidler

9538 xx

Investering i perioden
Hvis det er ved investering i løbet af en regnskabsperiode, konteres investeringen normalt løbende på en mellemregning, som man fordeler via investeringsbillederne. Fordelingen skal normalt ske til følgende konti:

Afskrivningstype

Kontonummer

Grundforbedringer

9014 xx

Bygninger

9114 xx, 9164 xx, 9214 xx, 9264 xx, 9314 xx eller 9364 xx

Inventar

9420 xx

Blandede driftsmidler

9530 xx

5. Afskrivninger summer

Man kan kalde dialogen ”Afskrivning summer” med tasten [Ctrl+E]. Der er 2 summer i dialogen:

Periodens afskrivninger i alt

Her summeres alle de posteringer, som på konti som forventes at være modkonti til afskrivningerne. Det er efterposteringer til følgende konti 4948 – 4998, 5050 og 9541 - 9549

Afskrivninger fra billedet i alt

Her summeres alle de beregnede afskrivninger fra konto 9036, 9136, 9186, 9236, 9286, 9336, 9386, 9436 og 9536

Forskellen på de 2 summer er den private andel fra blandet benyttede driftsmidler og afskrivninger, der er overført til anden virksomhed.

Ø90- DriftsInfo
Forside Udskriv
Ø90 er tilgængelig

Søn-fre 
Lør
kl 6-24
kl 6-23

Support

Man-tor 
Fre
kl 8-16.00
kl 8-15.30

Jens Chr. 
Susanne
Søren E
Søs
Morten
87405223
87405150
87405153
87405556
87405199

E-mail:
o90support@vfl.dk 

support teamet 


Hvis du er virksomhedsejer og ønsker faglig support kontakt din lokale rådgivningsvirksomhed

Teknisk support
70 15 50 15, tast 1

E-mail:
support@dlbr.dk