Tilføj postering  

Tilføj postering

Dato: 06-07-2005

I kan tilføje posteringer på flere forskellige måder. I kan vælge at starte med at angive beløb direkte i opgørelsesbilledet, eller I kan åbne en dialog og foretage al indtastning der. I begge tilfælde har I mulighed for at vælge, at Ø90 skal komme med forslag til kontering.


1. Hvordan tilføjes posteringer til opgørelsesbilleder
1.1 Flere funktioner at vælge imellem
1.2 Hvordan vælges den bedste funktion til opgaven
1.3 Hvordan vælges den bedste funktion til den ønskede postering
2. Slutpostering (efterpostering)
3. Posteringsforslag (efterpostering)
4. Intern omsætning, forslag
5. Indtast posteringer
6. Ret primo
7. Ofte stillede spørgsmål


1. Hvordan tilføjes posteringer til opgørelsesbilleder

Med funktionen Rediger > Ny får I mulighed for at indtaste direkte i opgørelsesbilledet, og dette vil typisk medføre åbning af dialogen "Slutpostering", hvor I kan afslutte den postering, I er begyndt på i billedet. Hvis den konto I vil indtaste på, allerede findes i opgørelsesbilledet, skal I ikke bruge ny, men blot skrive oveni og taste [enter].


1.1 Flere funktioner at vælge imellem

Når I har indtastet det nødvendige, kan I vælge mellem 4 funktioner:

  • [Enter], som åbner dialogen slutpostering med forslag til kvantum/beløb, der skal fordeles.
  • [Ctrl+F] (Posteringsforslag), som åbner en større dialog, der viser de kontonumre, der blev brugt til efterposteringer sidste år, og et forslag til kvantum/beløb, der skal fordeles.
  • [Ctrl+R] (Intern omsætning, forslag), som åbner en større dialog, der viser de kontonumre, der blev brugt til intern omsætning sidste år, og et forslag til kvantum/beløb, der skal fordeles.
  • [Ctrl+I] (Indtast posteringer), som åbner en større dialog, hvor I kan indtaste status-, efter- og intern omsætningsposteringer. Der vises ikke noget forslag.


1.2 Hvordan vælges den bedste funktion til opgaven

Slutpostering:
God at bruge, hvis I præcist ved hvilke kontonumre, der skal være modkonto på efterposteringen, og forvalg ikke skal ændres. Der kan kun indtastes efterposteringer i denne dialog.

Posteringsforslag:
God at bruge, hvis I ønsker, at Ø90 skal vise et forslag til kontering af efterposteringer ud fra sidste års efterposteringer. Eller hvis I har brug for at se, hvornår I har nået en bestemt saldo. Den kan også bruges til at fjerne kvantum/beløb til en anden konto. Der kan kun indtastes efterposteringer i denne dialog.

Intern omsætning, forslag:
God at bruge, hvis I ønsker, at Ø90 skal vise forslag til kontering af intern omsætning ud fra sidste års interne opgørelsesposteringer. Eller hvis I har brug for at se, hvornår I har nået en bestemt saldo. Den kan også bruges til at fjerne kvantum/beløb til en anden konto, eller fordele saldoen ud på flere produktionsgrene. Der kan kun indtastes interne opgørelsesposteringer i denne dialog.

Indtast postering:
God at bruge, hvis I skal indtaste ultimo, eller hvis I indtaster efter et bilag. Dialogen indeholder de sammen felter som dialogen Posteringsforslag, men der optælles ikke saldo, og der vises ikke et konteringsforslag. I dialogen er der mulighed for at indtaste ultimo-, efter- og interne opgørelsesposteringer.
"Indtast posteringer" viser de eksisterende posteringer på kontoen. I kan udvide visningen til alle billedets konti, eller til alle konti for den aktuelle opgave. I har også mulighed for at søge på et valgt kontonummer.

Ret primo:
God at bruge, hvis I har rettelser til indgående balance. Dialogen "Ret primo" er placeret under Funktioner i menulinien i alle opgørelsesbilleder.


1.3 Hvordan vælges den bedste funktion til den ønskede postering

Efterposteringer:
Der er flere forskellige muligheder for at lave efterposteringer. I kan vælge imellem følgende:

  • Brug funktionen Posteringsforslag [Ctrl+F]. (se Posteringsforslag)
  • Brug funktionen Indtast posteringer [Ctrl+I] (se Indtast postering)
  • Tast [enter] efter rettelse i en linie, hvorved dialogen Slutpostering åbnes (se Slutpostering).

Begge funktionerne Posteringsforslag og Indtast posteringer viser de eksisterende posteringer på kontoen.  I dialogen Indtast postering kan I udvide visningen til alle billedets konti, eller til alle konti for den aktuelle opgave.

Intern omsætningsposteringer:
Der er flere forskellige muligheder for at lave intern omsætning. Der kan vælge imellem følgende:

  • Brug funktionen Intern omsætning, forslag [Ctrl+R] (se Intern omsætning, forslag).
  • Brug funktionen Indtast posteringer [Ctrl+I] (se Indtast postering).

Begge funktionerne "Intern omsætnings, forslag" og "Indtast posteringer" viser de eksisterende posteringer på kontoen. I dialogen Indtast postering kan I udvide visningen til alle billedets konti, eller til alle konti for den aktuelle opgave.

Ultimo:
Ultimo posteringer indberettes/beregnes normalt i opgørelsesbillederne. Hvis I selv ønsker at skrive hele ultimoposteringen, kan dette kun gøres i dialogen "Indtast postering".

"Indtast posteringer" viser de eksisterende posteringer på kontoen. I kan udvide visningen til alle billedets konti, eller til alle konti for den aktuelle opgave. I har også mulighed for at søge på et valgt kontonummer.

Primo:
For at rette "primo" skal i anvende dialogen "Ret primo", som er placeret under Funktioner i menulinien i alle opgørelsesbilleder. I kan ikke anvende dialogen "Indtast posteringer", her kan kun indtaste ultimoposteringer.
 

2. Slutpostering (efterpostering)

God at bruge, hvis I præcist ved hvilke kontonumre, der skal være modkonto på efterposteringen, og forvalg ikke skal ændres. Der kan kun indtastes efterposteringer i denne dialog.

Arbejdsgang:

  1. Indtast det ønskede kvantum/beløb oveni det, der står i forvejen i opgørelsesbilledet.
  2. Når linien forlades eller ved opdatering [enter] viser Ø90 en lille dialog, med forslag til kvantum/beløb og et kontofelt, hvori modkontoen kan indtastes.
  3. Hvis kvantum/beløbet skal konteres til en enkelt konto, indtastes blot kontonummeret på modkontoen, og dialogen lukkes. Hvis kvantum/beløbet skal konteres til flere konti, overskrives den beregnede difference med det ønskede kvantum/beløb, og der skrives et kontonummer i kontofeltet. Der tastes [enter] og Ø90 svarer med en ny beregnet difference, som så kan konteres til en anden modkonto. Og så videre, indtil kontoen stemmer, hvorefter dialogen lukkes.
  4. Ø90 opdaterer opgørelsesbilledet med de nye saldi.
  5. Kontoen tjekkes og der fortsættes til næste kontonummer. 

Koder fra kontoplan:
I kan ikke angive posteringskoder på modkontoen, de hentes altid fra kontoplanen.

Ø90 beregner forslaget til kvantum/beløb på to forskellige måder:

  • Hvis I har tastet i kolonnen bevægelser eller saldo: Forslag til efterpostering af det indtastede kvantum/beløb. Det vil sige, at I skal indtaste netop det kvantum/beløb, som I ønsker at efterpostere.
  • Hvis I har tastet i kolonnen ultimo efter beregn: Forslag til efterpostering, der vil medføre ny ultimo = det indtastede. Det vil sige, at I skal indtaste det rigtige ultimo-kvantum/beløb.


3. Posteringsforslag (efterpostering)

God at bruge, hvis I ønsker, at Ø90 skal vise et forslag til kontering af efterposteringer ud fra sidste års efterposteringer. Eller hvis man har brug for at se, hvornår man har nået en bestemt saldo. Den kan også bruges til at fjerne kvantum/beløb til en anden konto.

Der kan kun indtastes efterposteringer i denne dialog

Ø90 beregner forslaget til kvantum/beløb på tre forskellige måder:

  • Hvis I har tastet i kolonnen bevægelser eller saldo: Forslag til efterpostering af det indtastede kvantum/beløb. Det vil sige, at I skal indtaste netop det kvantum/beløb, som I ønsker at efterpostere.
  • Hvis I har tastet i kolonnen ultimo efter beregning: Forslag til efterpostering, der vil medføre ny ultimo = det indtastede. Det vil sige, at I skal indtaste det rigtige ultimo-kvantum/beløb.
  • Hvis I har placeret cursoren i en af kolonnerne (bevægelse, saldo, ultimo) uden at indtaste noget. Forslag til efterpostering er det kvantum/beløb * (-1) (modsat fortegn), som findes i forvejen.

Arbejdsgang ved indtastning af kvantum/beløb:

  1. Indtast det kvantum/beløb I ønsker efterposteret, eller den ultimo I ønsker i opgørelsesbilledet. Indtastning af ønsket ultimo virker kun i opgørelsesbilleder, der allerede er beregnet en gang.
  2. Tryk [Ctrl+F]. Ø90 svarer nu med en dialog der viser:
    • Det kvantum/beløb, I har ønsket at efterpostere (feltet Ønsket postering).
    • Hvor stort kvantum/beløb der i øjeblikket mangler at blive efterposteret, for at opnå det ønskede (feltet Difference).
    • Hvilke konti, der plejer at blive anvendt som modkonto.
    • Hvilke efterposteringer, der allerede findes i år.
      • Indtast de rigtige beløb ud for kontonumrene (feltet Difference reduceres).
      • Hvis der er brug for et andet kontonummer, kan du tilføje nederst eller anvende ”Ny”.
      • Luk dialogen
        • I opgørelsesbilledet viser Ø90 resultatet af de nye efterposteringer på hver af de linier, de indgår i.

      Arbejdsgang ved ingen indtastning (kvantum/beløb):
      Hvis I ikke indtaster noget, og kalder funktionen "Posteringsforslag", vil Ø90 "gætte" på, at I ønsker at fjerne kvantum/beløb. I kan også bruge denne metode, hvis I ønsker at se de anvendte kontonummer fra sidste år, men ikke kender det samlede beløb. I skal så se bort fra beregningen i feltet Difference. Funktionen kan også bruges til at flytte et kvantum/beløb til en anden konto.

      1. Placer cursoren på den linie (kvantum/beløb) I ønsker forslag til i opgørelsesbilledet.
      2. Tryk [Ctrl+F]. Ø90 svarer nu med en dialog der viser:
        • Det kvantum/beløb * (-1) (modsat fortegn), som findes i forvejen (feltet Ønsket postering).
        • Hvor stort kvantum/beløb der i øjeblikket mangler at blive efterposteret, for at opnå det ønskede (feltet Difference).
        • Hvilke konti, der plejer at blive anvendt som modkonto.
          • Hvilke efterposteringer, der allerede findes i år.
          • Indtast de rigtige beløb ud for kontonumrene (feltet Difference reduceres).
          • Hvis der er brug for et andet kontonummer, kan du tilføje nederst eller anvende ”Ny”.
          • Luk dialogen
            • I opgørelsesbilledet viser Ø90 resultatet af de nye efterposteringer på hver af de linier, de indgår i.


          4. Intern omsætning, forslag

          God at bruge, hvis I ønsker, at Ø90 skal vise forslag til kontering af intern omsætning ud fra sidste års interne opgørelsesposteringer. Eller hvis man har brug for at se, hvornår man har nået en bestemt saldo.
          Den kan også bruges til at fjerne kvantum/beløb til en anden konto, eller fordele saldoen ud på flere produktionsgrene. Der kan kun indtastes interne opgørelsesposteringer i denne dialog.

          Ø90 beregner forslaget til kvantum/beløb på to forskellige måder:

          • Hvis I har tastet i kolonnen bevægelser eller saldo: Forslag til intern omsætningspostering af det indtastede kvantum/beløb. Det vil sige, at I skal indtaste netop det kvantum/beløb, som I ønsker at postere som intern omsætning.
          • Hvis I har placeret cursoren i en af kolonnerne (bevægelse, saldo, ultimo) uden at indtaste noget. Forslag til intern omsætningspostering er det kvantum/beløb * (-1) (modsat fortegn), I har ønsket at postere som intern omsætning.

          Arbejdsgang ved indtastning af kvantum/beløb:

          1. Indtast det ønskede kvantum/beløb oveni det beregnede i opgørelsesbilledet.
          2. Tryk [Ctrl+R]. Ø90 svarer nu med en dialog der viser:
            • Det kvantum/beløb, du har ønsket at postere som intern omsætning (feltet Ønsket postering).
            • Hvor stort kvantum/beløb der i øjeblikket mangler at blive posteret som intern omsætning, for at opnå det ønskede (feltet Difference).
            • Hvilke konti der plejer at blive anvendt som modkonto.
            • Hvilke interne opgørelsesposteringer, der allerede findes i år.
              • Indtast de rigtige beløb ud for kontonumrene (feltet Difference reduceres).
              • Hvis der er brug for et andet kontonummer, kan du tilføje nederst eller anvende ”Ny”.
              • Luk dialogen
                • I opgørelsesbilledet viser Ø90 resultatet af de nye interne opgørelsesposteringer på hver af de linier, de indgår i.

              Arbejdsgang ved ingen indtastning (kvantum/beløb):
              Hvis I ikke indtaster noget, og kalder funktionen "Posteringsforslag", vil Ø90 "gætte" på, at I ønsker at fjerne kvantum/beløb, eller fordele saldoen ud på flere produktionsgrene

              1. Placere cursoren på det ønskede kvantum/beløb i opgørelsesbilledet, der ønskes fordelt/overført.
              2. Tryk [Ctrl+R] Ø90 svarer nu med en dialog der viser:
                • Det kvantum/beløb * (-1) (modsat fortegn), I har ønsket at postere (som findes i forvejen) som intern omsætning (feltet Ønsket postering).
                • Hvor stort kvantum/beløb der i øjeblikket mangler at blive posteret som intern omsætning, for at opnå det ønskede (feltet Difference).
                • Hvilke konti, der plejer at blive anvendt som modkonto.
                • Hvilke interne opgørelsesposteringer, der allerede findes i år.
                  • Indtast de rigtige beløb ud for kontonumrene (feltet Difference reduceres).
                  • Hvis der er brug for et andet kontonummer, kan du tilføje nederst eller anvende ”Ny”.
                  • Luk dialogen
                    • I opgørelsesbilledet viser Ø90 resultatet af de nye interne opgørelsesposteringer på hver af de linier, de indgår i.


                  5. Indtast posteringer

                  God at bruge, hvis der skal indtastes ultimo, eller hvis der indtastes efter et bilag. Dialogen indeholder de sammen felter som dialogen Posteringsforslag, men der optælles ikke saldo, og der vises ikke et konteringsforslag. I dialogen er der mulighed for at indtaste ultimo-, efter- og interne opgørelsesposteringer.

                  "Indtast posteringer" viser de eksisterende posteringer på kontoen. I kan udvide visningen til alle billedets konti, eller til alle konti for den aktuelle opgave. I har også mulighed for at søge på et valgt kontonummer.

                  Arbejdsgang:

                  1. Placer fokus i den konto som skal rettes, og kald dialogen Indtast posteringer [Ctrl+I].
                  2. Ø90 viser de status-, efter- og interne posteringer der tidligere er foretaget på kontoen i den aktuelle periode.
                  3. Indtast manuelt de efterposteringer, der skal laves til kontoen (der kan også laves efter-, status og interne opgørelsesposteringer til andre konti end det kontonummer, der medtages fra opgørelsesbilledet).  
                  4. Luk dialogen.
                    • I billedet viser Ø90 resultatet af de nye efterposteringer (evt. status- og interne opgørelsesposteringer) på hver af de linier, de indgår i.


                  6. Ret primo

                  God at bruge, hvis man har rettelser til indgående balance. Dialogen "Ret primo" er placeret under Funktioner i menulinien i alle opgørelsesbilleder.

                  Når du bruger funktionen vil Ø90:

                  • Tillade tilføjelser til balancen primo, selv om regnskabet for sidste år er låst og selv om der findes en låst kortperiodisk opgørelse med samme primo.
                  • Automatisk vælge den rigtige dato i forhold til den valgte opgørelsesperiode.
                  • Sætte ajourføringskode lig med R for ”rettelse”.

                  Du skal selv huske at skrive en bemærkning om rettelsen.


                  7. Ofte stillede spørgsmål

                  Hvis du har fået oprettet en forkert postering til en konto:

                  1. Sæt fokus i den fejlramte konto i opgørelsesbilledet
                  2. Åbn dialogen Indtast posteringer
                  3. Find den forkerte postering
                  4. Slet eller ret posteringen.
                  Ø90- DriftsInfo
                  Forside Udskriv
                  Ø90 er tilgængelig

                  Søn-fre 
                  Lør
                  kl 6-24
                  kl 6-23

                  Support

                  Man-tor 
                  Fre
                  kl 8-16.00
                  kl 8-15.30

                  Jens Chr. 
                  Susanne
                  Søren E
                  Søs
                  Morten
                  87405223
                  87405150
                  87405153
                  87405556
                  87405199

                  E-mail:
                  o90support@vfl.dk 

                  support teamet 


                  Hvis du er virksomhedsejer og ønsker faglig support kontakt din lokale rådgivningsvirksomhed

                  Teknisk support
                  70 15 50 15, tast 1

                  E-mail:
                  support@dlbr.dk