Find faktura
Dato: 09-11-2007
1.0 Find faktura
Find faktura anvendes til at fremsøge positive posteringer, dvs. indbetalinger der vedrører skyldige fakturaer, i den ønskede periode. Posteringer der er konteret, dvs. hvor Ref. ID, Ref. Nr. og Konto nr. er påsat posteringen, bliver ikke fremsøgt ved anvendelse af Find faktura. Det skulle gøre det nemmere at kontere indbetalingerne vedr. skyldige fakturaer rigtig, således at opfølgningen i fakturamodulet bliver rigtig. Er en indbetaling konteret med både Ref. ID, Ref. Nr. og Konto nr. vil fakturamodulet automatisk sætte en markering på fakturaen, at den er betalt. Markeringen for betalt anvendes til beregning af den skyldige saldo pr. kunden.
Find faktura kaldes med funktionen Ctrl+D.
Det er muligt at kalde dialogen Fakturalisten fra billedet Kasseregistrering og overføre den faktura indbetalingen vedrører. Ved overfør påsættes feltet Ref. ID med ”FA”, feltet Ref. Nr. med ”det konkrete faktura nr.” og feltet konto nr. med ”det tilknyttede konto nr. på den konkrete faktura”.
Målet er at få fremsøgt de posteringer i Kasseregistrering, der vedrører fakturaindbetalinger.
Der skal angives en periode, hvorved fremsøgningen afgrænses.
Match faktura
Funktionen Find faktura gennemgår alle indbetalingerne i den valgte periode, for at finde de indbetalinger der er foretaget via Girokort + 71. De indbetalinger vil starte med IK71 i kontoteksten og derefter en 15 cifret indbetalingsidentifikation.
Match faktura konterer automatisk de posteringer, som har IK71 i feltet Tekst i Kasseregistrering og er placeret i den valgte periode. Indbetalingen vil bibeholde værdien i alle andre felter end Ref. ID, Ref. Nr. og Konto nr. – her hentes de rigtige værdier fra faktureringsmodulet.
Der valideres ikke på om beløbet på fakturaen passer med indbetalingen.
Trykknappen ”Find” vil lukke dialogen, og søgeresultatet vil blive vist i Kasseregistrering.
Ø90- DriftsInfo