Prisgrupper
Dato: 25-10-2007
1.0 Prisgrupper
1.1 Prisgrupper – Søge/valglinie
1.2 Prisgrupper – Overskriftslinier
1.3 Prisgrupper – Indtastningsrude
1.4 Prisgrupper – Knapper
1.0 Prisgrupper
Dialogen prisgrupper indeholder ”data”, der anvendes til en automatisk funktion i Ø90. Det kan fx være beløb pr. stk. til en statusberegning, eller en sats til fx bilfordeling.
Prisgruppernes nøjagtige anvendelse af de mulige felter i prisgrupperne er beskrevet i Ø90 Vejledningen til de enkelte automatikker i Ø90.
Prisgruppernes dataindhold hentes til beregning i Ø90 via ”Kontering af prisgruppe”. I denne dialog sammenkædes en beregningskonto med en prisgruppe. Når beregningen så gennemføres, hentes der data fra prisgruppen til den enkelte beregning.
Gyldighedsperiode
Oplysningerne i dialogen er altid datostyret. Det betyder, at anvendelse af oplysningerne er styret af det aktuelle regnskabs ultimodato.
Tilsvarende er den gyldighedsperiode der indsættes i/for prisgruppen ved en rettelse styret af den aktuelle ultimodato på ”Opgavevalg” :
- Rettelsen er altid gyldig fra aktuel ultimodato
- Ved rettelse på ejendomsniveau – der indsættes som hovedregel altid dags dato som gyldig til dato. Det vil sige, at en rettelse kun er gyldig til denne opgørelsesperiode (der aktuelt er valgt for ejendomme).
- Ved rettelse på kredsniveau – der indsættes som hovedregel altid dags dato plus 1 år minus 1 dag som gyldig til dato. Det vil sige, at en rettelse kun er gyldig i 365 dage.
Anden vejledning
Til dialogerne med ”Prisgrupper” samt ”Kontering af prisgrupper” er der følgende vejledning:
1.1 Prisgrupper – Søge/valglinie
I søge/valglinien kan man gennemføre:
- Angive en prisgruppe som man ønsker fremsøgt
- Vælge hvilket niveau oplysningerne i indtastningsrude skal vises for.
Valgene gennemføres således:
- Gå til prisgruppe. Her kan et 6-cifret prisgruppenummer indtastes, hvorefter søgningen aktiveres med [Enter]. Det indtastede eller først kommende prisgruppenummer herefter, vil blive vist i ruden nedenfor.
- Lands-, kreds- og ejendomsniveau. Her vælges, om det er lands- eller kreds- eller ejendomsniveau af de til perioden gældende versioner af prisgrupper, som skal vises i ruden nedenfor.
1.2 Prisgrupper – Overskriftslinier
Da prisgrupper anvendes generelt er overskrifterne over de enkelte kolonner meget generelle. Der findes imidlertid en mulighed for, at få vist aktuelle overskrifter til de enkelte prisgrupper.
Generelt viser Ø90 automatisk den rigtige overskrift, når dialogen åbnes fra et andet billede, hvor der er en prisgruppe i fokus.
Hvis man er i tvivl, om Ø90 viser de rigtige overskrifter, kan disse ”genopfriskes” således:
- Placere fokus på en prisgruppe (linie) i indtastningsruden, der indeholder data til prisgrupperne.
- Aktiver ”Overskrift” under menupunktet ”Vis” – eller Tryk [Alt + V + O] – eller anvend mus.
Ø90 vil så finde den aktuelle overskrift.
1.3 Prisgrupper – Indtastningsrude
I indtastningsruden kan man:
- Rette en eksisterende version (periode)
- Oprette en ny version
- Slette en eksisterende version.
Disse funktioner beskrives kort nedenfor.
|
Emne |
Beskrivelse |
|
¾¾¾¾¾¾¾¾¾¾¾¾¾¾¾¾¾¾¾¾¾¾¾¾¾¾¾¾¾ |
|
Rette eksisterende version |
Ultimodato på opgavevalg skal være lig med datoen ”Gyldighedsperiode fra”. Rettelsen af den eksisterende version gennemføres ved at indtastes i de åbne felter. Tjek gyldig til dato, når linien er forladt, da Ø90 ofte retter denne dato. |
|
Oprette en ny version |
Ultimodato på opgavevalg skal være lig med den dato, som den ny version skal gælde fra. Det vil sige ”Gyldighedsperiode fra”. Når oplysningerne indtastes til den nye version ved at skrive i de åbne felter, vil Ø90 automatisk sørge for at en tidligere version stoppes ved at indsætte en dato for ”Gyldig til”. |
|
Slette en eksisterende |
Tjek gyldighedsdatoerne – tryk derefter [Ctrl + Del] Ø90 vil præsentere en dialog, hvor I kan kontrollere, om det er den rigtige version (periode), som I er ved at slette. |
1.4 Prisgrupper – Knapper
Der findes kun en OK-Knap til at betjene dialogen med.
Når dialogen åbnes fra et opgørelsesbillede, hvor der er indtastet en rettelse er denne automatisk placeret i det korrekte felt, og samtidig er fokus flyttet til knappen [Ok]. Det vil sige, at dialogen efter et kort tjek for korrekt rettelse (herunder gyldighedsperiode) blot kan lukkes ved et tryk på [Enter].
Efter en rettelse kan fokus også flyttes til [Ok]-knappen ved brug af [F6]. Denne tast flytter fokus mellem dialogens enkelte ruder. Rækkefølgen for dette flyt af fokus er:
- Søge-/Valglinie
- Indtastningsrude
- OK-Knap