Hvordan bruges opgavevalg 

Dato: 14-11-2007

Opgavevalgbilledet er det første billede, man ser i Ø90. I billedet kan man vælge ejendom og se hvilken opgave man var i gang med sidst, og man kan vælge at fortsætte denne opgave, eller starte en anden.


1. Hvad bruges opgavevalg til

2. Skifte ejendom
3. Valg hovedarbejdsområde
3.1 Fakturering
3.2 Statusseddel
3.3 Kasseregistrering
3.4 Moms (alene)
3.5 Likviditet (alene)
3.6 Opgørelse
3.7 Opret primo
4. Tilgængelige funktioner
4.1 Opret ny
4.2 Aktivere flere opgaver
4.3 Skifte til en anden periode eller opgave
4.4 Slette opgaver
4.5 Vælg et andet Logo på opgavevalg


1. Hvad bruges opgavevalg til

I opgavevalgbilledet er det muligt at få overblik over:

  • Hvilken opgave der sidst er arbejdet med på ejendommen af henholdsvis kontormedarbejder og online-bruger.
  • Hvordan opgørelsesopgaverne var sammensat sidste gang, der blev arbejdet med ejendommen.

Fortsætte med samme opgave som sidst Ø90 var i brug
Man kan fortsætte med samme opgave, blot ved at trykke [Enter].


Vælge en anden opgave
Man vælger en anden opgave ved at markere den i listen og starte. Markering sker lettest med genvejstast for eksempel [Alt] + [G] for at vælge fakturering.

Når opgaven er markeret kan man starte opgaven ved at trykke [Enter].


2. Skifte ejendom

Det er muligt at indtaste et ejendomsnummer i feltet, hvis man er legaliseret som Ø90 bruger til at arbejde med flere end en ejendom, og hvis man har rettigheder til at bogføre og lave regnskaber i Ø90.

Der skiftes ejendom ved at taste det ønskede ejendomsnummer og taste [enter].

Ø90 tjekker om ejendommen findes, og om den er oprettet med tilstrækkelige stamoplysninger, til at det er muligt at arbejde med ejendommen.

Ejendommen skal som minimum være oprettet med følgende stamoplysninger: Status primo skat, Status ultimo skat, Se-nr 1, Kontoplannr, CPR-nr 1 (ikke for selskaber og I/S), Kommunenr. Hvis der mangler en eller flere af oplysningerne, er det nødvendigt at indtaste dem i stamdatabilledet i Ø90, før det er muligt at komme videre i opgavevalg billedet.


3. Valg hovedarbejdsområde

I venstre side af opgavevalgbilledet er der en liste med ofte anvendte opgaver. Man kan markere en opgave og trykke [enter], så vil Ø90 starte den pågældende opgave.

Nogle af opgaverne består simpelthen i at vælge et andet billede, hvor arbejdet skal udføres. Det gælder for Statusseddel, Fakturering, Kasseregistrering, Bestil udskrifter og Vis udskrifter.
Opgørelse er en særlig opgave, som starter en billedrækkefølge, som man skal igennem for at lave en regnskabsopgørelse. Opgørelsen kan indeholde forskellige opgaver: moms, skat, drift og likviditet. Opgørelse forudsætter at der forinden er oprettet opgørelsesopgaver med funktionen "Ny".
Moms alene og Likviditet alene er opgaver, som skal gøre det let for online brugere at arbejde med moms eller likviditet, men de kan også med fordel anvendes af kontormedarbejdere. Når man vælger opgave på denne måde, behøver man ikke at anvende funktionen "Ny", før man kan lave en momsopgørelse.

Valg af hovedarbejdsområde har betydning for, hvad man kan foretage sig i opgavevalgbilledet, og betydning for hvilken periode der vises/foreslås i dialogerne Kontokoblinger oversigt, Notater Oversigt og Find.


3.1 Fakturering

Man kan gå direkte til fakturaindtastning ved at vælge faktura. For at gøre det, skal man:

Marker opgaven "Fakturering" og start [Alt]+[G]+[Enter].


3.2 Statusseddel

Man kan gå direkte til udfyldelse af statusseddel ved at vælge statusseddel. Det kræver blot at kontoret har lagt en statusseddel klar til indtastning. For at udfylde statusseddel, skal man:

Marker opgaven "Statusseddel" og start [Alt]+[T]+[Enter].


3.3 Kasseregistrering

Man skal kun vælge kasseregistrering, når der skal foretages løbende bogføring. Derved sikres at Ø90 altid foreslår en periode, der er relevant for kasseregistrering, i de dialoger hvor Ø90 foreslår en periode. For at vælge kasseregistrering skal man gøre følgende:

Marker opgaven "Kasseregistrering" og start [Alt]+[K]+[Enter].


3.4 Moms (alene)

Moms skal markeres, når man skal opgøre momstilsvar for perioder, hvor der ikke skal laves andre opgørelser. Hvis man skal udarbejde regnskab for samme periode, er det lettere at anvende opgaven Opgørelse.
Når man starter moms, vil Ø90 enten starte en eksisterende opgørelse eller hjælpe med at oprette opgave for den næste periode. Som udgangspunkt finder Ø90 den momsopgave man sidst arbejdede med, og når man trykker start, afhænger Ø90's svar af:

  • Om der er kasseregistrering længere frem end ultimo i momsopgaven.
  • Om momsopgaven er låst eller ej.

I de fleste tilfælde vil Ø90 stille nogle spørgsmål som sikrer, at der startes på den rigtige opgave. Kun hvis den sidste momsopgave ikke er låst, og hvis der ikke findes kasseregistrering længere frem, vil Ø90 starte på opgaven, uden at bede om oplysninger.


For at komme i gang med moms, skal man altså altid gøre følgende:

  1. Marker opgaven "Moms" og start [Alt]+[X]+[Enter].
  2. Hvis den gamle opgave er låst, vil Ø90 spørge om den gamle skal vises eller om Ø90 skal oprette en ny. Sig ja til at oprette ny.
    1. Ø90 kommer med et forslag til periode, som næsten altid er rigtigt, så til de fleste tider skal man bare sige ok. (Se om skift af momsperiode nedenfor)
    2. I nogle tilfælde vil perioden ikke være udfyldt, så skal man selv udfylde perioden (HUSK at startdato altid skal falde sammen med skatteregnskabets første dag!)
    3. Når den nye opgave er oprettet, vil Ø90 vise perioden og specifikation af momsopgaven i opgavevalg. Og man skal trykke start igen, for at starte på billedrækkefølgen.

        Hvis den gamle opgave ikke er låst, og hvis der ikke er kasseregistrering længere frem, vil Ø90 fortsætte på den, ved at vise det første billede i rækkefølgen.

        Hvis man har glemt at låse
        Hvis man har glemt at låse den gamle moms, og hvis bogføringen for den nye periode er gennemført, vil Ø90 spørge om der skal arbejdes på den gamle opgave eller oprettes en ny. Man kan roligt oprette den nye opgave, selv om den gamle ikke er låst, men man bør ikke begynde opgørelsen, før man har låst den gamle.


        Hvis der er skiftet momsperiode
        Hvis man skal bruge en anden angivelsesperiode end sidst (for eksempel skifte fra halvårsmoms til kvartalsmoms), skal man selv rette perioden, når Ø90 præsenterer et forslag til periode. Husk at perioden altid skal starte samme dag som skatteregnskabet og slutte på sidste dag i angivelsesperioden. For at få Ø90 til at foreslå den rigtige periode næste gang, skal man rette momsprincip på stamdata.


        Hvis der skal rettes i kasseregistrering
        Når moms er markeret vil Ø90 altid foreslå en periode, der er relevant for momsperioden, i de dialoger/billeder hvor der skal bruges en periode. Man skal altså vælge kasseregistrering via menuen i denne situation.


        3.5 Likviditet (alene)

        Likviditet markeres, når man skal lave en budgetopfølgning eller en likviditetsopgørelse for perioder, hvor der ikke skal laves andre opgørelser. Hvis man skal udarbejde regnskab eller moms for samme periode, er det lettere at anvende opgaven Opgørelse.
        Når man starter likviditet, vil Ø90 enten starte en eksisterende opgørelse eller hjælpe med at oprette opgave for den næste periode, på samme måde som for moms (ovenfor). For at vælge Likviditet gøres følgende:

        1. Marker opgaven "Likviditet" og start [Alt]+[L]+[Enter].

        Hvis der skal rettes i kasseregistrering
        Når likviditet er markeret vil Ø90 altid foreslå en periode, der er relevant for likviditetsperioden, i de dialoger/billeder hvor der skal bruges en periode. Man skal altså vælge kasseregistrering via menuen i denne situation.


        3.6 Opgørelse

        Hvis der er valgt Opgørelse (eller moms alene eller likviditet alene) er det muligt at bruge funktionerne i opgavevalgbilledet. Dvs. det er muligt at oprette nye opgørelsesopgaver og gemme opgørelsesopgaver (se også afsnit 4.1 Opret ny).

        Man skal vælge Opgørelse, hvis der skal arbejdes med regnskab eller med både moms og likviditet. Derved får man mulighed for at arbejde med flere opgaver ad gangen, og dermed spare arbejde. For at vælge Opgørelse gøres følgende:

        1. Marker opgaven "Opgørelse" og start [Alt]+[Ø]+[Enter].

        Hvis der skal rettes i kasseregistrering
        Når opgørelse er markeret vil Ø90 altid foreslå en periode, der er relevant for opgørelsesperioden, i de dialoger/billeder hvor der skal bruges en periode. Man skal altså vælge kasseregistrering via menuen i denne situation.


        3.7 Opret primo

        Opret primo skal anvendes på nye ejendomme i Ø90 til at få oprettet de stamoplysninger, der er nødvendige for at kunne arbejde med ejendommen. Opret primo sikrer, at stamdata kommer til at gælde fra primo, og ikke som normalt fra ultimo. Opret primo kan kun anvendes så længe, der ikke er oprettet en opgørelsesopgave. Man kan først vælge stamdata, når der er indtastet en opgørelsesperiode.

        Eksempel
        Ny ejendom, hvor man ved at alle opgørelser skal starte 1. januar 2007 eller senere.

        1. Vælg Opret primo i Opgavevalg billedet.
        2. Indtast 01-01-07 til 31-12-07 i periodefelterne. Kun primodatoen har betydning - sørg for at bruge den tidligste primodato, der skal anvendes på ejendommen.
        3. Indberet de ønskede stamoplysninger (se vejledning vedr. indberetning af Stamoplysninger)


        4. Tilgængelige funktioner

        Hvis man har valgt Moms alene, Likviditet alene eller Opgørelse som hovedarbejdsområde i opgavevalgbilledet kan man oprette opgørelsesopgaver.

        Det er der typisk brug for i følgende situationer:

        • Når der skal laves momsopgørelse samtidig med likviditetsopgørelse eller regnskab
        • Når det første regnskab for en periode skal udarbejdes


        4.1 Opret ny

        For at oprette en ny opgørelsesopgave skal man gøre følgende:

        1. Vælg Opgørelse.
           
        2. Aktiver Ny opgave [Ctrl]+[Y]. Ø90 reagerer ved at åbne ruden med sammensætning af opgaver til højre i billedet.
           
        3. Sæt flueben ud for en eller flere af opgaverne moms, skat, drift eller likviditet. Flueben kan sættes med mellemrumstasten, og der kan navigeres rundt mellem tjekboksene med piletaster eller tab tast.
           
        4. Tryk [enter] (Ø90 advarer hvis tilvalgene ikke er forenelige – i så fald fjern et flueben og tryk [enter] igen). Der åbnes nu en dialog med et periodeforslag.
           
        5. Hvis perioden er i orden, kan man bare trykke på [enter], hvorved dialogen lukkes. Hvis perioden ønskes ændret, er det muligt at taste oveni periodeforslaget og trykke [enter]. Periodedialogen lukkes nu, og den valgte periode vil nu fremgå af perioderuden i opgavevalg.
           
        6. Ø90 åbner nu ruderne med specifikation af opgaverne. Undersøg om tilvalgene til opgaven er korrekte og ret eventuelt.
           
        7. Gem opgavevalget [Ctrl]+[M]. Den nederste del af opgavevalgbilledet lukkes nu for til og fravalg, og der er oprettet en opgørelsesopgave.

        Det er altid muligt at starte forfra i ovenstående forløb ved at benytte Fortryd [Ctrl]+[Z], men dog ikke efter opgaven er gemt.

        Opgaver, der er oprettet af online brugere, får en markering på i opgaveoversigten. Online Bruger får kun mulighed for at se opgaver med online markering.

        Regnskabskontoret kan oprette opgaver og markere dem med Online kode, således at Online brugere har adgang til disse opgaver. Markeringen sættes i dialogen Opgaver oversigt [Ctrl] + [P].

        Online bruger kan komme ud for at de i forbindelse med oprettelse af en ny opgave, får en meddelelse om, at opgaven ikke kan oprettes, pga. at der f.eks. eksisterer en opgave i forvejen. Meddelelsen kan virke uforståelig, når de ikke kan se, at der ligger en opgave, der ikke har Online kode på. I denne situation skal Online brugeren kontakte regnskabskontoret.


        4.2 Aktivere flere opgaver

        Hvis man har oprettet flere opgørelsesopgaver, der har den samme periode, er det muligt at koble opgaverne sammen på opgavevalg, forudsat at opgaverne er forenelige. Hvis der eksempelvis er oprettet en moms-, en skatte- og en driftsopgave med perioden 01-01-08 til 31-12-08, og man ønsker at koble opgaverne sammen, så de kan løses samtidig, kan det gøres på følgende måde:

        1. Åbn opgaver oversigt [Ctrl]+[P].
           
        2. Overfør en af opgaverne med den ønskede periode til opgavevalg. Den opgave der blev overført er nu aktiv på opgavevalg og markeret med flueben, mens tjekboksene til de resterende opgaver med samme periode er hvide.
           
        3. I ruden med opgavesammensætning: Sæt flueben i de opgaver der ønskes løst samtidig. Flueben kan sættes med mellemrumstasten, og der kan navigeres rundt mellem tjekboksene med piletaster eller tab tast.
           
        4. Gem opgave [Ctrl]+[M].


        4.3 Skifte til en anden periode eller opgave

        Opgavevalgbilledet har tilknyttet dialogen opgaver oversigt. I dialogen kan man se samtlige opgørelsesopgaver, der er oprettet på ejendommen. Hvis man vil arbejde med en anden opgave eller en anden periode end den der er aktiv på opgavevalg, skal man:

        1. Åbn opgaver oversigt [Ctrl]+[P]. Opgaver oversigt åbnes nu og oprettede opgaver vises. Den eller de aktive opgaver på opgavevalg er markeret med et flueben i kolonnen længst til venstre.
           
        2. Sæt fokus i en opgave der ikke er aktiv og vælg funktionen Overfør opgave [Alt]+[E]. Opgaver oversigt lukkes og der returneres til opgavevalgbilledet, hvor der nu er overført en anden opgave med en anden periode. Herefter er det muligt at tilkoble flere opgaver med samme periode i opgavevalgbilledet (se pkt. 4.2 Aktivere flere opgørelsesopgaver).
           
        3. Hvis der i dialogen opgaver oversigt ikke findes en opgave, der svarer til den ønskede, skal opgaven oprettes i opgavevalgbilledet (se pkt. 4.1 Opret ny).


        4.4 Slette opgaver

        En opgave kan kun slettes i dialogen Opgaver oversigt. I praksis gøres følgende:

        1. Åbn dialogen Opgaver oversigt [Ctrl]+[P]
        2. Sæt fokus på den opgave der skal slettes
        3. Slet opgaven. [Ctrl]+[delete]
        4. Svar ja til at opgaven skal slettes
        5. Luk dialogen [Alt]+[U]

        Hvis dialogen ikke lukker som forventet, er det fordi, der ikke længere er en aktiv opgave i dialogen. Det skal der være, og det er derfor nødvendig, at overføre en opgave før dialogen kan lukkes. Sæt fokus i en opgave og vælg overfør opgave [Alt]+[E].

        Online bruger har kun mulighed for at slette opgaver med Online kode på.

        Der er mulighed for, at Online bruger får en meddelelse om, at opgaven ikke kan slettes. Det er fordi, at der er defineret opgaver på regnskabskontoret, som kan spærre for sletningen af den pågældende opgave. I denne situation skal Online brugeren kontakte regnskabskontoret.


        4.5 Vælg et andet Logo på opgavevalg

        Som udgangspunkt vil alle ejendomme får vist kredslogo nr. 1 eller, hvis det ikke findes, landslogo nr. 1. Undtagelsen er ejendomme, som har indlæst et logo1 til brug på fakturaer.

        Alle brugere på en ejendom kan overføre et andet logo ved at udpege enten et lands-, et kreds- eller et ejendomslogo og overføre det til opgavevalg. Det har ingen indflydelse på faktura, hvilket logo man overfører til opgavevalg.

        Logo indlæses i dialogen "Indlæs logo", som findes her: Menu > Administration > Indlæs logo. Se i øvrigt
        vejledning til dialogen. Når dialogen er åbnet fra opgavevalg, kan man anvende knappen [Overfør] til at tage det udpegede logo med tilbage til opgavevalg.

        Ø90- DriftsInfo
        Forside Udskriv
        Ø90 er tilgængelig

        Søn-fre 
        Lør
        kl 6-24
        kl 6-23

        Support

        Man-tor 
        Fre
        kl 8-16.00
        kl 8-15.30

        Jens Chr. 
        Susanne
        Søren E
        Søs
        Morten
        87405223
        87405150
        87405153
        87405556
        87405199

        E-mail:
        o90support@vfl.dk 

        support teamet 


        Hvis du er virksomhedsejer og ønsker faglig support kontakt din lokale rådgivningsvirksomhed

        Teknisk support
        70 15 50 15, tast 1

        E-mail:
        support@dlbr.dk