Dato: 17-11-2006
Opgaver oversigt viser en oversigt over moms-, skatte-, drifts-, og likviditetsopgaver, der er oprettet og gemt i Ø90.
1. Hvad vises i opgaver oversigt
2. Funktioner i opgaver oversigt
2.1 Overfør opgave
2.2 Slet opgave
2.3 Tjek opgave
2.4 Lås opgave
2.5 Afslut opgave
2.6 Notater
2.7 Tilstande oversigt
3. Forkortelser i opgaver oversigt
1. Hvad vises i opgaver oversigt
Dialogen Opgaver oversigt indeholder alle de moms-, skatte-, drifts-, og likviditetsopgaver, der er oprettet og gemt i opgavevalg. Det eneste, der kan medføre, at opgaven ikke bliver vist i dialogen, er hvis man selv har slettet opgaven, eller hvis opgaven er slettet af Ø90, fordi den er forældet set i forhold til arkivtiden i Ø90.
For Online bruger vises kun de opgaver, der er oprettet af brugeren selv, samt de opgaver der er defineret af regnskabskontoret og markeret med Online kode.
Alle opgaver, der er oprettet af Online bruger, bliver også vist, når regnskabsmedarbejderen slår op på opgaveoversigten.
Opgaver oversigt kan kaldes fra billedet Opgavevalg og billedet Bestilling af udskrift.
2. Funktioner i opgaver oversigt
2.1 Overfør opgave
De opgaver, der vises i dialogen, kan overføres til Opgavevalg eller til Bestilling af udskrift med funktionen overfør opgave [Alt+E]. Det der i praksis sker, når man overfører en opgave, er at den eller de aktive opgaver i opgavevalg erstattes, med den opgave man overfører. Den overførte opgave bliver herefter den aktive opgave, der følger med overalt i Ø90.
2.2 Slet opgave
Det er muligt at slette en opgave ved at placere fokus på den og taste [Ctrl+delete]. Herved slettes selve opgaven i Opgaver oversigt og herunder de billeder og billedtilstande, der hører til opgaven. Der forsvinder ingen posteringer, notater eller supplerende oplysninger til opgaven, så det vil altid være muligt at oprette en tilsvarende opgave igen.
2.3 Tjek opgave
Ved at tjekke en opgave kan opgaven beskyttes mod uønskede rettelser. Der kan godt nok tilføjes og rettes i posteringer, periodens data og sidste års tal mv. i en tjekket opgave - men Ø90 vil ikke opdatere rettelsen, før I har accepteret at tjek af opgaven derved bortfalder.
En opgave kan tjekkes for opgørelse med tastekombinationen [Ctrl+T], hvis alle opgørelsesbillederne til opgaven er tjekket. Opgaven kan tjekkes for færdiggørelse med tastekombinationen [Ctrl+J], hvis opgaven forinden er tjekket for opgørelse.
2.4 Lås opgave
Ved at låse en opgave sikres opgaven mod, at der kan foretages rettelser, som har indflydelse på det talmæssige indhold i opgaven. Samtidig med låsning af opgaven låses alle opgørelsesposteringer og billeder der indgår i opgaven. Dvs. at F og S posteringer låses, hvis en moms- eller skatteopgave låses og F og D posteringer låses hvis en likviditets- eller driftsopgave låses.
En opgave kan låses for opgørelse med tastekombinationen [Ctrl+L], hvis opgaven forinden er tjekket for opgørelse. Opgaven kan tjekkes for færdiggørelse med tastekombinationen [Ctrl+I], hvis opgaven forinden er låst for opgørelse.
Når en opgave kun er låst for opgørelse, kan den stadig udskrives. Hvis opgaven også låses for færdiggørelse er den beskyttet mod genudskrivning.
2.5 Afslut opgave
En opgave kan markeres som afsluttet, hvis den lever op til et af nedenstående krav:
- Opgaven er Skat eller Drift, og den er markeret som kortperiodisk, og opgaveperioden er forskellig fra ejendommens statusperiode.
- Opgaven er Likviditet.
- Alle foregående opgaver af samme type er enten markeret som afsluttet eller låst.
Der er ingen krav til opgavens tilstand, for at den kan markeres som afsluttet. Det vil sige, at opgaven kan afsluttes uanset, hvilken status opgaven har. Dvs. at der ikke er noget krav til afstem, tjek, kontroludfald eller lignende.
Når en opgave markeres som afsluttet, bliver alle opgørelsesbilleder, der indgår i opgaven låst, men selve posteringerne, der indgår i opgaven, bliver ikke låst, og det vil derfor fortsat være muligt at lave posteringer til perioden.
Når en opgave kun er afsluttet for opgørelse, kan den stadig udskrives. Hvis opgaven også afsluttes for færdiggørelse, er den også beskyttet mod genudskrivning.
En opgave kan markeres som afsluttet for opgørelse med tastekombinationen [Ctrl+A], og for færdiggørelse med tastekombinationen [Ctrl+F]. Opgavens markering for afsluttet kan ophæves igen med tastekombinationen [Ctrl+O].
2.6 Notater
Ved at placere fokus i en opgave og taste [Ctrl+N] er det muligt at få vist notaterne til den markerede opgave.
2.7 Tilstande oversigt
Ved at placere fokus i en opgave og taste [Alt]+ [F]+[V] er det muligt at få vist tilstande oversigt for den markerede opgave.
3. Forkortelser i opgaver oversigt
I de fleste af de kolonner der viser opgavens specifikation, er der benyttet flueben til, at markere om opgaven er oprettet med et ja til oplysningen. Undtagelserne og muligt indhold er beskrevet nedenfor:
Data overført til T&S kolonnen kan have følgende indhold:
- bes (bestilt)
- ovf (overført)
- afv (afvist)
- acc (accepteret)
Kolonnen Tilstand med underpunkterne Opgørelse og Færdiggørelse:
- A (afsluttet)
- T (Tjekket)
- L (Låst)
Kolonnen Opgavespec. med underpunktet Omfang kan indeholde:
- Regnsk (regnskabsår)
- Kortper (kortperiodisk)
Kolonnen Opgavespec. med underpunktet Virk.type kan indeholde:
- Landbr (landbrug)
- Forretn (forretning)