Dato: 25-09-2003
Revisionslister viser de enkelte posteringer på hver konto, og anvendes både til arbejdsbrug og til dokumentation. Listerne til arbejdsbrug har et begrænset indhold, der svarer til det behov for oplysninger, som arbejdet stiller. Begrænsningen har to sider: Antallet af konti, der styres på kreds- og ejendomsniveau, og antallet af oplysninger om hver postering, der styres på landsniveau.
1. Revisionsliste
1.1 Indhold i de forskellige lister
1.2 Bestilling skal ske på det rigtige tidspunkt
1.3 Hvordan vises posteringer og summer?
2. Specielt om revisionsliste til dokumentationsbrug
3. Ofte stillede spørgsmål
3.1 Revisionslisten indeholder ikke de oplysninger jeg har brug for
3.2 Revisionslisten er for uoverskuelig
3.3 De nyeste posteringer er ikke med i listen
3.4 I/S-mellemregning er ikke med i listen
3.5 Hvad betyder forkortelserne i listen
3.6 Hvad er der i de forskellige udgaver
1. Revisionsliste
1.1 Indhold i de forskellige lister
Revisionslisterne findes i 4 forskellige typer, der har forskellige bestillingsnumre. I skal bestille revisionsliste skat eller drift, for at få henholdsvis skatte- og driftsposteringer med i listen, og I skal bestemme om der er brug for et arbejdsredskab eller for dokumentation:
|
Nr.
|
Navn
|
Egnet til
|
|
560
|
Revisionsliste drift
|
Arbejdsbrug
|
|
561
|
Revisionsliste drift, fuld dok.
|
Dokumentation
|
|
660
|
Revisionsliste skat og moms
|
Arbejdsbrug
|
|
661
|
Revisionsliste skat og moms, fuld dok.
|
Dokumentation
|
Revisionslisterne har alle den samme opbygning i afsnit:
|
Afsnit
|
Indhold
|
|
1
|
Erklæringer
|
|
10
|
Kontospecifikation konto 1000 00 til 8999 99
|
|
20
|
Kontospecifikation konto 9999 00 til 9999 99
|
|
81
|
Aktive notater
|
|
82
|
Alle notater
|
|
87
|
Aktive kontroller
|
|
88
|
Alle kontroller
|
Afsnit 10 og 20 er desuden delt i noter med hver sit kontointerval, så det er muligt at skræddersy revisionslisten til forskellige formål. Se landsudgaver af revisionsliste til arbejdsbrug.
1.2 Bestilling skal ske på det rigtige tidspunkt
Hvis revisionslisten bestilles samtidig med regnskabet, vil den også vise de automatiske posteringer, der er dannet i regnskabskørslen. Hvis man bestiller revisionslisten alene, viser den de automatiske posteringer fra det sidst kørte regnskab.
Hvis revisionsliste og regnskab bestilles hver for sig men så hurtigt efter hinanden, at regnskabet ikke når at blive færdigt før revisionslisten, så kan man ikke regne med, at de indeholder de samme posteringer. Derfor skal man vente til regnskabet er kørt færdigt, før man bestiller en "glemt" revisionsliste.
1.3 Hvordan vises posteringer og summer?
Sortering efter kontonummer
Alle konti vises i nummerorden indenfor de noter, hvor de er placeret. Specielt for lønudgifter, hvor der er sammenhæng mellem flere forskellige grundkontointervaller, vises alle oplysninger om indeholdt skat mv. pr. ansat sammen med selve lønudgiften på grundkonto 47xx.
Posteringer og saldo pr. konto
For hvert kontonummer vises alle posteringer på kontoen. Desuden vises saldoen på hver konto for hver kombination af virksomhed/privat-, person-, sted- og produktionsgrenkode. Stedkoden fremgår af hver linie, men de øvrige koder gør ikke. I stedet for, viser teksten ud for saldoen, hvad indholdet er:
- Saldo, betyder saldo i virksomheden (for personkode fælles og landmand)
- Saldo ægtefælle, betyder saldo i virksomhed for ægtefælle
- Saldo privat, betyder saldo privat for landmanden (personkode fælles og landmand)
- Saldo privat ægtefælle, betyder saldo privat for ægtefællen
- Efter ovenstående tekst tilføjes produktionsgren og –navn, hvis produktionsgren er anvendt driftsmæssigt. For eksempel ”saldo, 0100 Skov”.
Feltkontrollerede posteringer
Posteringer indtastet uden kontonummer i kasseregistrering og posteringer der stammer fra I/S-mellemregning, kan optræde som feltkontrollerede. Det vil sige, at Ø90 har ikke kontrolleret dem endnu. Hvis der findes posteringer, som kun er feltkontrollerede, bliver de vist på fejlkonto 7999 xx, lige som i regnskabet. Der bruges forskellige fejlkonti afhængig af, hvor posteringen stammer fra, og positive og negative posteringer vises på hver sin fejlkonto.
Likvide konti
På likvide konti vises kun beholdningen på hvert afstemningstidspunkt.
Momskonti 8401 10 og 8402 10
På momskonti med automatisk beregnet moms kan man se momsbeløbene fra de enkelte posteringer, hvor det er beregnet med momskode. Momsbeløbene vises i datoorden og bilagsorden.
Hvis revisionslisten bestilles efter at regnskabet er færdigt, og man i mellemtiden har rettet i posteringer med momskode, stemmer regnskabet ikke overens med posteringerne. Fejlen skrives med fed tekst efter sammentællingen af moms.
2. Specielt om revisionsliste til dokumentationsbrug
Listen til dokumentationsbrug indeholder flere oplysninger om hver postering. Det er denne liste I skal bruge, hvis der er behov for at se:
- fuld posteringstekst
- reference (Id og nummer)
- kvantum 2
I listerne til dokumentation, kan I ikke fravælge kontonumre, hverken på kreds- eller ejendomsniveau.
3. Ofte stillede spørgsmål
3.1 Revisionslisten indeholder ikke de oplysninger jeg har brug for
Kode for virksomhed/privat og person samt produktionsgren
I listen til arbejdsbrug fremgår nogle af oplysningerne af den tekst, der er skrevet ud for saldoen. Det drejer sig om virksomhed/privat og landmand/ægtefælle samt produktionsgren.
Andre koder eller posteringstekst
Hvis du savner den fulde posteringstekst eller oplysning om kvantum 2 eller reference, så brug revisionslisten til dokumentationsformål
Kontonumre
Vælg en anden udgave, som indeholder de ønskede konti.
3.2 Revisionslisten er for uoverskuelig
Husk at listen findes i to typer, en overskuelig til arbejdsbrug og en, der kun er beregnet til dokumentationsformål
3.3 De nyeste posteringer er ikke med i listen
Husk at revisionslisten skal bestilles samtidig med regnskabet. Hvis du glemmer det, så vent med at bestille revisionslisten til regnskabet er færdigt – listen tager nemlig fat i de posteringer, der stammer fra det sidst afsluttede regnskab.
3.4 I/S-mellemregning er ikke med i listen
Indtil I afstemmer kasseregistrering, bliver I/S-mellemregning vist på fejlkonto 7999 70.
3.5 Hvad betyder forkortelserne i listen
Overskrifterne i listen betyder:
|
Be
|
Betalingsart
|
|
Id – nr
|
Reference (id og nummer)
|
|
Opr
|
Oprindelse
|
Se mere om indholdet af koderne i posteringskoder.
3.6 Hvad er der i de forskellige udgaver
I har mulighed for at fastlægge indholdet på kreds- og ejendomsniveau eller at anvende landsniveau. Hvis I på jeres kreds har valgt at anvende landsniveau, så findes der disse udgaver:
Revisionslisten til arbejdsbrug
|
Udg.
|
Navn på landsniveau
|
Indhold
|
|
A
|
Indeholder alt
|
Indeholder alt
|
|
B
|
Uden afskrivninger
|
Indeholder alt undtagen afskrivningskonti
|
|
C
|
Kun afskrivninger
|
Afskrivninger, til problemløsning i afskrivningsmodul i gammel Ø90
|
|
D
|
Kun aktive notater og kontroller
|
Aktive notater og kontroller samt erklæringer
|
|
E
|
Grundlag moms
(kun i revisionsliste skat)
|
Til udarbejdelse af momsopgørelse. Indeholder de intervaller på kontoplanen, hvor momskoden kan anvendes, samt finansielle aktiver og passiver og momskonti.
|
|
F til I
|
Alt
|
Indeholder alt
|
Revisionslisten til dokumentation
I de to bestillingsnumre med fuld dokumentation er alle udgaver på landsniveau med fuldt indhold. I afsnit 10 og 20 kan man ikke fravælge kontonumre i listerne til dokumentation.