Momstilsvar 

Dato: 12-07-2007

Momstilsvar er en dialog, der indeholder de enkelte momsangivelser og eventuelle korrektioner til disse. Der kan indtastes rettelser samt indtastes nye perioder. Endvidere vises resultatet af overførsel til SKAT af momsangivelser.

1. Momstilsvar
1.1 Dialogens indhold
2. Dialogens funktioner
2.1 Rettelse i angivelse
2.2 Fortryd rettelse eller indtastet angivelse (kolonne)
2.3 Ny (kolonne)
2.4 Lås (kolonne)
2.5 Slet (kolonne)
2.6 SKAT klargøring
2.7 Regnemaskine
3. Lukkede felter i dialogen
4. Fejl under indtastning m.m.
5. Overførselskvittering
6. Link (momsvejledninger)


1. Momstilsvar

Dialogen med momstilsvar kan åbnes fra følgende steder i Ø90:
  • Billedet Opgavevalg
  • Dialogen opgaver oversigt
  • Billedet Bestilling af udskrifter
  • Billedet Vis udskrift
  • Billedet Overfør regnskaber

Dialogen kan alle ovennævnte steder åbnes med [Ctrl] + [X].

Dialogens anvendelse:

  • Der kan indtastes de nødvendige oplysninger for en valgt periode.
  • Der kan rettes i en automatisk dannet angivelse.
  • En manuelt indtastet kolonne kan klargøres til overførsel til SKAT.

1.1 Dialogens indhold

Dialogens indhold:

  • Viser angivelserne på momsangivelserne til SKAT for forskellige perioder.
  • Viser energiafgiftsangivelser, når denne er selvstændig opgjort for forskellige perioder.

Dialogens indhold kan komme fra følgende kilder:

  • Det er indtastet, fordi moms- og eller energiafgifter er opgjort ”et andet sted end i Ø90”. Fx i Bedriftsløsning eller et andet regnskabssystem eller manuelt.
  • Det er dannet som følge af, at der er bestilt en momsopgørelse i Ø90.
  • Det er dannet som følge af, at der er bestilt et skatteregnskab i Ø90.

2. Dialogens funktioner

I dialogen kan følgende funktioner anvendes:

  • Rettelse
  • Fortryd
  • Ny
  • Lås
  • Slet
  • SKAT klargøring
  • Regnemaskine

Derudover kan der åbnes en underdialog med svar fra SKAT, når der er – eller er forsøgt – overført til SKAT.


2.1 Rettelse i angivelse

En allerede indtastet angivelse (kolonne) kan normalt altid rettes.

Der kan ikke rettes, når en angivelse først er låst.

Ved fejl, hvor der er en låst angivelse
Opret en ny kolonne [Ctrl + Y] med samme SE-nummer, periode, momsprincip, Angivelsens omfang, Sted. Den nye kolonne skal indeholde ”korrektionerne” til den låste kolonne, så summen af de 2 kolonner giver det samlede korrekte resultat for perioden. Brug evt. regnemaskine – se punkt 2.7.


2.2 Fortryd rettelse eller indtastet angivelse (kolonne)

Der kan fortrydes med [Ctrl] + [Z].

Der kan ikke fortrydes, når en kolonne er forladt, eller efter der er trykket på [Enter].


2.3 Ny (kolonne)

Følgende skal altid indtastes, når der oprettes en ny kolonne:

  • SE-nummer
  • Periode (dato primo og dato ultimo)
  • Momsprincip (Halvårs- eller Kvartals- eller Månedsmoms)
  • Angivelsens omfang (Moms+Energi eller Moms eller Energi)

Der kan desuden indtastes:

  • Sted ([F4] kan anvendes i stedfeltet]

Når ny kolonne er under oprettelse, kan der i feltet til sted-nummer anvendes [F4] (Vis mulige steder).


2.4 Lås (kolonne)

En angivelse (kolonne) kan låses med funktionen Lås [Ctrl] + [L].

Vigtigt: Markøren i dialogen skal være placeret i den rigtige kolonne, før man låser.

Funktionen lås anvendes til at beskytte de indtastede angivelser (kolonner) mod fx rettelse og mod at en udskriftsbestilling sletter det indtastede.

Bestilles nedenstående udskrifter, vil de automatisk slette ikke låste angivelser med samme periode som den bestilte udskrift. Det gælder følgende udskrifter:

  • Momsopgørelse (bestillingsnummer 485)
  • Skatteregnskaber (bestillingsnumrene 600-619)

Låste kolonner kan ikke åbnes for ny indtastning, og de kan ikke slettes.

Ved ønske om rettelse til en låst kolonne – indtast ny kolonne med samme:

  • SE-nummer
  • Periode (dato primo og dato ultimo)
  • Momsprincip (Halvårs-, Kvartals eller Månedsmoms)
  • Angivelsens omfang (Moms+Energi, Moms eller Energi)
  • Sted
  • Beløb med modsat fortegn

2.5 Slet (kolonne)

En angivelse (kolonne) kan slettes med funktionen Slet [Ctrl] + [Del].

Vigtigt: Markøren i dialogen skal være placeret i den rigtige kolonne, før man sletter.

Funktionen Slet anvendes til at slette en indtastet angivelse (kolonne), hvor man har valgt/indtastet forkert:

  • SE-nummer
  • Periode (dato primo og dato ultimo)
  • Momsprincip (Halvårs-, Kvartals eller Månedsmoms)
  • Angivelsens omfang (Moms+Energi, Moms eller Energi)
  • Sted

En låst angivelse kan ikke slettes.


2.6 SKAT klargøring

En angivelse (kolonne), der er indtastet/rettet manuelt kan klargøres til overførsel til SKAT.

Krav:

  • Kolonnen og tidligere skal være låst.
  • Tilladelse skal findes for aktuel SE-nummer i Ø90's tilladelsessystem

Den aktiveres med genvejen: [Alt + F + K]


2.7 Regnemaskine

Den almindelige regnemaskine kan anvendes i alle felter i dialogen, der er åbne for indtastning.

Den aktiveres med [Ctrl] + [Enter].


3. Lukkede felter i dialogen

Følgende felter opdateres automatisk af Ø90:

  • Oprindelse – indeholder bestillingsnummer, når kolonnen er dannet via en udskrift. Feltet er 0, når angivelsen (kolonnen) er indtastet, eller hvis der rettes manuelt i en kolonne, der er dannet af en udskrift.
  • Angivelse (Rettelsesnummer) – indeholder et versionsnummer, der dannes automatisk.
  • Ajourføringsdato – jf. Ø90 standard.
  • Ajourføringsinitialer – jf. Ø90 standard.

Der er desuden følgende felter i dialogen, der anvendes ved automatisk overførsel til SKAT af momsangivelser:

  • Overført til SKAT
  • Status for overførsel til SKAT
  • Betaling via Leverandørservice
  • Betalingsdato
  • Overført dato:
  • Overført af:
  • Overført klokken
  • Genoverført

I den nedenstående tabel vises det mulige indhold i disse felter med en kort forklaring.

Feltet

Mulige værdier

Kort forklaring

Overført til SKAT

Blank eller OK-overførsel

OK angiver at overførslen er sendt og modtaget hos SKAT uden fejl.

Status for overførsel til SKAT

blank

Rækken er ikke klargjort.

 

klar

Kolonnen kan overføres til SKAT (*).

 

afvist

Kolonnen er forsøgt overført, men en fejl har medført at SKAT har afvist overførslen.

 

anmærkning

Kolonnen er overført, men ikke til betaling via leverandørservice.

 

betinget

Kolonnen er overført til betaling via leverandørservice, men der er ikke i Ø90 registeret betaling via leverandørservice inden for normal "udløbsfrist" hos PBS.

 

overført

Kolonnen er overført til betaling via leverandørservice.

Betaling via Leverandørservice

Beløb der bliver overført via PBS til betaling

 

Betalingsdato

Dato til PBS hvor beløb skal betales

 

Overført dato:

Dato for sidste overførsel (også forsøg)

Ved genoverførsel med fejl efter første reelle overførsel er det den "gamle" dato.

Overført af:

Initialer for den der bestilte overførslen

Ved genoverførsel med fejl efter første reelle overførsel er det de "gamle" initialer.

Overført klokken

Tidspunktet for den sidste overførsel

Ved genoverførsel med fejl efter første reelle overførsel er det det "gamle" klokkeslet.

Genoverført

Optælling fra 0 af antal "forsøg"

 

(*) Hvis tilladelsen stoppes i Ø90 tilladelsessystem kan rækken ikke overføres.


4. Fejl under indtastning m.m.

Der findes en lang række betingelser for, hvornår der må rettes eller oprettes nye angivelser. Forsøges der noget, der ikke er tilladt vil der komme en fejlmeddelelse i dialogens meddelelsesfelt.

Der er desuden en række advarsler, hvor man kun kan komme videre ved at acceptere (Anvende [OK]). Disse advarsler kan også annulleres, hvilket svarer til Fortryd.


5. Overførselskvittering

"Overførselskvittering" er en dialog, der viser den kvittering som SKAT returnerer, når moms sendes direkte fra Ø90.

I ruden med "Meddelelser" vises den tekst der er returneret fra SKAT, når der er – eller er forsøgt – overført fra Ø90. Bemærk flere overførselskvitteringer er mulig. Den nyeste vises nederst.
 
Onlinie-brugere
Bemærk at der ved overførsel fra SKAT kan forekomme fejlmeddelelser, som du ikke selv kan rette. Det kan fx være forkert revisorident (kontorets SE-nummer), der ikke passer med dit SE-nummer i SKAT's sikkerhedsløsning. Ved sådanne fejlmeddelelser skal du kontakte regnskabskontoret snarest. Hvis det er sidste dag for aflevering af moms, må du aflevere denne på anden måde.

Om HomeBanking
Hvis der overføres på sidste dato for aflevering af moms efter kl. 15.50 kan betalingen IKKE gennemføres via leverandørservice. I stedet skal HomeBanking anvendes. Den kode, der skal anvendes i dit banksystem findes i dialogen Overførselskvittering (nederst). Der er tre felter der indeholder de tal, der skal angives på et girokort. Det er:

  • Kortid: Indeholder den første del af den samlede OCR-identifikation.
  • Betalingsid: Indeholder identifikationen for at det er dig der indbetaler.
  • Kontoid: Indeholder SKAT's kontonummer til modtagelse af betalingen.

Disse felter kan kopieres til dit banksystem ved følgende (forudsat banksystemet er åbnet):

  • Marker et felt i Ø90 med [Shift + Pil] tryk derefter [Ctrl + C]
  • Gå over i dit banksystem og marker feltet, hvor værdien skal ind og tryk [Ctrl + V].
  • Gentag for de 3 felter.

6. Link (momsvejledninger)

Reglerne for moms, samt momsopgørelserne i Ø90 er omtalt i vejledningen i dokumentet:
Momsopgørelse


Særlige forhold vedrørende momsberegningerne, når der bestilles skatte- og driftsregnskaber (Årsrapport) er omtalt i dokumentet:
Moms i regnskaber


Særlige forhold vedrørende momsberegningerne (Arbejdsgang), når skatteregnskabets ultimostatus ikke er sammenfaldende med en momsperiodes ultimodato er omtalt i dokumentet:
Moms – Forskudt status


Overførsel af moms til SKAT (Arbejdsgang), og betingelserne for at anvende overførslen er omtalt i dokumentet:
Moms til SKAT

Ø90- DriftsInfo
Forside Udskriv
Ø90 er tilgængelig

Søn-fre 
Lør
kl 6-24
kl 6-23

Support

Man-tor 
Fre
kl 8-16.00
kl 8-15.30

Jens Chr. 
Susanne
Søren E
Søs
Morten
87405223
87405150
87405153
87405556
87405199

E-mail:
o90support@vfl.dk 

support teamet 


Hvis du er virksomhedsejer og ønsker faglig support kontakt din lokale rådgivningsvirksomhed

Teknisk support
70 15 50 15, tast 1

E-mail:
support@dlbr.dk