Dato: 12-07-2007
Særlige forhold vedrørende momsberegningerne, når der bestilles skatte- og driftsregnskaber (Årsrapport) er omtalt i dette dokument. Det generelle vedrørende moms samt andre særlige forhold er omtalt i andre dokumenter – se afsnittet Link.
1. Momsberegninger i hvilke regnskaber
2. Momsopdatering i skatteregnskaber
3. Momsrettelser efter afleveret Momsangivelse
4. Momsberegninger i regnskaber
5. Momsudskrifter i regnskaber
6. Revisionslister
7. Link (momsvejledninger)
1. Momsberegninger i hvilke regnskaber
Momsberegningerne der omtales her omfatter moms i:
- Årsrapporter (bestillingsnumrene 500-519)
- Skatteregnskaber (bestillingsnumrene 600-619)
I likviditetsudskrifter samt budgetkontroller, beregnes der også moms, men den anvendes i disse udskrifter alene til afstemningsformål.
Momsberegningerne: Bemærk at regnskaberne altid beregner pr. sted, når steder er anvendt.
2. Momsopdatering i skatteregnskaber
En momsopgørelse i skatteregnskaber, kan opdatere dialogen "Momstilsvar" (momskartoteket).
Der opdateres hvis:
- Skatteregnskabet laves for perioden, der er angivet på Stamdata, og skatteopgaven er IKKE markeret som kortperiodisk.
- Der opdateres ikke, hvis momsopgaven for den samme periode er låst for færdiggørelse.
VIGTIGT: Hvis der er selvstændig energirefusion på ejendommen (som helhed eller for mindst et sted)
Da skatteregnskabet altid beregnes for alle steder og opdaterer momskartoteket (så længe momsopgaven ikke er låst for færdiggørelse), vil der ofte være opdateret på momskartoteket med selvstændig energirefusion, selv om dette ikke kan refunderes (under 5.000 kr.). I disse situationer skal man før momsopgaven låses for færdiggørelse kontrollere i dialogen Momstilsvar. Den (eller de) kolonner, der indeholder selvstændig energirefusion (Markeret med: ENERGI), skal slettes manuelt. Herefter låses momsopgaven for færdiggørelse. Der skal bestilles mindst et skatteregnskab efter låsningen. Dette vil medføre at energirefusionens beløb overføres til næste regnskabsår.
3. Momsrettelser efter afleveret Momsangivelse
Hvis der opstår en difference mellem den endelige momsopgørelse og de momstal, der er indberettet til Told og Skat, kan man, hvis det er en "mindre" difference, overføre denne til næste momsopgørelse. Er differencen "stor", bør der indsendes en efterangivelse af rettelsen til Told og Skat. Det vil så være tallene i den endelige momsopgørelse, der er gældende.
Gemmes differencen til næste momsopgørelse, skal der konteres til momskontiene, så den beregnede "Denne periode" svarer til de tal, der er indberettet til Told og Skat.
Denne særlige afstemningskontering kan laves:
- automatisk
- manuelt
- som en kombination af automatisk og manuel kontering
Arbejdsgang momsopgørelse og regnskabsafslutning, så momsrettelser automatisk overføres til momsopgørelse i næste regnskabsperiode
- Opret momsopgave – Periode = skatteregnskabet.
- Opret skatteopgave – Periode = skatteregnskabets på stamdata (må ikke være markeret kortperiodisk).
- Opret driftsopgave (hvis relevant for kunden).
- Alle opgaver aktive på opgavevalg.
- Brug start opgørelse.
- Beregn og tjek billeder – minimum de der er relevant for momsopgaven (hvis ikke ”helt sikker”, så fravælg opgaver på Opgavevalg, så kun momsopgaven er tilvalgt, før kontroludfald accepteres).
- Bestil momsopgørelse (485).
- Udfyld momskort
- Lås momsopgave for både opgørelse og færdiggørelse.
- Herefter kan skatteregnskabet færdiggøres. Hvis der under færdiggørelsen findes fejl vedrørende moms og afgifter rettes disse som normalt. Der vil automatisk blive dannet statusposter ultimo, der overfører momsrettelserne til første momsopgørelse i det nye regnskabsår.
Vigtigt! Der må ikke bestilles skatteregnskab i perioden fra bestilling af sidste momsopgørelse, og frem til momsopgaven er blevet låst for færdiggørelse.
Der kan dannes automatiske statusposter på følgende konti:
|
Konto
|
Indhold
|
|
8403 13
|
Vandafgift overført t/næste år
|
|
8403 73
|
Moms af salg overført t/næste år
|
|
8403 83
|
Moms af EU-varekøb overført t/næste år
|
|
8403 63
|
Moms af ikke EU-varekøb overført t/næste år
|
|
8403 93
|
Moms af køb overført t/næste år
|
|
8419 43
|
Udenl. salg i EU t/næste år
|
|
8419 63
|
Udenl. køb i EU t/næste år
|
|
8419 75
|
Udenl. salg u.for EU t/næste år
|
|
8419 87
|
Udenl. køb u.for EU t/næste år
|
|
8438 13
|
CO2-afg. let overført t/næste år
|
|
8438 73
|
Olie-/fl.gasafgift overført t/næste år
|
|
8438 76
|
Elafgift overført t/næste år
|
|
8438 79
|
Gasafgift overført t/næste år
|
|
8438 82
|
Kulafgift overført t/næste år
|
|
8429 98
|
CO2-afgift overført t/næste år
|
|
8403 53
|
Gebyr mm. overført t/næste år
|
Hvis der ønskes efteranmeldelse
Findes der væsentlige fejl, der besluttes efteranmeldt, kan dette gennemføres på 2 forskellige måder:
1) Alle rettelser med på efterangivelsen:
- Lås momsopgaven op for færdiggørelse.
- Bestil skatteregnskabet igen.
- Åben momsdialogen og aflæs tallene i den ekstra kolonne, der er dannet for den sidste periode. Tallene overføres til skemaet for efterangivelser. Lås denne kolonne før dialogen forlades.
- Momsopgaven låses igen for færdiggørelse.
- Arbejd eventuel videre med skatteregnskabet (nye fejl vil så igen blive overført til næste momsperiode).
- Afslut arbejdet med skatteregnskabet normalt.
2) Kun større rettelser ønskes efterangivet:
- Momsopgaven skal IKKE låses op for færdiggørelse.
- Åben momsdialogen og indtast selv en ny kolonne med de tal, der er anført på skemaet med efterangivelsen. Lås denne kolonne før dialogen forlades.
- Arbejd eventuelt videre med skatteregnskabet (de mindre rettelser samt eventuelle nye fejl vil så igen blive overført til næste momsperiode).
- Afslut arbejdet med skatteregnskabet normalt.
Manuel kontering af overførsel til momsopgørelse i næste regnskabsperiode
Det som skatteregnskabet laver automatisk, når momsopgaven er blevet låst for færdiggørelse, kan også indtastes manuelt. Det gøres ved at indtaste de moms og afgiftsrettelser, der er konteret, en ekstra gang. De skal i status placeres på følgende kontonumre i momsafsnittet:
|
|
Anvend statuspost ultimo på konto
|
Normalt fortegn
|
|
Moms af tilgodehavende
|
8401 30
|
minus
|
|
Moms af gæld
|
8402 30
|
plus
|
|
Vandafgift
|
8406 01
|
plus
|
|
Olieafgift
|
8430 01 til 8430 03
|
plus
|
|
Elafgift
|
8431 01
|
plus
|
|
Gasafgift
|
8432 01 til 8432 02
|
plus
|
|
Kulafgift
|
8433 01
|
plus
|
|
CO2-afgift tung proces
|
8437 01 til 8437 05
|
plus
|
|
CO2-afgifter før 1/1 2005
|
se kontoplan
|
plus
|
Ved at benytte disse kontonumre i ultimo status vil momsrettelsen automatisk blive medregnet, når der bestilles en momsopgørelse for næste periode i det nye regnskabsår.
Eksempel
Hvis moms af køb i den endelige momsopgørelse er kr. 400 større, end det der er indberettet til Told og Skat, har man et tilgodehavende på kr. 400 ultimo. Derfor indtastes i dialogen "Indtast posteringer" ultimo:
|
Konteringen
|
|
|
|
|
|
|
Moms af gæld
|
(kun momsbeløbet)
|
+400,00
|
konto
|
8402 30
|
Momskode=9
|
Denne statuspostering vil automatisk blive indregnet i årets tal, der herefter vil svare til tallene i den momsopgørelse, der er indberettet til Told og Skat.
Hvis der ønskes efteranmeldelse
Der konteres og gennemføres ligesom anført ovenfor ved automatiske overførsler.
Kombineret automatisk og manuel kontering af overførsel til momsopgørelse
Denne blanding er kun mulig, når momsopgørelse er låst for færdiggørelse.
Der konteres manuelt jf. ovenstående.
Automatikken vil så kontere eventuel resterende rettelser automatisk.
Hvis der ønskes efteranmeldelse
Der konteres og gennemføres ligesom anført ovenfor ved automatiske overførsler.
4. Momsberegninger i regnskaber
Momsopgørelsen i drifts- og skatteregnskabet indeholder i princippet de samme oplysninger som den selvstændige momsopgørelse (bestillingsnummer 485). Udskrifter i regnskaberne er omtalt i afsnit 5.
Godkendelseskode
Posteringerne skal som minimum være kartotekskontrollerede. Feltkontrollerede posteringer medtages ikke.
Beregning af momsangivelse denne periode
Momsopgørelsen beregner "årets tal". Derfra trækkes "tidligere periode", og "denne periode" dannes.
Der dannes automatiske posteringer for "denne og tidligere momsperiode", som kan ses i revisionslisten (se kontiene 8403, 8419 og 8438).
Indberetning i "Momstilsvar" (tidligere perioder)
Indberetning af tidligere perioder i "Momstilsvar" er omtalt i vejledningen til dialogen – link se afsnit 7. Der kan ikke længere indberettes tidligere perioder som efterposteringer. Tidligere perioder skal altid findes på Momskartoteket.
Kontoopsamling
Kontoopsamlingen til momsopgørelsen i regnskaberne er den samme, som til den selvstændige momsopgørelse. Der er dog den forskel, at momsopgørelsen i Årsrapporten (driftsregnskabet) dannes af posteringer med regnskabskode "F" og "D", mens den selvstændige momsopgørelse og momsopgørelsen i skatteregnskaberne dannes af posteringer med regnskabskode "F" og "S". Vær derfor altid opmærksom på om momsen er ens i skatte- og driftsregnskabet.
Moms
Moms konteres og posteres på samme måde, som til den selvstændige momsopgørelse – link se afsnit 7.
Egne varer, private andele mv.
Moms af egne varer, private andele mv. konteres og posteres på samme måde som til den selvstændige momsopgørelse – link se afsnit 7.
Udenlandsk omsætning
Udenlandsk køb/salg konteres og posteres på samme måde som til den selvstændige momsopgørelse – link se afsnit 7.
Energiafgift
Energiafgiften konteres og posteres på samme måde som til den selvstændige momsopgørelse – link se afsnit 7. Her er også reglerne for refusion omtalt.
Vandafgift
Vandafgiften konteres og posteres på samme måde som til den selvstændige momsopgørelse – link se afsnit 7.
CO2-afgift
CO2-afgifter konteres og posteres på samme måde som til den selvstændige momsopgørelse – se link til vejledningen. Her er også reglerne for refusion omtalt.
Minimumsafgift
Minimumsafgift skal eventuelt beregnes og konteres manuelt – link se afsnit 7.
Bemærk!
Landbrugsvirksomheder mv. skal ikke betale minimumsafgift.
Gæld ved slutning
Ud over tallene til selve momsopgørelsen beregnes endvidere saldo moms ved slutning. Generelt beregnes ultimosaldo for moms og energiafgifter på konto 8405 40.
Hvis der er sagt "J" til "Ekstraordinær energirefusion, dannes der på samme måde en ultimo saldo for energiafgifterne på konto 8439 40.
Gæld ved slutning – fra tidligere perioder
Hvis man i regnskabernes afsnit med momsafstemning ønsker, at "Afgiftstilsvar denne periode" skal stemme med "Saldo moms ved slutning", skal der i nogle situationer konteres til følgende konti:
- 8405 30 Saldo moms forrige periode
- 8439 30 Afgift tilgode tidligere perioder
Beløbene, der skal konteres, er lig med de angivelser, der er fra før den aktuelle ultimo dato, men hvor ind- eller udbetalingerne endnu ikke er gennemført. Hvis regnskabet fx slutter 30/4, kan der både være moms og energi fra opgørelser den 31/3, hvor der endnu ikke er foretaget indbetaling (fristen for moms er 10/5).
Der er indført en automatik, der skal hjælpe med dette. Men bemærk, at denne kun er delvis dækkende. Den har virkning for de "saldi", der er en måned gamle, og som endnu ikke kan være betalt.
Koden for selvstændig energi styrer, om der dannes et beløb på konto 8439 30 (indeholder alle energibeløbene). Hvis der er nej, dannes kun et beløb til konto 8405 30. Hvis der er ja, dannes både et beløb til konto 8405 30 og 8439 30.
Automatikken er lavet, så en manuel postering på kontiene (enkeltvis) stopper den automatisk postering.
5. Momsudskrifter i regnskaber
Der kan dannes følgende udskriftsdele i regnskaberne, der svarer til afsnittene i den selvstændige momsopgørelse:
- Moms og afgifter
- Moms
- Energiafgifter (fremskyndet tilbagebetaling)
- Refusion af energi- og CO2-afgifter
Udskriften er defineret som noter i de enkelte regnskabsudskrifter for skat og drift samt Landbrug/Byerhverv (afsnittene 16 eller 18 afhængig af skat/drift og landbrug/byerhverv).
"Moms og afgifter", "Moms" og "Energiafgifter"
Noten med "Moms og afgifter" udskrives "automatisk", hvis der er N (nej) i koden for selvstændig energirefusion.
Noterne med "Moms" og Energiafgifter" udskrives "automatisk", hvis der er J (ja) i koden for selvstændig energirefusion.
Generelt anvendes koden for selvstændig energirefusion for sted=0. I stedopdelt driftsregnskab anvendes koden pr. sted.
For at få vist noterne skal disse være tilvalgt i udskriften. Noterne aktiveres i dialogen "Afsnit og noter" ([Ctrl + A]) i billedet "Bestilling".
Refusion af energi- og CO2-afgift
For at få vist beregningen af refusion af energi- og CO2-afgift skal noten med dette være tilvalgt i udskriften. Noten aktiveres i dialogen "Afsnit og noter" ([Ctrl + A]) i billedet "Bestilling".
Kontroller
I regnskabskørslen foretages forskellige kontroller vedrørende moms. Hvis kontrollerne slår ud, vises de i afsnit 87 og 89, såfremt disse afsnit er tilvalgt i udskriften. Kontrollerne er de samme for skatte- og driftsregnskabet
Det der kontrolleres er følgende:
Afsnit 87 Advarsler
- Er der manuelt konteret på 8430 19, 8431 19, 8432 19, 8433 19, 8437 19 eller 8437 89
- Er Energi- eller CO2-afgift positiv (året i alt)
- Er der flere steder med samme momsprincip
Afsnit 89 Fejl
- Er der sagt "N" til "Ekstraordinær energirefusion", skal konto 8439 xx saldere i nul
- Er der posteret på moms af udenlandsk køb, skal der ligeledes være posteringer på udenlandsk køb og omvendt
- Er der konteret refusion af energi- og CO2-afgift manuelt, vil der komme en bemærkning, hvis den automatiske beregning viser et andet resultat, end det der er posteret. Det vil altid være den manuelle postering, der indgår i momsopgørelsen.
6. Revisionslister
I revisionslisterne kan der på konti med automatisk beregnede posteringer (markeret med "A") forekomme teksten: "NB! Difference i automatisk moms"
Denne tekst udskrives kun:
- Hvis der tidligere er kørt et regnskab (samme type skat eller drift som den aktuelle revisionsliste gælder for)
- Hvis der er rettet i en postering, der påvirker de automatisk beregnede posteringer vedrørende moms og afgifter, fra sidst kørte regnskab og frem til den aktuelle revisionsliste bestilles.
Når teksten fremkommer:
- Der skal bestilles nyt regnskab for at sikre, at andre beregnede tal fra momsberegninger (dannet ultimo) bliver ajourført. Ellers vil der kunne fremkomme fejl i det følgende års regnskab.
7. Link (momsvejledninger)
Reglerne for moms, samt momsopgørelserne i Ø90 er omtalt i vejledningen i dokumentet:
Momsopgørelse
Særlige forhold vedrørende momsberegningerne (Arbejdsgang), når skatteregnskabets ultimostatus ikke er sammenfaldende med en momsperiodes ultimodato er omtalt i dokumentet:
Moms – Forskudt status
Dialogen Momstilsvar anvendes til indtastning, eventuel rettelse og låsning af momstilsvar, der er gemt i Ø90.
Overførsel af moms til SKAT (Arbejdsgang), og betingelserne for at anvende overførslen er omtalt i dokumentet:
Moms til SKAT