Momstilsvar 

 
Dato: 29-10-2007

1.0 Momstilsvar
1.1 Momstilsvar – Valglinie
1.2 Momstilsvar – Afgiftstilsvar
1.3 Momstilsvar – Knapper
2.0 Overførselskvittering
2.1 Overførselskvittering – Meddelelser fra SKAT
2.2 Overførselskvittering – Knapper


1.0 Momstilsvar

Ø90 Vejledning:

 

Momsopgørelse

 

Momstilsvar

 

Moms til SKAT

 

Dialogen Momstilsvar indeholder de beløb der er eller skal indberettes til Told og Skat som momstilsvar. Der er p.t. 3 mulige kombinationer:

  • Moms inkl. afregning for energiafgifter
  • Moms uden energiafgifter
  • Energiafgifter (alene uden moms)

Dialogen viser hver enkelt ”Angivelse” lodret, hvor SE-nummer, dato (periode) og andet der identificerer angivelsen står øverst, mens beløbene til momskort (eller særlig angivelsesseddel for energiafgifter) står nederst.
Dialogen indeholder samtlige perioder (bagud i tid). Den nyeste periode vises længst til venstre.
Bemærk at en angivelse (fx af moms pr. 31.12.05) kan være delt i flere kolonner. Det er summen af disse kolonner, der skal angives på momskortet. Dette forekommer, når der tidligere er afsluttet fx en momsudskrift (485), der er blevet låst for færdiggørelse. Hvis denne ”låsning” ophæves, og der laves rettelser, vil dette give en ny ekstra kolonne i dialogen.


1.1 Momstilsvar – Valglinie

I valglinien kan der med radioknapvalg vælges, hvordan visningen skal være i ruden med Afgiftstilsvar (arbejdsblokken). Der kan vælges imellem:

  • Vis Alle
  • Vis udfyldte

Vis Alle er standard.
Vis udfyldte kan anvendes til kun at få vist beløbslinierne (dialogens nederste del) der er forskellige fra nul.

Se i øvrigt


1.2 Momstilsvar – Afgiftstilsvar

I ruden med Afgiftstilsvar kan man:

  • Rette i / slette de bestående angivelser (kolonner), der ikke er låst
  • Indtaste en ny angivelse (kolonne)
  • Låse en angivelse
  • Klargøre en kolonne til overførsel til SKAT

Dialogen indeholder samtlige perioder (bagud i tid). Den nyeste periode vises længst til venstre.
I den øverste del af hver kolonne er der en identifikation for hver angivelse der omfatter: Se-nummer, Periode, Sted, AjourføringsID, Momsprincip, Angivelsens omfang, Versionsnummer, Kolonnens tilstand og Kolonnes oprindelse.
Bemærk at disse øverste felter ikke kan rettes, når først en kolonne er oprettet (ved fejl: slet den forkerte og lav en ny kolonne).
Der er desuden felter til: Overført til SKAT og Status for overførsel til SKAT. Disse indeholder dels en OK-markering, når kolonnen er overført, dels en ”status” for kolonnen før og efter overførsel.
Når en angivelse er overført (eller forsøgt overført) vises der en række værdier i de nederste felter (de kan ikke rettes). Kvittering og eventuelle fejl ved overførsel – se dialogen Overførselskvittering (Genvej: [Alt + V + O])

Nedenfor beskrives de mulige funktioner i dialogen:

Emne

Beskrivelse

─────────────────────────────────────────

Rettelse

Der indtastes i de åbne felter for angivelsen (kolonnen). Der opdateres når kolonnen forlades eller der trykkes [Enter].

Lås

Genvej: [Ctrl + L]
For at forhindre, at en senere bestilling af en udskrift (485, 600-619) sletter noget manuelt indtastet, skal angivelsen (kolonnen) låses.

Ny

Genvej: [Ctrl + Y]
Ny indsætter en blank kolonne i dialogen. Bemærk at følgende som minimum skal indtastes (vælges): SE-nr., Periode, Momsprincip, Angivelsens omfang.

Fortryd

Genvej: [Ctrl + Z]
Der kan ikke fortrydes, når en kolonne er forladt eller efter brug af [Enter].

Slet

Genvej: [Ctrl + Del]
En angivelse (kolonne), der endnu ikke er låst kan slettes. Bemærk at fokus skal være i den kolonne, der ønskes slettet, før funktionen anvendes.

Sted

Ved indtastning af ny angivelse (kolonne) kan [F4] anvendes i feltet med stednummer.

SKAT klargøring

Genvej: [Alt + F + K]
En angivelse (kolonne), der er indtastet/rettet manuelt kan klargøres til overførsel til SKAT. Krav = kolonnen og tidligere skal være låst.

Regnemaskine

Ved indtastning eller ved rettelser skal der evt. beregnes noget. Regnemaskinen kan anvendes i alle felter, der er åben for indtastning. Tryk [Ctrl + Enter]

Fejlmeddelelser

Hvis der er flere meddelelser end der kan vises i meddelelsesruden nederst i dialogen, kan der blades op/ned i disse ved brug af [Ctrl + PgUp] henholdsvis [Ctrl + PgDn] 

Se i øvrigt


1.3 Momstilsvar – Knapper

Der findes kun en OK-Knap til at betjene dialogen med. Ved tryk på OK opdateres og lukkes dialogen.

Efter en rettelse kan fokus også flyttes til [OK]-knappen ved brug af [F6]. Denne tast flytter fokus mellem dialogens enkelte ruder. Rækkefølgen for dette flyt af fokus er:

  • Valglinie
  • Momstilsvar (arbejdsblokken)
  • OK-Knap

Se i øvrigt


2.0 Overførselskvittering

Dialogen viser den kvittering som SKAT returnerer, når moms sendes direkte fra Ø90.

Dialogen kan indeholde kvittering fra flere overførsler eller overførselsforsøg. Det nyeste vises nederst.

Se i øvrigt


2.1 Overførselskvittering – Meddelelser fra SKAT

I ruden med "Meddelelser" vises den tekst der er returneret fra SKAT, når der er – eller er forsøgt – overført fra Ø90. Bemærk flere overførselskvitteringer er mulig. Den nyeste vises nederst.
 
Onlinie-brugere
Bemærk at der ved overførsel fra SKAT kan forekomme fejlmeddelelser, som du ikke selv kan rette. Det kan fx være forkert revisorident (kontorets SE-nummer), der ikke passer med dit SE-nummer i SKAT's sikkerhedsløsning. Ved sådanne fejlmeddelelser skal du kontakte regnskabskontoret snarest. Hvis det er sidste dag for aflevering af moms, må du aflevere denne på anden måde.

Om HomeBanking
Hvis der overføres på sidste dato for aflevering af moms efter kl. 15.50 kan betalingen IKKE gennemføres via leverandørservice. I stedet skal HomeBanking anvendes. Den kode, der skal anvendes i dit banksystem findes i dialogen Overførselskvittering (nederst). Der er tre felter der indeholder de tal, der skal angives på et girokort. Det er:

  • Kortid: Indeholder den første del af den samlede OCR-identifikation.
  • Betalingsid: Indeholder identifikationen for at det er dig der indbetaler.
  • Kontoid: Indeholder SKAT's kontonummer til modtagelse af betalingen.

Disse felter kan kopieres til dit banksystem ved følgende (forudsat banksystemet er åbnet):

  • Marker et felt i Ø90 med [Shift + Pil] tryk derefter [Ctrl + C]
  • Gå over i dit banksystem og marker feltet, hvor værdien skal ind og tryk [Ctrl + V].
  • Gentag for de 3 felter.

Se i øvrigt


2.2 Overførselskvittering – Knapper

Der findes kun en OK-Knap til at betjene dialogen med. Ved tryk på OK lukkes dialogen.

Efter en rettelse kan fokus også flyttes til [OK]-knappen ved brug af [F6]. Denne tast flytter fokus mellem dialogens enkelte ruder. Rækkefølgen for dette flyt af fokus er:

  • Overførselskvittering (arbejdsblokken)
  • OK-Knap

Se i øvrigt

Ø90- DriftsInfo
Forside Udskriv
Ø90 er tilgængelig

Søn-fre 
Lør
kl 6-24
kl 6-23

Support

Man-tor 
Fre
kl 8-16.00
kl 8-15.30

Jens Chr. 
Susanne
Søren E
Søs
Morten
87405223
87405150
87405153
87405556
87405199

E-mail:
o90support@vfl.dk 

support teamet 


Hvis du er virksomhedsejer og ønsker faglig support kontakt din lokale rådgivningsvirksomhed

Teknisk support
70 15 50 15, tast 1

E-mail:
support@dlbr.dk