Dato: 03-01-2005

• Afsnit 3 indeholder beregningseksempler med anvendelse af henholdsvis realisationsprincip og lagerprincip
• Afsnit 4 indeholder beregning og kontering af kursgevinst/tab i Ø90 med udgangspunkt i beregningseksempler fra afsnit 3
• Afsnit 5 indeholder en beskrivelse af, hvordan Euro lån håndteres i Ø90 via Dataoverførsel for lån fra Nykredit og DLR.

Det specielle ved lån i Euro er, at opkrævninger bliver fremsendt i Euro og indbetalinger skal foretages i samme valuta. Indbetalinger skal foretages til en konto i Euro hos det pågældende realkreditinstitut.

I forbindelse med Dataoverførsel af realkredit lån bliver der foretaget en omregning fra Euro til Dkr.


2. Generelt om lån i Euro

Kontering

Konteringen foretages som for almindelige realkredit lån.
Gælden placeres på en specifikationskonto på den grundkonto, der er oprettet til det pågældende realkreditinstitut (23xx).

Renter konteres sammen med de øvrige renter fra realkreditinstituttet (54xx).

Kursgevinst / tab: konto 5790 80 Kursregulering udlandslån, realkredit

Kursregulering: konto 7721 80 Regulering udlandslån, realkredit

Hovedreglen er at låneomkostninger fratrækkes i takt med afdraget sammen med kurstab. For at holde styr på, hvor meget der resterer af låneomkostninger, kan der oprettes en ejendomskonto til “Låneomkostninger til fradrag” fx på konto 2799 xx. “Kapitalregulerende i øvrigt”. Det årlige fradrag efterposteres til konto 5790 80.

Kursgevinst-/tab konteres som fælles posteringer til både drifts- og skatteregnskabet (konto 5790 80).


Skattemæssig behandling

Hovedregel:
Kursgevinst/tab medregnes som udgangspunkt på realisationstidspunktet (det vil sige ved ordinære afdrag og indfrielse) (KGL § 25, stk. 1).

Kursgevinst/tab på grund af valutakurs- og børskursændringer medregnes i indkomsten, hvis årets gevinst/tab inkl. en forholdsmæssig andel af låneomkostninger overstiger 1.000 kr. (KGL § 16 og § 23). Det gælder både erhvervsmæssige og private poster.

Hvis skatteyder har flere tab og/eller gevinster på lån og fordringer i udenlandsk valuta, skal der laves en samlet opgørelse, og hvis den samlede gevinst/tab inkl. andel af låneomkostninger overstiger 1000 kr., skal beløbet medregnes ved indkomstopgørelsen.

Undtagelse:
Lagerprincippet kan anvendes i stedet for realisationsprincippet. (KGL § 25, stk. 2).
Ifølge skattedepartementet kan kun gevinst/tab som skyldes valutakursændringer vælges opgjort efter lagerprincippet, mens børskursændringer altid skal opgøres efter realisationsprincippet.

Det betyder, at skatteyder kan vælge beskatning efter en af følgende metoder:

• Realisationsprincippet: Kursændringer, såvel børs- som valutakursændringer medregnes til indkomsten.
• Lagerprincippet: Valutakursændringer medregnes efter lagerprincippet, og børskursændringer medregnes efter realisationsprincippet.

Valg af lagerprincip skal træffes for alle fordringer og gæld i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta.

For eksempler på beregninger se afsnit 3. Se også skattemeddelelse 99-18-8, “Opgørelse af kurstab og kursgevinst på euro lån”.


Driftsmæssig behandling

Normalt anvendes lagerprincippet i driftsregnskabet. Konteringsmæssigt kan der anvendes fælles posteringer for skat og drift, hvis kursudsvingene er ubetydelige. Hvis der derimod er tale om betydelige kursudsving, må der driftsmæssigt laves en særlig opgørelse af kursgevinst og tab når realisationsprincippet anvendes skattemæssigt.


3. Beregningseksempler ved forskellige lånetyper

3.1 Eksempler på beregning via realisationsprincippet (hovedregel)

Eksempel A Kontantlån

Kontantlån i Euro: Låneomkostninger i dkr Valutakurs ved optagelse: Afdrag: Valutakurs ved afdrag: Valutakurs primo: Valutakurs ultimo	100.000 2.312 800 13.000 750 765 752
Kursgevinst: Afdrag x ændring i valutakurs: 13.000 x (800-750)/100	6.500
Låneomkostninger -2312 x 13.000/100.000	-301
Kursgevinst til indkomst	6.199

Eksempel B Obligationslån

Obligationslån, serie, i Euro: Obligationskurs ved optagelse Låneomkostninger i dkr Valutakurs ved optagelse:	100.000 98 2.312 800
Afdrag: Valutakurs ved afdrag: Obligationskurs primo Valutakurs primo Obligationskurs ultimo Valutakurs ultimo	13.000 750 98.5 98.5 99.0 752
Kursgevinst: Afdrag x oprindelig obligationskurs x valutakurs primo - afdrag x dagskurs: 13.000 x 0,98 x 800/100= - 13.000 x 1,0 x 750/100 = - Låneomkostninger -2312 x 13.000/100.000=	101.920 -97.500 -301
Kursgevinst til indkomst	4.119

Eksempel C Beregning med justeret anskaffelseskurs

En alternativ beregningsmetode er at anvende en “beregnet” anskaffelseskurs, hvor der tages hensyn til både kurstab og låneomkostninger. Metoden kan anvendes for både kontant- og obligationslån når realisationsprincippet anvendes.

I dette eksempel anvendes samme forudsætninger som i eksempel A
Først beregnes en gang for alle en anskaffelseskurs, hvor der tages hensyn til kurstab og låneomkostninger.

Anskaffelseskurs:
100.000 x 1,0 x 800/100	800.000
- låneomkostninger	- 2.312
	797.688
beregnet anskaffelseskurs 797.688/100.000x100 =	797,688

Den beregnede anskaffelseskurs benyttes hvert år, for at få beregnet hvilken kursgevinst / tab der er opstået i perioden.
Beregning af kursgevinst/tab:
(100.000 - 87.000) x (797,688-750) / 100 =    6.199

Periodens kursgevinst til indkomst

6.199

3.2 Eksempler på beregning via lagerprincippet

Eksempel D Kontantlån

Kontantlån i Euro:	100.000
Låneomkostninger i dkr	2.312
Valutakurs ved optagelse:	800
Afdrag:	13.000
Valutakurs ved afdrag:	750
Restgæld primo	87.000
Valutakurs primo	765
Restgæld ultimo	74.000
Valutakurs ultimo	752

Ved lagerprincippet skal der tages hensyn til den ændrede valutakurs for lånet.

Restgæld primo: 87.000 x 765/100	665.550
Restgæld ultimo: 74.000 x 752/100	-556.480
Afdrag i perioden: 13.000 x 750/100	-97.500
Låneomkostninger: -2312 x 13.000/100.000=	-301
Kursgevinst til indkomst	11.269

Forklaring til beregningen
I ovenstående eksempel fremkommer kursgevinsten på 11.269 dels som en kursgevinst på gældsposten, dels en kursgevinst på afdraget, dels periodens andel af låneomkostninger således:

Gældspost:
Restgæld primo: 74.000 x 765/100	566.100
Restgæld ultimo: 74.000 x 752/100	-556.480
Gevinst på gæld	9.620
Afdrag:
Primo 13.000 x 765/100	99.450
Afdraget 13.000 x 750/100	-97.500
Gevinst på afdrag	1.950
Låneomkostninger:
Andel af låneomkostning -2.312 x 13.000/100.000	-301
Kursgevinst	11.269

Eksempel E Obligationslån

Obligationslån, serie i Euro:	100.000
Obligationskurs:	98
Låneomkostninger i dkr	2.312
Valutakurs ved optagelse:	800
Afdrag:	13.000
Valutakurs ved afdrag:	750
Restgæld primo v. kurs 98.5	87.000
Valutakurs primo	765
Restgæld ultimo v. kurs 99.0	74.000
Valutakurs ultimo	752

For at undgå at obligationskursen påvirker beregningen via lagerprincippet, fastsættes obligationskursen til kursen på optagelsestidspunktet. Restgælden opgøres på sædvanlig måde til regnskabet. I Ø90 fremkommer statusværdien dels som restgæld på konto 23xx xx og som kursregulering på konto 23xx 9x.

Restgæld til regnskabet:
Statusværdi primo 87.000 x 0,985 x 765/100	655.567
Statusværdi ultimo 74.000 x 0,990 x 752/100	550.915
Beregning af kursgevinst til indkomst:
Restgæld primo: 87.000 x 0,980 x 765/100	652.239
Restgæld ultimo: 74.000 x 0,980 x 752/100	-545.350
Afdrag i perioden: 13.000 x 750/100	-97.500
Låneomkostninger -2.312 x 13.000/100.000=	-301
Kursgevinst til indkomst	9.088

Eksempel F Indlånskonto i pengeinstitut

Saldo primo Euro	1.000
valutakurs primo:	765
Saldo ultimo:	3.000
valutakurs ultimo:	752
Netto indskud i perioden omregnet til dkr på transaktionsdagen	11.000
Saldo ultimo: 3.000 x 752/100	22.560
Saldo primo: 1.000 x 765/100	-7.650
indskud i perioden	-11.000
Kursgevinst til indkomst	3.910

4. Beregning og kontering

I dette afsnit er der taget udgangspunkt i eksemplerne fra afsnit 3.

Det anbefales at kontere kursgevinst/tab som fælles postering til konto 5790 80 “Kursregulering udlandslån, Realkredit” og først ved årsafslutningen tage stilling til, om nettobeløbet er under beløbsgrænsen på 1.000 kr.

Hvis kursgevinst/-tab er under 1.000 kr., overføres via en skattemæssig efterpostering til kursregulerende post:

Kursgevinst/-tab ikke skattepligtigt	beløb	5790 80
modkonto		7721 80

4.1 Kursgevinst tab på terminsydelsen

Terminsopkrævninger opkræves i Euro. Kursen på forfaldstidspunktet (fx pr. 11/x) benyttes ved omregning til Dkr.

Når en terminsopkrævning forfalder fx pr. 11.12 er der fra dette tidspunkt tale om en gældspos­t, som typisk først afregnes pr. sidste rettidige indbetalingsdato, fx 31.12.

I perioden fra den 11. til den 31. kan kursen ændre sig, hvis dette er tilfældet, opstår der en kursgevinst eller -tab.

Regulering af afdrag og rente til kurs på forfaldstidspunkt
Når ydelserne konteres manuelt, vil kursen på forfaldstidspunkt ofte ikke fremgå af bilaget. Hvis kursen kendes på bogføringstidspunktet anbefales det, at anvende den rigtige kurs, og kontere differencen som kurs på konto 5790 80 "Kursregulering udlandslån".

Hvis der betales via PBS, vil der også være kursudsving i perioden fra opkrævning og frem til forfaldsdato. Den rigtige kurs på forfaldstidspunktet fremgår først af næste terminsopkrævning, eller af årsopgørelsen, hvis den kommer først.

Eksempel
Eksempel ved manuel betaling:
En terminsydelse med forfald pr. 11.12 udgør 16.000 Euro, fordelt på 3.000 på rente og 13.000 på afdrag. Kursen pr. 11.12 er 750. Kursen på betalingstidspunktet er 752.
Der konteres.

		Forfald i Euro	Bogført pr. 11.12	Konto
Rente	3.000 x 750/100	3.000	-22.500	54xx xx
Afdrag	13.000 x 750/100	13.000	-97.500	23xx xx
Ydelse		16.000	-120.000
Betaling pr. 31.12 med valutakurs 752:			-120.320
Kursudsving fra forfald til betaling			320	5790 80

Realkreditinstituttet indberetter årets forfaldne renter i Dkr. til Told·Skat, og anvender kursen pr. forfaldstidspunktet. I ovenstående eksempel indberettes således 22.500 kr. i forfaldne renter for 4. termin, svarende til det beløb der er bogført som periodens renteudgift.
Ved årsafslutning skal saldoen på konto 2329 xx dels tages op i balancen, dels efterposteres til 5790 80.


4.2 Kursgevinst tab på restgæld og afdrag

Kursgevinst-/tab på gældsposten af Euro lån skal efterposteres.
Afhængig af, hvilken opgørelsesmetode man ønsker at anvende på ejendommen, skal der efterposteres til 7721 80 “Regulering udlandslån realkredit”, eller til 5790 80 “Kursregulering udlandslån realkredit”.


4.2.1 Realisationsprincippet (Hovedregel)

Eksempel:

Eurolån, kontantlån på 100.000 Euro, valutakurs ved optagelse 800,00
Låneomkostninger 289 Euro
Restgæld primo 87.000 Euro v. kurs 765:		665.550
Restgæld ultimo 74.000 Euro v. kurs 752:		556.480
Terminsydelse Euro:
	Afdrag:	-13.000
	Rente:	-3.000
	Valutakurs på forfaldsdagen:	750

På konto 23xx findes følgende posteringer, fx overført via Dataoverførsel:

Gæld primo 87.000 Euro á kurs 765	665.550
Afdrag 13.000 á kurs 750	-97.500
Gæld ultimo 74.000 Euro á kurs 752	-556.480
Saldo	11.570

Denne saldo fordeles til kapitalforklaring og til indkomst således:

Realiseret kursgevinst/tab til indkomst (som eksempel A):

	Afdrag 13.000 x(800-750)/100	6.500
	Andel af låneomkostniger	-301
	Kursgevinst til indkomst	6.199

I dette tilfælde er beløbet positivt, og der er tale om en gevinst, hvis det havde været et negativt beløb, havde der være tale om et tab.

Kursregulering til kapitalforklaring
	Saldo på kontoen	11.570
	- gevinst	- 6.500
	Kursregulering til kapitalforklaring	5.070

Kontering

Der skal laves 3 efterposteringer:
	Kursgevinst/tab Euro	-6.500	23xx xx
	modkonto	6.500	5790 80
	Andel af låneomkostninger	301	2xxx xx
	modkonto	-301	5790 80

Hvis man driftsmæssigt anvender lagerprincippet, skal der laves forskellige efterposteringer til skat og drift.

	Kursreg. Euro		-5.070	23xx xx
	modkonto	skat	5.070	7721 80
	modkonto	drift	5.070	5790 80

4.2.2 Realisationsprincip med en beregnet anskaffelses kurs

En alternativ beregningsmetode er at anvende en “beregnet” anskaffelseskurs, som bruges i balancen i hele lånets løbetid. Valuta- og kursregulering i forhold til denne beregnede anskaffelseskurs placeres på konto 23xx 9x. Fordelen ved metoden er, at låneomkostninger bliver en del af beregningen, og man undgår derfor at holde styr på en saldo over låneomkostninger til fradrag i takt med at lånet afdrages. Metoden kan med fordel anvendes, hvis det er et lån der konteres manuelt (se eksempel C).

Eksempel på beregning
Beregnet anskaffelseskurs:

	Pålydende euro x obligationskurs x valutakurs
	100.000 x 1,00 x 800/100	800.000
	-Låneomkostninger omregnet til dkr	2.312
		797.688

Beregnet anskaffelseskurs 797.688/100.000 x100 =  797,688

På konto 23xx findes følgende posteringer:
Gæld primo 87.000 x 797,688/100			693.989
Afdrag 13.000 x 750/100			-97.500
Gæld ultimo 74.000 x 797,688/100			-590.289
Saldo			6.199
	Kursgevinst til indkomst	-6.199	23xx xx
	modkonto	6.199	5790 80

Regulering af restgæld
Hertil kommer en beregning og kontering af regulering til pantebrevsrestgæld.

	Primo 87.000 á 7,97688	693.989
	jfr. årsopgørelse primo	665.550
	Regulering primo	28.439

	Konteret gæld ultimo 74.000 á 7,97688	590.289
	Pantebrevsrestgæld jfr. årsopg. 74.000 á 7,52	-556.480
	regulering ultimo	33.809

På konto 23xx 9x findes følgende:

	Primo	28.439
	Ultimo	33.809
	Saldo	5.370

Skattemæssigt efterposteres saldoen til konto 7721 80.
Driftsmæssigt til konto 5790 80 og for omkostningernes vedkommende til kapitalkonto.
Der er altså ikke sparet nogle beregninger, hvis der udarbejdes driftsregnskab.


4.2.3 Lagerprincip - kontantlån

Ved brug af lagerprincippet

Eksempel: (kontantlån)
På kontoen findes følgende posteringer:

Gæld primo 87.000 Euro á kurs 765	665.550
Afdrag 13.000 á kurs 750	-97.500
Gæld ultimo 74.000 Euro á kurs 752	-556.480
Kursgevinst til indkomst	11.570

Forskydningen på gældskontoen 23xx er kursgevinst/tab, som er opstået på grund af valutakursændringer fra primo til ultimo.

	Kursgevinst/tab Euro	-11.570	23xx xx
	modkonto	11.570	5790 80
	Andel af låneomkostninger	300	23xx xx
	modkonto	-300	5790 80

4.2.4 Lagerprincip - obligationslån

Eksempel med obligationslån
Hvis der er tale om et obligationslån, er det lettest at beregne kursgevinst, jfr. eksempel E.

På kontoen findes følgende posteringer:
Statusværdi primo 87.000 x 765/100	665.550
Statusværdi ultimo 74.000 x 752/100	556.480
Afdrag i perioden: 13.000 x 750/100	97.500
Saldo	11.570

Hertil kommer kursregulering som konteres på konto 23xx 9x, og periodens forskydning indgår automatisk i regnskabet.

Beregning af kursgevinst:
Restgæld primo: 87.000 x 0,980 x 765/100	652.239
Restgæld ultimo: 74.000 x 0,980 x 752/100	-545.350
Afdrag i perioden: 13.000 x 750/100	-97.500
Kursgevinst til indkomst	9.389

Kursregulering til kapitalforklaring
	Saldo gældskonto		11.570
	- gevinst		- 9.389
	Kursregulering		2.181

Kontering

Kursgevinst/tab	-9.389	23xx xx
modkonto	9.389	5790 80
Andel af låneomkostninger	300	23xx xx
modkonto	-300	5790 80
Kursregulering	2.181	23xx xx
		7721 80

For at få kursregulering til kontant til at påvirke resultatopgørelsen i driftsregnskabet, skal der laves forskellige efterposteringer til skat og drift.

	Kursregulering euro		-2.181	23xx xx
	modkonto	skat	2.181	7721 80
	modkonto	drift	2.181	5790 80

5. Dataoverførsel af Euro realkreditlån

Omregning til Dkr.
I regnskabet skal alle registreringer foretages i samme valuta, (Dkr.). Derfor omregnes ydelser opkrævet i Euro til Dkr.

I Dataoverførsel bliver der foretaget en omregning, hvor kursen bliver oplyst af realkreditinstituttet. Det er følgende kurser, der bliver anvendt:

• Ved terminsopkrævning: Kursen på forfaldsdagen.
• Ved årsopgørelse: Kursen på statusdagen
• Ved låneomlægninger m.v.: Dagskurs.

Hvilke oplysninger er i Euro?
Fra realkreditinstitutterne opkræves terminsopkrævninger i Euro, hvorimod årsopgørelser indeholder oplysning om restgæld både i Dkr. og i Euro.

Ved Dataoverførsel af statusposteringer beregnes restgæld i Dkr. Obligationsrestgæld bliver overført til kvantum 1 feltet i Dkr., som for øvrige lån i Dkr.

Kurs gevinst-/tab
Hvis der bliver tale om en kursgevinst eller et kurstab, så skal det opgøres og konteres manuelt.

Kontering
Euro lån oprettes på specifikationsnummer på konto 23xx Realkredit Euro.

Euro beløb i kvantum
De oprindelige Euro beløb bliver placeret i kvantum 1 feltet, så det efterfølgende er muligt at beregne den anvendte omregningskurs.

Eksempel
Eksempel på kontering via Dataoverførsel
Terminsopkrævning (Dataoverførsel)

		kvt. 1	beløb	konto
	Afdrag -13.000x750/100 =	13000	-97.500	2311 35
	Rente -3.000x750/100 =	3000	-22.500	5456 00
	Mellemregning		120.000	2329 11

Betaling af ydelse Eurolån (manulet)

-120.000

2329 11

Beregning af kursgevinst/- tab:
Hvis den faktiske kurs er 752 i stedet for 750, så bliver der tale om at indbetalingen udgør 120.320 i stedet for 120.000. Forskellen over til mellemregningskontoen skal konteres manuelt i RE.

Kurstab “Kursregulering lån”

-320

5790 80

Status: (Dataoverførsel)

		kvt. 1	beløb	konto
	Pantebrevsrestgæld	570.280	556.480	23xx xx
	Kursregulering		-8.097	2390 90

Ved overførsel af statusposteringer beregnes restgæld i Dkr.
For kontantlån overføres obligationsrestgæld til kvantum 1 feltet, også i Dkr.
(i eksemplet er obligationskursen 0,99)


6. Manuel kontering af Euro lån

Ved Euro lån som ikke overføres til Ø90 via Dataoverførsel, kan man vælge mellem kontering som ved Dataoverførsel, eller en anden kontering af status, som giver mulighed for at beregne kursgevinst/tab efter realisationsmetoden ved hjælp af en beregnet anskaffelseskurs jfr.  tidligere. Beregnet anskaffelseskurs anbefales kun hvis der ikke udarbejdes driftsregnskab.

Euro beløb
Ved manuel kontering anbefales det, at kontere det oprindelige Euro beløb i kvantum 1 feltet for både afdrag og rente. Herved kan dagskursen altid beregnes/dokumenteres.

Optagelseskurs
Kursen på optagelsestidspunktet anbefales noteret i kontoteksten på det pågældende lån.

Kursgevinst-tab
Beregning af kursgevinst og eller tab beregnes som beskrevet i afsnit 4.


7. Euro konto i pengeinstitut

Euro konto
Når en landmand har en omsætning i Euro, (fx sælger slagtesvin til Tyskland, eller køber foder i Holland), kan der etableres en konto i Euro i et dansk pengeinstitut. Fordelen herved er, at der ikke hele tiden er omkostninger til vekslegebyr, normalt på 40-50 kr. pr. transaktion.

Hvis man har en Euro konto i et pengeinstitut, så er det nødvendigt at omregne Euro til Dkr. for kontering i Ø90, og manuelt beregne kursgevinst/tab.

Det anbefales at anvende lagermetoden, når der er tale om en indlånskonto. Det er normalt ikke noget problem at få lov til at anvende lagerprincippet, når det oplyses første gang, at det er den metode, man ønsker at anvende i regnskabet dette og følgende år.

Problemet med realisationsprincippet er at få fastlagt en gennemsnitskurs til brug for beregning af gevinst/tab på kontoens bevægelser.

Kontering i Ø90
Regnskabsmæssigt skal regnskabet opgøres i Dkr. Dette kræver, at omregning til danske kroner foretages ved bogføringen ud fra dagskursen. Euro beløb påsættes i kvantum 1, så kan kursen altid beregnes/dokumenteres.