Dataoverførsel fra Realkredit 

Dato: 19-03-2012

1. Dataoverførsel fra realkredit – generelt
1.1 Tilkobling af nye lån og kontering
1.2 Fast eller variale rente
2.1 Ruden Lån
2.2 Ruden Konto
2.3 Dataoverførsel Konteringsregel realkredit
3. Arbejdsgang ved Dataoverførsel fra realkredit
3.1 Før Dataoverførsel
3.2 Under overførsel
3.3 Efter overførsel
4. Opdatering og beregning af posteringer
5. Særlige forhold
5.1 Særlige forhold vedrørende DLR
5.2. Særlige forhold vedrørende Nykredit A/S
5.3. Særlige forhold vedrørende Realkredit Danmark
6. Links

1. Dataoverførsel fra realkredit – generelt

Terminsafregninger og årsoplysninger fra realkreditinstitutter kan overføres til Ø90.

Forudsætning:

  • Realkreditinstituttet skal være tilsluttet Dataoverførsel
  • Der skal oprettes et samtykke til realkreditinstituttet
  • Der skal tilkobles kontering på hvert enkelt lån.

Dataoverførsel fra realkredit foretages via særlige skærmbilleder, hvor der er mulighed for at knytte en oplysning sammen med et kontonummer. Sammenhænge skal etableres for hvert enkelt lån på ejendommen.

På landsniveau er der lavet en vejledende kontering til de oplysninger, der kan overføres. Konteringen er generel og gælder for alle kreditinstitutter.

Overførsel af data fra realkreditinstitutter adskiller sig fra de øvrige afgivervirksomheder ved, at der er tale om "en til en" relationer, som gør det nødvendigt at tilrette konteringen på hvert enkelt lån for sig på ejendomsniveau.

Fra realkreditinstitutter kan der overføres posteringer af typerne:

  • Ekstern omsætning
  • Status
  • Efterpostering

Hvad kan overføres fra de enkelte realkreditinstitutter?

DLR

  • Terminsafregninger
  • Årsopgørelser
  • Oplysninger i forbindelse med låneoptagelse, indfrielse og refinansiering

Nykredit

  • Terminsafregninger
  • Årsopgørelser
  • Oplysninger i forbindelse med låneoptagelse, indfrielse og refinansiering

Realkredit Danmark:

  • Terminsafregninger

Kasseregistrering
Posteringer til kasseregistrering overføres som omposteringer på samme måde som overførsel fra øvrige virksomheder. Om posteringerne modposteres på mellemregningskontoen, som skal udlignes manuelt ved betaling via kassebogen.

Statusposteringer
På statustidspunktet overføres oplysning om bl.a. restgæld, og der dannes skatte- og driftsmæssige statusposteringer.

Efterposteringer
Ved overførsel fra realkreditinstitutter kan der overføres oplysninger som dannes som efterposteringer. Efterposteringer kan dannes både ved årlige overførsler (ud fra årsopgørelser), eller ved ydelsesopkrævninger. Fælles for efterposteringerne er, at de dannes for en 12 måneders periode, svarende til ejendommens statustidspunkter.

Anvendelse
Dataoverførsel fra realkreditinstitutter foretages på samme måde som for øvrige virksomheder. Det vil sige, at der skal foreligge aftale om Dataoverførsel med landmanden, og samtykke skal oprettes i skærmbilledet med Samtykke.

Tidspunkt for overførsel
Data bliver overført til Ø90 sammen med data fra de øvrige virksomheder, det vil sige ca. den 5. hverdag i den efterfølgende måned.

På lands-, kreds- og ejendomsniveau findes skærmbilleder til realkredit "Dataoverførsel realkredit”. På landsniveau findes sammenhæng med vejledende kontering til de forskellige lånetyper, svarende til kontoplanens opdeling. På kredsniveau er der mulighed for at ændre den vejledende kontering.


1.1 Tilkobling af nye lån og kontering

For at få overført data, skal hvert enkelt lån være oprettet på ejendommen (Dataoverførsel realkredit), og der skal tages stilling til konteringen. Herefter vil posteringer blive overført og opdateret i Ø90.

For vejledende kontering henvises til Ø90, hvor konteringen fremgår for hver enkelt låneregel.
[Alt] + M + M + 1 (Menu > Administration > Realkredit)

Skærmbilleder til realkredit
Der er specielle skærmbilleder til realkreditløsningen, fordi der skal laves en kontering af oplysninger vedrørende de enkelte lån. Til realkredit findes skærmbillederne på lands-, kreds- og ejendomsniveau.

På lands- og kredsniveau oprettes vejledende kontosammenhænge, som kan tilrettes på de enkelte lån på ejendommen.

Meddelelse om nye lån:
Der sendes automatisk en mail til den kredsansvarlige med oplysning om, hvilke nye lån der forekommer.

Hvordan kobles nye lån til kontonummer:
I billedet Dataoverførsel realkredit [Alt] + [M] + [M] + [1] vises de nye lån, uden konteringsregel.

Der er flere konteringsregler at vælge imellem afhængig af, hvad det er for et lån. Der er oprettet vejledende kontering til følgende låne kombinationer:

  • Lån i Danske kroner eller EURO
  • Fast eller variabel forrentning
  • Virksomhed eller Privat lån
  • Ejer eller Ægtefælle
  • Regler for skattemæssig beregning af kursgevinst: Lagerprincip eller realisationsprincip

Vælg den regel som svarer til det lån der skal konteres.
Dernæst oprettes en ejendomskonto med et specifikationsnummer som svarer til placering af lånet i regnskabet.
Ret lånets kontering så det passer på den ejendomsspecifikke kontering.

Eksempel på arbejdsgang:
Kobling af nye lån:


Skærmbillede med et nyt lån fra virksomheden Videncentret, lånenummer 10015
Der er endnu ikke koblet låneregel. Hent konteringsregel [Ctrl] + [R]

Vælg ”Hent konteringsregel” med [Ctrl + R].
I dialogen med Konteringsregler, vises hvilke kombinationer der kan vælges. Vælg den kombination der passer og overfør til billedet.

Eksempel på konteringsregler:

Hvis ISIN koden bliver leveret fra realkreditinstituttet, så afgrænser Ø90 mulighederne ud fra valuta og forrentning, og viser valgmuligheder.

Hvis der er oplyst en ISIN kode, så vælg ”Afgræns via ISIN”.
 



Vælg V og P, og overfør reglen for kontering.

Det er muligt selv at finde et lån via F4 i feltet ISIN kode.
Herved åbnes dialogen ”Kursoversigt”.
Indtast Papirnavn, og søg med F5: 


Vælg papir, og overfør

Nu vises de konteringsregler som er mulige på det valgte papir.

Vælg konteringsregel og overfør til realkreditbilledet.

OBS: Fast eller variabel rente, se nedenfor.

Valget overført til realkreditbilledet:

Opdater billedet med [Enter], eller med pil op/ned.

Herved vises konteringen i billedets nederste del. Ret kontonummer på ”Afdrag”.
(Kontering på statuskonto på fanen Status rettes automatisk til samme konto som Afdrag på fanen Omsætning).

Herefter vises konteringen i den nederste rude ”konto” efter opdatering.
Nu kan konteringen justeres. Hvis der ikke allerede er oprettet en ejendomskonto, så oprettes den på kontoplanen nu med F4.

Sæt fokus på afdragskonto, og vælg F4

Opret ny konto på kontoplanen

Ny konto til det nye lån på specifikationskonto 01

Overfør den nye konto til Realkredit

Kontering af Status og Efterposteringer kan kontrolleres ved at skifte radioknap.

Når kontonummer ændres på ”Afdrag”, så foretages automatisk en ændring af konteringen på statusposteringer pantebrevsrestgæld også. (kontering rettes også på Afdrag, hvis konto rettes på Status Pantebrevsrestgæld og eller obligationsrestgæld)

Her er konteringen som følge at konto er rettet på Afdrag i ruden ”Omsætning” 


1.2 Fast eller variabel rente

Opslag på Kursoversigten viser hvilket lån der er tale om, for eksempel fast eller variabelt forrentet.  Bemærk, at for eksempel tilpasningslån betragtes som variabelt forrentede lån, selv om det rent låneteknisk er fast forrentet i en periode.

Derfor er det nødvendigt at vurdere, om forslaget fra Kursoversigten er korrekt.

Landscentret har udarbejdet følgende definition af, hvornår der er tale om et lån med fast eller variabel rente (Ø90 Meddelelse nr. 80, 2008).

Hovedregelen for definitionen er, at hvis der ved lånets optagelse bliver aftalt en fast rente, som gælder for hele lånets løbetid, er der tale om en fast rente. Definitionen følger realkreditinstitutternes opfattelse.

Oversigten nedenfor er ikke fuldstændig.

Eksempel variabel rente:

  • Tilpasningslån/flexLån – herunder RT og F lån
  • RenteMax /lån med renteloft
  • CIBOR 6 lån
  • EURIBOR 3 lån
  • BoligXlån med og uden renteloft
  • Garantilån.

Eksempel fast rente:

  • Fast forrentet obligations- og kontantlån.

Er der tale om pause/afdragsfrie lån, er det afgørende, hvilke af de ovenstående lånetyper der er tale om.

Et RenteMax lån, der er optaget som pauselån, er med variabel rente.
Et Fastforrentet obligationslån med afdragsfrihed er med fast rente.

2.1 Ruden Lån

Alle ejendommens realkreditlån som er tilknyttet Dataoverførsel vises her. Den øverste del af billedet viser en oversigt over alle lån, og den nederste del viser detail oplysninger vedr. det lån der er fokus på i den øverste del. Kontering vedligeholdes i den nederste del, ruden Konto.

Det fremgår hvilken konteringsregel der er tilknyttet.

Mulige konteringsregler vises ved hjælp af funktionen ”Hent konteringsregel”. 

2.2 Ruden Konto

Konteringen på lånet (det lån som er i fokus i den øverste del) fremgår her.
Kontering kan rettes her. 

Ruden indeholder alle mulige konteringsregler for alle lånetyper. Skift mellem omsætning, status og efterpostering ved hjælp af radioknap. 

Vejledende kontering på landsniveau findes ved:
Vælg Land i radioknappen øverst til højre.
Vælg ”konteringsregel” øverst i ruden ”Lån”.
Herefter vises den vejledende kontering fra landsniveau, styring af aktiv og passivmarkering og modkonto til efterposteringer. 

2.3 Dataoverførsel Konteringsregel realkredit 

Der er flere konteringsregler at vælge imellem. Der er oprettet vejledende kontering til følgende kombinationer

  • Lån i Danske kroner eller EURO
  • Fast eller variabel forrentning
  • Virksomhed eller Privat lån
  • Ejer eller Ægtefælle
  • Regler for skattemæssig beregning af kursgevinst: Lagerprincip eller realisationsprincip

Vælg den regel som svarer til det lån der skal konteres. 

Brug ISIN koden
Hvis ISIN koden er overført fra realkreditinstituttet, kan konteringsmuligheder afgrænses ved at vælge ”Afgræns regler via ISIN kode”. Herved findes lånet, og ud fra forrentning og valutakode vises resterende valgmuligheder i billedet Konteringsregel.

Brug F4 fra feltet ”ISIN kode” for at se indholdet i dialogen ”Kursoversigt”. 

Brug Lånenavn
Fra Konteringsregler er det muligt at slå op på dialogen ”Kursoversigt”. Her kan et lån søges frem, og det fremgår hvilen forrentning der er på lånet, og om det er i danske kroner. Brug F4 fra feltet ISIN kode.

Når du har fundet det korrekte lån i Kursoversigten, så sættes fokus på lånet, og vælg ”Overfør”

Herefter vises hvile resterende muligheder der er for valg af konteringsregler. 

Ret kontering
Bemærk: Hent kontering via Konteringsregel har KUN effekt ved kobling af et nyt lån. Efterfølgende har ændring af konteringsregel ingen effekt på valg af kontonummer. Hvis konteringen ønskes ændret på et lån, skal det gøres manuelt. 

3. Arbejdsgang ved Dataoverførsel fra realkredit

Ved ibrugtagning
Når realkreditløsningen tages i anvendelse, er det nødvendigt at foretage flere ting på kreds- og ejendomsniveau.

Opgaver ved igangsætning:

  • Opret samtykke på de ejendomme, der skal tilkobles
  • Opret sammenhæng på de enkelte lån.

Opret sammenhæng pr. lån
Der skal oprettes en sammenhæng mellem hvert enkelt lån, og den konto på ejendomsniveau, som afdrag mv. skal konteres til ved overførsel af data. 

Opgaver ved etablering af overførsel:

Arbejde på ejendomsniveau:

  1. Der skal oprettes et samtykke i skærmbilledet "Samtykke”. Samtykket gælder for alle lånenumre vedrørende det pågældende kundenummer.
  2. Aktiv/passiv kode skal eventuelt tilpasses. (Har blandt andet betydning for obligationsrestgæld, samt renteperiodisering for PS-regnskaber).

Inden opdatering i Ø90 dannes en liste over lånenumre, der er med for første gang. Ud fra denne liste kan konteringen oprettes på ejendommen inden opdatering i Ø90.             

Kontering af lån foretages på skærmbillede “Dataoverførsel realkredit” ([Alt] + M + M + 1). 

3.1 Før Dataoverførsel

Hvis der ikke er overført eller indtastet oplysninger endnu, vises kun kredsoplysninger i billedet.

Ændring af kontering
Når et kontonummer til et lån skal ændres, gøres det ved at ændre kontonummeret på oplysningen ”afdrag” på fanen ”Kasseregistrering”. Herved ændres konteringen automatisk på oplysningen Status på ”status-fanen”.

Lånets "hovedkontonummer" (konto til afdrag, restgæld og diverse efterposteringer) vil ofte være det eneste kontonummer, der skal rettes.
 

3.2 Under overførsel 

Forløbet ved en måneds overførsel

Når IBM modtager data fra realkreditinstituttet, afvikles en kørsel som kontrollerer, hvilke lån der er data på, og om alle lån er oprettet på ejendomsniveau. Hvis der er nye lån dannes en meddelelsesliste.

Meddelelsesliste om nye lån
Første gang et nyt lån overføres, bliver der dannet en meddelelsesliste, som viser hvilke nye lån der er tale om.

Meddelelsen sendes via mail til den modtager som er oprettet med e-mail adresse på billedet Menu > Kreds > Stamoplysninger Kreds

Eksempel på mailadresse:

Modtager skrives i feltet Mail. Her er kmj@vfl.dk oprettet som kontaktperson.

Mail modtaget med meddelelsesliste:

Eksempel på mail i Indbakken

Eksempel på meddelelsesliste:



Nye lån oprettes
Ved overførsel af data bliver nye lånenumre (på samme sagsnummer som der er samtykke på) oprettet automatisk i skærmbilledet "Dataoverførsel realkredit”

VIGTIGT: Der bliver ikke overført posteringer på nyoprettede lån, før du har oprettet en sammenkobling mellem lånenummer og konteringsregel. Det enkelte lån venter indtil der er taget stilling til kontering. Øvrige lån bliver overført på ejendommen.

Posteringer dannes
Posteringerne dannes ud fra valgt kontering og aktiv/passivkode. Posteringer overføres til Ø90 efter normal åbningstid (natkørsel, sammen med øvrige data fra Dataoverførsel). 

3.3 Efter overførsel

Ændring af kontering
Hvis det viser sig, at den anvendte kontering er forkert, ændres konteringen på lånet i skærmbillede “Dataoverførsel realkredit”. Rettelserne får først virkning fra næste overførsel, så man skal selv ompostere data, der allerede er overført.

Meddelelsesliste hvis fejl
Der udskrives en meddelelsesliste, hvis der opstår fejl i forbindelse med overførslen. For yderligere beskrivelse af meddelelseslisten, se her.  

4. Opdatering og beregning af posteringer

Kasseregistrering
Fra terminsopkrævninger fra realkreditinstitutter overføres oplysninger som kasseregistrering eller efterposteringer (f.eks. indeksering). Kasseregistrering overføres som omposteringer med indberetterkode "O" på samme måde som Dataoverførsel fra øvrige virksomheder.

Saldoen føres på en mellemregningskonto 2329 00 Mellemregning realkredit.

Oplysninger ved låneoptagelse og låneomlægninger, som svarer til den kontante del af en afregning, overføres på samme måde som øvrige data fra terminsopkrævningen.

Statusoplysninger
Ud fra ejendommens oplysning om statustidspunkt på Stamdata, overføres statusoplysninger i de måneder, der er status på ejendommen. Statusoplysninger kan kun overføres, hvis Stamdata er udfyldt med statustidspunkter.

I måneder med driftsstatus dannes driftsposteringer, i måneder med skattestatus dannes skatteposteringer. Hvis der er både drifts- og skattestatus dannes to posteringer med regnskabskode hhv. drift og skat.

For ejendomme med statustidspunkt forskelligt fra 31.12, kræver overførsel af statusoplysninger, at der er bestilt en årsopgørelse hos realkreditinstituttet på det/de pågældende tidspunkt(er), ellers kan data ikke overføres.

Efterposteringer
Efterposteringer bliver dannet enten ud fra ydelsesopkrævninger (f.eks. indeksering) eller ud fra årsopgørelser. Ved overførsel til Ø90 bliver der dannet en efterpostering ud fra oplysningen om ejendommens statustidspunkt.

Eksempel med ydelsesopkrævning:
Ved overførsel i juli måned overføres data fra ydelsesopkrævningen 01.01.06-30.06.06.
Ejendommen har driftsstatus pr. 31.08 og skattestatus pr. 31.12

Driftsmæssig efterpostering dannes med periode: 01.09.05-31.08.06
Skattemæssig efterpostering med periode: 01.01.06-31.12.06

Hvis ejendommen derimod havde driftsstatus pr. 30.04. og skattestatus pr. 31.12, ville der blive dannet følgende efterposteringer:

Driftsmæssig efterpostering dannes med periode: 01.05.06-30.04.07
Skattemæssig efterpostering med periode: 01.01.06-31.12.06 

Aktiv/passiv-kode
Aktiv/passiv-koden afgør, om en oplysning skal opdateres i Ø90 eller ej. Aktiv passivkoden kan kun anvendes vedrørende status- og efterposteringer.
På den enkelte ejendom skal man tage stilling til aktiv/passivkoden for renteperiodisering (skal passiveres hvis ejendommen anvender PS-skatteregnskab).

Tidspunkt for overførsel
Overførsel af data fra ydelsesopkrævninger overføres i måneden efter den måned, hvori der er forfald.

Eksempel:
Ydelsesopkrævningen for perioden 01.01-30.06 forfalder til betaling den 01.06, og data overføres i juli måned.

Data fra årsopgørelser overføres i måneden efter den måned, hvor ejendommen har status, jf. Stamdata.  

Data bliver overført til Ø90 så hurtigt som muligt, det vil sige ca. den 5. hverdag i den efterfølgende måned.

Forvalg
Ved opdatering af posteringer benyttes forvalgene fra den enkelte konto.

I skærmbilledet vises forvalget af virksomhedskode og personkode, så det er tydeligt, hvis der er afvigende koder. Herved er det let at se, hvis der er forskel i forvalgene på det enkelte lån.

Summering pr. lån
Når Ø90 skal postere beløb fra realkreditinstituttet, foretages en summering pr. lån og pr. konto. Hvis man f.eks. har brugt samme kontonummer til både rente og bidrag på 3 forskellige lån, bliver rente og bidrag lagt sammen til en postering for hvert lån. Det betyder, at der vil blive dannet tre posteringer på rentekontoen.

D
et er kun posteringer med samme type (skat, drift og med samme forvalg og modkonto), der lægges sammen.

Hvis man ikke ønsker summering, skal man vælge forskellige kontonumre og/eller modkontonumre.

Undtagelse fra summering
For gebyrernes vedkommende bliver posteringerne forsynet med posteringstekst, og bliver ikke summeret.

Posteringstekst
Realkreditinstituttets navn og lånenummer fremgår af posteringsteksten

Posteringer af typen "gebyrer" påsættes en forklarende posteringstekst i stedet for lånenummer (f.eks. vurderingsgebyr, rykkergebyr).

Flere ejere
Der kan ikke gives samtykke til overførsel af samme data til forskellige ejendomme. I I/S’er kan man altså kun få oplysningerne én gang. En praktisk løsning vil være at give tilladelsen i I/S regnskabet og fordele sum tallene manuelt til interessenterne.

VS/PS-lån
Ved dataoverførsel overføres hvert lån for sig. Det betyder at private lån konteres på private konti. Der er ikke mulighed for at overføre "delte lån" med en procentandel til VS, og en andel til PS.

Ved overførsel dannes én mellemregningskonto for alle lån på den enkelte ejendom (normalt VS). Herved skal den manuelle kontering af terminsopkrævningen kun foretages til en konto.
 

Bemærk
Der kan blive tale om en utilsigtet hævning via mellemregning i VS-ordningen i følgende situation:

  • Hvis der er tale om VS-regnskaber, og
  • Hvis der er tale om både VS og PS lån, og
  • Hvis der er forfaldne ydelser overført og konteret som først bliver betalt i den efterfølgende måned. (Normalt kun muligt ved betaling via Giro (ikke PBS)).

Dette kan udlignes via en ompostering i de pågældende måneder.

Eksempel:
Kasseregistrering - Dataoverførsel


S
amme problematik, hvis en forfalden ydelse ikke er betalt på statustidspunktet. I denne situation skal mellemregningskontoen manuelt splittes op i en VS-del og en PS-del.

Euro-lån
Med virkning fra 01.01.1999 er der mulighed for at optage lån i Euro. Flere realkreditinstitutter tilbyder Euro-lån. For Euro-lån er der det specielle, at opkrævninger bliver fremsendt i Euro, og indbetalinger skal foretages i samme valuta.

I regnskabet skal alle registreringer foretages i samme valuta, (Dkr). Derfor omregnes ydelser opkrævet i Euro til dkr.

I Dataoverførsel bliver der foretaget en omregning, hvor kursen bliver oplyst af realkreditinstituttet. Det er følgende kurser der bliver anvendt:

  • Ved terminsopkrævning: Kursen på forfaldsdagen.
  • Ved årsopgørelse: Kursen på statusdagen
  • Ved låneomlægninger m.v.: Dagskurs.

Hvilke oplysninger er i Euro?
Fra realkreditinstitutterne opkræves terminsopkrævninger i Euro, hvorimod årsopgørelser indeholder oplysning om restgæld både i Dkr. og i Euro.

Kontering
Euro beløb i kvantum
De oprindelige Euro beløb bliver placeret i kvantum 1 feltet, så det efterfølgende er muligt at beregne den anvendte omregningskurs.

Eksempel på kontering via Dataoverførsel
Kontering via Dataoverførsel:

 

kvt. 1

beløb

konto

Afdrag -13.000x750/100 =

13000

-97.500

2316 35

Rente -3.000x750/100 =

 3000

-22.500

5455 00

Mellemregning

 

120.000

2329 11

 

 

 

 

Manuelt:

 

 

 

Ydelse Eurolån

 

-120.000

2329 13

Beregning af kursgevinst/- tab:
Hvis den faktiske kurs er 752 i stedet for 750, så bliver der tale om at indbetalingen udgør 120.320 i stedet for 120.000. Forskellen over til mellemregningskontoen skal konteres manuelt i Kasseregistrering. 

Kurstab

“Kursregulering lån”

      -320

5790 80

Manuel kontering
Ved manuel kontering anbefales det at kontere det oprindelige Euro beløb i kvantum 1 feltet for både afdrag og rente. Herved kan dagskursen altid beregnes/dokumenteres.

Optagelseskurs
Kursen på optagelsestidspunktet anbefales noteret i kontoteksten på det pågældende lån.

Se i øvrigt special vejledningen vedr. Euro lån her.

Se også vejledningen vedr. Prioritetsgæld her.
 

5. Særlige forhold

5.1 Særlige forhold vedrørende DLR 

Oplysninger fra årsopgørelser leveret sammen med ydelsesopkrævninger                     

Nogle af oplysningerne fra årsopgørelserne leveres sammen med data fra ydelsesopkrævningerne. Det drejer sig om følgende oplysninger:

  • Amortisation (kurstabsfradrag)
  • Indeksering

Ved overførsel til Ø90 opdateres posteringerne som efterposteringer, der svarer til den periode, som ejendommen har status på. For lån med f.eks. to terminer, vil der således blive dannet to posteringer med indeksering, som tilsammen udgør årets samlede indeksering.

YJ-lån
Fra DLR overføres oplysningerne fra Yngre Jordbrugslån, dels som den del der vedrører landmanden, dels den del som betales af Hypotekbanken.

Eksempel:

Kreditforeningen får ydelsen på YJ-lånet dækket via statstilskud, og der vil derfor ikke være tale om en pengestrøm mellem kreditinstitut og landmand. I landmandens regnskab anvendes oplysninger om Hypotekbankens andel til at kontere tilskudsdelen.

Kontering af YJ-lån

 

I alt ydelse

Hypotekbankens

andel

Kunde

andel

 

Beløb

Konto

Beløb

Konto

Beløb

Afdrag

-500

2316 xx

+200

3861 50

-300

Rente

-300

5455 00

+100

3861 50

-200

Bidrag

-100

5455 00

+50

3861 50

-50

I alt ydelse

-900

 

+350

 

-550

Kasseregistrering - leveret via Dataoverførsel

Afdrag i alt

-500

konto

2316 00

Rente og bidrag

-400

konto

5455 00

Tilskud

 350

konto

3861 50

Mellemregning

 550

konto

2329 00

Kasseregistrering - landmandens betaling

Mellemregning

-550

konto

2329 00

Afstemning

0

 

 

Fejlkonto
I ekstreme situationer er der beløb, som DLR ikke har mulighed for at "kontere" korrekt. Beløb af denne type sættes på fejlkonto 7999 06 "Fejl Dataoverførsel realkredit".

Fejlkontoen benyttes i følgende situationer:

  • Hvis der i forbindelse med indfrielse af det sidste lån i en lånesag er restance vedrørende andre lån, bliver denne restance også opkrævet men konteret på fejlkonto. I dette tilfælde er der tale om en restance, som tidligere er opkrævet.
  • Ved indfrielse kan "gamle" og "nye" gebyrer ikke adskilles. Det vil sige, at et gebyr som er opkrævet ved en ydelsesopkrævning pr. 30.04 f.eks. 300 kr., også fremgår af låneindfrielse pr. 01.04. Hvis der ved indfrielse pr. 01.04 er gebyrer på f.eks. 200 kr., bliver der et samlet gebyr på 500 kr. på låneindfrielsen.

Hvis der er tale om en landmand, som betaler via giro, vil gebyret på de 300 kr. blive overført dobbelt.

Eksempel på rettelse af beløb overført til fejlkonto i ovenstående tilfælde:

Kasseregistrering - Dataoverførsel

Beløb overført til fejlkonto

-500

konto

7999 06

 

 

 

 

Kasseregistrering - Manuelle omposteringer

Tilbageførsel fra fejlkonto

 500

konto

7999 06

Gebyr genoverført,

 

 

 

til mellemregning

-300

konto

2329 00

Nyt gebyr ved indfrielse

-200

konto

7380 00

Ejerskifte
På det tidspunkt hvor DLR registrerer, at et lån skal opkræves hos en anden person, overføres en oplysning til IBM, hvorefter der ikke længere bliver overført data.

Når IBM modtager oplysningen om ejerskifte, bliver der udskrevet en bemærkning på meddelelseslisten, og der bliver IKKE overført data til det pågældende lån i Ø90. Ved følgende overførsler bliver der også udskrevet en meddelelse, indtil overførslen stoppes på en af følgende måder:

  • Samtykket stoppes på sagsnummeret/kundenummeret, eller
  • Det pågældende lån slettes fra ejendommen i skærmbilledet "Dataoverførsel realkredit”.

Obligationsindfrielse
Ved indfrielse med obligationer indleverer debitor obligationerne og indløser lånet hermed. Ved indfrielse af et lån med obligationer, leveres følgende oplysninger via Dataoverførsel:

  • Afdrag og kontant indfrielsesbeløb som afdrag
  • Renter (terminsrenter)
  • Gebyr

Eksempel, indfrielse med obligationer:
Indfrielsesnota

Hovedstol   Nom.rt.   Konvertibel serie   Kontantlån
245.000,00 10,0%       L 2009 S                 Serielån

Fondskode

 

Kontantrestgæld

 

Kr.

127.978,97

Obligationsrestgæld

 

Kr.

142.028,97

 

 

 

 

Lånet har 25 restterminer

 

 

 

 

 

 

 

Ovennævnte lån er den 31.10.1996 indfriet således:

 

 

 

 

 

 

Obligationer

 

Kr.

142.000,00

 

 

 

 

Kontant indfrielsesbeløb

 

Kr.

28,97

Indfrielsesgebyr

 

Kr.

300,0

I alt trækkes via mellemregning fra regnr. xxx

Kr.

328,97

Terminsopkrævning for perioden: 01.05.96-01.11.96

Hovedstol

 

Kr.

245.000,00

Restgæld pr. 01.10.96:

 

Kr.

127.978,97

Rente (12,4674 P.A.)

 

Kr.

8.276,43

Afdrag:

 

Kr.

4.790,24

Adm. bidrag:

 

Kr.

516,99

Ydelse i alt:

 

Kr.

13.583 ,66

Overførsel via Dataoverførsel for oktober måned 1996:

Afdrag: (4.790,24 + 28,97)

 

Kr.

-4.819,21

Rente:

 

Kr.

-8.276,43

Bidrag:

 

Kr.

-516,99

Gebyrer:

 

Kr.

-300,00

Saldo mellemregning:

 

Kr.

13.912,63

Straksindfrielse
Ved en straksindfrielse overføres:

  • Afdrag og restgæld
  • Terminsrente og rentegodtgørelse
  • Gebyr

Eksempel, straksindfrielse
Indfrielsesnota

Hovedstol   Nom.rt.   Konvertibel serie    Obligationslån
160.000,00 10,0%        43.s.A 2018         Annuitetslån

Fondskode

 

 

 

 

 

Obligationsrestgæld

 

Kr.

150.181,57

 

 

 

 

Ovennævnte lån er den 31.10.1996 indfriet således:

 

 

 

 

 

 

Nominel obligationsrestgæld a kurs 100,00

 

Kr.

150.181,57

10,00%p.a. rente fra 01.11.1996 til 01.02.1997

Kr.

3.754.54

Indfrielsesgebyr

 

Kr.

300,00

I alt

 

Kr.

154.236,11

 

 

 

 

Godtgørelse

 

 

 

2,5% Rente fra 04.11.96 til 01.02.97 af kr. 150.181,57

Kr.

-907,35

 

 

 

 

I alt trækkes via mellemregning fra regnr.

 

Kr.

153.328,76

Terminsopkrævning for perioden: 01.08.96-01.11.96

Hovedstol

 

Kr.

160.000,00

Restgæld pr. 01.10.96:

 

Kr.

150.181,57

Rente (10,0000 P.A.)

 

Kr.

3.765,98

Afdrag:

 

Kr.

457,66

Adm. bidrag:

 

Kr.

263,62

Ydelse i alt:

 

Kr.

4.487,26

Overførsel via Dataoverførsel for oktober måned 1996:

Afdrag: (457,66 + 150.181,57)

 

Kr.

-150.639,23

Rente: (3.765,98 + 3.754.54 - 907,35)

 

Kr.

-6.613,17

Bidrag:

 

Kr.

-263,62

Gebyrer:

 

Kr.

-300,00

Saldo mellemregning

 

Kr.

157.816,02

Indbetaling via giro eller PBS?
Den kontante del af indfrielse bliver overført fra DLR. Landmænd, som betaler via PBS, skal ikke afmelde lånet. Sidste ydelsesopkrævning og afregning bliver overført.

Betales derimod via Giroindbetalingskort, kan ydelse fra den seneste terminsopkrævning være indeholdt i låneafregningen, dvs. afregningen er restgæld før fradrag af seneste afdrag. Hvis både ordinære terminsydelse og indfrielse bliver overført, er det nødvendigt at ompostere det dobbelt overførte afdrag.

Indeksering ved delvis indfrielse
Ved delvis indfrielse af et indekslån, bliver der ikke overført nogen indeksering fra sidste termin og frem til indfrielsen. En eventuel indeksering skal beregnes manuelt. I den seneste ydelsesopkrævning er der beregnet en indeksering for hele perioden. Hvis indfrielsen foretages inden for den periode der er overført data for, skal periodens indeksering modregnes. Ny indeksfaktor fremgår af indfrielsesnotaen. Korrektionen er: Kontant delvis indfrielse * gammelt indeks/ny indeks.

Låneoptagelse
Ved en ny lånesag/omlægning overføres hovedstol, gebyrer, indskud samt refunderet indskud fra DLR.
Bemærk: For obligationslån skal kurstab (kursgevinst) efterposteres manuelt.

Særlige lånenumre Type "H"
Lånenumre type "H" (H foran sagsnummer) er lån, som kan være samlet på et sagsnummer, selv om der reelt er tale om lån, der bliver opkrævet på forskellige adresser. H-sagsnumre benyttes ofte i forbindelse med I/S-regnskaber, og her vil alle ydelsesopkrævninger blive overført til samme ejendom i Ø90.

Hvis der er H -sagsnumre, der ikke er I/S-regnskaber, anbefales det at undlade tilkobling til Dataoverførsel, idet der vil blive overført data fra lån som opkræves på forskellige adresser.

Lånenumre DLR
Lånenumre fra DLR består dels af et sagsnummer og et lånenummer. Ved oprettelse i skærmbilledet "Dataoverførsel realkredit” oprettes lånet med sagsnummer + lånenummer ("sagsnr." "bindestreg" "låne-nummer").

Bemærk: I sags-/lånenummer er det kun det aktuelle antal cifre, der skal indtastes (ingen foranstillede nuller) og ingen bogstav.

Eksempel 1:
Sagsnummer er "C56858", lånenumre er "22"," 23", og" 24".
Lånenummer "22" oprettes som "56858-22"

Eksempel 2:
Sagsnummer er "J756", lånenummer er "1".
Lånenummer "1" oprettes som "756-1" 

5.2. Særlige forhold vedrørende Nykredit A/S 

Dataoverførsel fra Nykredit vedrører terminsopkrævninger og årsopgørelser. Derudover overføres også oplysninger i forbindelse med låneoptagelse, indfrielse og refinansiering.

Lånetype
På lån fra Nykredit bliver lånetypen ikke vist i skærmbilledet "Dataoverførsel realkredit”. 

"Husmandslån"- senere levering fra Nykredit
Nykredit har få såkaldte "Husmandslån" fra Jyllands Kreditforening. Husmandslånene er to terminers lån med forfald pr. 30.06 og 31.12. Det særlige er, at de har sidste rettidige betaling pr. 10.07 og 10.01.

Afregningerne på disse særlige lån leveres sammen med juni og december måneds data. På ejendomme med status pr. 30.06 eller 31.12 betyder det, at afdrag bliver bogført, og den forfaldne og ikke betalte ydelse fremgår af mellemregningskontoen som en skyldig post.

Nye lån og ekstraordinær indfrielse
Ved optagelse af nye lån i Nykredit overføres alle terminsoplysninger fra og med første opkrævning. Lånets hovedstol overføres ikke.

Ved ekstraordinær indfrielse af lån, herunder konvertering, fremsender Nykredit en indfrielsesopgørelse. Beløb på indfrielsesopgørelsen overføres ikke automatisk. Afregning af eventuel reservefondsandel overføres heller ikke.

Kursregulering
Kursregulering fra årsopgørelsen bliver kun overført for ejendomme som hos Nykredit er registreret som erhvervsejendomme.

Lånenumre Nykredit
Lånenumrene fra Nykredit er på 9 cifre, og består af ejendomsnummer og lånenummer. Lånenumre indtastes uden bindestreg og altid med 9 cifre. Hvis lånenummeret er på 1 ciffer, indtastes "0" foran lånenummeret. Se eksempel nedenfor:

Eksempel:
Ejendomsnummer er "251852", lånenumre er "1"," 2", og" 60".Lånenummer "1" oprettes som "025185201"

E
ksempel på årsopgørelse Nykredit

 

Til oprettelse af tilladelse

Til oprettelse af lånenummer

 

Kundenr.
BBR-Nr.          Ejendomsnr.  Kontrolkode    Kunde:          

12.01.06

000573652
841005587
251852
1234
Anders Andersen

Lånenummeret er på 2 cifre, men skal indtastes med 9 cifre. Det vil sige: Ejendomsnummer + lånenummer.

Eksempel:
Nykredit lånenummer 251852-01 skal oprettes som: 025185201. 

5.3. Særlige forhold vedrørende Realkredit Danmark 

Dataoverførsel fra Realkredit Danmark omfatter kun terminsafregninger. Statusoplysninger overføres ikke.

Ejerskifte
Når en tilmeldt kunde sælger en ejendom, ophører Realkredit Danmark med at sende låneoplysninger på pantet når overtagelsesdatoen passeres. Tilsvarende påbegynder Realkredit Danmark overførsel ved køb, når gældsovertagelsesdatoen passeres. 

Lånenumre Realkredit Danmark

Lånenumre fra Realkredit Danmark består dels af et pantnummer og et lånenummer. Ved oprettelse i skærmbilledet "Dataoverførsel realkredit” oprettes lånet med 11 cifre som består af pantnummer + lånenummer.

Eksempel:
Pantnummer: “1234.5678"
Lånenummer: “002"
Lånet oprettes med: “12345678002". 

6. Links 

Meddelelsesliste Dataoverførsel her

Vejledning til Euro lån her. 

Vejledningen vedr. Prioritetsgæld her. 

Dataoverførsel 

Oversigt over afgiver virksomheder findes her. 

Dataoverførsel kredsniveau 

Samtykke 

Særlige forhold vedr. samtykke til Dataoverførsel 

Arbejdsgang ved oprettelse af samtykke

Ø90- DriftsInfo
Forside Udskriv
Ø90 er tilgængelig

Søn-fre 
Lør
kl 6-24
kl 6-23

Support

Man-tor 
Fre
kl 8-16.00
kl 8-15.30

Jens Chr. 
Susanne
Søren E
Søs
Morten
87405223
87405150
87405153
87405556
87405199

E-mail:
o90support@vfl.dk 

support teamet 


Hvis du er virksomhedsejer og ønsker faglig support kontakt din lokale rådgivningsvirksomhed

Teknisk support
70 15 50 15, tast 1

E-mail:
support@dlbr.dk