Nr. 17-08: Fejl pr. 6. maj 2008
Nr. 17-08: Fejl pr. 6. maj 2008
Pr. 6. maj 2008 er der 13 kendte fejl i Ø90. Ø90-Kendte fejl udsendes, når der opdages nye fejl, eller når der er rettet fejl. Den seneste udsendte Ø90-Kendte fejl vil altid indeholde status vedr. antal fejl, beskrivelse af nye fejl og fejl, der endnu ikke er rettet.
1. Fejl fundet siden sidste udsendelse den 25/4 2008
1.1 Dataoverførsel: Fejl inden for den sidste måned
2. Fejl rettet siden sidste udsendelse den 25/4 2008
3. Fejl, der er uændrede siden sidste udsendelse den 25/4 2008
1. Fejl fundet siden sidste udsendelse den
25/4 2008
eFaktura – fejl ved anvendelse af rabat Der er en fejl ved udarbejdelse af en faktura til en elektronisk kunde (primært offentlige kunder), når der anvendes rabat. Fejlen er, at rabatten fratrækkes to gange og dermed afvises fakturaen, som hovedregel i de offentlige systemer.
Afhjælpning: Undgå at anvende rabat procent på en eFaktura, det kan gøres ved at ændre enhedsprisen så rabatten er inkl.
Fejlen forventes rettet i løbet af 2008. Nærmere information kommer senere.
eFaktura – tekst linier sendes ikke med i en eFaktura Varelinier hvor der ingen salgspris er opfattes som tekstlinier, disse tekstlinier sendes ikke med i en eFaktura. Layout (logo, vandmærke eller andre opsætninger af udskriften) og formatering af vareteksten har kun betydning på papirudgaven. eFakturaen, der er sendt til kunden, indeholder ikke rettelser – det der sendes er de nødvendige data i et bestemt format – OIOXML.
Afhjælpning: Anvend feltet ”Varebetegnelse” og funktionen Rediger tekst [Alt +F+R] til yderligere beskrivelse af ydelsen. Der er plads til 1.000 karakterer i feltet varebetegnelse. Der arbejdes på at få en meddelelse i forbindelse med Bogfør, der gør brugeren opmærksom på dette.
Fejlen forventes rettet i løbet af 2008. Nærmere information kommer senere.
Fakturering – udskrivning af faktura på mere end en side med fortryk girokort Anvendes der så mange varelinier, at fakturaen bliver på mere end en side, og der anvendes en skabelon til fortrykt girokort – skal man være opmærksom på, at varelinierne overskrives i bunden af arket på side 1 af flere. Sidste side (der hvor girokort er – kommer rigtig).
Afhjælpning: Der er ingen problemer med den skabelon til fortrykt girokort, hvis fakturaen kan holdes på en side. Udskriftsskabelonen på landsniveau forventes rettet i løbet af maj. Vær opmærksom på, at skabelonerne på ejendomsniveau skal tilrettes – evt. ved at tage udgangspunkt i landsniveauet på ny igen.
Fejlen forventes rettet i løbet af 2008. Nærmere information kommer senere.
Årsrapport – analyse A-710 Kvæg, driftsgrensanalyse – beholdning eget grovfoder Hvis I konterer beholdninger af eget grovfoder på konto 4420-4423, har der været en fejl i beregningen af eget grovfoder i analyse A-710 Kvæg, driftsgrensanalyse i årsrapporten (best.nr. 501, 510). Fejlen er der kun, når I også har lavet intern omsætning af grovfoder avlen fra marken til konto 4420-4423. Grovfoderforbruget blev da altid lig hele avlen, fordi der ikke blev korrigeret for beholdningerne på konto 4420-4423. Omvendt har der ikke været fejl, når beholdningerne af grovfoder er konteret på konto 3170-3179, for da bliver forbruget af eget grovfoder lig den interne omsætning.
Fejlen er rettet med virkning fra lørdag den 26. april 2008.
1.1 Dataoverførsel: Fejl inden for den sidste måned
Kopenhagen Fur januar 2008 Det har vist sig, at der er en fejl i forbindelse med fornyet forskud fra Kopenhagen Fur. Beløbet mangler i overførslen. Fejlen skal rettes manuelt.
SPF marts 2008 SPF har ved en fejl leveret data 3 gange. SPF har leveret nye fakturadata, og fejlen er rettet ved genoverførsel til Ø90 (korrektion) natten til lørdag den 12. april. 2008.
Oversigt over fejl og mangler i Dataoverførsel i 2006-2008 Oversigt over fejl og mangler i Dataoverførsel i 2006-2007-2008 findes her.
2. Fejl rettet siden sidste udsendelse den 25/4 2008
Ingen.
3. Fejl, der er uændrede siden sidste udsendelse den 25/4 2008
Installation af Juniper og Ø90 Online I de til fælde hvor Ø90 Online kunden har fået et nyt midlertidig kodeord til Landmand.dk (ved oprettelse eller glemt kodeord), må de ikke starte direkte med installationen af Juniper og Ø90 Online, man skal først skifte kodeord på Landmnad.dk.
Problemet er at, installationen af Juniper går i stå, når man skal skifte kodeord til Landmand.dk. Dette skift kan ikke foretages i forbindelse med installation af Juniper. Ø90 Online kunden skal derfor først logge ind på Landmand.dk og skifte kodeord før selve installationen af Juniper og Ø90 Online starter.
I udkast til følgeskrivelse, er der også nævnt, at når der er angivet et kodeord til Landmand.dk, skal man først ind på Landmand.dk for at skifte kodeord.
Fejlen forventes rettet i maj 2008.
Overfør statusseddel – dialog vises ikke Hvis Statussedlen godkendes, mens den valgte opgave i Opgavevalg er "Statusseddel", "Fakturering" eller "Kasseregistrering", er der stor risiko for at dialogen "Overfør statusseddel" ikke vises, når der skiftes til opgaven "Opgørelse". Dette kan resultere i at man glemmer at overføre statussedlen inden opgørelsen startes. Problemet kan afhjælpes ved at starte opgørelsen og returnere til opgavevalg igen.
Forventes rettet: Efteråret 2008
Besætningspriser - forkerte driftsmæssige priser i prisgrupper vedr. sohold Den 11. januar 2008 er der på landsniveau indberettet forkerte driftsmæssige priser på følgende Ø90-besætningsprisgrupper: 400 Orner (2035 kr skulle have været 1780 kr) 406 Søer drægtige (2035 kr skulle have været 1780 kr) 408 Søer ikke drægtige (1555 kr skulle have været 1300 kr) 415 Gylte (2035 kr skulle have været 1780 kr)
Priserne er rettet i Ø90 med virkning fra tirsdag den 29. januar 2008. Bemærk, at I fortsat kan have fejl i kalenderårsregnskaber 2007 med sohold, som er dannet ud fra beregning af billede svin til og med mandag den 28. januar. 2008. Fejlen i regnskabet rettes først, når I har genberegnet billede svin, og I efterfølgende har bestilt årsrapporten igen. Har I allerede overført regnskabet til regnskabsdatabasen – skal det genoverføres.
"Lad bemærkning starte på en ny side" virker ikke altid Hvis den første linie i bemærkningen er af typen "2 tekstsøjler" eller "Højrestillet tekst", så virker markeringen ikke. Det betyder, at I kan være nød til at lave en blank linie øverst med en anden linietype, for at få markeringen "Lad bemærkningen starte på en ny side" til at virke.
Online brugere – kan rette kontorets passivkode for udskrifter i bestillingsbilledet I bunden af bestillingsbilledet er der en rude med de udskrifter, der umiddelbart kan bestilles ved start af kørsel. Der er en passivmarkering om udskriften skal medtages i den aktuelle kørsel. Onlinie-brugere kan rette i de udskrifter, som kontoret har liggende klar til bestilling. Det har ingen effekt for Onlinie-brugeren efter rettelsen pr. 7/7, idet kontorudskrifter automatisk passiveres nu. Det har imidlertid betydning for kontorets bestilling, idet Onlinie-brugerens ændringer bliver gemt.
Fejlen forventes rettet efterår 2008.
Fakturering: Ukendt fejl ved billedet Opsætning udskrifter Der kan opstå en ukendt fejl i forbindelse med kald af billedet Opsætning udskrifter, der gør at billedet ikke kan anvendes.
Afhjælpning: Skift billede til f.eks. Opgavevalg og skift tilbage til Opsætning udskrifter, det skal gøres med musen.
Fejlen forventes rettet i løbet af 2008.
Vægt indsatte smågrise I analyse 170 og i produktionsgrensopgørelsen kommer vægt indsatte smågrise ikke ud, når der er indberettet vægt på indkøbte smågrise på ref.nr. 320260. I kan indtaste vægten på overførte smågrise på ref.nr. 320261, så kommer oplysningen ud.
Fejlen har været der de sidste ca. 2 år. Forventes rettet i forbindelse med nyt regnskab.
Ø90- DriftsInfo
|