Nr. 08-07: Selskaber – Ændringer januar 2007 - Dato: 15-01-2007 

Nr. 08-07: Selskaber – Ændringer januar 2007

Selskabsregnskaberne er overordnet tilføjet pengestrømsopgørelse, ekstra andre erhverv og valgfrihed i resultatopgørelsen, om der startes med Nettoomsætning eller Bruttoresultat. Derudover flyttes en række konti fra note 8 og til note 6. Endelig dokumenteres rettede fejl.




1. Selskabsregnskaber

Der beskrives følgende nyheder og rettelser i selskabsregnskaberne i Ø90:

  • Ny Pengestrømsopgørelse (se punkt 3)
  • Valgfri start i Resultatopgørelsen (Nettoomsætning/Bruttoresultat)(se punkt 4)
  • Ny konti til flere virksomheder uden for primær virksomhed (se punkt 5)
  • Ændringer af note 6 "Andre eksterne omkostninger" og note 8 "Andre driftsomkostninger" (Se punkt 6)
  • Ændringer i analyser (Supplerende beretning) (Se punkt 7)
  • Fejlrettelser m.m. (se punkt 8)

Bemærk at ændringerne af note 6 og 8 kan betyde, at der skal gennemføres noget arbejde INDEN igangsætningen. Dette arbejde er beskrevet i punkt 2.

Rettelserne i det følgende berører ikke alle udskrifter vedrørende selskaber. Der er i starten af hvert punkt nævnt hvilke bestillingsnumre, som det nye/rettelserne gælder for. Der er følgende bestillingsnumre til selskabsregnskaberne:

  • 540 Årsrapport (selsk), der indeholder Selskabsregnskab, drift, landbrug
  • 543 Årsrapport (selsk), der indeholder Selskabsregnskab, drift, forretning
  • 640 Årsrapport Skat, der indeholder Selskabsregnskab, skat, landbrug
  • 643 Årsrapport Skat, der indeholder Selskabsregnskab, skat, forretning


2. Opgaver inden igangsætningen

Arbejdet der omtales i dette punkt omfatter følgende udskrifter: Alle

Følgende rettelser i selskabsregnskaberne indebærer ekstraarbejde inden igangsætningen.

Der flyttes en række konti fra note 8 Andre driftsomkostninger til note 6 Andre eksterne omkostninger.
Se senere i punkt 6 for en yderligere beskrivelse af rettelserne.

Hvis der på kreds- og/eller ejendomsniveau er fortaget til-/fravalg af notespecifikation for note 8 (Andre driftsomkostninger) vil disse valg blive slettet ved igangsætningen.

  • Registrer hvilke note til– og fravalg der tidligere er lavet for de 4 bestillingsnumre (se overfor). Gennemføres på kredsniveau – billedet KBEN.
     
  • Det anbefales desuden at foretage denne registrering også på ejendomsniveau, så der ikke senere ved endelig udskrivning opstår uforudsete fejl/afvigelser i forhold til det, der blev aftalt sidste år med kunden. Gennemføres på ejendomsniveau (dialogen Afsnit/Noter i billedet: Bestilling af udskrifter).


Se i efterfølgende punkt 6, hvilke dele af note 8, der er omfattet af flytningen.


3. Ny Pengestrømsopgørelse

Dette punkt omfatter følgende udskrifter: 540 og 543.

Den nye pengestrømsopgørelse ar tilvalgt på landsniveau i alle udgaver – undtagen udgave H (Afleveringsudgaven).

Bemærk at pengestrømsopgørelsen er et lovkrav til regnskabsklasse C, men er et tilvalg til regnskabsklasse B.

Udskriften er ny og følger det, der forventes anbefalet i relation til Nyt regnskab for de personlige virksomheder.

I definitionerne (se link i punkt 9 nedenfor) er der gennemført en underopdeling i forhold til det, der faktisk udskrives. Dette stiller større krav til indberetningen af sidste års tal, men til gengæld vil det være muligt, hvis det bliver relevant med noter til pengestrømsopgørelsen, at lave disse med sammenligningstal. Tilsvarende vil ændringer, der fx bevirker en opdeling af tilgang og afgang (afdrag/nyoptagelse), være relativt nemme at indføre.


4. Valgfri start i Resultatopgørelsen (Nettoomsætning/Bruttoresultat)

Dette punkt omfatter følgende udskrifter: 540 og 543.

I afsnit 6 Resultatopgørelse er der indført en valgfri start på afsnittet.

Der kan vælges enten at startes med note 1 "Nettoomsætning" eller med resultatlinien "Bruttoresultat".
 
På landsniveau er der kun udgaver med specifikation af Nettoomsætning, og de noter der indeholder varelagerforskydning samt stort set alle driftsomkostninger ekskl. lønudgifter og afskrivninger mv.

Valget er lavet via "alternativnoter", så begge muligheder kan ikke udskrives i samme udgave af regnskabet, men der kan godt være forskelle mellem fx arbejdsudgaven til kontoret (typisk udgave A) og afleveringsudgaven til de offentlige myndigheder (fx udgave H).



Hvis der skal startes med note 1 "Nettoomsætning" – vælges øverste som aktiv og nederste som passiv.
Hvis der skal startes med resultatlinien "Bruttoresultat" – vælges øverste som passiv og nederste som aktiv.

Bemærk desuden ved rettelse af ovenstående kombination, skal man huske at rette i den aktive linie (nederst) før man aktiverer den øverste. Ellers vil man få at vide, at begge alternativer ikke kan vælges.

Ændringer kan gennemføres således på kredsniveau:

  • Vælg billedet "Bestillingsnr. – noter" (BKBEN)
  • Indtast bestillingsnummer og tryk [Enter].
  • Indtast søgekriteriet som "nBrutto" og tryk på [F5].
  • Ret for de udgaver, hvor dette ønskes.

Fravælg selv noter i afsnit 10
Det skal bemærkes, at valget af ønsket start i afsnit 6 ikke har indflydelse på, hvilke noter der bliver udskrevet i afsnit 10 "Noter".

Det betyder, at man selv skal huske at fravælge noterne 1-6 for afsnit 10, hvis dette ønskes, når resultatopgørelsen starter med Bruttoresultat.

Her skal det bemærkes, at det alene er nødvendigt at fravælges noterne på "hovednumrene". Det er ikke nødvendigt at tilrette A/P-koden for de linier, der styrer specifikationen i noterne. I nedenstående eksempel svarer det til, at der rettes ud for note-nr. 2, 3, 4 og 5 – men kun første gang numret forekommer.



Noternes numre ændres ikke af valget
Noternes numre er uændrede, uanset hvilket valg man gennemfører for specifikationen i afsnit 6 Resultatopgørelse.

Det betyder, at man skal leve med, at det første notenummer i Resultatopgørelsen vil være 7, 8, 9 eller et højere nummer, når det vælges, at Resultatopgørelsen skal starte med "Bruttoresultat".


5. Ny konti til flere virksomheder uden for primær virksomhed

Dette punkt omfatter følgende udskrifter: Alle.

Se generelt Ø90-Nyt nr. 04-07 med kontoplansændringer.

Note 9 er tilrettet de ændrede konteringskrav. Se Ø90-Vejledning med definition af selskabsregnskaber.

Der er desuden gennemført følgende med de særlige noter til ekstra specifikation for andre virksomheder:

  • De gamle noter med specifikation af andre virksomheder er rettet (noterne 91 og 92).
  • Der er oprettet ny noter til de nye kontointervaller (noterne 93 – 97).
  • Den gamle note 93 for andre virksomheder pr. specifikationsnummer er dels rettet, dels flyttet ned som note 98.

Ud over ovenstående rettelser er der også tilføjet mulighed for at få rettet virksomhedernes navne.
De 3 øverste i nedenstående skærmkopi er "sumlinierne i note 9. De øvrige er de overskrifter, der udskrives øverst for hver enkel anden virksomhed.

Bemærk at resultatet for virksomhed "98" indgår i note 9 summen med udlejningsejendomme, mens resultaterne fra virksomhed 1 og virksomhed 2 indgår i de 2 øvrige sumlinier i note 9. Resultatet af virksomhederne 3-7 bliver i note 9 udskrevet automatisk med "overskrift" fra de enkelte virksomheder, et sidste års tal og så dette års resultat, så "navnet" kun skal indtastes en gang.



Teksterne rettes ved følgende valg:

  • Vælg billedet i Ø90 der hedder "Bestilling af udskrifter" ( [Alt] + [M] + [F] + [U] ).
  • Vælg funktionen/knappen "Tekster/sumlinier" i bestillingsbilledet. ( [Alt] + [F] + [K] eller [Ctrl] + [T] ) .
  • Vælg ønsket udgave, der skal rettes.
  • Ret teksterne i linierne til de relevante noter, så de svarer til de det ønskede.

Gentag fra valg af udgave, for de udgaver der ønskes rettet.

På kredsniveau kan eventuelle vejledende tekster indtastes på billedet "Bestillingsnr. - tekster og sumlinier" (BKBT).


6. Ændringer af note 6 "Andre eksterne omkostninger" og note 8 "Andre driftsomkostninger"

Dette punkt omfatter følgende udskrifter: Alle.

Der er flyttet en lang række (stort set alle) konti fra note 8 "Andre driftsomkostninger" til noten 6 "Andre eksterne omkostninger".

De faktiske flytninger fremgår af Ø90-Vejledningen (se link i punkt 9 nedenfor).

Ændringen betyder, at alle tidligere foretagne til og fravalg af delnoter (specifikationer) i note 8 er slettet.
Dette gælder uanset om til/fravalget er sket på kredsniveau eller på ejendomsniveau.

Udgave H (afleveringsforslag, landsniveau) er tilrettet jf. flytningen.

Ændring af specifikation i noterne i forhold til landsniveau

Ændringer gennemføres således på ejendomsniveau:

  • Vælg billedet i Ø90 der hedder "Bestilling af udskrifter" ( [Alt] + [M] + [F] + [U] )
  • Vælg funktionen/knappen "Afsnit/Noter" i bestillingsbilledet. ( [Alt] + [F] + [A] eller [Ctrl] + [A] )
  • Vælg ønsket udgave, der skal rettes
  • Vælg afsnit 10 i venstre side af dialogen
  • Ret linierne til note 6, så de svarer til det ønskede specifikationsniveau
  • Gentag fra valg af udgave, for de udgaver der ønskes rettet.

Ændringer gennemføres således på kredsniveau:

  • Vælg billedet "Bestillingsnr. – noter" (BKBEN)
  • Indtast bestillingsnummer og tryk [Enter]
  • Indtast søgekriteriet som "n_6" og tryk på [F5]. Bemærk det er "n" fulgt af en blank før 6-tallet
    Ret for de udgaver, hvor dette ønskes.


For bestillingsnummer 540 og 640
Til og fravalg skal rettes igen under note 6 for følgende dele af den gamle note 8:

  • Energi                 
  • Maskinstation mv.      
  • Vedligehold fast ejendom     
  • Vedl.hold. grundforbedr.     
  • Vedl.hold. markredskaber     
  • Vedl.hold. staldinventar     
  • Vedl.hold. andet inventar    
  • Ejendomskat og forsikringer  
  • Diverse omkostninger          

For bestillingsnummer 543 og 643
Til og fravalg skal rettes igen under note 6 for følgende del af den gamle note 8:

  • Salgsomkost. og produktudvikl.
  • Tab på debitorer             
  • Vedligehold. inv. og bygn.   
  • Husleje                       
  • Skatter og afgifter          
  • Forsikringer             
  • Energi                   
  • Kontor, administration mv.
  • Diverse omkostninger     


7. Ændringer i analyser (Supplerende beretning)

Dette punkt omfatter følgende udskrifter: 540.

Der har tidligere været anvendt en nøjagtig kopi af de analyser, der var kørende i de almindelige Årsrapporter til de personlige virksomheder. Der er nu gennemført en "oprydning" på følgende betingelser:

  • Analyser, der umiddelbart kunne tilpasses, er videreført med de tilpasninger, der er aktuelle i hver enkelt analyse.
  • Analyser, der vil kræve omfattende definitionsbearbejdning, er slettet i Årsrapporterne for selskaber.

Analyserne, der kan anvendes til selskaber, vil fremover være ajourført i Ø90-Vejledningen i dokumentet med placeringen og navnet (se link i punkt 9 nedenfor):
Ø90 vejledning > Færdiggørelse > Beskrivelse af udskrifter > Driftsregnskaber > Årsrapport selskaber


8. Fejlrettelser m.m.

Dette punkt omfatter følgende udskrifter: Alle. Bemærk at der nedenfor er en skelnen mellem drift og skat.

Afstemning
Skatteregnskaberne (640 og 643) er i Afsnittet med Kapitalforklaring tilføjet en ekstra linie med ind– og udbetaling af egenkapital. Denne linie skal der fremover også indberettes under "sidste års tal".

Alle udskrifterne (540, 543, 640 og 643) er fremover tilføjet nogle ekstra linier i definitionen af regnskabsudskrifterne. Disse linier indgår i beregningen af uspecificerede fejl, men vil ikke blive udskrevet i udskrifterne. De indeholder bevægelser direkte på egenkapitalen: Fx indbetaling af egenkapital, ændret opskrivning og udbetaling af udbytte, der blev hensat ved afslutningen af sidste års regnskab.

Nedskrivning
For driftsregnskaberne (540 og 543) skal det bemærkes, at der via igangsætningen af afskrivninger (efteråret 2006), er gennemført en fortegnsændring for statusposterne med nedskrivning.

De var før registreret med plus (+) i afskrivningssystemet, men skal fremover fremgå med minus (-).
Det betyder også, at konteringen ved ny nedskrivning og tilbageførsel af tidligere foretagne nedskrivninger skal vendes, og der er samtidig indført ny konto til modkontering af nedskrivningerne:

Tidligere blev der konteret således:

 

Nedskrivning

”Beløb”

konto

9x13 zz

 

(ny og opreg.)

 

modkonto

9x40 zz

 

 

 

 

 

 

Nedskrivning

”Beløb”

konto

9x40 zz

 

(fjern og nedreg.)

 

modkonto

9x13 zz

 

 

 

 

 

Det skal fremover rettes til følgende:

 

Nedskrivning

”Beløb”

konto

9x40 zz

 

(ny og opreg.)

 

modkonto

4950 20

 

 

 

 

 

 

Nedskrivning

”Beløb”

konto

4950 20

 

(fjern og nedreg.)

 

modkonto

9x40 zz

 

 

 

 

 

Som følge af at der ikke længere modkonteres på 9x13 zz, betyder ændringen også, at der er rettet i hvorledes man kommer frem til den "regnskabsmæssige værdi" i selskaberne, når udgangspunktet er "kostpris".

Disse ændringer fremgår af de rettede eksempler (afsnit 12.1 og 13.6) i vejledningsdokumentet med titlen " Selskaber – Opgørelsesoverblik" (se link i punkt 9 nedenfor).

Budgetkontrol
I Årsrapporten for selskaber, landbrug blev der i budgetkontrollen ikke udskrevet en særlig linie med "Afkoblet EU-støtte". Dette er rettet i budgetkontrollen. Bemærk at der fortsat ikke er en særskilt linie i selskabernes normale resultatopgørelse.


9. Nye og ajourførte vejledningsdokumenter vedr. selskaber

Følgende vejledningsdokumenter er enten nye eller rettet i forbindelse med denne igangsætning:

Generel beskrivelse af selskabsregnskaber findes i:
Ø90 vejledning > Færdiggørelse > Beskrivelse af udskrifter > Driftsregnskaber > Årsrapport selskaber.

Særlige ting vedrørende opgørelse og kontering i selskabsregnskaber er beskrevet under:
Ø90 vejledning > Andre opgaver > Speciel vejledning > Selskaber – Opgørelsesoverblik.

Definitionerne til årsrapporterne findes i følgende bilag:
"Definition Årsrapport, selskab, landbrug " (bestillingsnummer 540)(drift)
"Definition Årsrapport, selskab, forretning" (bestillingsnummer 543)(drift)
"Definition årsrapport selskaber, landbrug" (bestillingsnummer 640)(skat)
"Definition årsrapport selskaber, forretning " (bestillingsnummer 643)(skat)
"Definition pengestrømsopgørelse selskaber" (bestillingsnummer 540 og 543)(drift)

De er placeres således i Ø90-Vejledningen:

Ø90 vejledning > Færdiggørelse > Beskrivelse af udskrifter > Driftsregnskaber > Definition årsrapport selskaber, landbrug.

Ø90 vejledning > Færdiggørelse > Beskrivelse af udskrifter > Driftsregnskaber > Definition årsrapport selskaber, forretning.

Ø90 vejledning > Færdiggørelse > Beskrivelse af udskrifter > Driftsregnskaber > Definition pengestrømsopgørelse selskaber.

Ø90 vejledning > Færdiggørelse > Beskrivelse af udskrifter > Skatteregnskaber > Definition årsrapport selskaber, landbrug.

Ø90 vejledning > Færdiggørelse > Beskrivelse af udskrifter > Skatteregnskaber > Definition årsrapport selskaber, forretning.


10. Status for Årsrapporternes videreudvikling til selskaber

Det er p.t. ikke planlagt yderligere igangsætninger vedrørende selskabsregnskaberne.

Nedenstående emner er vurderet som aktuelle ændringsønsker. De vil indgå i planlægningen af arbejdet sammen med "Nyt regnskab", der forventes i produktion i 2008.

  • Løn skal opdeles i løn, pensionsbidrag og sociale bidrag. Der skal være sammenligningstal i regnskabet i forhold til året før.
  • Der mangler kontogruppe til finansielle anlægsaktiver.
  • Der mangler kontogruppe (større) til immaterielle aktiver i skatteregnskab, forretning.
  • Egenkapitalen er udtrykt med negativt tal. Det opfattes forkert af læseren. Fortegnsvending overvejes, dels alene for egenkapital, dels for hele passivsiden.
  • 5-års oversigt.
  • Stedregnskab til landbrug (bestillingsnummer 545).
  • Under udarbejdelsen af de nye analyser (til Nyt regnskab) overvejes det, hvordan det skal løses at årsrapporterne efter klasse B ikke indeholder en indkomstopgørelse med fokus på indkomstbegrebet, som det kendes fra de personlige virksomheder.
  • Ombearbejdning af de nuværende analyser, så de der er "kørende" for personlige, også kan anvendes for selskaber.
  • Tilretning af budgetkontrol.
  • Selvangivelse for selskaber – herunder også eventuel automatisk overførsel.
  • Overførsel til beretningssystem (business check svin og andre sammenligninger).
  • Automatisk overførsel af årets resultat til balancen i årsrapport henholdsvis skattemæssigt regnskab.
  • Automatisk beregning af skat af årets skattepligtige indkomst.
  • Der skal være mulighed for at fravælge dato på udskriften.
  • Det er et ønske, at der bliver udarbejdet et skattebilag til erstatning for skatteregnskabet.
  • Besætning kunne evt. slås sammen under biologiske aktiver og placeres under omsætningsaktiver.
  • Forsiden overvejes, fordi den passer ikke med noget af det andet vi har.
  • Anlægskartoteket bør være smidigere, og kunne udskrives.

Det skal bemærkes, at det igangværende arbejde med "Nyt regnskab" også indeholder en definition af en ny supplerende beretning til regnskaber, der aflægges efter klasse B reglerne i Årsregnskabsloven.

Ø90- DriftsInfo
Forside Udskriv
Ø90 er tilgængelig

Søn-fre 
Lør
kl 6-24
kl 6-23

Support

Man-tor 
Fre
kl 8-16.00
kl 8-15.30

Jens Chr. 
Susanne
Søren E
Søs
Morten
87405223
87405150
87405153
87405556
87405199

E-mail:
o90support@vfl.dk 

support teamet 


Hvis du er virksomhedsejer og ønsker faglig support kontakt din lokale rådgivningsvirksomhed

Teknisk support
70 15 50 15, tast 1

E-mail:
support@dlbr.dk