Nr. 16-09: Lange svartider i uge 11
Nr. 16-09: Lange svartider i uge 11
Som det sikkert er alle bekendt, har brugere af Ø90 i perioder i uge 11 oplevet længere svartider end hidtil. Vi undersøger sammen med IBM nu mulighederne for yderligere optimering og tilførsel af kapacitet til driftsmiljøet.
Som det sikkert er alle bekendt, har brugere af Ø90 i perioder i uge 11 oplevet længere svartider end hidtil. Specielt tirsdag i den travle periode op til frokost og igen fra kl. 13 var svartiderne længere end sædvanligt, hvilket vurderes at have baggrund i et meget stort antal samtidige brugere, en teknisk problemstilling på den ene af de fire servere, samt gennemførelse af enkelte meget store kredskørsler i den travleste periode.
For at sikre den bedst mulige drift af Ø90 overvåger vi sammen med IBM hele tiden forbrugsmønsteret og driftssituationen, og søger ud fra den økonomiske ramme, der er aftalt i Ø90-driftsaftalen mellem IBM og centrene, at optimere og trimme it-miljøet, så det kører bedst muligt.
Analyserne i denne uge tegner et billede af, at forbrugsmønsteret er markant ændret i forhold til sidste år. Det lader til, at der i øjeblikket udarbejdes et stort antal foreløbige regnskaber på specielt de største ejendomme, hvilket er et anderledes mønster end de seneste år, hvor regnskaberne blev afsluttet i jævn strøm.
Med den igangværende finanskrise in mente er det naturligvis forståeligt, at forbrugsmønsteret er ændret og det stiller nye krav til driftsmiljøet. Vi undersøger sammen med IBM nu mulighederne for yderligere optimering og tilførsel af kapacitet til driftsmiljøet.
Som nævnt overvåger vi løbende drifts- og forbrugsmønster og vil fortsat være glade for tilbagemeldinger fra vores DLBR-kolleger, hvis der opleves driftsforstyrrelser og lange svartider.
Ø90- DriftsInfo