Nr. 17-08: Ajourføring 15. november 2008 af Ø90 
Nr. 17-08: Ajourføring 15. november 2008 af Ø90

Formålet med denne information er at informere Jer på et tidligt tidspunkt angående, hvad igangsætningen pr. 15. november indeholder. Derved får I mulighed for at planlægge efteruddannelsesbehovet på internt på jeres center.


Ø90 ajourføres i november

Ø90 ajourføres med virkning fra lørdag den 15. november 2008. Vi vil derfor gerne tidligt fortælle om, hvad igangsætningen indeholder. Så I får mulighed for at planlægge efteruddannelsesbehovet på internt på jeres center.

Vi vurderer, at igangsætningen ikke vil medføre stort behov for særlig efteruddannelse af systemets brugere på centrene. - Selv om nogle af de nye faciliteter naturligvis først vil komme til deres ret, når nyhederne bliver introduceret/formidlet.

Vi forbeholder os ret til at korrigere i indholdet, hvis der opstår uforudsete problemer i udviklingsforløbet.

Du kan læse om de enkelte emner mere detaljeret ved at finde materialet fra orienteringsmøderne sep. 2008 - Materiale fra orienteringsmøder sep. 2008


Senere sender vi yderligere information via Ø90-Nyt vedr. de enkelte emne – se nedenfor:
 

Ajourføringen indeholder

Kursmodul
Kursværdimodulet indeholder følgende faciliteter:
  • Kursoversigt der automatisk ajourføres med kurser fra Københavns Fondsbørs
  • Nye formler til automatisk beregning af kursreguleringen efter lager- og realisationsprincip.
  • Valgfri konto til beregnet kursregulering.

Fælles for alle de nye muligheder er, at de kræver aktive handlinger på ejendomsniveau for at få det til at fungere. Det drejer sig om:

  1. Konto med værdipapiret skal sammenkobles med det rigtige værdipapir i kursoversigten, for at kursen automatisk kan indgå i beregningen i opgørelsesbilledet. Sammenkoblingen laves ved hjælp af dialogen ”Prisgrupper”.
  2. De konti der skal beregnes, med enten lager- eller realisationsprincip, skal have tilkoblet en af de nye formler i dialogen ”Kontering og prisgrupper”.De nødvendige grundoplysninger til beregningen skal indberettes i dialogen ”Prisgrupper”
  3. Hvis kursreguleringen ønskes posteret til en anden konto end standardkontoen til kursreguleringen, skal kontonummeret indberettes pr. beregningskonto i ”Kontering af prisgrupper”. Der kan eventuelt være behov for at lave en kredspolitik på området.

Kontoplanændringer på finansområdet
Der kommer nye konti til finansområdet. Det betyder, at intervallet bliver udvidet. Samtidig bliver der oprettet konti til finansielle kontrakter, investeringsforeninger og strukturerede produkter.

Derudover kommer der nye kapitalkonti. Konto 5277 oprettes til ægtefælle, konto 5278 er til virksomhed og 5278 er til ejer. Som noget nyt, skal indtægter og udgifter bogføres på hver sin konto.

Prioritetsgæld ændres. Fremover skal den ikke bogføres efter kreditforening, men efter hvilken lånetyper der er tale om. Konto 2310-2315 bliver reserveret. Fremover skal konto 2316-2327 anvendes i stedet.

Det samme er gældende for udlandslån i intervallet 2610-2616.

Renterne vil ligeledes blive opdelt efter om der er tale om en fast eller variabelrente. Det betyder, at der ikke længere bogføres efter type kreditforening.

De nye statuskonti betyder, at der skal foretages flytning af konti på ejendomsniveau, hvilket bliver muligt med en ny facilitet. Det anbefales, at det foretages inden 31.12.2008 Kontiene vil herefter blive reserveret.

I forbindelse med kontoflytningen skal I huske at rette jeres kontokoblinger samt den automatiske dataoverførsel, så den vil fremover vil blive overført til de nye konti.

Flyt posteringer på ejendomsniveau
Det bliver muligt at lave individuel flytning af posteringer på en ejendom. Den nye mulighed omfatter kun de konti, som ikke kan flyttes i det gamle billede: ”Flyt posteringer” (RPF). I en overgangsperiode skal man derfor bruge to forskellige billeder, alt efter hvilke konti man vil flytte.

I år vil det være relevant at bruge den nye facilitet til at flytte Finansielle kontrakter, aktier og prioritetsgæld. I den nye flytning medtager Ø90 kontotekst, posteringer (også budget) og som noget nyt: notater, kontroller og linjetjek. De oprindelige initialter og dato for ajourføring bliver stående i posteringerne.

Man beskriver og bestiller flytningen i en ny dialog, som findes på administrationsmenuen.

Første gang man vælger opgavevalg efter flytningen, vil man få at der er kommet nye data fra flyt posteringer. Man skal sige ja til at opfriske data. Derved bliver de billeder, der er indeholder en til-konto og/eller en fra-konto berørte.

Flytningen stopper, hvis der findes noget i forvejen på den konto, der flyttes til. Det betyder, at man kun kan flytte til en given konto én gang. I DLBR ØkonomiIT kan man ikke flytte posteringer. Derfor er det væsentligt at posteringer på gamle kontonumre, der skal overføres til Ø90, bliver overført før der flyttes.


Forbedringer i anlægskartotek/afskrivningsmodul til selskaber
For at lette overskueligheden over afskrivningsobjekter i Ø90, er der lavet to nye dialoger Opret /ret afskrivninger og Vis  bevægelser/ultimo, som kan åbnes fra dialogen Åben specifikationer i afskrivnings billedet.
 
I den første dialog, Opret/ ret afskrivninger er der mulighed for at oprette et nyt afskrivningsobjekt, samtidig er der mulighed for at foretage rettelser i et eksisterende afskrivningsobjekt. Der indtastes blot den værdi der skal være på kontoen, hvorefter der automatisk foretages en difference postering.

I den anden dialog Vis bevægelse/Ultimo er en ren oversigtsdialog. Her er vist de relevante værdier for det pågældende afskrivningsobjekt. Er der behov for at rette nogle af oplysningerne, skal det gøres i andre dialoger. Baggrunden er, at det er summer for kontointervaller, der vises ud for de enkelte linjer.

Dialogerne er opbygget således, at de skulle give et enkelt og overskueligt overblik over det enkelte afskrivnings objekt. Rækkefølgen af oplysningerne følger den logiske rækkefølge der bruges i regnskaberne.

I forbindelse med kontoændringerne i afsnittet for afskrivningskonti er der foretaget nogle ændringer i de automatiske beregningsregler for afskrivningsobjekter. Det betyder blandt andet, at der vendes fortegn på konto 9x40 således at alle beløb på afskrivningskontiene vil blive vist med samme fortegn. Ved samme lejlighed bliver der ryddet op på konti, der indeholder værdier, som ikke benyttes længere.


Delresultatsopgørelse i selskabsregnskaber bst. 543
Det er muligt, at lave en opgørelse af Delresultater, som er en del af den Supplerende Beretning i Årsrapporten på bestillingsnummer 543. Det vil sige, at Delresultatsopgørelsen er vedr. selskaber, forretning. Delresultater er navnet for produktionsgrensopgørelse på forretningsregnskaber. Det er ikke muligt at anvende opgørelse af delresultater på andre bst. nr. end 543.

Ved udarbejdelse af delresultatsopgørelsen, dvs. arbejdet i Ø90, anvendes de samme betegnelser som der anvendes til produktionsgrensopgørelsen – f. eks. styres opdelingen af delresultater/delområder stadig ud fra produktionsgrene (P-grene). Produktet til kunden hedder Delresultat og ikke produktionsgrensopgørelse – er fortsat en del af den supplerende beretning.

Opgørelse af delresultater giver mulighed for at fordele indtægter og udgifter ned til ”Ordinært resultat før skat” – specifikationen kan begrænses ved ”Ordinært resultat før anden indtjening”. Opgørelse af delresultater kan benyttes i forbindelse med opfølgning på produkter, geografisk opdeling eller driftsgrene indenfor virksomheden. Opstillingen er den samme som resultatsopgørelse på bst. Nummer 543.

Det er vigtig at understrege, at igangsætningen af P-grene (delresultater) til selskaber i Danråd & Regnskab segmentet (bestillingsnummer 543) er et pilotforløb fra november 2008 til efteråret 2009, idet udskriften vil blive justeret jf. de ændringer der gennemføres i forbindelse med Ny årsrapport. Vi håber, at vi i den periode får tilbagemeldinger om områder, der skal forbedres til igangsætningen efteråret 2009.

Forbedringer indenfor fakturering (videresalg)
Videresalg af et indkøb produkt er meget anvendt i praksis. Men hvordan konteres de i årsrapporten (modregningsregler)? De produkter det vedrører, kunne være udsæd, gødning, foder, kemikalier, tilskudsfoder, vand og strøm.

Det er muligt at anvende faktureringsprogrammet på to forskellige måder:

  1. Tilknyt konto 3825 xx til den ønskede vare og tilkoble formel 871 til konto nr. 3825 xx. Summen på kontoen konteres som en driftsmæssig intern postering på konto 4xxx xx.
  2. Aktiv valgt på den enkelte ejendom at det er OK at modregne salg af et produkt på en købskonto (dog to forskellige specifikationsnumre). Valget gør at hele 4000 og 8400 intervallet er åben for brug i fakturering. Der kommer op til flere kontroludfald ved regnskabsopgørelse og i momsopgørelse ved brug benyttelse af videresalg i fakturering.

Det er ikke muligt at ”Bogfør” (kontering i kasseregistrering) en faktura i faktureringsmodulet, hvis der på samme specifikationskonto er posteringer med modsat fortegn. Den kontrol har til formål at undgå modregning af køb og salg på samme specifikationskonto.

Læs mere i materialet fra orienteringsmøderne 2008.


Søgning på kontotekst i Kontoplanen
Mulighed for at finde et kontonummer i kasseregistrering ved at søge på kontotekst i kontoplanen. Løsningen bliver lavet, så det fra Kasseregistrering er muligt at lede efter en kontotekst, og få vist mulige konti i kontoplan-dialogen.

Fra kontoplanen kan der også søges efter kontotekst.

Find konto fra Kasseregistrering
Et kontonummer kan findes ved hjælp af søgning efter kontotekst.
Indtast kontotekst, eller en del heraf, i Posteringstekst feltet, og tast F4. Herved åbnes kontoplanen, og mulige konti vises i billedet. [Overfør] tager den valgte konto med tilbage til Kasseregistrering.

Ændringen betyder, at kolonnen ”Posteringstekst” i Kasseregistrering bliver lyseblå, fordi det bliver muligt at anvende F4 Vis muligheder fra feltet.

Brugeren kan indtaste op til tre dele af den søgte kontotekst. Blanke adskiller de enkelte ord.
Der skelnes ikke mellem små og store bogstaver

Eksempler:
Søgning efter "løn"
finder både "løn", "LØN", "Lønudgifter" og "udgifter løn".

Find konto på Kontoplanen
På kontoplan billedet bliver der et nyt felt i valg-linien (ved siden af feltet ”Gå til konto”) Det nye felt hedder: ”Find konto med tekst:” Når der tastes en kontotekst i dette felt, og billedet opdateres, så vises de kontonumre som svarer til søgekriteriet.

Ved opslag anvendes de forvalg, der er i billedet, (Lands- kreds- ejendomsniveau, og Vis alle, anvendte mv.) Der kan søges på kontotekst, eller dele af kontotekst på samme måde som fra Kasseregistrering.

Bundlinie i PDF print
Der er mulighed for at fjerne bundlinie i alle drifts- og skatteudskrifter – BEMÆRK at fjernelse af bundlinie kun er i PDF udskrifterne. Dvs. bundlinien kan ikke fjerne i de ”almindelige” udskrifter.

Valget om bundlinie skal med eller fjernes på PDF udskriften tages særskilt for driftsudskrifterne og skatteudskrifterne. Der er som udgangspunkt valgt ja til bundlinien, valget kan ændres i billedet Opgavevalg < Funktioner < Stamdata mv. < Beregninger og udskrifter

Beskrivelse findes i Ø90-Nyt, der kommer på et senere tidspunkt inden igangsætningen.

Ændringer i DLBR ØkonomiIT på pc (BEDRIFTSLØSNING)
Der bliver ikke udviklet faciliteter til at foretage posteringsflyt i pc-programmerne som i Ø90. Derfor skal eventuelle rettelser til budgettet for 2008 foretages manuelt, og man skal sørge for at anvende de nye konti til budgettet for 2009.

Pc-programmerne (BEDRIFTSLØSNING) kan anvendes med de nye konti efter 15. November 2008, når ny version af DLBR IT på pc er indlæst, og eventuelt ny kreds- og ejendomskontoplan er indlæst fra Ø90.

Inden posteringsflyttet på pågældende ejendom i Ø90, skal posteringer på pc’en udlæses til Ø90, hvorefter posteringsflyttet kan foretages for ejendommen i Ø90.

Landscentret anbefaler derfor, at hvert center tager stilling til, hvordan og hvornår overgangen fra ØkonomiIT på pc (BEDRIFTSLØSNING) til Ø90 Online skal finde sted. Landscentrets anbefaling er, at alle kunder i DLBR ØkonomiIT på pc, flyttes til Ø90 Online inden 15. november 2008 – medmindre de har DLBR Budget (kører i BEDRIFTSLØSNING).


Logning af adgang til Ø90
Fra igangsætningen i november vil alle logind på ejendomme i Ø90 blive registreret. På den enkelte ejendom, vil det blive logget, hvilken brugerID der logger ind, samt tidspunktet. Oplysningerne bliver lagret i 72 måneder.

Der er ikke muligt for lokalt at trække lister over registreringerne. Er der behov for at få trukket en liste, skal den bestilles hos landscentret, herefter listen bliver fremsendt.

Ø90- DriftsInfo
Forside Udskriv
Ø90 er tilgængelig

Søn-fre 
Lør
kl 6-24
kl 6-23

Support

Man-tor 
Fre
kl 8-16.00
kl 8-15.30

Jens Chr. 
Susanne
Søren E
Søs
Morten
87405223
87405150
87405153
87405556
87405199

E-mail:
o90support@vfl.dk 

support teamet 


Hvis du er virksomhedsejer og ønsker faglig support kontakt din lokale rådgivningsvirksomhed

Teknisk support
70 15 50 15, tast 1

E-mail:
support@dlbr.dk