Nr. 15-08: Optælling af Ø90-regnskaber hos IBM 
Nr. 15-08: Optælling af Ø90-regnskaber hos IBM

Fra mandag den 8. september 2008 foretager IBM optælling af Ø90-regnskaber. Denne optælling vil dels danne grundlag for beregning af driftspriserne hos IBM i perioden 1/10 2008 – 30/9 2009, dels indgå ved beregning af kontingenter og abonnementer til Landscentret, Økonomi 2009. Det er derfor vigtigt, at økonomikontorer senest fredag den 5. september 2008 har slettet regnskaber, som ikke anvendes længere, og markeret de ejendomme, som udelukkende anvendes til test eller undervisning, og derfor ikke skal tælles med.


Ligesom tidligere år foretager IBM primo september en optælling af Ø90-regnskaber med henblik på beregning af driftspriserne til IBM for det kommende år. Endvidere indgår optællingen i beregningen af kontingenter og abonnementer til Landscentret, Økonomi.

IBM foretager optællingen fra mandag den 8. september 2008, hvorfor økonomikontorer senest den 5. september 2008 skal have slettet de regnskaber, som ikke anvendes længere. Ved optællingen medregnes kun ejendomme i Ø90. Så ejendomme, der er slettet i Ø90, men ikke i Medlemsdata, tælles ikke med.

Ejendommene i Ø90 fremgår af kredsstatistikken, og her skal man være opmærksom på, om der er navn på alle ejendomme. Hvis der optræder ejendomme uden navn, er det fordi, de findes i Ø90, men ikke i Medlemsdata. Disse ejendomme kan først slettes efter indberetning i Medlemsdata. (Eventuelle spørgsmål vedrørende optællingen kan rettes til Claus Jørgensen, IBM tlf. 4524 3884.)                   

Ovennævnte optælling af regnskaber benyttes i forbindelse med beregning af følgende:
  1. Driftspriserne hos IBM i perioden 1/10 2008 – 30/9 2009.
  2. Kontingenter og abonnementer til Landscentret, Økonomi for kalenderåret 2009.

Test- og undervisningsejendomme
Ejendomme, som udelukkende anvendes til test eller undervisning, kan holdes uden for optællingen, og de kommer dermed ikke med i den samlede opgørelse af regnskaber til fakturering. For disse ejendomme skal det markeres på en supplerende oplysning, at dette er en testejendom eller undervisningsejendom (jf. nedenfor). Oplysningen skal oprettes den 31.12.07.

Den supplerende oplysning "Ejendomme anvendes til test J/N" findes i dialogen Funktioner > Stamdata > Beregning og udskrifter [Alt]+[F]+[M]+[B], under opgaven Datahåndtering [Alt+P].

For at indberette, at en ejendom anvendes til test, skal I gøre følgende i Ø90:

  • Vælg den relevante ejendom via billedet "Opgavevalg" og tast ejendomsnummer
  • Vælg Opgørelse
  • Vælg eller opret en ny opgave "driftsregnskab" for perioden 01.01.07 – 31.12.07 og tast [Enter]. I skal ikke gemme opgaven
  • Vælg dialogen Funktioner > Stamdata > Beregning og udskrifter [Alt]+[F]+[M]+[B]
    Vælg opgaven Datahåndtering [Alt+P] + [datahåndtering, pil]+[Enter]
  • Indtast oplysningen "J" til den supplerende oplysning "Ejendomme anvendes til test J/N"
  • Luk dialogen [F6]+[Enter]
  • Opgavevalg: Fortryd gem opgave [Ctrl+Z]
  • Skift til en ny ejendom, og gentag forløbet.
Ø90- DriftsInfo
Forside Udskriv
Ø90 er tilgængelig

Søn-fre 
Lør
kl 6-24
kl 6-23

Support

Man-tor 
Fre
kl 8-16.00
kl 8-15.30

Jens Chr. 
Susanne
Søren E
Søs
Morten
87405223
87405150
87405153
87405556
87405199

E-mail:
o90support@vfl.dk 

support teamet 


Hvis du er virksomhedsejer og ønsker faglig support kontakt din lokale rådgivningsvirksomhed

Teknisk support
70 15 50 15, tast 1

E-mail:
support@dlbr.dk