Nr. 06-08: Selskaber – Ændringer januar 2008 

Nr. 06-08: Selskaber – Ændringer januar 2008

Selskabsregnskaberne er der tilføjet en ny valgmulighed i drift for afsnitsnavn for revisors erklæring, og skattebetegnelse er rettet. Der er endvidere midlertidigt tilføjet vejledning til salg samt udskrift af anlægskartotek. Noterne 15 og 16 er ændret.


1. Selskabsregnskaber

2. Nyt valgfrit afsnitsnavn drift: Revisors erklæring
3. Ny afsnitsbetegnelse skat: Revisors erklæring
4. Selskabsoplysninger (regnskabsår og tekst)
5. Ny vejledning – salg fra anlægskartotek
6. Anlægskartotek – udskrift midlertidig
7. Vigtigt: Midlertidig vejledning og udskrift for ”anlæg”
8. Noter 15 og 16 Im- og Materielle anlægsaktiver
9. Fejlrettelser m.m.
10. Nye og ajourførte vejledningsdokumenter vedr. selskaber
11. Status for Årsrapporternes videreudvikling til selskaber


1. Selskabsregnskaber

Der beskrives følgende nyheder og rettelser i selskabsregnskaberne i Ø90:

  • Nyt valgfrit afsnitsnavn drift: Revisors erklæring (se punkt 2)
  • Ny afsnitsbetegnelse skat: Revisors erklæring (se punkt 3)
  • Selskabsoplysninger (regnskabsår og tekst)(se punkt 4)
  • Vejledning til ”salg” fra anlægskartotek (se punkt 5)
  • Udskrift af anlægskartotek (se punkt 6)
  • Noterne 15 og 16 Im- og Materielle anlægsaktiver er ændret en del (se punkt 8)
  • Fejlrettelser m.m. (se punkt 9)

Rettelserne er generelt igangsat med virkning fra 12. januar 2008. Punkt 2 og 3 er igangsat marts 2007.

Bemærk:
Rettelserne i punkt 8 vedrørende noterne 15 og 16 bevirker, at de hidtidige bemærkninger til disse noter ikke længere udskrives. De kan kopieres til ny placering med faciliteterne i "Bemærkninger oversigt".


2. Nyt valgfrit afsnitsnavn drift: Revisors erklæring

For bestillingsnumrene:

  • 540 Årsrapport (selsk), der indeholder Selskabsregnskab, drift, landbrug
  • 543 Årsrapport (selsk), der indeholder Selskabsregnskab, drift, forretning

I de nuværende Årsrapporter har afsnit 3 fast overskrift:
                ”Revisionspåtegning”

Dette er uhensigtsmæssigt, og kan være direkte misvisende for regnskaberne, hvis selskabet har fravalgt den egentlige revision, så der alene er gennemført et review.

Der etableres mulighed for at Årsrapportens afsnit 3 kan have følgende ”faste” overskrifter:

                enten ”Revisionspåtegning”
                eller ”Revisors erklæring”

Bemærk at anvendelsen af betegnelsen ”Revisors erklæring”, kræver at ”bemærkninger” skal etableres til formålet (se senere).

I dialogen "Udskrifter selskaber" er der tilføjet en ekstra oplysning, der kan tages stilling til.

Dialogen findes her fra opgavevalgbilledet:
Funktioner > Stamdata mv. > Beregninger og udskrifter > Udskrifter selskaber (Sidste valg er et rullegardinvalg)


Den ekstra oplysning, der fremover har betydning, er tilføjet nederst i gruppen med revisoroplysninger. Der er tilføjet:
Regnskabet påtegnes af revisionen (Defaultværdi på landsniveau er = Ja)

Hvis der ingenting gøres i det enkelte selskab:

  • Afsnit 3 udskrives med overskriften "Revisionspåtegning"


Hvis der i det enkelte regnskab rettes, så oplysningen er Nej:

  • Afsnit 3 udskrives med overskriften "Revisors erklæring"

Ændret indberetning af revisors erklæring
I billedet "Bemærkninger oversigt" skal der fremover tages hensyn til, at der i princippet er 2 forskellige afsnit 3 – jf. nedenstående eksempel, hvor de begge er oprettet på den konkrete ejendom. Det bør I ikke gøre.



Når der skal indtastes ny erklæring, skal dialogen "Vælg placering" altid anvendes fremover (til afsnit 3). Hvis der direkte i billedet "Bemærkninger oversigt" indtastes til afsnit 3 – vil det der indberettes til bemærkningen (her erklæringsafsnittet) IKKE blive udskrevet.

I dialogen "Vælg Placering" (jf. nedenstående eksempel) skal der markeres korrekt – derefter vælges [Overfør].

NB! Hvis "Overfør" ikke anvendes vil de "delafsnitsnumre", der reelt ligger under betegnelserne "Revisionspåtegning" og "Revisors erklæring", ikke komme med over.


Uhensigtsmæssighed: Hvis der som det fremgår af ovenstående eksempel (ejendom 1530) er indberettet både "Revisionspåtegning" og "Revisors erklæring" bliver de vist i omvendt rækkefølge i billedet "Bemærkninger oversigt". (I forhold til rækkefølgen i dialogen ”Vælg placering” – lige herover).

Ovenstående ændring har ingen indflydelse på de eksisterende bemærkninger til afsnit 3.


3. Ny afsnitsbetegnelse skat: Revisors erklæring

For bestillingsnumrene:

  • 640 Årsrapport Skat, der indeholder Selskabsregnskab, skat, landbrug
  • 643 Årsrapport Skat, der indeholder Selskabsregnskab, skat, forretning

hed afsnit 3 tidligere:

  • Revisionspåtegning

Dette er rettet, så afsnit 3 fremover udskrives med overskriften:

  • Revisors erklæring

Der er ikke mulighed for at vælge en anden afsnitsbetegnelse.


4. Selskabsoplysninger (regnskabsår og tekst)

For bestillingsnumrene:

  • 540 Årsrapport (selsk), der indeholder Selskabsregnskab, drift, landbrug
  • 543 Årsrapport (selsk), der indeholder Selskabsregnskab, drift, forretning
  • 640 Årsrapport Skat, der indeholder Selskabsregnskab, skat, landbrug
  • 643 Årsrapport Skat, der indeholder Selskabsregnskab, skat, forretning

etableres der mulighed for i afsnit 1 "Selskabsoplysninger", at angive:

                        Det er det xx. regnskabsår (oplysning i dialog til udskrifter selskaber)
                        Bemærkninger (efter "faste" selskabsoplysninger" og før bestyrelse)

Bemærk at angivelsen af regnskabsårets nummer ikke er lovpligtigt, men mange ønsker fortsat at angive denne. Oplysningen er derfor oprettet med "Nej" til generel udskrivning på landsniveau.

I dialogen "Udskrifter selskaber" er der tilføjet en tekstlinie, hvor regnskabsårets nummer skal angives i tekstfeltet.

Dialogen findes her fra opgavevalgbilledet:
Funktioner > Stamdata mv. > Beregninger og udskrifter > Udskrifter selskaber (Sidste valg er et rullegardinvalg).

5. Ny vejledning – salg fra anlægskartotek

I vejledningsdokumentet:
”Selskaber – Opgørelsesoverblik” er der tilføjet vejledning, der forhåbentlig kan hjælpe til korrekt kontering ved salg (afgang) af ”objekter” fra anlægskartoteket.

Bemærk at denne vejledning alene er driftsmæssig. Til skatteregnskabet anvendes den normale kontering, der er beskrevet for de personlige regnskaber.

Vigtigt! Se punkt 7.


6. Anlægskartotek – udskrift midlertidig

For bestillingsnumrene:

  • 540 Årsrapport (selsk), der indeholder Selskabsregnskab, drift, landbrug
  • 543 Årsrapport (selsk), der indeholder Selskabsregnskab, drift, forretning

- er der tilføjet et nyt afsnit 12, der ikke er beregnet på at være en del af den normale årsrapport. Afsnittet er betegnet: Interne regnskabsoplysninger.

Som delafsnit 1 under dette afsnit er der oprettet et afsnit med betegnelsen ”Internt Anlægskartotek”.

Formålet med dette delafsnit er primært at være et hjælpemiddel under opgørelsen, dels som ”overbliksredskab”, dels til fejlfinding, da der er konstateret væsentligt ”konteringsbesvær”, når Ø90’s afskrivningskonti skal anvendes til ”Anlægskartotek”.

Afsnittet indeholder følgende noter (og andet):

Note

Navn

Bemærkninger

-

-

Fejl, der afslører hvis ”tallene” ikke ”hænger sammen” for alle kontiene i intervallet 9600-9999 som summer. Udskrives før alt andet.

12-01

Immaterielle anlæg – oversigt

Oversigtnote med primo-  og ultimoværdier for immaterielle aktiver.

Der er to subtotaler, der svarer til opdelingen i Årsrapportens note 15 (se dog note 12-03).

12-02

Materielle anlæg – oversigt

Oversigtsnote med primo- og ultimoværdier for materielle aktiver.

Der er flere subtotaler. Der er to af disse, der svarer til opdelingen i Årsrapportens note 16 (se dog note 12-03).

12-03

Im- og materielle anlæg, udenfor primær virksomhed – oversigt

Oversigtnote med primo- og ultimoværdier for im- og materielle aktiver. Der er flere subtotaler. Disse skal tillægges værdierne i noterne 12-01 og/eller 12-02 for at sammenligne med Årsrapportens noter 15 og 16, hvor anlægsoversigterne indeholder både primær virksomhed og ”udenfor” primær virksomhed.

12-11

Immaterielle anlæg – specifikation

De objekter, der findes i note 12-01 på oversigtsniveau, udskrives enkeltvis med specifikationer for til- og afgang samt levetid og diverse datoer.

12-12

Materielle anlæg – specifikation

Objekterne fra note 12-02 med specifikation som beskrevet ved 12-11.

12-13

Im- og materielle anlæg, udenfor primær virksomhed – specifikation

Objekterne fra note 12-03 med specifikation som beskrevet ved 12-11.

I noterne 12-11 til og med 12-13 er der defineret en lang række kontroller (fejl), og nogle få advarsler (unormale ting). Disse udskrives efter hvert objekt, som de vedrører. Disse kontroller og advarsler er ikke indbygget i Ø90’s opgørelsesbilleder, men bliver alene udskrevet i dette nye midlertidige afsnit. Denne placering er valgt, fordi de nuværende billeder og dialoger til driftsmæssige afskrivninger i forvejen er hårdt belastede med hensyn til svartider, og en placering der ikke blot ville påvirke selskabsregnskaberne, men også alle de personlige regnskaber. Det er uhensigtsmæssigt, at fejl m.m. kun kan ses i udskrifterne for selskabsregnskaberne, men alternativet, hvor svartider for alle ville blive påvirket, er vurderet som ”værre”.

NB! Fejlmeddelelser og advarsler kan ikke fravælges. Der er kun to alternativer. Ret de forhold, der giver anledning til fejlen eller advarslen, eller lev med, at det bliver udskrevet sammen med ”anlægsobjektet”. Vigtigt! Se punkt 7.

Afsnittet med Internt anlægskartotek er defineret i et nyt vejledningsdokument, hvor der også er suppleret med diverse noter om brug af anlægskartotek fra mellemregningsafsnit (81xx) og videre. Link: Se i punkt 10 nedenfor.

7. Vigtigt: Midlertidig vejledning og udskrift for ”anlæg”

I punkterne 5 og 6 er der beskrevet dels vejledning til kontering af afgang fra anlægskartoteket for selskaber, dels en udskrift af anlægskartotek for selskaber.

For begge ovenstående ”vejledninger” skal det præciseres, at de er etableret for at afhjælpe aktuelle problemstillinger for selskabsregnskaber i Ø90.

Der skal inden for de to ”vejledningsområder” gennemføres en koordinering og en faglig tilpasning i forbindelse med det igangsatte arbejde med ”Nyt regnskab” for de personlige virksomheder. Da dette ikke er muligt på nuværende tidspunkt, må der tages forbehold for både kontering og udskrifternes udformning og indhold (se punkterne 5 og 6).

Der er flere årsager, til at det er nødvendigt med et ”forbehold”:

  • Konteringen ved afgang, hvor der anvendes manuelle ultimo poster for at få anlægskartotekets værdier til at passe, er meget uhensigtsmæssig. Dette giver anledning til fejlmeddelelser i billeder og dialoger ved beregning af de driftsmæssige afskrivninger. Det er også uhensigtsmæssigt, fordi disse ultimo poster først må indtastes efter det enkelte objekt er beregnet sidste gang (Bemærk det kan ikke garanteres, at der beregnes korrekt ved efterfølgende rettelser af værdier og/eller restlevetid – arbejdsgangen skal her være – slet ”ultimo status rettelse” – gennemfør nye rettelser af værdier og levetid – beregn og indtast derefter nye rettelser til ultimo status).
  • Udskriften af anlægskartotek er alene udformet under hensyn til den nuværende opbygning af noterne 15 og 16 i selskabernes Årsrapport (”Immaterielle aktiver" og ”Materielle aktiver”).
  • Udskriften af anlægskartotek er alene udformet under hensyn til, at der kun må anvendes lineære afskrivninger i selskabsregnskaberne, som de p.t. er defineret i Ø90.
  • Udskriften af anlægskartotek er alene udformet under hensyn til, at med de nuværende definitioner af selskabsregnskaberne, skal nedskrivning (ny) altid modregnes i årets resultat, og at alle opskrivninger (nye og tilbageførsler) altid skal konteres til selskabets egenkapital (note 23).

Under arbejdet med ”Nyt regnskab” vil følgende (blandt andet) blive afklaret:

  • Hvordan skal afgang fra anlægskartoteket konteres.
  • Hvordan og hvor skal anlægskartoteket udskrives.
  • Hvordan skal lineære henholdsvis saldo metoderne behandles.
  • Hvordan skal opskrivning henholdsvis nedskrivning behandles, når der er valgfrihed med hensyn til indregning både over resultat og over egenkapital.
  • Hvordan skal tidligere afskrivninger på opskrivning behandles i nyt regnskab ved ”afgang”.

Kundeanvendelse: Udskrift anlægskartotek
Hvis udskriften af anlægskartoteket – på trods af ovenstående forbehold – anvendes til at gennemgå værdiansættelser og levetidsvurderinger med selskabets ansvarlige for regnskabsaflæggelsen bør det klart anføres, at udskriften formodentlig ændres inden for en kortere periode, så der ikke opstår en forventning om, at ”så ser den også sådan ud til næste år”.


8. Noter 15 og 16 Im- og Materielle anlægsaktiver

For bestillingsnumrene:

  • 540 Årsrapport (selsk), der indeholder Selskabsregnskab, drift, landbrug
  • 543 Årsrapport (selsk), der indeholder Selskabsregnskab, drift, forretning

- er der rettet i noterne 15 og 16 Im- og materielle anlægsaktiver.

Der er overordnet rettet følgende:

  • Det egentlige indhold der har relation til balancen er samlet øverst i noterne.
     
  • Lovpligtig specifikation er flyttet ned og adskilt fra det egentlige indhold med både overskrift og en "halv" streg på tværs af siden.
     
  • Offentlig vurdering (værdier) på kontiene 10x0 zz er også flyttet ned efter den lovpligtige specifikation for anlægsaktiverne, så det klart fremgår at det er en supplerende oplysning.
  • Der er indført mulighed for tekst 3 steder i noterne. For det første umiddelbart efter den egentlig total for noten. For det andet umiddelbart efter den lovpligtige specifikation for anlægsaktiverne. Og endeligt efter udskrivningen af den supplerende oplysning med offentlig vurdering.
     
  • Diverse "fejlrettelser" jf. punkt 9.

Bemærk:
De nye muligheder for bemærkninger medfører, at det desværre er nødvendigt at ændre, så de hidtidige bemærkninger ikke længere kan udskrives.

De gamle bemærkninger kan kopieres til ny placering med faciliteterne i "Bemærkninger oversigt".

Eksisterende ændringer til noterne 15 og 16 på kreds- og ejendomsniveau, der er indtastet i dialogen "Afsnit/noter", vil blive slettet for følgende dele af noterne:

  • Overskrift – note 15
  • Leveringsrettigheder – note 15
  • Overskrift – note 16
  • Grunde.Bygn.mm – note16
  • Ejendomsvurdering – note 16


9. Fejlrettelser m.m.


For bestillingsnumrene:

  • 540 Årsrapport (selsk), der indeholder Selskabsregnskab, drift, landbrug
  • 543 Årsrapport (selsk), der indeholder Selskabsregnskab, drift, forretning

- er der rettet inden for følgende områder:

  • Noterne 15 og 16 Im- og materielle anlægsaktiver
  • Vedligeholdelse og afskrivning i afsnittet med budgetkontrol
  • Afstemningsfejl på ”resultat” overført

Noterne 15 og 16 Im- og materielle anlægsaktiver
I noterne 15 og 16 Im- og materielle anlægsaktiver er der rettet, så følgende fejl ikke længere skulle optræde:

  • Manglende nuller i de lovpligtige opstillinger (specifikationer)
  • Nedskrivningsfejl ved tilbageførsel (forkert placeret til-/afgang)
  • Udskrivning af heraf oplysning for finansielt leasede aktiver (manglede).
  • Overskrift til besætning kommer nu kun, når der er besætning på ejendommen (skulle tidligere fravælges manuelt).

Budgetkontrol
I Årsrapporten for selskaber, landbrug blev der i budgetkontrollen udskrevet "Afskrivninger mælkekvote" i stedet for en generel tekst "Afskrivninger"

Vedligeholdelse blev tidligere udskrevet med specifikation i budgetkontrollen. Dette er rettet så der fremover kun udskrives en linie med summen af al vedligeholdelse. Dermed svarer udskrivningen af vedligeholdelse til det normale i de personlige regnskabers budgetkontrol.

Afstemningsfejl
Der er i rettet, så afstemningsfejl på ”resultat” overført – typisk 1 kr. (+/-), ikke længere udskrives.

Skat
For bestillingsnumrene:

  • 640 Årsrapport Skat, der indeholder Selskabsregnskab, skat, landbrug
  • 643 Årsrapport Skat, der indeholder Selskabsregnskab, skat, forretning

–  er der rettet, så øreafrundinger, der vedrører status primo og ultimo, også medregnes ved beregningerne af ”Uspecificeret afstemningsfejl”.


10. Nye og ajourførte vejledningsdokumenter vedr. selskaber

Følgende vejledningsdokumenter er enten nye eller rettet (*) i forbindelse med denne igangsætning:

Generel beskrivelse af selskabsregnskaber findes i:
Ø90 vejledning > Færdiggørelse > Beskrivelse af udskrifter > Driftsregnskaber > Årsrapport selskaber.

Særlige ting vedrørende opgørelse og kontering i selskabsregnskaber er beskrevet under:
Ø90 vejledning > Andre opgaver > Speciel vejledning > Selskaber – Opgørelsesoverblik (*).

Definitionerne til årsrapporterne findes i følgende bilag:
"Definition Årsrapport, selskab, landbrug " (bestillingsnummer 540)(drift)
"Definition Årsrapport, selskab, forretning" (bestillingsnummer 543)(drift)
"Definition årsrapport selskaber, landbrug" (bestillingsnummer 640)(skat)
"Definition årsrapport selskaber, forretning " (bestillingsnummer 643)(skat)
"Definition pengestrømsopgørelse selskaber" (bestillingsnummer 540 og 543)(drift)
"Definition af anlægskartotek, selskaber " (bestillingsnummer 540 og 543)(drift) (*)

De er placeres således i Ø90-Vejledningen:

Ø90 vejledning > Færdiggørelse > Beskrivelse af udskrifter > Driftsregnskaber > Definition årsrapport selskaber, landbrug.

Ø90 vejledning > Færdiggørelse > Beskrivelse af udskrifter > Driftsregnskaber > Definition årsrapport selskaber, forretning.

Ø90 vejledning > Færdiggørelse > Beskrivelse af udskrifter > Driftsregnskaber > Definition pengestrømsopgørelse selskaber

Ø90 vejledning > Færdiggørelse > Beskrivelse af udskrifter > Driftsregnskaber > Definition af anlægskartotek, selskaber.

Ø90 vejledning > Færdiggørelse > Beskrivelse af udskrifter > Skatteregnskaber > Definition årsrapport selskaber, landbrug.

Ø90 vejledning > Færdiggørelse > Beskrivelse af udskrifter > Skatteregnskaber > Definition årsrapport selskaber, forretning.
 

11. Status for Årsrapporternes videreudvikling til selskaber

Det er p.t. ikke planlagt yderligere igangsætninger vedrørende selskabsregnskaberne.

Nedenstående emner er vurderet som aktuelle ændringsønsker. De vil indgå i planlægningen af arbejdet sammen med "Nyt regnskab", der forventes i produktion i 2008.

  • Løn skal opdeles i løn, pensionsbidrag og sociale bidrag. Der skal være sammenligningstal i regnskabet i forhold til året før.
  • Der mangler kontogruppe til finansielle anlægsaktiver.
  • Der mangler kontogruppe (større) til immaterielle aktiver i skatteregnskab, forretning.
  • Egenkapitalen er udtrykt med negativt tal. Det opfattes forkert af læseren. Fortegnsvending overvejes, dels alene for egenkapital, dels for hele passivsiden.
  • 5-års oversigt.
  • Stedregnskab til landbrug (bestillingsnummer 545).
  • Under udarbejdelsen af de nye analyser (til Nyt regnskab) overvejes det, hvordan det skal løses at årsrapporterne efter klasse B ikke indeholder en indkomstopgørelse med fokus på indkomstbegrebet, som det kendes fra de personlige virksomheder.
  • Ombearbejdning af de nuværende analyser, så de der er "kørende" for personlige, også kan anvendes for selskaber.
  • Tilretning af budgetkontrol.
  • Selvangivelse for selskaber – herunder også eventuel automatisk overførsel.
  • Overførsel til beretningssystem (business check svin og andre sammenligninger).
  • Automatisk overførsel af årets resultat til balancen i årsrapport henholdsvis skattemæssigt regnskab.
  • Automatisk beregning af skat af årets skattepligtige indkomst.
  • Der skal være mulighed for at fravælge dato på udskriften.
  • Det er et ønske, at der bliver udarbejdet et skattebilag til erstatning for skatteregnskabet.
  • Besætning kunne evt. slås sammen under biologiske aktiver og placeres under omsætningsaktiver.
  • Forsiden overvejes, fordi den passer ikke med noget af det andet vi har.

Det skal bemærkes, at det igangværende arbejde med "Nyt regnskab" også indeholder en definition af en ny supplerende beretning til regnskaber, der aflægges efter klasse B reglerne i Årsregnskabsloven.  

Ø90- DriftsInfo
Forside Udskriv
Ø90 er tilgængelig

Søn-fre 
Lør
kl 6-24
kl 6-23

Support

Man-tor 
Fre
kl 8-16.00
kl 8-15.30

Jens Chr. 
Susanne
Søren E
Søs
Morten
87405223
87405150
87405153
87405556
87405199

E-mail:
o90support@vfl.dk 

support teamet 


Hvis du er virksomhedsejer og ønsker faglig support kontakt din lokale rådgivningsvirksomhed

Teknisk support
70 15 50 15, tast 1

E-mail:
support@dlbr.dk