Nr. 58-06: Best practice 
Nr. 58-06: Best practice

Kursusmateriale til Best Practice.


1. Beskrivelse af Best practice
2. Kursusmateriale
2.1 Uddannelsesforløb
3. Øvelsesejendomme


1. Beskrivelse af Best practice

Som et fortsat led i bestræbelserne på at udnytte Ø90-systemet fuldt ud og dermed opnå de mest rationelle arbejdsgange, har Landscentret i samarbejde med superbrugere fra fem centre i løbet af eftersommeren 2006 lavet en beskrivelse af "Best Practice" på udvalgte områder både vedrørende kasseregistrering og opgørelsesprocedurer.

Formålet med Best Practice:
For at få udbredt den bedste og mest rationelle måde at benytte Ø90 på, kræver det, at arbejdsgangen er tilrettelagt rigtigt, og at konteringen foretages korrekt.

Formålet er, at Best Practice kan sætte fokus på, hvordan man arbejder med regnskaber i Ø90, og gøre op med gamle procedurer og arbejdsgange. Det er vigtigt, at du tager den nødvendige tid til behandling af bilaget første gang, så du gør det rigtigt første gang.

Ud fra det beskrevne materiale er det hensigten, at kredsansvarlige og superbrugere kan sætte en dialog i gang, og med udgangspunkt i materialet få diskuteret, hvordan arbejdsgangene skal være, og få fastlagt en praksis som gælder for alle der arbejder med Ø90 på centret.

Herefter kan materialet justeres for at fastholde centrets praksis.


2. Kursusmateriale

Baggrund:
Fra flere centre har der været et ønske om et uddannelsesforløb for brugere af Ø90. Årsagen er, at der tilsyneladende er for mange fejl i grundregistreringen, og der er stor forskel på praksis og arbejdsgange mellem afdelinger på centrene.

Målsætningen med Best Practice
Målsætningen er at beskrivelsen af "Den røde Tråd" i Ø90 bliver udbygget, så brugere benytter systemet på den optimale måde.
Det er målet med materialet:
  • At arbejdsgangen bliver tilrettelagt, og at konteringen foretages korrekt fra registrering af bilag til moms og senere opgørelsesprocessen.
  • At gøre op med nuværende og gamle kendte rutiner.
  • At sætte fokus på, hvordan man arbejder med regnskaber i Ø90.
  • At brugeren tager den nødvendige tid ved behandlingen af bilaget første gang, så det bliver håndteret rigtigt første gang.
  • At Ø90 kredsansvarlige og superbrugere kan gennemføre et uddannelsesforløb for landbocentrets regnskabsassistenter.
  • At inspirere til at gøre tingene nemt og sikkert i registreringsfasen.
  • At sikre, at der bliver ensartet kontering af faglige emner.
  • At give inspiration til en holdningsbearbejdning.
  • At få fastlagt ansvar og kompetence til at foretage de nødvendige afklaringer og beslutninger.

Arbejdsgruppe til Best Practice
Der er nedsat en arbejdsgruppe som i 2006 har udarbejdet Best Practice. Gruppen består af:

Solvejg Poulsen Hedens og Fjordens Landbocenter
Marian Jepsen, Sønderjysk Landboforening
Jørgen Aarøe, Sønderjysk Landboforening,
Bjarne Jacobsen, Sønderjysk Landboforening
Mie Jensen, Randers-Viborg
Hanne Dalstrup Møller; Hobro og Ålborg Landboforening
Mona Nielsen, Sydhavsøernes Landboforening
Laila Scharff, LandboFyn
Kirsten Nygård, LandboNord
Nina Sørensen, LRØ
 

Hvad indeholder materialet
Materialet indeholder en beskrivelse af udvalgte emner. Der er tale om følgende emner:

Nr.

Emne

1

Inspirationspakke

2

Generel registrering

3

Opgørelse generelt

4

Bankdata

5

Løn- og pensionsindtægter
Case Lønindtægt

6

Investeringer
Case Investering driftsbygninger
Case Investering juletræer

7

Låneomlægning
Case låneomlægning

8

Åbningsbalance

 

Case Landmanden bliver gift i årets løb

9

Afgrænsninger vedr. moms og afgifter

10

Momsopgørelse

11

Investeringer i værdipapirer

12

Beholdninger

13

Salg af ejendom
Case salg af ejendom

14

Køb af ejendom
Case Køb af ejendom

15

Statusseddel

Materialet findes på Driftsinfo under Kurser og orienteringsmøder, og kan downloades her.


2.1 Uddannelsesforløb

Landscentret | Økonomi og Jura tilbyder i samarbejde med Udvikling og Centerservice et gratis introduktionsmøde med ledelsen af regnskabskontoret, for at medvirke og støtte med behovsafklaring ved planlægningen af, hvordan Best Practice kan implementeres på centret. Med ledelsen mener vi, lederen af regnskabskontoret, kredsansvarlige og evt. superbrugere.

Selve arbejdet med Ø90 er den mindste del, hvorimod de mere bløde områder som arbejdsgange, ansvar og procedurer er den væsentligste del af forløbet. 

Erfaringer fra pilotafprøvningen:
Materialet har været afprøvet i Sønderjysk Landboforening, som et led i et strategisk kompetenceudviklingsforløb. (Se også omtalen i Til-vækst 10/2006 s.4).

Arbejdet med øvelser.
Opgaveløsning anbefales foretaget i fællesskab, hvor en erfaren person viser opgaveløsningen via storskærm. Gennemgangen skal ske i et roligt tempo, så alle kan følge med, og der er tid til at stille spørgsmål. Ved gennemgangen anbefales det, at man kommer omkring både generelle regelsæt, lovgivning og Ø90 teknik på den aktuelle opgave.

Ud over den der gennemfører opgaven, anbefales det, at den ansvarlige for afdelingen deltager i gennemgangen og er med til at drage konklusioner, hvor det er påkrævet, og dermed er med til at fastlægge den Best Practice, man ønsker på kontoret.

En arbejdsform med emner til diskussion i 6-7 mands grupper har vist sig at være meget effektiv, idet alle har mulighed for at komme med indspil på løsningen af opgaven. Når opgaven efterfølgende er blevet behandlet i plenum, er erfaringen, at den løsning de enkelte grupper var kommet frem til var meget ens.
Områderne vedr. lønindtægter, assistenten i centrum, anvendelse af revisionsliste, væsentlig/uvæsentlig, samt investeringer er velegnede til gruppearbejde.

Erfaringen fra arbejdsformen med gruppearbejde er, at det har givet medarbejderne stort ejerskab til de valgte metoder. Det betyder, at man i dagligdagen er god til at bakke hinanden op og at holde hinanden fast på de ændringer i arbejdsmetoder, som er valgt.

Emnet "væsentligt contra uvæsentlig" er en del af emnet Generel registrering. Et område som det er vigtigt at behandle, idet kravet til grundlaget for et regnskab, er at det skal være retvisende.
Det er derfor vigtigt, at assistenten er klædt på til at bedømme om en post er væsentlig i forhold til det retvisende billede og også har kompetence til at afgøre det.

Det er en god ide at have en underviser med fra et andet regnskabskontor, idet man dels kan anvende de erfaringer, som vedkommende har med fra sin arbejdsplads, dels kan vedkommende bedre komme med indspil i debatten, når man kommer udefra.


3. Øvelsesejendomme

Materialet består af forskellige øvelser, hvortil der er oprettet nogle øvelsesejendomme, som kan anvendes til øvelserne. Ejendommene kan kopieres fra Landscentret til din kreds. Hvis du ønsker en kopi, skal du udfylde bestillingssedlen og returnere den til Ø90 Service.

Bestillingsseddel til øvelsesejendomme til Best Practice
.

Ø90- DriftsInfo
Forside Udskriv
Ø90 er tilgængelig

Søn-fre 
Lør
kl 6-24
kl 6-23

Support

Man-tor 
Fre
kl 8-16.00
kl 8-15.30

Jens Chr. 
Susanne
Søren E
Søs
Morten
87405223
87405150
87405153
87405556
87405199

E-mail:
o90support@vfl.dk 

support teamet 


Hvis du er virksomhedsejer og ønsker faglig support kontakt din lokale rådgivningsvirksomhed

Teknisk support
70 15 50 15, tast 1

E-mail:
support@dlbr.dk