Nr. 04-05: Kortperiodiske regnskaber i 2004 

Nr. 04-05: Kortperiodiske regnskaber i 2004

En del af tilstandshierarkiet i Ø90 kan give problemer i forbindelse med kortperiodisk regnskab. Der anvises forskellige løsninger til brug i overgangsåret.


1. Hvordan undgås problemer?
1.1 Den kortperiodiske opgørelse er halvfærdig
1.2 Den kortperiodiske opgørelse er færdig


1. Hvordan undgås problemer ?

I øjeblikket skal en kortperiodisk opgørelse laves på samme måde som et regnskab. Det har vist sig at give nogle problemer:

  1. På grund af overgangsproblemer med mange kontroller, er det ikke let at nå frem til tilstanden låst, som er forudsætningen for at udarbejde regnskab for hele 2004
  2. Når man har låst den kortperiodiske opgørelse, kan man ikke længere rette primo i regnskabet

Vi overvejer i øjeblikket hvordan der kan foretages ændringer, så man både kan drage fordel af tilstandshierarkiet og på en let måde udarbejde kortperiodiske opgørelser.

På baggrund af forklaringerne nedenfor, anbefaler Landscentret forskellige arbejdsgange i forbindelse med start på regnskabsopgørelsen 2004.
 
Hvis den kortperiodiske opgørelse ikke er færdig

  1. Udskriv og arkiver opgørelse og revisionsliste (hvis det ikke allerede er sket)
  2. Slet den kortperiodiske opgave
  3. Opret regnskabsopgaven

Sletning foregår i dialogen "Opgave oversigt" [Ctrl + P]. Vær opmærksom på at fokus er rigtig før I sletter med [Ctrl + Delete]. Det er den grå linje, der er i fokus. Markeringen med P fortæller blot hvilken opgave, der sidst er arbejdet med.
 
Det er vigtigt at slette før opgaven "regnskab for 2004" oprettes, da man ellers vil være nødt til også at slette regnskabet og oprette det igen.

Hvis den kortperiodiske opgørelse er færdig, og der ikke er rettelser primo i regnskabet

  1. Lås den kortperiodiske opgørelse
  2. Opret regnskabsopgaven

Hvis den kortperiodiske opgørelse er færdig, og der skal foretages primorettelser
Afgør først om I vil slette eller bevare den kortperiodiske opgave

Hvis I vil slette:

  1. Ophæv eventuel lås på den kortperiodiske opgave
  2. Udskriv og arkiver opgørelse og revisionsliste (hvis det ikke allerede er sket)
  3. Slet den kortperiodiske opgave
  4. Opret regnskabsopgaven

Hvis I vil bevare:

  1. Opret regnskabsopgaven
  2. Ophæv eventuel lås på den kortperiodiske opgave
  3. Foretag de nødvendige primorettelser i regnskabsopgaven
  4. Behandl de billeder, der er blevet berørt i den kortperiodiske opgørelse, tjek og lås


1.1 Den kortperiodiske opgørelse er halvfærdig


På orienteringsmøderne om Ø90 har vi fået at vide, at der ligger en del kortperiodiske skatteregnskaber, der ikke er ført frem til tilstanden tjek eller lås. På nuværende tidspunkt er der ingen grund (overfor kunden) til at bruge flere ressourcer på dette, og et alternativ kan være at slette opgaven.

Det har ingen konsekvenser for posteringer og supplerende oplysninger, at opgaven slettes. Det betyder at en tilsvarende kortperiodisk opgørelse næste år, har sammenligningsgrundlaget på plads, selv om I sletter opgaven.
 
Det er alene oplysningerne om tilstande, altså om hvor langt man er nået, der slettes. Det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt at slette de oplysninger, der dokumenterer, hvilket arbejde der er udført. I tilfældet med de kortperiodiske opgørelser mener vi dog, at I kan forsvare det, hvis I har gemt de udarbejdede opgørelser med revisionslister. På længere sigt er der dog ikke tvivl om at alle produkter, der er leveret "ud af huset" bør være dokumenteret i systemet.


1.2 Den kortperiodiske opgørelse er færdig

Hvis den kortperiodiske opgørelse er færdig, skal I være opmærksomme på betydningen af om den er låst for opgørelse eller ej.
 
Alle rettelser der påvirker opgaven, bliver registreret med dato for berørt på de berørte billeder. Der kan være tale om rettelser til primo eller rettelser i kasseregistrering.
Hvis opgørelsen ikke er låst, er I nødt til at gennemgå de berørte billeder igen, før I kan tjekke og låse.
Hvis opgørelsen er låst, får rettelser kun betydning, hvis I senere låser den op.


Ingen rettelser til primo i regnskab
Hvis der ikke skal foretages rettelser til primo giver den kortperiodiske opgørelse ikke nogen problemer.

Det kan være en god ide at låse opgørelsen ([Ctrl + L] i dialogen opgaveoversigt), før regnskabet påbegyndes, så eventuelle smårettelser i kasseregistrering ikke kan påvirke den.

Hvis der er tale om rettelser, der påvirker indkomsten væsentligt, skal I overveje om I vil have rettelsen til at indgå i "sidste års tal" næste år. I så fald skal I lade rettelsen påvirke den kortperiodiske opgørelse også.


Rettelser til primo
Hvis I skal foretage rettelser til primo, kan det kun lade sig gøre når den kortperiodiske opgave ikke er låst. Når I låser den op, bliver nogle billeder berørt af primorettelsen, og I er nødt til at behandle dem igen.

I er derfor nødt til at afgøre om I foretrækker
-                     at slette opgaven selv om den er færdig, eller
-                     at gennemføre de rettelser, der følger af rettelsen i primo.

Hvis der er tale om en rettelse, der påvirker indkomsten væsentligt, skal I overveje om I vil have rettelsen til at indgå i "sidste års tal" næste år. I så fald skal I gennemføre rettelser i den kortperiodiske opgørelse.
 

Ø90- DriftsInfo
Forside Udskriv
Ø90 er tilgængelig

Søn-fre 
Lør
kl 6-24
kl 6-23

Support

Man-tor 
Fre
kl 8-16.00
kl 8-15.30

Jens Chr. 
Susanne
Søren E
Søs
Morten
87405223
87405150
87405153
87405556
87405199

E-mail:
o90support@vfl.dk 

support teamet 


Hvis du er virksomhedsejer og ønsker faglig support kontakt din lokale rådgivningsvirksomhed

Teknisk support
70 15 50 15, tast 1

E-mail:
support@dlbr.dk