Nr. 31-05: Ny version af statussedlen igangsættes tirsdag den 24. maj 2005  
Nr. 31-05: Ny version af statussedlen igangsættes tirsdag den 24. maj 2005 

Den nye version af statussedlen er blevet forbedret, så den oftere indeholder de rigtige linjer. Endvidere er der lavet nogle afsnits- og tekstforbedringer, og der er er åbnet for at 442X XX numrene kan anvendes til indberetning af grovfoderbeholdninger.    


1. Ændringer i statussedlen pr. 24. maj 2005
2. Planlagt forbedring der igangsættes senest den 10. juni 2005
3. Forbedringer der måske laves i løbet af efteråret 2005


1. Ændringer i statussedlen pr. 24. maj 2005

I den nye version af statussedlen er det lavet sådan, at indkøbt udsæd (kontonumrene 4000 00 til 4003 99) nu også bruges til at afgøre, om der skal kunne indberettes arealer og udbytter for en afgrøde. Indkøbt udsæd er tilføjet for at sikre, at statussedlen oftere indeholder de nødvendige linjer til at indberette arealer og udbytter. Endvidere er det lavet sådan, at afsnit 240 "Kornafgrøder (areal og afgrøder)" udskrives som en hel blok. Dvs. at alle de gængse kornafgrøder udskrives, hvis bare en kornkonto eller supplerende oplysning er berørt i den relevante periode.

Note 150 "Svin" er opdelt i to afsnit så afsnit 150 nu indeholder konti til sohold, og der er lavet et nyt afsnit 151, som indeholder konti til slagtesvin. Ændringen er lavet for at gøre det lettere at skelne mellem de statusnumre i kontoplanen, der er beregnet til sohold, og de konti der er beregnet til slagtesvin. For både afsnit 150 og 151gælder, at de kun udskrives, hvis der er bevægelser på de konti, der er relevante for afsnittet.

Note 152 "Oplysninger vedr. svin til brug i driftsregnskabet" er opdelt i to afsnit, så afsnit 152 nu kun indeholder supplerende oplysninger, der er relevante for sohold og afsnit 153 kun indeholder supplerende oplysninger, der er relevante for slagtesvineproduktion. For både afsnit 152 og 153 gælder, at de kun udskrives, hvis der er bevægelser på de konti eller supplerende oplysninger, der er relevante for afsnittet.
 
Note 260 "Andre salgsafgrøder" er opdelt i fem afsnit, så afsnittene nu svarer til billeder i Ø90. Det betyder, at der nu findes Afsnit 260 "Fabriksroer (areal og udbytter)", 262 "Kartofler (areal og udbytter)", 264 "Olie- og bælgplanter (areal og udbytter)", 266 "Andre industriafgrøder (areal og udbytter)" og 268 "Gartneriafgrøder (areal og udbytter)". Ændringen er lavet for at forbedre muligheden for at lave præcise overskrifter, og for at sikre at notater der indberettes via statussedlen lander i det relevante billede i Ø90. Afsnittene vises kun, hvis der er bevægelser på de konti, der er relevante for afsnittet.   

Note 340 "Beholdning af grovfoder egen avl". Kontonumrene 4420 XX og 4421 XX er tilføjet. Det betyder, at  der enten udskrives 317X konti på statussedlen eller 42XX konti. Hvilke numre der udskrives afgøres af, hvilke numre der er brugt til grovfoderbeholdninger sidste år. 317X numrene er første valget, hvilket vil sige, at det er dem der udskrives, hvis der ikke findes primoposter i de to intervaller.  

Note 442 "Privat andel af udgifter" indeholder en ny oplysning om andel af vedligeholdelsesudgift til vej/gårdsplads. Oplysningen bliver vist i billedet "Egne produkter, privat andel af udgifter og moms", men har ingen effekt før efter sommerajourføringen.

Endvidere indeholder den igangsatte statusseddel en lang række rettelser af fejl og uhensigtsmæssigheder, der har vist sig efter det første halve års brug af statussedlen.


2. Planlagt forbedring der igangsættes senest den 10. juni 2005

Det gøres muligt at udskrive en statusseddel, der kun skal bruges til skat. For at gøre det muligt oprettes en ny supplerende oplysning, som kan bruges til på ejendomsniveau at markere, at der kun laves skatteregnskab, og at skatteregnskabet kun skal opfylde myndighedernes minimumskrav til specifikation.


 3. Forbedringer der måske laves i løbet af efteråret 2005

Vi er ved at undersøge, hvor dyrt det er, at få lavet en forbedring, der gør det muligt at lave linier på statussedlen, der indeholder flere oplysninger pr. linie. Hvis forbedringen laves, vil det eksempelvis gøre det muligt, at lave linier der både indeholder areal og udbytte og de tilhørende sidste års tal. Forbedringen vil derfor kunne gøre statussedlen knap så omfangsrig.
Ø90- DriftsInfo
Forside Udskriv
Ø90 er tilgængelig

Søn-fre 
Lør
kl 6-24
kl 6-23

Support

Man-tor 
Fre
kl 8-16.00
kl 8-15.30

Jens Chr. 
Susanne
Søren E
Søs
Morten
87405223
87405150
87405153
87405556
87405199

E-mail:
o90support@vfl.dk 

support teamet 


Hvis du er virksomhedsejer og ønsker faglig support kontakt din lokale rådgivningsvirksomhed

Teknisk support
70 15 50 15, tast 1

E-mail:
support@dlbr.dk