Nr. 07-05: Ændringer i skatteregnskaber januar 2005
Nr. 07-05: Ændringer i skatteregnskaber januar 2005
Der gennemføres nogle små rettelser i skatteregnskaberne med virkning fra lørdag den 22. januar 2005.
1. Kvantum udelades på en række kontonumre
2. Beregningsmæssige beløb udskrives i indkomstopgørelsen
1. Kvantum udelades på en række kontonumre
På baggrund af brugerønsker fjernes kvantum på en række kontonumre i skatteregnskaberne. Det drejer sig om:
Note 150 Egne produkter
De fleste af de beregninger der anvendes til telefon, bruger en procentsats eller et 1-tal, som bliver konteret som kvantum på konto 4899 xx. Imidlertid er det sjældent, at dette kvantum er relevant for vurderingen af beløbet, og somme tider er det direkte misvisende.
Kvantum fjernes derfor på disse konti:
4899 05 Andel telefon
4899 06 Andel telefon samtaler
4899 07 Andel telefon abonnement
4899 13 Andel telefon
Desuden vurderes det, at kvantum på forsikring og ejendomsskat ikke er relevant, og kvantum fjernes derfor også på disse konti:
4899 14 Andel forsikring
4899 15 Andel ejendomsskat
Note 235 Energi
Hvis den løbende bogføring af energiudgifter er sket ved hjælp af kontokoblinger, er der ikke konteret kvantum på de kontonumre, der anvendes til at flytte energiafgifterne fra udgiftskonti til afgiftskonti. Når der senere beregnes privat andel af energien, så kan man ikke undgå at tilbageførslen bliver konteret med kvantum.
Det betyder at disse konti indeholder:
- I kvantum: Det tilbageførte kvantum (negativt)
- I beløb: De samlede afgifter minus de tilbageførte (positivt)
For at undgå mange indtastninger af kvantum, fjerner vi simpelthen kvantum på disse konti:
4580 80 Brændstof afgift
4580 81 Dieselolie afgift
4581 80 Fyringsolie afgift
4582 80 Fast brændsel afgift
4583 80 Gas afgift
4588 80 El afgift
Note 245 Andre udgifter
Den samme problemstilling for vandafgift som for energiafgifter.
Kvantum fjernes på denne konto:
4837 80 Vandafgift
2. Beregningsmæssige beløb udskrives i indkomstopgørelsen
På baggrund af flere brugerønsker vil vi ændre indkomstopgørelsen i skatteregnskaberne, så ligningsmæssige fradrag fremover indeholder følgende beregningsmæssige fradrag:
"Beskæftigelsesfradrag" og
"Ekstra befordringsfradrag"
I dag er "Ligningsmæssige fradrag" kun 1 linie og indeholder derfor ingen subtotal. På grund af ovenstående rettelse vil "Ligningsmæssige fradrag" fremover bestå af flere linier.
Ø90- DriftsInfo