Nr. 06-05: Skatteskemaer for indkomståret 2004 
Nr. 06-05: Skatteskemaer for indkomståret 2004

Selvangivelser igangsættes 22. januar 2005. Dette Ø90-NYT behandler Ø90-selvangivelser lavet på grundlag af Told- og Skattestyrelsens offentliggjorte selvangivelse for 2004.

Generelt anbefaler vi, at kredsene i en periode kontrollerer alle beregnede selvangivelser.


1. Igangsætning
2. Ændringer i den udvidede selvangivelse for 2004
3. Elektronisk overførsel af skatteregnskaber og kontroloplysninger


1. Igangsætning

Ændringerne laves, så de har virkning fra lørdag den 22. januar 2004. Der udsendes snarest bilag med definition af den ændrede selvangivelse.

Test af overførslerne til Told & Skat laves i februar, men burde ikke give rettelser til regnskaberne (se nedenfor).


2. Ændringer i den udvidede selvangi velse for 2004

Nedenfor er den officielle tekst fra de nye og ændrede felter på selvangivelsen gengivet.

Rubrik 70
På selvangivelsens side 3 er der i forbindelse med fremrykning af lavere skat på arbejdsindkomst, tilføjet ny rubrik 70:

”Beskæftigelsesfradrag for grænsegængere m.fl. højst kr. 7.000”

Af lovene fremgår, at skattepligtige personer, har ret til et beskæftigelsesfradrag på 2,5 % af arbejdsindkomsten, dog højst 7.000 kr. i 2004.
Det bemærkes, at beskæftigelsesfradraget gives maskinelt til personer, der ikke er grænsegængere mv. og i øvrigt er berettigede til fradraget. Derfor er det KUN grænsegængere, der skal selvangive beskæftigelsesfradraget.

Feltet opsamles fra ”Periodens data” til ”Selvangivelse og skat” [Alt] + F + E + S og indgår i Ø90 skatteberegningen.

Rubrik 135
I forbindelse med loven ”Udvidelse af etableringskontoordningen og forhøjelse af grænsen for gratisaktier og medarbejderobligationer” er rubrik 135 ændret:
fra
”Forlods afskrivning med etableringskontomidler”
til:
”Forlods afskrivning med etableringskontomidler, inkl. hævning til dækning af lønudgifter mv.”

Rubrik 137
Derudover er der tilføjet ny rubrik 137:
”Hævning af etableringskontomidler til køb af aktier”

Af loven fremgår, at etableringskontoordningen udvides, således at etableringskontoindskud nu også kan anvendes til etablering af virksomhed i selskabsform, og at området for de udgifter som etableringskontoindskud kan anvendes til/udvides til også at omfatte løn mv.

Feltet opsamles fra ”Periodens data” til ”Selvangivelse og skat” [Alt] + F + E + S men modregnes i felt 135 hvor hævningen til konto 2792 og 2793 bliver udskrevet. Indtastningen til felt 137 må derfor ikke overstige hævningen til konto 2792 og 2793.
 
Rubrik 136 slettet
I Ø90 og Cics-skat er feltet til anvendt investeringsfondshenlæggelse fjernet. De sidste henlæggelser skulle senest anvendes i indkomståret 2003.


3. Elektronisk overførsel af skatteregnskaber og kontroloplysninger

Vi forventer, at regnskaberne er klar til at blive overført fra igangsætningen den 21. januar 2005. Told & Skat er dog ikke klar til at teste overførslen af 2004 regnskaber før 21. februar 2005, så der kan komme ændringer, hvis der viser sig at være fejl. Der er dog ingen systemmæssige ændringer, så risikoen for fejl er ret lille.

Overførselsdatoer:
Overførslen til Told- og Skattestyrelsen sker bundtvis og ikke straks efter, at I har godkendt et regnskab til overførsel.

For indkomståret 2004 forventer vi, at der bliver afsendt regnskaber på følgende datoer i 2005:
13. marts
20. marts
3. april
10. april
17. april
24. april
1. maj
8. maj
16. maj
22. maj
29. maj
5. juni
12. juni
19. juni
26. juni
1. juli
17. juli

Bemærk at I først modtager kvittering for de sidste kørsler efter den 1. juli.

For at regnskaberne er rettidigt afleveret, skal senest de være med i kørslen den 1. juli. Sidste kørsel den 17. juli er udelukkende til opsamling af evt. afviste overførsler, og regnskaber der har fået udsættelse.

Kontroloplysninger
Vi forventer at kunne modtage kontroloplysninger fra Told- og Skattestyrelsen midt i marts måned. Sidste frist for at oprette tilladelser er 28. februar 2005. Der udsendes en meddelelse, når vi modtager oplysningerne.
Ø90- DriftsInfo
Forside Udskriv
Ø90 er tilgængelig

Søn-fre 
Lør
kl 6-24
kl 6-23

Support

Man-tor 
Fre
kl 8-16.00
kl 8-15.30

Jens Chr. 
Susanne
Søren E
Søs
Morten
87405223
87405150
87405153
87405556
87405199

E-mail:
o90support@vfl.dk 

support teamet 


Hvis du er virksomhedsejer og ønsker faglig support kontakt din lokale rådgivningsvirksomhed

Teknisk support
70 15 50 15, tast 1

E-mail:
support@dlbr.dk